Legislator Case Law & Legislation
L19650004664 DK

Bekendtgørelse af aftale af 4. marts 1961 med Grækenland om gensidig fritagelse for beskatning af indkomst hidrørende fra skibsfarts- og luftfartsvirksomhed.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1965 46 Valid

Bekendtgørelse af aftale af 4. marts 1961 med Grækenland om gensidig fritagelse for beskatning af indkomst hidrørende fra skibsfarts- og luftfartsvirksomhed.

Den 4. marts 1961 er der i Athen afsluttet følgende aftale mellem Danmark og Grækenland om gensidig fritagelse for beskatning af indkomst hidrørende fra skibsfarts- og luftfartsvirksomhed

Oversættelse

AFTALE

mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Grækenland om gensidig fritagelse for beskatning af indkomst hidrørende fra skibsfarts- og luftfartsvirksomhed.

Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Grækenlands regering er udfra ønsket om at indgå en aftale, der tager sigte på gensidig fritagelse for beskatning af indkomst hidrørende fra international skibsfarts- og luftfartsvirksomhed, blevet enige om følgende bestemmelser

Artikel I

Indkomst hidrørende fra benyttelsen i international sejlads af skibe indregistrerede i en af de kontraherende stater skal være fritaget for skatter, afgifter og gebyrer af enhver art i den anden kontraherende stat under forudsætning af, at de pågældende skibe ikke ejes af selskaber eller privatpersoner bosat i denne anden kontraherende stat.

Artikel II

Indkomst hidrørende fra benyttelsen af luftfartøjer i international trafik skal alene kunne beskattes i den af de kontraherende stater, hvor den virkelige ledelse af det selskab, som benytter vedkommende luftfartøjer, har sæde.

Artikel III

Nærværende aftale skal ratificeres eller godkendes i overensstemmelse med hver af de kontraherende staters forfatningsmæssige bestemmelser og træder i kraft fra den dag, da udveksling af diplomatiske noter herom finder sted. De finder i Danmark anvendelse på skatter, der forfalder i det skatteår, som begynder 1. april 1961, og i Grækenland på skatter, der forfalder i det skatteår, som begynder 1. januar 1961.

Enhver af de to kontraherende stater kan opsige nærværende aftale med seks måneders varsel; i så fald skal aftalen ophøre med at have virkning med hensyn til indkomst, der falder i regnskabsår, som påbegyndes efter datoen for denne opsigelsesfrists udløb.

Artikel IV

Nærværende aftale skal registreres i De forenede Nationers sekretariat i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Udfærdiget i Athen den 4. marts 1961 i to eksemplarer på fransk.

FOR DEN KONGELIGE DANSKE REGERING

Hans S. Møller.

FOR DEN KONGELIGE GRÆSKE REGERING

E. Averoff-Tossizza.

Den i aftalens artikel III omhandlede noteveksling har fundet sted den 14. april 1965, fra hvilken dato aftalen er trådt i kraft.

Udenrigsministeriet, den 4. maj 1965.

Per Hækkerup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →