Bekendtgørelse af overenskomst af 9. december 1963 med Østrig om bortfald af legalisation af danske ægteskabsattester og af attester om personlige forhold.
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Artikel 1.
1) Ægteskabsattester, der er udfærdiget af et østrigsk personregisterkontor for østrigske statsborgere, og som er forsynet med personregisterkontorets segl eller stempel, behøver for at være gyldige inden for dansk retsområde ingen yderligere bekræftelse.
2) Ægteskabsattester, der er udfærdiget af det kgl. danske justitsministerium, politidirektøren i Københavan eller af en politimester for danske statsborgere, og som er forsynet med den udstedende myndigheds segl eller stempel, behøver for at være gyldige inden for østrigsk retsområde ingen yderligere bekræftelse og ej heller bevidnelse af den udstedende myndigheds kompetence.
Artikel 2
1) Fødselsattester (fødselsbevidnelser), vielsesattester og dødsattester samt bekræftede udskrifter af fødselsprotokollen, familieprotokollen eller dødsprotokollen, der er udfærdiget af et østrigsk personregisterkontor, behøver for at være gyldige inden for dansk retsområde ingen yderligere bekræftelse, når de er forsynet med personregisterkontorets segl eller stempel.
2) Det samme gælder de af en statslig matrikelfører udfærdigede fødselsattester, vielsesattester og dødsattester samt bekræftede udskrifter af fødselsregistret, vielsesregistret og dødsregistret vedrørende de af ham før den 1. januar 1939 registrerede fødsler, vielser og dødsfald.
3) Fødselsattester, vielsesattester og dødsattester samt bekræftede udskrifter af fødselsregistret, ægteskabsbogen og dødsregistret, der er udfærdiget af de danske borgerlige myndigheder, og som er forsynet med den udstedende myndigheds segl eller stempel, behøver for at være gyldige inden for østrigsk retsområde ingen yderligere bekræftelse.
Artikel 3.
1) De af en matrikelfører for de i Østrig lovligt anerkendte kirker og trossamfund udfærdigede fødselsattester og dødsattester vedrørende de før den 1. januar 1939 for det statslige område registrerede fødsler og dødsfald samt bekræftede udskrifter af fødselsregistret og dødsregistret behøver for at være gyldige inden for dansk retsområde ingen yderligere bekræftelse, når de er forsynet med den udstedende myndigheds segl eller stempel. Det samme gælder de af ham udfærdigede vielsesattester vedrørende de før den 1. august 1938 for det statslige område registrerede ægteskaber samt bekræftede udskrifter af vielsesregistret. For Burgenlands vedkommende træder den 1. oktober 1985 i stedet for den 1. august 1938 og den 1. januar 1939.
2) De af den danske folkekirkes præster og de anerkendte præster ved de i Danmark anerkendte trossamfund udfærdigede fødselsattester, navneattester (fødsels- og dåbsattester og fødsels- og navneattester), vielsesattester og dødsattester samt bekræftede udskrifter af disses kirkebøger behøver for at være gyldige inden for østrigsk retsområde ingen yderligere bekræftelse, når udstederens kompetence er bevidnet på dokumentet af det kgl. danske kirkeministerium.
Artikel 4.
Denne overenskomst træder i kraft den første dag i den tredje måned, efter at de kontraherende parter ved en noteveksling har givet hinanden underretning om, at de internretlige forudsætninger for overenskomstens ikrafttræden er opfldt.
Artikel 5.
Denne overenskomst afsluttes for et tidsrum af fem år fra dens ikrafttræden. Såfremt den ikke opsiges seks måneder før udløbet af gyldighedsperioden, forbliver den i fremtidig kraft for et år ad gangen.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet nærværende overenskomst og forsynet den med segl.
UDFÆRDIGET I WIEN den niende december 1963 i fire eksemplarer, to på dansk og to på tysk, således at begge tekster er autentiske.
For Kongeriget Danmark
(sign.) Sigvald Kristensen
For Republikken Østrig
(sign.) Arno Halusa
TILLÆGSPROTOKOL til overenskomst mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Østrig om bortfald af legalisation af danske
ægteskabsattester og af attester om personlige forhold.
Ved undertegnelsen i dag af den mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig indgåede overenskomst om bortfald af legalisation af danske ægteskabsattester og af attester om personlige forhold fastsætter de kontraherende staters befuldmægtigede følgende
1. I Republikken Østrig er offentlige personregisterattester også de af de lovligt anerkendte kirkers og trossamfunds kompetente konfessionelle organer udfærdigede vielsesattester vedrørende ægteskaber, der er indgået for disse før den 1. august 1938, samt fødsels- og dødsattester, når fødsel eller død er registreret før den 1. januar 1939; for forbundslandet Burgenlands vedkommende træder den 1. oktober 1895 i stedet for den 1. august 1938 og den 1. januar 1939.
De i overenskomstens artikel 3, stk. 1, omhandlede lovligt anerkendte kirker og trossamfund er
a) Den romersk-katolske Kirke,
b) Den evangeliske Kirke af den augsburgske og helvetiske bekendelse
i Østrig,
c) Den gammelkatolske Kirke i Østrig,
d) Det græsk-orientalske Kirkesamfund »Zur heiligen Dreifaltigkeit«,
e) Det græsk-orientalske Kirkesamfund »Zum heiligen Georg«,
f) Det rumænsk-græsk-orientalske Kirkesamfund »Zur heiligen
Auferstehung«,
g) Det serbiske græsk-orientalske Kirkesamfund »Zum heiligen Sava«,
h) De israelitiske Kultussamfund.
2. De i overenskomstens artikel 3, stk. 2, omhandlede anerkendte trossamfund er
a) St. Albans English Church i København,
b) Det danske Baptistsamfund,
c) Det metodistiske Trossamfund,
d) Det mosaiske Trossamfund,
e) Det ortodokse russiske Trossamfund i København,
f) Det fransk-reformerte Trossamfund i København,
g) Det tysk-reformerte Trossamfund i København,
h) Det reformerte Trossamfund i Fredericia,
j) Det romersk-katolske Trossamfund,
k) Svenska Gustavforsamlingen i København,
l) Den norske menighed ved Kong Haakon Kirken i København.
UDFÆRDIGET I WIEN den niende december 1963 i fire eksemplarer, to på dansk og to på tysk, således at begge tekster er autentiske.
For Kongeriget Danmark
(sign.) Sigvald Kristensen
For Republikken Østrig
(sign.) Arno Halusa
Efter at det ved en i Wien den 20. august 1964 mellem den derværende danske ambassade og det østrigske udenrigsministerium stedfunden noteveksling gensidigt er blevet bekræftet, at de internretlige forudsætninger for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt henholdsvis i Danmark og Østrig, er overenskomsten med tillægsprotokol i henhold til artikel 4 trådt i kraft den 1. november 1964.
Udenrigsministeriet, den 26. maj 1965.
Per Hækkerup
Bekendtgørelse af overenskomst af 9. december 1963 med Østrig om bortfald af legalisation af danske ægteskabsattester og af attester om personlige forhold.
Under 9. december 1963 er der i Wien mellem Danmark og Østrig afsluttet følgende overenskomst med tilhørende tillægsprotokol om bortfald af legalisation af danske ægteskabsattester og af attester om personlige forhold
OVERENSKOMST mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig om
bortfald af legalisation af danske ægteskabsattester og af attester
om personlige forhold.
Ingen