Legislator Case Law & Legislation
L19650010464 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De forenede Nationers konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1965 104 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De forenede Nationers konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962, Lovtidende C, om den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, bringes det herved til almindelig kundskab, at nedennævnte stater, foruden de i nævnte bekendtgørelse angivne, har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet er deponeret eller afgivet på den vedføjede dato

Nederlandene................................ 31. juli 1962 Republikken Øvre Volta...................... 27. august 1962 Finland..................................... 13. september 1962 Den centralafrikanska Republik.............. 15. oktober 1962 Portugal.................................... 28. september 1964 Pavestolen.................................. 5. oktober 1964

For ovennævnte staters vedkommende er konventionen i medfør af artikel 14 trådt i kraft den tredivte dag efter den angivne dato.

Nederlandenes regering har ved ratifikationen, der foreløbig alene omfatter Nederlandenes europæiske område, taget følgende forbehold med hensyn til konventionens artikel 1

»Kongerigets regering forbeholder sig, at inddrivelse af underholdsbidrag ikke skal lettes i medfør af artikel 1, såfremt der i tilfælde, hvor såvel fordringshaveren som den bidragspligtige opholder sig i dets europæiske område, Surinam, de nederlandske Antiller eller nederlandsk Ny Guinea, og hvor der i medfør af lov om bistand til trængende personer ydes hjælp eller anden understøttelse, ikke i almindelighed er sket refusion af sådan understøttelse fra den bidragspligtige, idet hensyn tages til omstændighederne i det foreliggende tilfælde«.

Udenrigsministeriet, den 14. oktober 1965.

F.M.

Paul Fischer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →