Bekendtgørelse af europæisk konvention af 9. december 1960 angående toldbehandling af lastpaller, der bruges i international transport. (* 1)

Artikel 1.

1. I nærværende konvention skal betegnelsen

a) »indførselstold og -afgifter« ikke blot betyde toldafgifter, men tillige afgifter og skatter af enhver art, som opkræves ved indførslen;

b) »lastpalle« betyde en indretning, på hvis flade en vis godsmængde kan samles for at udgøre en ladningsenhed med henblik på dens transport, den håndtering eller dens opstabling ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Denne indretning består enten af to flader, der er indbyrdes forbundet med tværkonstruktioner, eller af en enkelt flade, der hviler på ben; dens totale højde er gjort så lille som mulig for at muliggøre dens håndtering ved hjælp af gaffeltrucks eller palletrucks; den kan være med eller uden overbygning;

c) »personer« betyde både fysiske og juridiske personer.

2. Nærværende konvention finder anvendelse på lastpaller, der indføres til en kontraherende parts område fra en anden kontraherende parts område.

Artikel 2.

1. Enhver kontraherende part skal tillade indførsel af lastpaller uden erlæggelse af indførselstold og -afgifter og uden indførselsforbud eller indførselsrestriktioner på betingelse af

a) at de tidligere har været udført eller at de senere skal genudføres; eller

b) at et lige så stort antal af lastpaller af den samme type og af tilsvarende værdi tidligere har været udført eller senere skal udføres.

2. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende konventions artikel 3 skal fremgangsmåden og principperne for anvendelsen af det i stk. 1 omhandlede system fastsættes ved ordninger, som udformes af hver af de kontraherende parter. Disse ordninger skal særlig kunne omfatte bestemmelser, der har til formål at forhindre, at endelig told- og afgiftsfri indførsel af et større antal lastpaller end det antal, der er blevet udført eller vil blive udført finder sted.

3. Enhver kontraherende part skal bestræbe sig på at anvende så enkle regler som muligt og skal især afholde sig fra at kræve sikkerhedsstillelse for indførselstold og -afgifter.

KAPITEL II.

Slutbestemmelser.

KAPITEL I.

Almindelige bestemmelser.

Artikel 3.

1. Enhver kontraherende part skal anvende bestemmelserne i nærværende konventions artikel 2, stk. 1. uden at kræve hverken fremlæggelse af et tolddokument eller sikkerhedsstillelse for indførselstold og -afgifter ved indførsel eller udførsel af lastpaller, der udnyttes i fællesskab i henhold til en aftale, efter hvis bestemmelser deltagerne

a) indbyrdes udveksler lastpaller af samme type fra land til land i forbindelse med virksomhed, der omfatter international godstransport,

b) holder regnskab med det antal lastpaller af hver type, der således udveksles fra land til land, og

c) forpligter sig til inden for en vis tidsfrist til hinanden at levere det antal lastpaller af hver type, som er nødvendige for, med regelmæssige mellemrum, at udligne de saldi, der, bilateralt eller multilateralt, er opstået i de således førte regnskaber.

2. Bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 skal kun finde

anvendelse,

a) hvis lastpallerne er forsynet med et mærke, der er overensstemmende med det, som er foreskrevet i aftalen om fællesudnyttelsen, og

b) hvis aftalen om fælles udnyttelsen er blevet bekendtgjort for de berørte kontraherende parters toldmyndigheder, og disse har godkendt den, idet de har fundet de forskellige typer af lastpaller tilstrækkeligt karakteriseret og aftalens rigtige gennemførelse tilstrækkeligt sikret.

Artikel 4.

Enhver kontraherende part forbeholder sig retten til at opkræve indenlandske afgifter og skatter samt til i påkommende tilfælde at opkræve ikraftværende indførselstold og -afgift for lastpaller, som har været gjort til genstand for et køb eller en lignende kontrakt, indgået af personer, som er bosiddende eller etablerede på dens område. Enhver kontraherende part forbeholder sig ligeledes retten til, i tilfælde, hvor lastpaller udføres i henhold til nærværende konventions bestemmelser, at afslå at yde godtgørelse af afgifter eller skatter eller helt eller delvis at afslå at yde eventuelle andre fordele, som måtte være foreskrevet i forbindelse med udførsel.

