Bekendtgørelse af international konvention af 15. juni 1955 om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af international karakter. (* 1)

Bekendtgørelse af international konvention af 15. juni 1955 om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af international karakter. (* 1)

Ved kgl. resolution af 30. juni 1964 har Danmark ratificeret den på den internationalprivatretlige Haagerkonferences 7. samling vedtagne konvention af 15. juni 1955, undertegnet af Danmark den 23. oktober 1956.

Konventionen har følgende ordlyd

Konventionen om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af international karakter.

De stater, der har underskrevet denne konvention, og som ønsker at skabe fælles bestemmelser om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb,

har besluttet at indgå en konvention med dette formål og er blevet enige om følgende bestemmelser

Art. 1.

Denne konvention gælder for løsørekøb af international karakter.

Konventionen finder ikke anvendelse på køb af værdipapirer, køb af registrerede skibe eller luftfartøjer eller salg ad retslig vej eller på grundlag af udlæg eller udpantning. Konventionen gælder for køb på grundlag af dokumenter.

Ved konventionens anvendelse ligestilles med køb aftaler om levering af løsøregenstande, som skal tilvirkes eller produceres, når den part, som skal levere genstandene, selv skal yde de for tilvirkningen eller produktionen nødvendige råstoffer.

Parternes erklæring om anvendelse af en bestemt lovgivning eller om en domstols eller voldgiftsrets kompetence er ikke i sig selv tilstrækkelig til at give købet den i stk. 1 nævnte internationale karakter.

Art. 2.

Købet er undergivet den interne lovgivning i det land, som parterne har angivet.

Angivelsen skal ske ved en udtrykkelig bestemmelse eller fremgå utvetydigt af aftalen.

Betingelserne med hensyn til parternes vedtagelse om anvendelse af en bestemt lovgivning bedømmes efter denne lovgivning.

Art. 3.

Har parterne ikke i overensstemmelse med foregående artikel erklæret en bestemt lovgivning for anvendelig, er købet undergivet den interne lovgivning i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Er bestillingen modtaget ved et sælgeren tilhørende forretningssted, er købet undergivet den interne lovgivning i det land, hvor forretningsstedet er beliggende.

Købet er dog undergivet den interne lovgivning i det land, hvor køberen har bopæl, eller hvor han har det forretningssted, der har afgivet bestillingen, såfremt den er modtaget i dette land af sælgeren eller hans repræsentant, agent eller handelsrejsende.

Køb på børs eller på auktion er undergivet den interne lovgivning i det land, hvor børsen er beliggende, eller hvor auktionen finder sted.

Art. 4.

Hvis ikke andet er udtrykkeligt fastsat kommer den interne lovgivning i det land, hvor undersøgelsen af de i henhold til købet leverede løsøregenstande skal finde sted, til anvendelse for så vidt angår formen for undersøgelsen, de frister, inden for hvilke den skal finde sted, meddelelserne om undersøgelsen samt de forholdsregler, der skal træffes, hvis genstandene afvises.

Art. 5.

Konventionen gælder ikke

1) parternes evne til at indgå retshandel;

2) aftalens form;

3) ejendomsrettens overgang, dog således at parternes forpligtelser, herunder særlig de, der vedrører faren for genstandene, er undergivet den lovgivning, der i henhold til konventionen skal anvendes på købet;

4) købets retsvirkninger for andre end parterne.

Art. 6.

I enhver af de kontraherende stater kan anvendelsen af den ved konventionen bestemte lovgivning nægtes, såfremt den er uforenelig med statens grundlæggende retsprincipper (ordre public).

Art. 7.

De kontraherende stater er enige om at gennemføre bestemmelserne i konventionens artikler 1-6 i deres lovgivning.

Art. 8.

Denne konvention er åben for undertegnelse af de stater, som har været repræsenteret på Den internationalprivatretlige Haager-konferences 7. samling.

Den skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne deponeres i det nederlandske udenrigsministerium.

Om hver deponering af ratifikationsdokumenter oprettes en protokol, hvoraf en bekræftet genpart tilsendes hver af de underskrivende stater ad diplomatisk vej.

Art. 9.

Denne konvention træder i kraft den tresindstyvende dag, efter at det femte ratifikationsdokument er deponeret som fastsat i art. 8, stk. 2.

For enhver underskrivende stat, der ratificerer konventionen senere, træder den i kraft den tresindstyvende dag efter deponeringen af ratifikationsdokumentet.

Art. 10.

Denne konvention gælder for de kontraherende staters moderterritorier.

Ønsker en kontraherende stat konventionen sat i kraft i alle dens andre territorier eller i de andre territorier, hvis internationale forbindelser varetages af den, tilkendegiver den sin hensigt i et dokument, som deponeres i det nederlandske udenrigsministerium. Dette sender ad diplomatisk vej en bekræftet genpart heraf til hver af de kontraherende stater. Konventionen træder for disse territorier i kraft den tresindstyvende dag efter deponeringen af det ovenfor nævnte dokument.

Den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse kan ikke få virkning, før konventionen er trådt i kraft i medfør af art. 9, stk. 1.

Art. 11.

Enhver stat, som ikke har været repræsenteret på Den internationalprivatretlige Haager-konferences 7. samling, kan tiltræde denne konvention. En stat, der ønsker at tiltræde, tilkendegiver sin hensigt i et dokument, som deponeres i det nederlandske udenrigsministerium. Dette sender af diplomatisk vej en bekræftet genpart heraf til hver af de kontraherende stater. Konventionen træder for den tiltrædende stat i kraft den tresindstyvende dag efter deponeringen af tiltrædelsesdokumentet.

Deponeringen af tiltrædelsesdokumentet kan ikke finde sted, før konventionen er trådt i kraft i medfør af art. 9, stk. 1.

Art. 12.

Denne konvention har en varighed af fem år fra den i art. 9, stk. 1, nævnte dag. Fristen regnes fra denne dag også for stater, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen senere.

Konventionen fornyes stiltiende for fem år ad gangen, medmindre den opsiges.

Opsigelse skal senest seks måneder før fristens udløb tilkendegives det nederlandske udenrigsministerium, som giver alle de andre kontraherende stater meddelelse herom.

Opsigelsen kan begrænses til de territorier eller til visse af de territorier, der er nævnt i en tilkendegivelse afgivet i henhold til art. 10, stk. 2.

Opsigelsen får kun virkning for den stat, som har opsagt konventionen. Konventionen forbliver i kraft for de øvrige kontraherende stater.

Til Bekræftelse heraf har undertegnede, der af deres regeringer er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Haag den 15. juni 1955 i eet eksemplar, som deponeres i den nederlandske regerings arkiver, og hvoraf en bekræftet genpart ad diplomatisk vej tilsendes hver af de stater, der var repræsenteret på Den internationalprivatretlige Haager-konferences 7. samling.

---------------------------------------------------------------------

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 3. juli 1964 deponeret i det nederlandske udenrigsministerium i Haag, og konventionen er herefter i medfør af bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 1. september 1964. Med virkning fra samme dato er konventionen trådt i kraft for Belgien, Finland, Frankrig, Italien og Norge. For Sveriges vedkommende trådte den i kraft den 6. september 1964. Konventionen er desuden underskrevet, men endnu ikke ratificeret, af Luxembourg, Nederlandene og Spanien.

Udenrigsministeriet, den 7. maj 1965.

Per Hækkerup.