Bekendtgørelse af overenskomst af 20.september 1965 med Belgien vedrørende afgifter af motorkøretøjer.
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Artikel 1.
(1) Motorkøretøjer såvel som påhængsvogne af enhver art, som er fast indregistreret i den ene kontraherende stat, og som midlertidigt befinder sig på den anden kontraherende stats område, er fritaget for sådanne skatter og afgifter, som i den anden kontraherende stats område pålægges brugen eller besiddelsen af motorkøretøjer og af påhængsvogne.
(2) Fritagelsen gælder også for motorkøretøjer og motorkøretøjers påhængsvogne, som har tilladelse til kørsel i en af de kontraherende staters område, og som er fritaget for indregistreringspligt.
Artikel 2.
(1) Fritagelsen gælder hverken told- og forbrugsafgifter eller vej- og broafgifter eller andre lignende afgifter, ej heller skatter g og afgifter, der opkræves for befordring af gods og personer.
(2) Bestemmelserne i nærværende overenskomst gør intet indgreb i mere omfattende fritagelser, der følger enten af andre internationale overenskomster eller af hver af de kontraherende staters interne lovgivning.
Artikel 3.
Vedkommende myndigheder i de kontraherende stater tager de nødvendige forholdsregler for at undgå misbrug af den ved nærværende overenskomst hjemlede afgiftsfritagelse. De kan nægte fritagelse i tilfælde, hvor der haves formodning om groft misbrug.
Artikel 4.
(1) Nærværende overenskomst træder i kraft den 1. oktober 1965.
(2) Nærværende overenskomst optages eventuelt til revision i forbindelse med forhandlinger, som i påkommende tilfælde finder sted mellem Kongeriget Danmark på den ene side og Den økonomiske Union Benelux på den anden side vedrørende befordring med erhvervsmæssige transportmidler af rejsende og gods ad landevejen.
(3) Nærværende overenskomst kan med tre måneders varsel opsiges til ophør med udgangen af et kalenderår.
Udfærdiget i København den 20. september 1965
For Kongeriget Danmarks
regering
Per Hækkerup.
For Kongeriget Belgiens
regering
A. Holvoet.
Udenrigsministeriet, den 19. oktober 1965.
Per Hækkerup
Bekendtgørelse af overenskomst af 20.september 1965 med Belgien vedrørende afgifter af motorkøretøjer.
Den 20. september 1965 er der i København undertegnet følgende
overenskomst mellem Danmark og Belgien vedrørende afgifter af
motorkøretøjer, der anvendes til transport mellem de to staters
områder og i transit gennem disse områder
OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG KONGERIGET BELGIEN VEDRØRENDE AFGIFTER AF MOTORKØRETØJER, DER ANVENDES TIL TRANSPORT MELLEM DE TO STATERS OMRÅDER OG I TRANSIT GENNEM DISSE OMRÅDER Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Belgiens regering
har ud fra ønsket om at fremme motorkøretøjstrafikken mellem de to stater og transitkørslen gennem deres områder indgået følgende overenskomst
Ingen