Artikel 5.

Nærværende konvention skal ikke være til hinder for, at der større lettelser i forbindelse med indførslen og udførslen af lastpaller end de deri fastsatte.

Artikel 6.

1. Lande, som er medlemmer af Den økonomiske Kommission for Europa, og lande , som i henhold til stk. 8 i kommissionens mandat er knyttet til den i rådgivende egenskab, kan blive kontraherende parter i nærværende konvention

a) ved at undertegne den.

b) ved at ratificere den efter at have undertegnet den med ratifikationsforbehold eller

c) ved at tiltræde den.

2. Lande, som måtte deltage i visse af Den økonomiske Kommission for Europa udøvende funktioner i overensstemmelse med stk. 11 i kommissionens mandat, kan blive kontraherende parter i nærværende konvention ved at tiltræde den efter dens ikrafttræden.

3. Nærværende konvention skal være åben for undertegnelse til og med den 15. marts 1961, efter hvilken dato den skal være åben for tiltrædelse.

4. Ratifikation eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument hos De forenede Nationer generalsekretær.

Artikel 7.

1. Nærværende konvention træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at fem af de i artikel 6, stk. 1, omhandlede lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2. For enhvert land, som tiltræder den, efter at fem lande har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, træder nærværende konvention i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte land har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 8.

1. Enhver kontraherende part kan opsige nærværende konvention ved meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.

2. Opsigelsen træder i kraft femten måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af den.

Artikel 9.

Nærværende konvention træder ud af kraft, såfremt antallet af kontraherende parter i et tidsrum af tolv på hinanden følgende måneder efter dens ikrafttræden er mindre end fem.

Artikel 10.

1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse af nærværende konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære i en meddelelse stilet til De forenede Nationers generalsekretær, at nærværende konvention skal finde anvendelse på samtlige eller eet af de territorier, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt. Konventionen skal finde anvendelse på vedkommende territorium eller territorier fra den halvfemsindstyvende dag efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen eller - såfremt konventionen endnu ikke er trådt i kraft på denne dato - fra konventionens ikrafttrædelsesdato.

2. Ethvert land, som i medfør af ovenstående afsnit har afgivet en erklæring, hvorved nærværende konvention finder anvendelse på et territorium, for hvis internationale forbindelser det er ansvarligt, kan i henhold til bestemmelserne i artikel 8 opsige nærværende konvention for det pågældende territorium alene.

Artikel 11.

1. Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter angående nærværende konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt muligt bilægges ved forhandling mellem dem.

2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling, skal henvises til voldgift, såfremt dette forlanges af en af de stridende kontraherende parter, og skal i overensstemmelse hermed forelægges en eller flere voldgiftsmænd, der udnævnes efter aftale mellem de stridende parter. Såfremt de stridende parter ikke inden tre måneder efter, at begæringen om voldgift er fremsat, kan nå til enighed om udpegelsen af en eller flere voldgiftsmænd, kan enhver af parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege en enkelt voldgiftsmand, til hvis afgørelse tvisten skal henvises.

3. Den af voldgiftsmanden, respektive voldgiftsmændene, jfr. foranstående afsnit, trufne afgørelse skal være bindende for de stridende kontraherende parter.

Artikel 12.

1. Ethvert land kan ved sin undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse af nærværende konvention erklære, at det ikke betragter sig som bundet af konventionens artikel 11, afsnit 2 og 3. De andre kontraherende parter skal ikke være bundet af disse afsnit i forholdet til en kontraherende part, som har afgivet et sådant forbehold.

2. Enhver kontraherende part, der har taget forbehold, således som hjemlet i nærværende artikels afsnit 1, kan når som helst trække det tilbage ved at give generalsekretæren meddelelse herom.

3. Med undtagelse af det i nærværende artikels afsnit 1 omhandlede forbehold er det ikke tilladt, at afgive noget andet forbehold vedrørende nærværende konvention.

Artikel 13.

1. Når denne konvention har været i kraft i tre år, kan enhver kontraherende part ved henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes til en konference med det formål at revidere konventionen. Generalsekretæren skal underrette samtlige kontraherende parter om anmodningen og indkalde til en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden for et tidsrum af fire måneder efter datoen for generalsekretærens meddelelse tilkendegiver over for ham, at de tiltræder anmodningen.

2. Såfremt der indkaldes til en konference i henhold til ovenstående afsnit, skal generalsekretæren underrette samtlige kontraherende parter herom og opfordre dem til inden for et tidsrum af tre måneder at forelægge de forslag, som de ønsker behandlet på konferensen. Generalsekretæren skal til samtlige kontraherende parter udsende den foreløbige dagsorden for konferencen tillige med ordlyden af sådanne forslag senest tre måneder før den dato, da konferensen skal træde sammen.

3. Generalsekretæren skal indbyde samtlige i nærværende konventions artikel 6, stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af artikel 6, stk. 2, til en hvilken som helst konference, hvortil der indkaldes i henhold til denne artikel.

Artikel 14.

1. Enhver kontraherende part kan foreslå een eller flere ændringer af

denne konvention. Ordlyden af ethvert ændringsforslag skal fremsendes

til De forenede Nationers generalsekretær, som skal udsende det til

samtlige kontraherende parter og give alle de øvrige i nærværende

konventions artikel 6, stk. 1, omhandlede lande underretning herom.

2. Inden for et tidsrum af seks måneder at regne fra datoen for generalsekretærens udsendelse af ændringeforslaget kan hver af de kontraherende parter meddele generalsekretæren,

a) at den fremsætter indsigelse imod den foreslåede ændring, eller

b) at de for forslagets vedtagelse nødvendige betingelser endnu ikke er opfyldt i dens land, omend den har til hensigt at vedtage forslaget.

3. Såfremt en kontraherende part, som har afgivet den i stk. 2 b) omhandlede meddelelse, ikke har underrettet generalsekretæren om sin vedtagelse, kan den inden for et tidsrum af ni måneder efter udløbet af den for meddelelsen forudsatte seks måneders frist fremsætte indsigelse imod den foreslåede ændring.

4. Såfremt der i medfør af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3 er fremsat indsigelse imod den foreslåede ændring, skal ændringen betragtes som ikke vedtaget og være uden virkning.

5. Såfremt ingen indsigelse er fremsat imod den foreslåede ændring i medfør af nærværende artikels stk. 2 og 3, vil ændringen være at betragte som vedtaget fra nedennævnte tidspunkt

a) når ingen kontraherende part i medfør af nærværende artikels stk. 2 b) har afgivet en meddelelse til generalsekretæren, ved udløbet af den i stk. 2 omhandlede seks måneders frist;

b) når mindst een kontraherende part har afgivet en meddelelse i henhold til nærværende artikels stk. 2 b), på det første af de to følgende tidspunkter

- den dato, da alle de kontraherende parter, som har fremsendt sådanne meddelelser, har underrettet generalsekretæren om deres vedtagelse af forslaget, idet dog denne dato skal betragtes som tidspunktet for udløbet af den i stk. 2 omhandlede seks måneders frist, såfremt, alle vedtagelser er meddelt inden denne frists udløb.

- datoen for udløbet af den i nærværende artikels stk. 3 omhandlede ni måneders frist.

6. Enhver ændring, der anses for vedtaget, træder i kraft seks måneder efter den dato på hvilken den betragtedes som vedtaget.

7. Generalsekretæren skal snarest muligt underrette samtlige kontraherende parter om, hvorvidt en indsigelse er blevet fremsat imod ændringsforslaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 a) og om, hvorvidt en eller flere kontraherende parter har tilstillet ham en meddelelse i overensstemmelse med stk. 2 b). Såfremt en eller flere kontraherende parter har tilstillet ham en sådan meddelelse, skal han senere underrette samtlige kontraherende parter om, hvorvidt den eller de kontraherende parter, som har afgivet en sådan meddelelse, fremsætter indsigelse imod ændringsforslaget eller vedtager det.

Artikel 15.

Foruden de i nærværende konventions artikler 13 og 14 omhandlede meddelelser skal De Forenede Nationers generalsekretær give de i nærværende konventions artikel 6 stk. 1, omhandlede lande samt lande, som er blevet kontraherende parter i medfør af nærværende konventions artikel 6, stk. 2, underretning om

a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 6;

b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 7;

c) opsigelser i henhold til artikel 8;

d) ophør af denne konvention i overensstemmelse med artikel 9;

e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 10;

f) erklæringer og meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1 og 2;

g) ikrafttræden af eventuelle ændringer i overensstemmelse med artikel 14.

Artikel 16.

Efter den 15. marts 1961 skal originaleksemplaret af nærværende konvention deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftede genparter deraf til hvert af de i nærværende konventions artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede lande.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet nærværende konvention.

Udfærdiget i Geneve den niende december nitten hundrede og tres i eet eksemplar på engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.

For Belgien: med ratifikationsforbehold

E. Lotz

21. januar 1961

For Belgien: med forbehold over for bestemmelserne i artikel 11, afsnit 2 og 3

L.S. Bonev

28. februar 1961

For Danmark

N.V. Skak-Nielsen

14. marts 1961

For Frankrig: med ratifikationsforbehold G. Cattand

8. marts 1961

For Italien: med ratifikationsforbehold

G.B. Toffolo

15. marts 1961

For Luxembourg: med ratifikationsforbehold

A. Clemang

6. februar 1961

For Nederlandene: med ratifikationsforbehold

W.J.J. van Asch van Wijck

13. marts 1961

For Schweiz: med ratifikationsforbehold

Ch. Lenz

6. marts 1961

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: med ratifikationsforbehold

E. Sniders

7. februar 1961

For Sverige

C.H. von Platen

1. marts 1961

For Forbundsrepublikken Tyskland: med ratifikationsforbehold

R. Thierfelder

20. december 1960

I medfør af artikel 7, afsnit 1, trådte konventionen den 12. juni 1962 i kraft mellem Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig og Sverige.

I forbindelse med undertegnelsen er der på Danmarks vegne afgivet erklæring om, at Danmarks tiltrædelse ikke omfatter Færøerne og Grønland.

Konventionen er med virkning fra de vedføjede datoer desuden tiltrådt eller ratificeret af følgende lande

Cuba......................25. december 1963 Jugoslavien...............17. september 1964 Luxembourg................29. oktober 1962 Nederlandene omfatter tillige De nederlandske Antiller..20. januar 1963 Norge.....................25. januar 1965 Rumænien..................13. august 1964 Schweiz...................23. juli 1963

Det forende Kongerige Storbritannien og Nordirland omfatter tillige kolonien Aden, Antigua, Bahama-øerne, Britisk Honduras, Falklandsøerne, Fiji, Gambia, Gilbert og Ellice-øerne, Grenada, Hongkong, Kanaløerne, Kenya, Man, Montserrat, Nordborneo, neo, de britiske Salomonøer, Sarawak og Uganda 30. december 1962

Tjekkoslovakiet............29. august 1962 Forbundsrepublikken Tyskland omfatter tillige Land Berling...................28. december 1964 Ungarn.....................24. oktober 1963 Østrig......................5. januar 1964

Cuba, Rumænien, Tjekkoslovakiet og Ungarn betragter sig ikke som bundet af bestemmelserne i konventionens artikel 11, afsnit 2 og 3.

Udenrigsministeriet, den 7. maj 1965.

Per Hækkerup.

KAPITEL I. Almindelige bestemmelser.

KAPITEL II. Slutbestemmelser.

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 9. december 1960 angående toldbehandling af lastpaller, der bruges i international transport. (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 3. marts 1961 har Danmarks faste repræsentant ved De forenede Nationers kontor i Geneve den 14. marts 1961 uden ratifikationsforbehold undertegnet den under 9. december 1960 i Geneve udfærdigede europæiske konvention angående toldbehandling af lastpaller, der bruges i international transport.

Konventionens ordlyd er som følger

EUROPÆISK KONVENTION angående toldbehandling af lastpaller, der bruges i international transport.

De kontraherende parter som konstaterer udviklingen i anvendelsen af lastpaller i den internationale transport, der særlig er forårsaget af udnyttelsen i fællesskab af lastpaller, og som nærer ønske om at fremme denne udvikling for at lette den internationale transport og formindske dens omkostninger, er blevet enige om følgende