Bekendtgørelse nr. 12 af 30. januar 1965 af overenskomst af 7. april 1964 med Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 1

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er bosiddende i den ene eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

(1) Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives af en af de kontraherende stater, eller af dele deraf samt af en kommune eller en forsamling, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

(2) Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom.

(3) De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især

a) I Danmark

indkomst- og formueskat til staten, samt kommunal indkomstskat.

Skatter af denne art omtales i det følgende som "dansk skat".

b) I Finland

indkomst- og formueskat, kommuneskat, sømandsskat samt kirkeskat.

Skatter af denne art omtales i det følgende som "finsk skat".

(4) Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

(1) I denne overenskomst skal nedenstående udtryk, hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, have følgende betydning

a) Udtrykkene "den ene af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyder Kongeriget Danmark eller Republikken Finland, alt efter hvad sammenhængen kræver;

b) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland;

c) udtrykket "person" indbefatter fysiske personer, selskaber samt andre sammenslutninger af personer;

d) udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person og enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

e) udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat", betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er bosiddende i den ene af de kontraherende stater, og et foretagende, der drives af en person, som er bosiddende i den anden kontraherende stat;

f) udtrykket "kompetente myndigheder" betyder for Danmarks vedkommende finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder og for Finlands vedkommende finansministeriet.

(2) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst i en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret i overenskomsten, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, som omfattes af overenskomsten.

Artikel 4

(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater" en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, varigt ophold, ledelsens sæde eller et andet lignende forhold.

(2) I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde

a) Han skal anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed for sig. Såfremt han har en fast bolig til rådighed for sig i begge kontraherende stater, skal han anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, eller har han ikke en fast bolig til rådighed for sig i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig.

c) Opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være bosiddende i den stat, i hvilken han er statsborger.

d) Hvis han er statsborger i begge de kontraherende stater, eller ikke er statsborger i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

(3) For en skattepligtig, som flytter fra den ene kontraherende stat for at bosætte sig i den anden, ophører indkomstskattepligten i førstnævnte stat - for så vidt skattepligten er afhængig af den skattepligtiges bopælsforhold - ved udgangen af den dag, flytningen var afsluttet.

For så vidt angår beskatning af formue skal i tilfælde af flytning fra den ene kontraherende stat til den anden hver stat være berettiget til at gå frem efter sin skattelovgivning, medmindre de kompetente myndigheder i de to stater i særlige tilfælde bliver enige om undtagelser.

(4) I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er bosiddende i begge de kontraherende stater, skal denne anses for at være bosiddende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

(1) Udtrykket "fast driftssted" betyder et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

(2) Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted,

f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes,

g) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, hvis varighed overskrider 12 måneder.

(3) Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet,

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering,

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling gennem et andet foretagende,

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet,

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

(4) En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

(5) Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

(6) Den omstændighed, at et selskab, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at noget af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet selskab.

Artikel 6

(1) Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

(2) Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar hørende til landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvelsom rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.

(3) Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte brug eller ved udlejning af fast ejendom såvelsom ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom, herunder indkomst fra landbrug og skovbrug.

(4) Bestemmelserne i stykke 1 til 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører andre foretagender end landbrug og skovbrug, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af faglige tjenesteydelser.

Artikel 7

(1) Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan forretning, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

(2) I tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af staterne til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

(3) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til bedste for det faste driftssted, herunder bestyrelses- og øvrige almindelige administrationsudgifter, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

(4) I det omfang det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel hindre den pågældende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

(5) Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

(6) Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for det modsatte.

Artikel 8

Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde

Artikel 9

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

(1) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, til en person, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller -rettigheder, stifterandele eller - bortset fra gældsbeviser - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er knyttet til indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er bosiddende.

(3) Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er bosiddende, såfremt de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 om beskatning af indkomst fra fast driftssted finde anvendelse.

(4) Hvor et selskab, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, modtager fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, der udbetales af selskabet til personer, der ikke er bosiddende i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat på ikke udloddet indkomst, selvom det udbetalte udbytte eller den ikke udloddede indkomst helt eller delvis udgør fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

(1) Renter, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat bosiddende person, kan kun beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af indskud i banker eller andre pengeinstitutter, statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikret ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der betragtes som indkomst af pengelån i medfør af skattelovgivningen i den stat, fra hvilken indkomsten hidrører.

(3) Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renter oppebæres af en person, der er bosiddende i den ene af de kontraherende stater, og som har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, såfremt den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 om beskatning af indkomst fra fast driftssted finde anvendelse.

