Bekendtgørelse af multilateral overenskomst af 30. april 1956 om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa.

Artikel 1.

Nærværende overenskomst finder anvendelse på ethvert civilt luftfartøj, som

(a) er indregistreret i en stat, der er medlem af Den europæiske civile Luftfartskonference, og

(b) anvendes af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende statsborger, som er behørigt bemyndiget hertil af denne stats kompetente nationale myndigheder, når det udfører anden erhvervsmæssig international befordring end planmæssig international lufttrafik inden for de territorier, på hvilke nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til artikel 11.

Artikel 2.

1) De kontraherende stater er enige om at give de i artikel 1 i nærværende overenskomst omhandlede luftfartøjer fri adgang til deres respektive territorier for at optage eller afsætte trafik uden at pålægge dem de i konventionens artikel 5, stk. 2, omhandlede »forskrifter, betingelser eller indskrænkninger«, når disse luftfartøjer benyttes til

(a) flyvninger i humanitært øjemed eller i forbindelse med en nødsituation,

(b) lejlighedsvis befordring af passagerer med lufttaxi udført på bestilling, forudsat at luftfartøjet ikke har sædekapacitet til mere end seks passagerer, at bestemmelsesstedet er valgt af den eller dem, som har hyret luftfartøjet, og at ingen del af luftfartøjets kapacitet videresælges til offentligheden,

(c) flyvninger, hvor luftfartøjets hele kapacitet er lejet af en enkelt person (fysisk eller juridisk) til transport af dennes personale eller gods, forudsat at ingen del af nævnte kapacitet videresælges,

(d) enkelte flyvninger under den forudsætning, at intet luftfartsforetagende eller gruppe af luftfartsforetagender i henhold til nærværende afsnit inden for sin samlede luftfartøjspark har ret til mere end een flyvning om måneden mellem de samme to trafikcentre.

2) Samme ordning gælder for luftfartøjer, der benyttes til en af følgende former for virksomhed

(a) rene fragttransporter,

(b) passagerbefordring mellem områder, som ikke har tilstrækkelig direkte indbyrdes forbindelse i form af planmæssig lufttrafik,

idet dog enhver kontraherende stat kan forlange den i nærværende afsnit omhandlede virksomhed indstillet, hvis den skønner, at denne er til skade for dens planmæssige lufttrafik inden for de territorier, på hvilke nærværende overenskomst finder anvendelse; enhver kontraherende stat kan forlange fuldstændige oplysninger om arten og omfanget af enhver sådan virksomhed, som er afsluttet eller under udførelse, og

desuden kan enhver kontraherende stat med hensyn til den i nærværende afsnits stk. (b) omhandlede virksomhed frit fastsætte udstrækningen af områderne (incl. den eller de deer beliggende lufthavne) og til enhver tid ændre denne fastsættelse samt afgøre, hvorvidt disse områder har tilstrækkelig direkte indbyrdes forbindelser i form af planmæssig lufttrafik.

Artikel 3.

De kontraherende stater er endvidere enige om, at i tilfælde, der ikke omfattes af artikel 2, og i hvilke de kræver iagttagelse af forskrifter, betingelser eller indskrænkninger for de i konventionens artikel 5, stk. 2, omhandlede ikke-planmæssige flyvninger, skal indholdet af sådanne forskrifter, betingelser eller indskrænkninger af hver kontraherende stat fastsættes i offentliggjorte bestemmelser, der skal angive

(a) den tidsfrist, inden for hvilken de krævede oplysninger (tillige med et andragende om foreløbig tilladelse, dersom et sådant kræves) skal være indgivet; denne tidsfrist må ikke overstige to fulde arbejdsdage, når der er tale om en enkelt flyvning eller om en serie på højst fire flyvninger; længere tidsfrister kan fastsættes for mere omfattende serier af flyvninger,

(b) den kontraherende stats luftfartsmyndighed, til hvilken disse oplysninger (tillige med andragendet, hvis et sådant kræves) kan stiles direkte uden at fremsendes ad diplomatisk vej,

(c) de oplysninger, der skal gives, og som, hvor der er tale om tilladelse til en enkelt flyvning eller en serie på højst fire flyvninger, ikke skal omfatte andet end

1) luftfartsforetagendets navn;

2) luftfartøjstype og registreringsmærker;

3) dato og forventet tidspunkt for ankomst til og afgang fra den kontraherende stats territorium,

4) luftfartøjets rute;

5) formålet med flyvningen, antallet af passagerer samt arten og mængden af gods, der skal optages eller afsættes

Artikel 4.

1) Såfremt der opstår nogen tvist mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst, skal disse i første række søge at bilægge den ved direkte forhandling.

2) (a) Såfremt det ikke lykkes dem at opnå enighed, kan de aftale at henvise tvisten til afgørelse ved en voldgiftsdomstol eller en voldgiftsmand.

(b) Såfremt de ikke når til enighed om afgørelse ved voldgift inden forløbet af en måned efter, at den ene stat har underrettet den anden stat om, at den vil henvende sig til en sådan voldgiftsinstans, eller hvis de inden forløbet af yderligere tre måneder efter, at de er nået til enighed om at henvise tvisten til voldgiftsafgørelse, ikke kan nå til enighed om voldgiftsdomstolens sammensætning eller om udpegning af en voldgiftsmand, kan hver af de pågældende kontraherende stater henvise tvisten til Den internationale civile Luftfartsorganisations råd til afgørelse. Intet medlem af rådet kan udøve stemmeret under rådet behandling af en tvist, hvori det selv er part. Hvis nævnte råd erklærer sig uvillig til at behandle tvisten, kan hver af de pågældende kontraherende stater indbringe den for Den internationale Domstol.

3) De kontraherende stater forpligter sig til at efterkomme enhver afgørelse truffet i henhold til nærværende artikels afsnit 2.

4) Såfremt og sålænge en kontraherende stat ikke retter sig efter en afgørelse, der er truffet i henhold til nærværende artikels afsnit 2, kan de andre kontraherende stater begrænse, suspendere eller tilbagekalde alle rettigheder, som er tilstået den i henhold til nærværende overenskomst.

Artikel 5.

1) Nærværende overenskomst skal være åben for undertegnelse af de stater, der er medlemmer af Den europæiske civile Luftfartskonference.

2) Den skal ratificeres af signatarstaterne.

3) Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Organisationen for international civil Luftfart.

Artikel 6.

1) Såsnart to sinatarstater har deponeret deres ratifikationsinstrumenter vedrørende nærværende overenskomst, træder den i kraft mellem disse stater tre måneder efter datoen for deponeringen af det andet ratifikationsinstrument. For hver stat, der derefter deponerer sit ratifikationsinstrument, træder den i kraft tre måneder efter deponeringen af et sådant ratifikationsinstrument.

2) Såsnart nærværende overenskomst træder i kraft, skal den af generalsekretæren for Organisationen for international civil Luftfart registreres hos De Forenede Nationer.

Artikel 7.

1) Nærværende overenskomst skal være åben for underskrift i seks måneder, efter at den er trådt i kraft. Derefter skal den være åben for tiltrædelse af enhver ikke-signatarstat, der er medlem af Den europæiske civile Luftfartskonference.

2) Enhver stats tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Organisationen for international civil Luftfart og får virkning tre måneder efter datoen for deponeringen.

Artikel 8.

1) Enhver kontraherende stat kan opsige nærværende overenskomst ved meddelelse til præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference og til Organisationen for international civil Luftfart.

2) Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at Organisationen for international civil Luftfart har modtaget meddelelsen om opsigelsen.

Artikel 9.

1) Generalsekretæren for Organisationen for international civil Luftfart skal underrette præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference og alle de stater, der er medlemmer af denne, om

(a) deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument og datoen derfor, inden tredive dage efter deponeringsdatoen, og

(b) modtagelsen af enhver opsigelse og datoen derfor, inden tredive dage efter datoen for modtagelsen.

2) Generalsekretæren for Organisationen for international civil Luftfart skal ligeledes underrette præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference og de stater, der er medlemmer af denne, om datoen for overenskomstens ikrafttræden i henhold til artikel 6, stk. 1.

Artikel 10.

1) Mindst femogtyve procent (25%) af de kontraherende stater skal ved anmodning fremsat over for Organisationen for international civil Luftfart tidligst tolv (12) måneder efter nærværende overenskomsts ikrafttræden kunne kræve afholdt et møde mellem de kontraherende stater med henblik på overvejelse af enhver ændring af overenskomsten, som måtte blive foreslået. Et sådant møde skal med mindst tre måneders varsel til de kontraherende stater sammenkaldes af Organisationen for international civil Luftfart efter samråd med præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference.

2) Enhver forslået ændring af overenskomsten skal godkendes af et flertal af alle de kontraherende stater på nævnte møde, hvor mindst to tredjedele af de kontraherende stater skal være til stede.

3) Ændringen træder i kraft for de stater, der har ratificeret den, efter at den er blevet ratificeret af det på nævnte møde fastsatte antal kontraherende stater, og til det på mødet fastsatte tidspunkt.

Artikel 11.

Nærværende overenskomst finder anvendelse på alle de kontraherende staters egentlige territorier med undtagelse af fjerntliggende øer i Atlanterhavet og øer med delvis uafhængig status, med hensyn til hvilke enhver kontraherende stat på tidspunktet for deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument kan erklære, at nærværende overenskomst finder anvendelse.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede, underskrevet på deres respektive regeringers vegne.

UDFÆRDIGET i Paris den tredivte april nitten hundrede seksoghalvtreds i to eksemplarer på det engelske, franske og spanske sprog, som hvert har samme gyldighed. Nærværende overenskomst skal deponeres hos Organisationen for international civil Luftfart, der skal sende bekræftede afskrifter af den til alle sine medlemsstater.

Norge

Rolf Andvord

Portugal

Schweiz

G. Bauer

Spanien

El Conde de Casa Rojas

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sverige

R. Kumlin

Tyrkiet

N. Yolga

Forbundsrepublikken Tyskland

K. Knipfer

Østrig

A. Vollgruber

Overenskomsten, som trådte i kraft den 21. august 1957, undertegnedes på Danmarks vegne den 21. november 1956. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Organisationen for international civil Luftfart i Montreal den 12. september 1957, hvorefter overenskomsten trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 12. december 1957.

Endvidere har følgende lande ratificeret eller tiltrådt overenskomsten, som for deres vedkommende trådte i kraft på de vedføjede datoer

Belgien............................................22. juli 1960

Finland............................................ 6. februar 1958

Frankrig........................................... 5. september 1957

Irland............................................. 2. november 1961

Island.............................................25. december 1961

Luxembourg.........................................23. marts 1964

Nederlandene (omfatter ikke nederlandske

oversøiske territorier)............................20 april 1958

Norge.............................................. 5. november 1957

Portugal (omfatter ikke Madeira og Azorerne)......17. januar 1959

Schweiz............................................21. august 1957

Spanien............................................30. august 1957

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(incl. Kanaløerne og Man)..........................11. april 1960

Sverige............................................13. november 1957

Tyrkiet............................................ 4. februar 1959

Forbundsrepublikken Tyskland.......................11. december 1959

Østrig.............................................21. august 1957.

Udenrigsministeriet, den 10. marts 1965.

J. O. Krag.

Bekendtgørelse af multilateral overenskomst af 30. april 1956 om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa.

Ved kgl. resolution af 5. august 1957 har Danmark ratificeret den under 30. april 1956 i Paris vedtagne multilaterale overenskomst om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa.

Overenskomstens ordlyd er som følger (den spanske tekst er udeladt): Multilateral overenskomst om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa

DE UNDERTEGNEDE REGERINGER HAR,

I BETRAGTNING AF, at hver af de stater, som er deltagere i denne overenskomst, er af den opfattelse, at luftfartøjer, anvendt til ikke-planmæssige kommercielle flyvninger inden for Europa, der ikke er til skade for deres planmæssige lufttrafik, skal have fri adgang til deres territorier for at optage eller afsætte trafik.

I BETRAGTNING AF, at den ordning er tilfredsstillende, som ifølge bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede konvention angående international civil luftfart, i det følgende benævnt »konventionen«, finder anvendelse på internationale flyvninger med private luftfartøjer og luftfartøjer, der udfører ikke-planmæssig kommerciel trafik ved indflyvning på eller overflyvning af konventionsstaternes territorier uden mellemlanding eller med teknisk mellemlanding der, og

I ØNSKET OM at nå til en mere omfattende overenskomst med hensyn til den ved konventionens artikel 5, stk. 2, hjemlede ret for deres respektive kommercielle luftfartøjer til at optage eller afsætte passagerer, gods eller post, når disse luftfartøjer udfører anden erhvervsmæssig international befordring end planmæssig international lufttrafik,

AFSLUTTET nærværende overenskomst i dette øjemed.

Ingen