Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1)

Artikel 1

1. Denne konvention finder de uden hensyn til parternes bopæl og nationalitet anvendelse på enhver aftale om udførelse mod vederlag af befordring af gods med køretøj ad landevej, når stedet for godsets overtagelse og bestemmelsesstedet, således som disse steder er angivet i aftalen, er beliggende i to forskellige lande, af hvilke i det mindste det ene er et kontraherende land.

2. Ved "køretøjer" forstås i denne konvention motorkøretøjer, leddelte køretøjer, påhængsvogne og sættevogne som defineret i artikel 4 i færdselskonventionen af 19. september 1949.

3. Denne konvention finder også anvendelse, når befordringer, der falder inden for området for dens anvendelse, udføres af stater eller statsinstitutioner eller statslige organisationer.

4. Denne konvention finder ikke anvendelse

a) på befordringer, hvis udførelse omfattes af internationale postkonventioner;

b) på begravelsestransporter

c) på flyttetransporter.

5. De kontraherende parter forpligter sig til ikke ved særskilt overenskomst mellem to eller flere parter at træffe aftale om nogen ændring i denne konvention, medmindre det sker for at undtage deres grænsetrafik fra konventionen eller for at tillade anvendelsen af fragtbreve, som bærer retten til godset, ved befordringer, der udelukkende berører deres territorium.

Artikel 2

1. Befordres et køretøj med pålæsset gods under en del af rejsen til søs, med jernbane. ad indre vandveje eller gennem luften, uden at godset - bortset fra tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 14 finder anvendelse - aflæsses fra køretøjet, finder denne konvention alligevel anvendelse på befordringen i dens helhed. I det omfang, hvori det godtgøres, at tab beskadigelse eller forsinkelse af godsets aflevering, som er sket under befordringen på anden måde end ad landevej, ikke skyldes landevejsfragtførerens handling eller undladelse, men en begivenhed, som kun kunne indtræffe under og på grund af befordringen på anden måde end ad landevej, afgøres landevejsfragtførerens ansvar ikke efter denne konvention, men på den måde, hvorpå den anden fragtførers ansvar skulle afgøres, hvis aftale om befordring alene af godset var blevet indgået mellem afsenderen og sidstnævnte fragtfører, i overensstemmelse med de for befordring af godset på denne måde gældende tvingende lovbestemmelser. Findes der ikke sådanne bestemmelser, afgøres landevejsfragtførerens ansvar derimod efter denne konvention.

2. Er landevejsfragtføreren tillige fragtfører under befordringen på anden måde end ad landevej, afgøres hans ansvar ligeledes efter reglerne i stk. 1, som om hans virksomhed som landevejsfragtfører og hans virksomhed som fragtfører på den anden måde blev udøvet af to forskellige personer.

KAPITEL III

Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse

KAPITEL II

Personer, for hvem fragtføreren er ansvarlig

KAPITEL IV

Fragtførerens ansvar

KAPITEL I

Området for anvendelsen

KAPITEL VIII

Slutbestemmelser

KAPITEL VII

Ugyldighed af vilkår, der strider imod konventionen

KAPITEL VI

Bestemmelser om befordring som udføres af flere fragtførere efter

hinanden.

KAPITEL V

Indsigelser og søgsmål

Artikel 3

Ved anvendelsen af denne konvention er fragtføreren ansvarlig for handlinger og undladelser af personer, der er ansat hos ham, og af alle andre personer, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, når disse handler inden for området af deres tjeneste, på samme måde som for sine egne handlinger og undladelser.

Artikel 4

Fragtaftalen skal bekræftes ved oprettelse af fragtbrev. Er fragtbrev ikke oprettet, eller har det ikke det foreskrevne indhold, eller er det bortkommet, er dette uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt en fragtaftale er kommet i stand, og for aftalens gyldighed, og aftalen er alligevel underkastet bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 5

1. Fragtbrevet skal oprettes i tre originale eksemplarer underskrevet af afsenderen og af fragtføreren. Disse underskrifter kan trykkes eller erstattes af afsenderens og fragtførerens stempler, hvis loven i det land, i hvilket fragtbrevet oprettes, tillader dette. Det første eksemplar overgives til afsenderen, det andet følger med godset, og det tredje beholder fragtføreren.

2. Skal godset læsses på flere køretøjer, eller drejer det sig om forskellige slags gods eller om adskilte partier, kan afsenderen eller fragtføreren fordre lige så mange fragtbreve oprettet som antallet af køretøjer, der benyttes, eller som der er forskellige slags eller partier af gods.

Artikel 6

1. Fragtbrevet skal indeholde følgende oplysninger

a) sted og dato for oprettelsen;

b) afsenderens navn og adresse;

c) fragtførerens navn og adresse;

d) sted og dato for godsets overtagelse og bestemmelsesstedet;

e) modtagerens navn og adresse;

f) den gængse betegnelse for godsets art og indpakningsmåde og ved farligt gods dets almindeligt anerkendte betegnelse;

g) antallet af kolli, deres særlige mærker og deres numre;

h) godsets bruttovægt eller andet udtryk for dets mængde;

i) omkostninger i forbindelse med befordringen (fragt, tillægsomkostninger, toldafgifter og andre omkostninger, der påløber i tiden fra aftalens indgåelse til afleveringen);

j) nødvendige anvisninger med hensyn til toldbehandling og andre formaliteter;

k) erklæring om, at befordringen uanset enhver modstående vedtagelse er underkastet bestemmelserne i denne konvention.

2. Fragtbrevet skal i påkommende tilfælde tillige indeholde følgende oplysninger;

a) forbud mod omlæsning;

b) omkostninger, som afsenderen påtager sig at betale;

c) efterkravsbeløb, som skal opkræves ved afleveringen;

d) godsets angivne værdi og det beløb, som en særlig interesse i afleveringen udgør;

e) afsenderens anvisninger til fragtføreren med hensyn til forsikring af godset;

f) den tidsfrist, inden hvilken befordringen efter aftalen skal være fuldført;

g) en fortegnelse over de dokumenter, som overgives til fragtføreren.

3. Parterne kan i fragtbrevet indføre andre oplysninger, som de anser for påkrævede.

Artikel 7

1. Afsenderen er ansvarlig for alle omkostninger og al skade, der påføres fragtføreren som følge af urigtigheden eller ufuldstændigheden af a) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 1 b), d), e), f), g), h) og j);

b) oplysninger nævnt i artikel 6, stk. 2;

c) alle andre oplysninger eller anvisninger, som afsenderen giver med hensyn til fragtbrevets oprettelse, eller for at de kan blive indført i dette.

2. Indfører fragtføreren på afsenderens begæring i fragtbrevet oplysninger eller anvisninger som nævnt i denne artikels stk. 1, anses han, indtil andet godtgøres, for at have handlet på afsenderens vegne.

3. Indeholder fragtbrevet ikke den i artikel 6, stk. 1 k), nævnte erklæring, er fragtføreren ansvarlig for alle omkostninger og al skade, som ved denne undladelse påføres den, der er berettiget til godset.

Artikel 8

1. Ved overtagelsen af godset skal fragtføreren forvisse sig om

a) rigtigheden af fragtbrevets oplysninger om antallet af kolli og deres mærker og numre;

b) godsets og dets indpaknings synlige tilstand.

2. Kan fragtføreren ikke med rimelige midler forvisse sig om rigtigheden af de i denne artikels stk. 1 a) nævnte oplysninger, skal han tage forbehold og anføre grunden hertil i fragtbrevet. Han skal ligeledes begrunde de forbehold, som han tager med hensyn til godsets og dets indpaknings synlige tilstand. Sådanne forbehold er ikke bindende for afsenderen, medmindre denne udtrykkeligt har godkendt dem i fragtbrevet.

3. Afsenderen kan fordre, at fragtføreren forvisser sig om godsets bruttovægt eller dets på anden måde udtrykte mængde. Han kan også fordre, at fragtføreren forvisser sig om kollienes indhold. Fragtføreren kan kræve omkostningerne ved undersøgelsen betalt. Resultatet af undersøgelsen indføres i fragtbrevet.

Artikel 9

1. Fragtbrevet gælder, indtil andet godtgøres, som bevis for de aftalte vilkår og for fragtførerens modtagelse af godset.

2. Har fragtføreren ikke taget begrundet forbehold i fragtbrevet, antages godset og dets indpakning at være fremtrådt i god tilstand, da fragtføreren overtog det, og antallet af kolli og deres mærker og numre at have været i overensstemmelse med oplysningerne i fragtbrevet.

Artikel 10

Afsenderen er ansvarlig over for fragtføreren for skade på person, materiel eller andet gods og for omkostninger, der skyldes godsets mangelfulde indpakning, medmindre mangelen var synlig eller kendt af fragtføreren på det tidspunkt, da han overtog godset, og han ikke tog forbehold herom.

Artikel 11

1. Med henblik på toldbehandling og andre formaliteter, som skal iagttages inden godsets aflevering til modtageren, skal afsenderen vedlægge fragtbrevet eller stille de nødvendige dokumenter til fragtforerens rådighed og meddele ham alle oplysninger, som fordres.

2. Fragtføreren har ikke pligt til at undersøge, om disse dokumenter og oplysninger er rigtige eller fuldstændige. Afsenderen er ansvarlig over for fragtføreren for skade, som måtte følge af, at disse dokumenter og oplysninger mangler eller er ufuldstændige eller urigtige, medmindre der foreligger fejl fra fragtførerens side.

3. Fragtføreren er på samme måde som en kommissionær ansvarlig for følgerne af, at de dokumenter, som er nævnt i fragtbrevet, og som følger med dette, eller som gives ham i forvaring, går tabt eller misbruges; den erstatning, som fragtføreren skal betale. kan dog ikke overstige det beløb. som skulle have været betalt, hvis godset var gået tabt.

Artikel 12

1. Afsenderen har ret til at råde over godset, særlig ved at anmode fragtføreren om at standse godset undervejs, at ændre bestemmelsesstedet eller at aflevere godset til en anden modtager end den i fragtbrevet angivne.

2. Denne ret ophører, når det andet eksemplar af fragtbrevet afleveres til modtageren, eller denne gør brug af sin ret efter artikel 13, stk. 1; fra dette tidspunkt skal fragtføreren rette sig efter modtagerens forskrifter.

3. Retten til at råde over godset tilkommer dog modtageren fra tidspunktet for fragtbrevets oprettelse, hvis afsenderen har anført dette i fragtbrevet.

1. Påbyder modtageren under udøvelsen af sin ret til at råde over godset dette afleveret til en anden person, kan denne ikke anvise andre modtagere.

5. Udøvelsen af retten til at råde over godset er betinget af,

a) at afsenderen eller i det i denne artikels stk. 3 nævnte tilfælde modtageren, som vil udøve denne ret, foreviser det første eksemplar af fragtbrevet, i hvilket de nye anvisninger til fragtføreren skal være indført, og holder fragtføreren skadesløs for omkostninger og skade som følge af udførelsen af disse anvisninger;

b) at udførelsen af de nye anvisninger er mulig på det tidspunkt, da de mår den person, som skal udføre dem, og ikke hindrer den normale udøvelse af fragtførerens virksomhed eller er til skade for afsendere eller modtagere af andre sendinger;

c) at anvisningerne ikke medfører deling af sendingen.

6. Kan fragtføreren på grund af bestemmelserne i denne artikels stk. 5 b) ikke efterkomme de modtagne anvisninger, skal han straks underrette den person, som har givet ham anvisningerne.

7. Har fragtføreren undladt at efterkomme anvisninger, som opfylder betingelserne i denne artikel, eller har han rettet sig efter sådanne anvisninger uden at fordre det første eksemplar af fragtbrevet forevist, er han ansvarlig over for den berettigede for skade, som forvoldes herved.

Artikel 13

1. Efter godsets fremkomst til bestemmelsesstedet har modtageren ret til hos fragtføreren mod kvittering at fordre det andet eksemplar af fragtbrevet og godset afleveret. Fastslås det, at godset er gået tabt, eller er godset ikke kommet frem ved udløbet af den i artikel 19 nævnte frist, kan modtageren i eget navn gøre sine af fragtaftalen følgende rettigheder gældende over for fragtføreren.

2. Den modtager, som gør brug af sine rettigheder efter denne artikels stk. 1, skal betale det beløb, som skyldes efter fragtbrevet. Opstår der strid herom, er fragtføreren ikke forpligtet til at aflevere godset, medmindre der stilles sikkerhed af modtageren.

Artikel 14

1. Er eller bliver det af en eller anden grund umuligt at opfylde aftalen i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser før godsets fremkomst til bestemmelsesstedet, skal fragtføreren indhente anvisninger fra den, som efter artikel 12 har ret til at råde over godset.

2. Tillader omstændighederne, at befordringen udføres på andre vilkår end fastsat i fragtbrevet, og har fragtføreren ikke inden rimelig tid kunnet få anvisninger fra den, som efter artikel 12 har ret til at råde over godset, skal han dog træffe de foranstaltninger, som efter hans skøn stemmer bedst med dennes interesser.

Artikel 15

1. Foreligger der efter godsets fremkomst til bestemmelsesstedet hindringer for dets aflevering, skal fragtføreren indhente anvisninger fra afsenderen. Afviser modtageren godset, har afsenderen ret til at råde over det uden at forevise det første eksemplar af fragtbrevet.

2. Selv om modtageren har afvist godset, kan han dog fordre det afleveret, så længe fragtføreren ikke har modtaget andre anvisninger fra afsenderen.

3. Opstår der hindringer for afleveringen, efter at modtageren under udøvelsen af sin ret efter artikel 12, stk. 3. har påbudt godset afleveret til en anden person, skal ved anvendelsen af denne artikels stk. 1 og 2 modtageren anses som afsender og den anden person som modtager.

Artikel 16

1. Fragtføreren kan kræve omkostningerne ved at indhente anvisninger og ved at udføre disse dækket, medmindre omkostningerne skyldes fejl fra hans side.

2. I de i artikel 14, stk. 1, og artikel 15 omhandlede tilfælde kan fragtføreren straks aflæsse godset for den berettigedes regning; efter denne aflæsning anses befordringen for afsluttet. Fragtføreren skal derefter forvare godset på den berettigedes vegne. Han kan dog betro godset til en tredjemand og er i så fald kun ansvarlig for, at salget af denne sker med tilbørlig omhu. Godset hæfter stadig for de beløb, som skyldes efter fragtbrevet, om for alle andre omkostninger.

3. Fragtføreren kan sælge godset uden at afvente anvisninger fra den berettigede hvis godset er udsat for hurtig ødelæggelse, eller dets tilstand giver anledning dertil, eller omkostningerne ved opbevaring ikke står i rimeligt forhold til dets værdi. Endvidere kan han sælge godset, hvis han ikke inden rimelig tid fra den berettigede har modtaget andre anvisninger, som han med rimelighed må anses for forpligtet til at efterkomme.

4. Er godset blevet solgt i overensstemmelse med reglerne i denne artikel, skal salgssummen efter fradrag af de på godset hvilende omkostninger stilles til rådighed for den berettigede. Overstiger omkostningerne salgssummen, har fragtføreren ret til det manglende beløb.

5. Fremgangsmåden ved salg afgøres efter lov eller sædvane på det sted, hvor godset befinder sig.

Artikel 17

1. Fragtføreren er ansvarlig for helt eller delvist tab af godset og for beskadigelse af dette, som indtræffer i tidsrummet fra godsets overtagelse indtil afleveringen, og for forsinket aflevering.

2. Fragtføreren er fri for dette ansvar, hvis tabet, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes en fejl fra den berettigedes side, en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra fragtførerens side, godsets egen mangelfuldhed eller forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.

3. Fragtføreren kan ikke befri sig for dette ansvar ved at påberåbe sig mangler ved det køretøj, som han benytter til at udføre befordringen, eller fejl af den person, af hvem han måtte have lejet køretøjet, eller dennes ansatte.

4. Under hensyn til artikel 18, stk. 2-5, er fragtføreren fri for ansvar, når tabet eller beskadigelsen er en følge af de særlige farer, der er forbundet med et eller flere af følgende forhold;

a) brug af åbne køretøjer uden presenning, når brugen heraf udtrykkeligt er aftalt og nævnt i fragtbrevet;

b) manglende eller mangelfuld indpakning af gods, som efter sin beskaffenhed er udsat for svind eller beskadigelse, når godset ikke er indpakket eller er mangelfuldt indpakket;

c) behandling, læsning, stuvning eller aflæsning af godset udført af afsenderen eller modtageren eller personer, der handler på afsenderens eller modtagerens vegne;

d) visse godsarters beskaffenhed, der medfører, at de er udsat for helt eller delvist tab eller beskadigelse, navnlig ved brud, rust, indre fordærv, udtørring, lækage, normalt svind eller angreb af utøj og gnavere;

e) ufuldstændige eller urigtige mærker eller numre på kolliene;

f) befordring af levende dyr.

5. Er fragtføreren efter denne artikel ansvarsfri for nogle af de forhold, som har forårsaget skaden, er han kun ansvarlig i det omfang, hvori forhold, for hvilke han efter

Bek. af 21. september 1965.

denne artikel bærer ansvaret, har medvirket til skaden.

Artikel 18

1. Bevisbyrden for, at tab, beskadigelse eller forsinkelse skyldes et af de i artikel 17, stk. 2. nævnte forhold, påhviler fragtføreren.

2. Godtgør fragtføreren, at tabet eller beskadigelsen under de foreliggende omstændigheder har kunnet være en følge af en eller flere af de i artikel 17, stk. 4. nævnte særlige farer, antages skaden at være en følge heraf. Den berettigede har dog adgang til at føre bevis for, at skaden ikke helt eller delvis skyldes en af disse farer.

3. Denne formodning gælder ikke i det i artikel 17, stk. 4 a), nævnte tilfælde, hvis der foreligger manko af unormalt omfang eller tab af kolli.

4. Sker befordringen i køretøjer med særligt udstyr til at beskytte godset mod virkninger af varme, kulde, temperatursvingninger eller luftens fugtighed, kan fragtføreren ikke kræve ansvarsfrihed efter artikel 17, stk. 4 d). medmindre han godtgør, at alle forholdsregler, som det under de foreliggende omstændigheder påhvilede ham at træffe med hensyn til valget, vedligeholdelsen og brugen af udstyret, er blevet truffet, og at han har rettet sig efter de særlige anvisninger, som måtte være meddelt ham.

5. Fragtføreren kan ikke kræve ansvarsfrihed efter artikel 17, stk. 4 f), medmindre han godtgør, at alle forholdsregler, som det under de foreliggende omstændigheder normalt påhvilede ham at træffe, er blevet truffet, og at han har rettet sig efter de særlige anvisninger, som måtte være meddelt ham.

Artikel 19

Forsinket aflevering foreligger, når godset ikke er blevet afleveret inden den aftalte frist eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, når den faktiske befordringstid overskrider den tid, som under de foreliggende omstændigheder og i tilfælde af dellast særlig under hensyn til den tid, som udkræves for under sædvanlige forhold at samle fuld last, med rimelighed kan indrømmes en omhyggelig fragtfører.

Artikel 20

1. Den berettigede kan uden at måtte skaffe andet bevis betragte godset som tabt, hvis det ikke er blevet afleveret inden tredive dage efter udløbet af den aftalte afleveringsfrist, eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, inden tres dage efter, at fragtføreren overtog godset.

2. Ved modtagelsen af erstatning for tabt gods kan den berettigede skriftligt fordre straks at blive underrettet, hvis godset genfindes i løbet af det år, som følger efter erstatningens udbetaling. Fremsættelsen af dette krav skal anerkendes skriftligt.

3. Den berettigede kan inden tredive dage efter modtagelsen af sådan underretning fordre, at godset afleveres til ham mod betaling af det beløb, som skyldes efter fragtbrevet, og mod tilbagebetaling af den ham ydede erstatning med fradrag af de deri indbefattede omkostninger; han bevarer retten til erstatning for forsinkelse efter artikel 23 og eventuelt artikel 26

4. Hvis det i stk. 2 nævnte krav ikke er fremsat, eller hvis anvisninger ikke er givet inden udløbet af den i stk. 3 nævnte tredive dages frist, eller hvis godset først genfindes efter forløbet af mere end et år efter erstatningens udbetaling, kan fragtføreren råde over godset i overenstemmelse med loven på det sted, hvor godset befindfinder sig.

Artikel 21

Er godset blevet afleveret til modtageren uden opkrævning af efterkravsbeløb, som fragtføreren efter bestemmelserne i fragtaftalen skulle opkræve. skal fragtføreren erstatte afsenderen hans tab indtil efterkravsbeløbet og med ret til at afkræve modtageren det betalte beløb.

Artikel 22

1. Overgiver afsenderen fragtføreren farligt gods, skal han give fragtføreren oplysning om farens nøjagtige beskaffenhed og om fornødent angive de forsigtighedsregler, som skal iagttages. Er sådan oplysning ikke indført i fragt brevet, påhviler det afsenderen eller modtageren ved andre midler at godtgøre, at fragtføreren havde kendskab til den nøjagtige beskaffenhed af den fare, som befordringen af godset medførte.

2. Gods, om hvis farlige beskaffenhed fragtføreren ikke er blevet underrettet som anført i denne artikels stk. 1. kan når som helst og hvor som helst aflæsses, ødelægges eller uskadeliggøres af fragtføreren uden pligt til at svare erstatning; afsenderen er endvidere ansvarlig for alle omkostninger og al skade som følge af godsets overgivelse til befordring eller af dets befordring.

Artikel 23

1. Skal fragtføreren i henhold til bestemmelserne i denne konvention yde erstatning for helt eller delvist tab af godset, beregnes denne erstatning efter godsets værdi på stedet og tidspunktet for overtagelsen.

2. Godsets værdi bestemmes efter børsprisen eller i mangel heraf efter markedsprisen, eller, hvor ingen af disse findes, efter den sædvanlige værdi af gods af samme art og godhed.

3. Erstatningen kan dog ikke overstige 25 francs for hvert kilogram manglende bruttovægt. Ved fracs forstås guldfranc med en vægt af 10/31 gram og 0.900 finholdighed.

4. Herudover skal fragt, toldafgifter og andre omkostninger, der er påløbet i anledning af godsets befordring, tilbagebetales med hele beløbet ved fuldstændigt tab af godset og med et forholdsmæssigt beløb ved delvist tab; iøvrigt skal der ikke betales erstatning.

5. Ved forsinkelse skal fragtføreren, hvis den berettigede godtgør, at der er opstået skade som følge heraf, erstatte skaden, dog ikke ud over fragtbeløbet.

6. Højere erstatning kan kun fordres når godsets værdi eller en særlig interesse i dets aflevering er angivet i overensstemmelse med artiklerne 24 og 26.

Artikel 24

Afsenderen kan i fragtbrevet mod at betale en tillægsgodtgørelse, hvorom der er enighed, angive en værdi af godset, som overstiger den i artikel 23, stk. 3, fastsatte begrænsning; i så fald træder det angivne beløb i stedet for denne begrænsning.

Artikel 25

1. I tilfælde af beskadigelse skal fragtføreren erstatte værdiforringelsen beregnet i overensstemmelse med den i artikel 23, stk. 1, 2 og 4, fastsatte værdi af godset.

2. Erstatningen kan dog ikke overstige

a) hvis hele sendingen er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som erstatningen ville have udgjort ved fuldstændigt tab;

b) hvis kun en del af sendingen er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som erstatningen ville have udgjort, hvis den værdiforringede del af godset var gået tabt.

Artikel 26

1. Afsenderen kan ved at indføre dette i fragtbrevet og mod at betale en tillægsgodtgørelse, hvorom der er enighed, fastsætte et beløb. som angiver, hvad en særlig interesse i afleveringen udgør i tilfælde af tab eller beskadigelse eller overskridelse af den aftalte afleveringsfrist.

2. Er der angivet en særlig interesse i afleveringen, kan der uafhængigt af den i artiklerne 23, 24 og 25 omhandlede erstatning kræves erstatning for yderligere skade, som godtgøres at være sket, indtil beløbet af den angivne interesse.

Artikel 27

1. Den berettigede kan kræve rente af erstatningsbeløbet. Denne rente, der beregnes med fem procent årlig, løber fra den dag, da skriftligt krav afsendes til fragtføreren, eller, hvis sådant krav ikke er fremsat, fra den dag, da retsforfølgning påbegyndes.

2. Når de beløb, på grundlag af hvilke erstatningen beregnes, ikke er udtrykt i det lands mønt, hvor betaling kræves, omregnes de efter kursen på den dag og det sted, hvor betaling af erstatning sker.

Artikel 28

1. Når tab, beskadigelse eller forsinkelse indtruffet under en befordring, som er omfattet af denne konvention, efter den lov, der finder anvendelse, giver anledning til krav på andet grundlag end aftale, kan fragtføreren påberåbe sig de bestemmelser i denne konvention, som udelukker hans ansvar, eller som angiver eller begrænser erstatningens størrelse.

2. Når der gøres ansvar gældende for tab, beskadigelse eller forsinkelse på andet grundlag end aftale mod en, person, for hvem fragtføreren efter artikel 3 er ansvarlig, kan også denne person påberåbe sig de bestemmelser i denne konvention, som udelukker fragtførerens ansvar, eller som angiver eller begrænser erstatningens størrelse.

Artikel 29

1. Har fragtføreren forvoldt skaden med fortsæt eller ved sådan uagtsomhed, som efter loven i det land, hvor søgsmål er anlagt, anses ligestillet med forsæt, kan han ikke påberåbe sig de bestemmelser i dette kapitel,som udelukker eller begrænser hans ansvar, eller som ændrer bevisbyrden.

2. Det samme gælder, hvis forsættet eller uagtsomheden er udvist af personer, der er ansat hos fragtføreren, eller af alle andre personer, af hvis bistand han gør brug ved udførelsen af befordringen, når disse handler inden for området af deres tjeneste. I så fald kan disse personer ej heller med hensyn til deres personlige ansvar påberåbe sig de i stk. 1 nævnte bestemmelser i dette kapitel.

Artikel 30

1. Har modtageren modtaget godset uden i forening med fragtføreren at have fastslået dets tilstand eller uden senest ved afleveringen, når det drejer sig om synlige tab eller beskadigelser, og inden syv dage efter afleveringen, søn- og helligdage ikke medregnede, når det drejer sig om ikke synlige tab eller beskadigelser, at gøre indsigelse over for fragtføreren med angivelse af tabets eller beskadigelsens almindelige beskaffenhed, antages han, indtil andet godtgøres, at have modtaget godset i den i fragtbrevet angivne tilstand. Indsigelsen skal ske skriftligt, hvis tabet eller beskadigelsen ikke var synlig.

2. Har modtageren og fragtføreren i forening fastslået godsets tilstand, kan bevis mod resultatet heraf kun føres hvis tabet eller beskadigelse ikke var synlig, og hvis mod tageren skriftligt har gjort indsigelse over for fragtføreren inden syv dage efter undersøgelsen, søn- og helligdage ikke medregnede.

3. Erstatning for forsinket aflevering skal kun betales, hvis skriftlig indsigelse er gjort inden enogtyve dage efter, at godset blev stillet til modtagerens rådighed.

4. Afleveringsdagen eller - hvor fristen regnes fra disse dage - den dag, da godset blev undersøgt, eller da godset blev stillet til modtagerens rådighed, medregnes ikke i de denne artikel nævnte frister.

5. Fragtføreren og modtageren skal give hinanden al rimelig bistand til at foretage nødvendige undersøgelser og konstateringer.

Artikel 31

1. Søgsmål vedrørende tvistigheder om befordringer, som er omfattet af denne konvention, kan foruden ved en domstol i et kontraherende land, hvorom parterne er enige, anlægges ved domstolene i et land, på hvis område

a) sagsøgte har sin sædvanlige bopæl, sit hovedforretningssted eller den filial eller det agentur, hvorigennem fragtaftalen blev indgået, eller

b) det sted, hvor godset overtoges til befordring, eller bestemmelsesstedet er beliggende,

og kan ikke anlægges ved nogen anden domstol.

2. Er søgsmål vedrørende tvistigheder af den i denne artikels stk. 1 nævnte art anlagt ved en efter dette stykke kompetent domstol, eller er dom afsagt i en sådan sag af en sådan domstol kan nyt søgsmål på samme grundlag mellem de samme parter ikke anlægges, medmindre afgørelsen af den domstol, ved hvilken det første søgsmål blev anlagt, ikke kan fuldbyrdes i det land, i hvilket det nye søgsmål anlægges.

3. Når en dom afsagt af en domstol i et kontraherende land vedrørende en i denne artikels stk. 1 omhandlet tvist kan fuldbyrdes i dette land, kan den også fuldbyrdes i hvert af de andre kontraherende lande, så snart de i vedkommende land gældende formforskrifter er blevet opfyldt. Disse formforskrifter må ikke omfatte muligheden for fornyet prøvelse af sagen.

4. Bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel finder anvendelse på domme efter domsforhandling, udeblivelsesdomme og retsforlig, med ikke på domme, som kun har foreløbig eksekutionskraft, eller på afgørelser, hvorved det pålægges en sagsøger, som helt eller delvis taber sagen, af denne grund at udrede erstatning ud over sagsomkostningerne.

5. Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger i retssager angående befordringer, som er omfattet af denne konvention, kan ikke affordres den, der er statsborger i et af de kontraherende lande, og som har sin bopæl eller sit forretningssted i et af disse lande.

Artikel 32

1. Søgsmål vedrørende befordringer, som er omfattet af denne konvention, skal anlægges inden et år. Fristen er dog tre år, hvis der er udvist forsæt eller sådan uagtsomhed, som efter loven i det land, hvor søgsmål anlægges, anses ligestillet med forsæt. Forældelsesfristen løber

a) ved delvist tab, beskadigelse eller forsinkelse fra den dag, da godset blev afleveret,;

b) ved fuldstændigt tab fra den tredivte dag efter udløbet af den aftalte afleveringsfrist eller, hvor ingen afleveringsfrist er aftalt, fra den tresindstyvende dag efter, at fragtføreren overtog godset;

c) i alle andre tilfælde fra udløbet af en frist på tre måneder efter fragtaftalens indgåelse

Den dag, fra hvilken forældelsesfristen løber, medregnes ikke i fristen.

2. Skriftligt krav standser forældelsens løb indtil den dag, da fragtføreren skriftligt afviser kravet og tilbagesender de dokumenter, som fulgte med dette. Anerkendes kravet delvis, begynder forældelsesfristen kun igen at løbe, for så vidt angår den del af kravet, hvorom der stadig er strid. Bevisbyrden for modtagelsen af kravet eller svaret herpå og for dokumenternes tilbagesendelse påhviler den, som påberåber sig disse forhold. Yderligere krav vedrørende samme sag standser ikke forældelsens løb.

3. Såfremt ikke andet følger af bestemmelserne i stk. 2 gælder om standsning af forældelsen loven i det land, hvor søgsmål anlægges. Det samme gælder afbrydelse af forældelsen.

4. Et krav, som er forældet. man ej heller fremsættes som modkrav eller indsigelse under rettergang.

Artikel 33

Fragtaftalen kan indeholde bestemmelse om, at tvistigheder skal afgøres ved voldgift, når det samtidig bestemmes, at voldgiftsretten skal anvende denne konvention.

Artikel 34

Udføres en befordring af flere landevejsfragtførere efter hinanden med en og samme aftale som grundlag, er hver af fragtførerne ansvarlige for udførelsen af befordringen i dens helhed, idet den anden fragtfører og enhver af de følgende ved deres modtagelse af godset og fragtbrevet bliver part i fragtaftalen på fragtbrevets vilkår.

Artikel 35

1. Den fragtfører, som modtager godset fra en foregående fragtfører, skal give denne en dateret og underskrevet kvittering. Han skal anføre sit navn og sin adresse på det andet eksemplar af fragtbrevet. Om fornødent skal han på dette eksemplar og på kvitteringen tage forbehold af den i artikel 8, stk. 2, nævnte art.

Bestemmelserne i artikel 9 finder anvendelse på forholdet mellem fragtførerere, der følger efter hinanden.

Artikel 36

Bortset fra modkrav eller indsigelser fremsat under rettergang om krav med grundlag i samme fragtaftale kan søgsmål om ansvar for tab, beskadigelse eller forsinkelse kun anlægges mod den første fragtfører, den sidste fragtfører eller den fragtfører, som udførte den del af befordringen, hvorunder den begivenhed, som har forårsaget tabet, beskadigelsen eller forsinkelsen, indtraf; søgsmål kan anlægges mod flere af disse fragtførere på een gang.

Artikel 37

En fragtfører, som har betalt erstatning i henhold til bestemmelserne i denne konvention, kan rejse regreskrav for erstatningen med renter og omkostninger mod de andre fragtførere, der har deltaget i udførelsen af fragtaftalen, efter følgende regler

a) den fragtfører, der har forvoldt skaden, er ene ansvarlig for erstatningen, hvad enten denne er betalt af ham selv eller af en anden fragtfører;

b) har to eller flere fragtførere forvoldt skaden, skal hver af dem betale et beløb svarende til sin del af ansvaret; hvis det er umuligt at fordele ansvaret, er hver af dem ansvarlig i forhold til den andel i fragten, som tilkommer ham.

c) kan det ikke fastslås, hvem af fragtførerne ansvaret påhviler, fordeles erstatningen på alle fragtførerne i det under b) nævnte forhold.

Artikel 38

Er en af fragtførerne insolvent, fordeles den på ham faldende, ikke betalte andel på de øvrige fragtførere i forhold til deres andele i fragten.

Artikel 39

1. En fragtfører, mod hvem der rejses regreskrav i henhold til artiklerne 37 og 38, kan ikke bestride retmæssigheden af betaling erlagt af den fragtfører, der rejser regreskravet, når erstatningen er fastsat af en domstol, og han er blevet behørigt underrettet om søgsmålet og har haft lejlighed til at indtræde i dette.

2. Den fragtfører, som vil rejse regreskrav, kan anlægge søgsmål herom ved den kompetente domstol i et land, i hvilket en af de fragtførere, som sagen vedrører, har sin sædvanlige bopæl, sit hovedforretningssted eller den filial eller det agentur, hvorigennem fragtaftalen blev indgået. Alle de fragtførere, som sagen vedrører, kan sagsøges under samme retssag.

3. Bestemmelserne i artikel 31, stk. 3 og 4, finder anvendelse på domme afsagt i de i artiklerne 37 og 38 nævnte søgsmål.

4. Bestemmelserne i artikel 32 finder anvendelse på regreskrav mellem fragtførere. Forældelsesfristen løber dog enten fra dagen for en endelig retslig afgørelse, hvorved den erstatning, der efter denne konvention skal betales, er fastsat, eller, hvor en sådan afgørelse ikke foreligger, fra den dag, da erstatning faktisk blev betalt.

Artikel 40

Fragtførere kan ved indbyrdes aftale fravige bestemmelserne i artiklerne 37 og 38.

Artikel 41

1. Vilkår, som direkte eller indirekte afviger fra bestemmelserne i denne konvention, er ugyldige bortset fra, hvad der følger af artikel 40. Ugyldigheden af sådanne vilkår medfører ikke ugyldighed af fragtaftalens øvrige bestemmelser.

2. Særlig er alle vedtagelser, ved hvilke retten til forsikringsbeløb for godset overlades fragtføreren, eller alle lignende vedtagelser og alle vedtagelser om ændring af bevisbyrden ugyldige.

Artikel 42

1. Denne konvention er åben for undertegnelse eller tiltrædelse af lande, der er medlemmer af Den økonomiske Kommission for Europa, og af lande, som efter stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens arbejde som rådgivende.

2. Lande, som efter stk. 11 i kommissionens direktiver kan deltage i visse af kommissionens arbejder, kan blive kontraherende parter i denne konvention ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

3. Konventionen er åben for undertegnelse indtil den 31. august 1956. Derefter er den åben for tiltrædelse.

4. Denne konvention skal ratificeres.

5. Ratifikation eller tiltrædelse sker ved at deponere et instrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 43

1. Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. For lande, som ratificerer eller tiltræder konventionen, efter at fem lande har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter, at landet har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 44

1. En kontraherende part kan opsige denne konvention ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning tolv måneder efter den dag, da generalsekretæren modtager notifikation herom.

Artikel 45

Hvis antallet af kontraherende parter efter denne konventions ikrafttræden som følge af opsigelser falder til mindre end fem, træder konventionen ud af kraft fra den dag, da den sidste af disse opsigelser får virkning.

Artikel 46

1. Et land kan ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at konventionen skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, som landet repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem. Konventionen finder anvendelse i det eller de i notifikationen nævnte områder fra den halvfemsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af notifikationen eller, hvis konventionen da endnu ikke er trådt i kraft, fra dagen for dens ikrafttræden.

2. Et land, som i overensstemmelse med stk. 1 har afgivet en erklæring, hvorved konventionen udvides til et område, som landet repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige konventionen for dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel 44.

Artikel 47

Uenigheder mellem to eller flere kontraherende parter om denne konventions fortolkning eller anvendelse, som parterne ikke har kunnet bilægge ved forhandling eller på anden måde, kan efter anmodning af en af de pågældende kontraherende parter henvises til afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel 48

1. En kontraherende part kan ved undertegnelsen eller ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention erklære, at den ikke anser sig for bundet af artikel 47 i konventionen. De andre kontraherende parter er ikke bundet af artikel 47 over for en kontraherende part, som har taget et sådant forbehold.

2. En kontraherende part, der har taget forbehold som nævnt i stk. 1, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær.

3. Ingen andre forbehold over for denne konvention er tilladt.

Artikel 49

1. Når denne konvention har været i kraft i tre år, kan enhver kontraherende part ved notifikation til De forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der må blive indkaldt en konference til revision af konventionen. Generalsekretæren underretter alle kontraherende parter om anmodningen og indkalder en konference til revision af konventionen, hvis mindst en fjerdedel af de kontraherende parter inden fire måneder efter dagen for notifikationen fra ham har meddelt, at de tiltræder anmodningen.

2. Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremkomme med de forslag, som de ønsker, at konferencen skal overveje. Generalsekretæren tilsender mindst tre måneder før dagen for konferencens åbning de kontraherende parter den foreløbige dagsorden for konferencen og teksten til de fremkomne forslag.

3. Generalsekretæren indbyder til enhver konference, som indkaldes i overensstemmelse med denne artikel, alle de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande såvel som lande, som er blevet kontraherende parter i henhold til artikel 42, stk. 2.

Artikel 50

De forenede Nationers generalsekretær giver foruden de i artikel 49 nævnte underretninger de i artikel 42, stk. 1, nævnte lande og lande, som er blevet kontraherende parter i henhold til artikel 42, stk. 2, underretning om

a) ratifikationer og tiltrædelser efter artikel 42;

b) tidspunkter for konventionens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 43;

c) opsigelser efter artikel 44;

d) konventionens ophør i overensstemmelse med artikel 45;

e) notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel 46;

f) erklæringer og notifikationer modtaget i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1 og 2.

Artikel 51

Efter den 31. august 1956 skal denne konventions original deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som oversender bekræftede afskrifter deraf til hvert af de i artikel 42, stk. 1 og 2, nævnte lande.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Geneve, den nittende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds, i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

For Albanien

For Amerikas forenede Stater

For Belgien

Leroy

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

For Bulgarien

For Danmark

For Finland

For Frankrig

de Curton

For Grækenland

For Irland

For Island

For Italien

For Jugoslavien

Ljubisa Veselinovic

For Luxembourg

R. Logelin

For Nederlandene

H. Scheffer

(for kongeriget i Europa)

For Norge

For Polen

(med forbehold om, at Polen ikke betragter sig som bundet af artikel 47)

Jerzy Koszyk

For Portugal

For Rumænien

For Schweiz

Tapernouz

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

For Spanien

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

For Sverige

G. de Sydow

For Tjekkoslovakiet

For Tyrkiet

For Forbundsrepublikken Tyskland

Arthur Pukall

Rudolf Steg

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

For Ungarn

For Østrig

Albert Buzzi-Quattrini

Signaturprotokol

Ved undertegnelsen af konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej er undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, blevet enige om følgende erklæring og præcision

1. Konventionen finder ikke anvendelse på befordringer mellem Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Republikken Irland.

2. Ad artikel 1, stk. 4

Undertegnede påtager sig at optage forhandlinger om aftaler om flyttetransporter og om sammensatte befordringer.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Geneeve, den nittende maj nitten hundrede og seksoghalvtreds, i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

(samme underskrifter som for konventionens vedkommende)

Konventionen trådte i kraft den 2. juli 1961. Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos De forenede Nationers generalsekretær den 28. juni 1965, hvorefter konventionen i henhold til artikel 43, stk. 2, træder i kraft for Danmarks vedkommende den 26. september 1965.

Konventionen er ratificeret eller tiltrådt af følgende lande på de vedføjede datoer

Belgien ...................... 18. september 1962 Frankrig ..................... 20. maj 1959 Italien ...................... 3. april 1961 Jugoslavien .................. 22. oktober 1958 Luxembourg ................... 20. april 1964 Nederlandene ................. 27. september 1960 Polen ........................ 13. juni 1962

Forbundsrepublikken Tyskland (inkl. Land Berlin) ........ 7. november 1961

Østrig ....................... 18. juli 1960.

Udenrigsministeriet, den 21. september 1965.

Per Hækkerup

KAPITEL I Området for anvendelsen

KAPITEL II Personer, for hvem fragtføreren er ansvarlig

KAPITEL III Fragtaftalens indgåelse og opfyldelse

KAPITEL IV Fragtførerens ansvar

KAPITEL V Indsigelser og søgsmål

KAPITEL VI Bestemmelser om befordring som udføres af flere fragtførere efter

KAPITEL VII Ugyldighed af vilkår, der strider imod konventionen

KAPITEL VIII Slutbestemmelser

Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej.

Ved kgl. resolution af 9. juni 1965 har Danmark tiltrådt den i Geneve den 19. maj 1956 undertegnede konvention om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej. Konventionen har følgende ordlyd: Oversættelse.

KONVENTION OM FRAGTAFTALER VED INTERNATIONAL GODSBEFORDRING AD LANDEVEJ (CMR)

Indledning

De kontraherende parter, der anerkender ønskeligheden af ensartede regler om vilkårene i aftaler om international godsbefordring ad landevej, særlig med hensyn til de dokumenter, som benyttes ved sådan befordring, og fragtførerens ansvar, er blevet enige om følgende