(4) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente i betragtning af det skyldige beløb overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med den pågældende kontraherende stats lovgivning under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

(1) Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende stater og betales til en i den anden kontraherende stat bosiddende person, kan kun beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelse af eller retten til at benytte enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig fremstillingsmetode eller formel, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

(3) Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en af de kontraherende stater bosiddende modtager af royaltien eller fortjenesten har et fast driftssted i den anden kontraherende stat, fra hvilken royaltien hidrører, såfremt de rettigheder eller aktiver, som ligger til grund for royaltien, har direkte forbindelse med det faste driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 om beskatning af indkomst fra fast driftssted finde anvendelse.

(4) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager royaltien, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte royalty i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken royaltien erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med den pågældende kontraherende stats lovgivning under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

(1) Fortjeneste, som opnås ved afhændelse af fast ejendom - som defineret i artikel 6, stykke 2 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken sådan ejendom er beliggende.

(2) Fortjeneste, der opnås ved afhændelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i den ene kontraherende stat opretholder i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person bosiddende i den ene kontraherende stat anvender til udøvelse af faglige tjenesteydelser i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller det faste sted, kan beskattes i denne anden stat. Fortjeneste ved afhændelse af aktiver af den i artikel 23, stykke 3, omhandlede art kan kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til nævnte artikel har beskatningsretten til de nævnte aktiver.

(3) Fortjeneste, som opnås ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke 1 og 2 nævnte, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den, der afhænder, er bosiddende.

Artikel 14

(1) Indkomst ved faglige tjenesteydelser eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette sted, beskattes i den anden stat.

(2) Udtrykket "faglige tjenesteydelser" indbefatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, opdragende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, tandlæge, advokat, ingeniør, arkitekt og revisor.

Artikel 15

(1) Med undtagelse af bestemmelserne i artiklerne 16, 17 og 19 kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer for personligt arbejde, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage indenfor skatteåret, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er bosiddende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres ombord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en af de kontraherende stater, sidestilles i denne forbindelse med skib, der ejes af dette foretagende.

(4) Såfremt en af de kontraherende stater på grund af dens lovgivning ikke kan gøre brug af beskatningsretten i henhold til stykke 1 og 3, kan beskatning finde sted i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er bosiddende.

Artikel 16

(1) Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af en bestyrelse for et selskab, der er bosiddende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Såfremt en af de kontraherende stater på grund af dens lovgivning ikke kan gøre brug af beskatningsretten i henhold til stykke 1, kan beskatning finde sted i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er bosiddende.

Artikel 17

(1) Uanset hvad der i øvrigt er fastsat i denne overenskomst kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, således f.eks. af teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab personligt udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

(2) Såfremt en af de kontraherende stater på grund af dens lovgivning ikke kan gøre brug af beskatningsretten i henhold til stykke 1, kan beskatning finde sted i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er bosiddende.

Artikel 18

Med undtagelse af bestemmelserne i stykke 1 i artikel 19 kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser, kun beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken modtageren er bosiddende.

Artikel 19

(1) Gage, løn og andet lignende vederlag samt pensioner, herunder enke- og børnepensioner, som udbetales direkte af eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater, af en del deraf eller af et offentligretligt samfund eller sammenslutning til en fysisk person for varetagelsen af hverv som tjenestemand, kan beskattes i denne stat. Det samme gælder med hensyn til beløb, der udbetales i henhold til reglerne om lovpligtig socialforsikring.

(2) Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner udbetalt for tjenesteydelser, der er præsteret i forbindelse med nærings- eller forretningsvirksomhed, drevet af en af de kontraherende stater, en del deraf eller af et offentligretligt samfund eller sammenslutning.

(3) Såfremt en af de kontraherende stater på grund af dens lovgivning ikke kan gøre brug af beskatningsretten i henhold til stykke 1, kan beskatning finde sted i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er bosiddende.

Artikel 20

Gage, løn eller andet lignende vederlag, som en professor eller lærer, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, under et midlertidigt ophold af ikke over 2 års varighed i den anden kontraherende stat modtager for undervisning ved et universitet, højskole, skole eller anden undervisningsanstalt, må ikke beskattes i sidstnævnte stat.

Artikel 21

Beløb, som en studerende eller lærling fra en af de kontraherende stater modtager til underhold, studium eller uddannelse, medens han udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den anden kontraherende stat, beskattes ikke i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne.

Artikel 22

Indkomster, der ikke udtrykkelig er omtalt i de foregående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor modtageren er bosiddende.

Artikel 23

(1) Formue bestående i fast ejendom - som defineret i artikel 6 - kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

(2) Formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af faglige tjenesteydelser, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

(3) Skibe og luftfartøjer i international trafik og aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som anvendes af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(4) Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Indkomst eller formue, hvoraf uskiftet dødsbo i henhold til denne overenskomst beskattes i den ene kontraherende stat, kan ikke tillige beskattes hos lodtagere i boet i den anden kontraherende stat.

Artikel 25

I tilfælde, hvor en person, der i henseende til beskatningen betragtes som bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer indtægter fra eller ejer formue i den anden kontraherende stat, og sådan indkomst eller formue i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i sidstnævnte stat, skal den førstnævnte stat i de den pågældende pålignede skatter af indkomst eller formue tillade fradraget et beløb svarende til den del af henholdsvis indkomst- eller formueskatterne, der forholdsmæssigt falder på den indkomst eller formue, som den anden kontraherende stat har ret til at beskatte.

Artikel 26

(1) Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

(2) Udtrykket "statsborgere" betyder

a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

b) alle juridiske personer og sammenslutninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i en af de kontraherende stater.

(3) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Artikel 27

(1) Såfremt en i en af de kontraherende stater bosiddende person mener, at foranstaltninger trufne af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder, der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er bosiddende.

(2) Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden stat med den hensigt at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i denne overenskomst.

Artikel 28

(1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst eller for at forhindre beskatningsunddragelse. Indholdet af alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmeligt og må kun meddeles til personer eller myndigheder, som i henhold til lovgivningen i den pågældende kontraherende stat er beskæftiget med påligningen og opkrævningen af de skatter, der omhandles i denne overenskomst.

(2) Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden kontraherende stats retsregler eller forvaltningspraksis,

b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c) at udveksle oplysninger, som ville røbe nogen kommerciel, industriel eller faglig hemmelighed, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 29

Denne overenskomst berører ikke de skattefritagelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller bestemmelser i særlige overenskomster tilkommer diplomatiske og konsulære tjenestemænd.

Artikel 30

(1) Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til Færøerne og Grønland, for så vidt der i disse områder pålægges skatter af i alt væsentligt samme karakter som de i artikel 2 omhandlede. Udvidelsen af overenskomsten skal fastsættes og aftales mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles med dette formål; i disse noter skal fastsættes det tidspunkt, fra hvilket udvidelsen bliver virksom, samt de ændringer og de betingelser (herunder ophørsvilkår), under hvilke overenskomsten skal finde anvendelse.

(2) Ophør af denne overenskomst i henhold til artikel 32 skal, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem de to kontraherende stater, medføre ophør af anvendelsen af overenskomsten på ethvert område, hvortil den i henhold til denne artikel er blevet udvidet.

Artikel 31

(1) Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt udveksles i Helsingfors.

(2) Overenskomsten træder i kraft, så snart ratifikationsinstrumenterne er udvekslet, og finder første gang anvendelse

a) i Danmark

på skatter af indkomst eller formue, som udskrives på grundlag af skatteligningen for skatteåret 1964/65;

b) i Finland

på skatter for skatteåret 1963 (beskatningsåret 1964).

Når denne overenskomst træder i kraft, skal overenskomsten af 2. december 1937 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue ophøre at gælde; sidstnævnte overenskomst skal dog finde anvendelse på skatter, der er pålignet på grundlag af ansættelser eller revision af ansættelser for tidligere år end ovenfor anført.

Artikel 32

Denne overenskomst forbliver i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Opsigelse skal finde sted mindst 6 måneder før et kalenderårs udgang. Er dette opsigelsesvarsel blevet iagttaget, finder overenskomsten sidste gang anvendelse

a) i Danmark

på skatter af indkomst eller formue, som udskrives på grundlag af skatteligningen for det skatteår, som begynder i det kalenderår, der følger nærmest efter det, i hvilket opsigelsen har fundet sted;

b) i Finland

for så vidt angår skatter, der fastsættes for det skatteår, hvori opsigelsen fandt sted.

Til bekræftelse heraf..........

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse nr. 12 af 30. januar 1965 af overenskomst af 7. april 1964 med Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 7. april 1964 er der i Helsingfors undertegnet følgende overenskomst mellem Danmark og Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat (den finske tekst er udeladt)

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Kongeriget Danmark og Republikken Finland er blevet enige om at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

I dette øjemed har til befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Danmarks overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i Helsingfors Holger Bech,

Republikken Finlands Præsident

Chefen for retsafdelingen i Finlands ministerium for udenrigsanliggender, minister Sigurd von Numers,

som, efter at have undersøgt hinandens fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser

Ingen