Legislator Case Law & Legislation
L19650005864 DK

Bekendtgørelse af overenskomst med U.S.A. om ændring af overenskomsten af 28. maj 1962 om finansiering af kulturelt samarbejde.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1965 58 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst med U.S.A. om ændring af overenskomsten af 28. maj 1962 om finansiering af kulturelt samarbejde.

Ved en i København den 18. og 25. februar 1965 mellem udenrigsministeren og Amerikas Forenede Staters herværende ambassadør stedfunden noteveksling er der truffet aftale om følgende ændrede affattelse af den under 28. maj 1962 i København afsluttede overenskomst om finansiering af kulturelt samarbejde (jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 45 af 9. oktober 1951, nr. 17 af 26. april 1956 og nr. 59 af 16. november 1962, Lovtidende C).

AMERIKAS FORENEDE STATERS AMBASSADE

København, den 18. februar 1965.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til den i København den 28. maj 1962 undertegnede overenskomst mellem Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering og til Deres note (Ref. nr. 42.D.62.a.) af 9. februar 1965.

Det bekræftes herved, at Amerikas Forenede Staters regering kan tiltræde den af Dem foreslåede ændring af artikel 8, stk. 4, hvorved denne og de øvrige ændringer får følgende ordlyd

1. Indledningens næstsidste stk. ændres til: »som tager i betragtning, at Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering ønsker at fortsætte og udvide programmet med sådanne yderligere midler, som måtte blive stillet til rådighed til dette formål«;

2. Artikel 1, stk. 1 ændres til: »Der oprettes et fond med navnet: »The United States Educational Foundation in Denmark, (»Amerikas Forenede Staters Uddannelsesfond i Danmark«, i det følgende kaldet »Fondet«), som skal anerkendes af Amerikas Forenede Staters regering og af den danske regering som en organisation, der er stiftet og oprettet for at lette administrationen af et uddannelses - og undervisningsprogram, som vil være at finansiere af midler, som stilles til rådighed for Fondet i henhold til denne overenskomsts bestemmelser'.

3. Artikel 1 ændres yderligere ved udeladelsen af »og« i slutningen af punkt (1), ændring af punktum til semikolon og tilføjelsen af »og« i slutningen af punkt (2) samt tilføjelsen af et nyt punkt, der lyder som følger

»(3) finansiering af andre lignende uddannelsesmæssige og kulturelle programmer og virksomheder i henhold til det i overensstemmelse med overenskomstens artikel 3 godkendte budget«.

4. De tre sidste afsnit i artikel 8 ændres til

»Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering er enige om, at der til de i nærværende overenskomst omhandlede formål endvidere kan anvendes 12.406.500 danske kroner tillige med eventuelle andre midler, som indehaves af eller er til rådighed for den ene eller den anden regering til sådanne formål samt bidrag til Fondet fra anden side.

Udenrigsministeren og den danske regering vil til bestridelse af udgifter, som godkendes af Fondet, stille midler til rådighed i det omfang, der er behov herfor i medfør af nærværende overenskomst eller på anden måde bistå ved finansiering af Fondets virksomhed til fremme af overenskomstens formål, dog kan under ingen omstændigheder beløb ud over det inden for budgettet i medfør af artikel 3 i nærværende overenskomst fastsatte anvendes af Fondet.

»Gennemførelsen af denne overenskomst forudsætter, at bevillinger er til rådighed for udenrigsministeren alt efter de amerikanske love og de i dansk lovgivning foreskrevne fremgangsmåder.«

Ved modtagelsen af en note fra Deres Excellence, hvori det anføres, at ovenstående bestemmelser kan godkendes af den danske regering, vil Amerikas Forenede Staters regering betragte denne note og Deres Excellences svarnote som udgørende en overenskomst mellem de to regeringer om dette spørgsmål.

Modtag, Deres Excellence, på ny forsikringen om min mest udmærkede højagtelse,

Katharine Elkus White.

Hans Excellence

Per Hækkerup,

Udenrigsminister, København.

UDENRIGSMINISTERIET

København, den 25, februar 1965.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note nr. 133 af 18. februar 1965 vedrørende overenskomsten mellem Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering, undertegnet i København den 28. maj 1962, der lyder som følger

(Her følger ordlyden af den amerikanske note)

I besvarelse heraf har jeg den ære at meddele Deres Excellence, at bestemmelserne i nævnte note kan tiltrædes af den danske regering, og at den danske regering betragter Deres Excellences note og dette svar som udgørende en overenskomst mellem de to regeringer med gyldighed fra dags dato.

Modtag, Deres Excellence, på ny forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Per Hækkerup.

Hendes Excellence, Mrs. Katharine Elkus White,

Amerikas Forenede Staters ambassadør, København.

Udenrigsministeriet, den 20. maj 1965.

Per Hækkerup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →