Bekendtgørelse af Konvention om Fiskeriet (den europæiske fiskerikonvention) med protokol om den foreløbige anvendelse af konventionen. (* 1)

Artikel 1.

(1) Enhver kontraherende part anerkender de øvrige kontraherende parters ret til at indføre en ordning af fiskeriet som beskrevet i denne konventions artikler 2-6.

(2) Enhver kontraherende part bevarer dog retten til at opretholde den ordning af fiskeriet, som den anvender på datoen, hvor denne konvention åbnes for undertegnelse, såfremt den pågældende ordning er mere fordelagtig for andre landes fiskeri end den i artiklerne 2-6 beskrevne.

Artikel 1.

(1) Enhver regering, der undertegner eller tiltræder konventionen, skal inden 3 måneder efter undertegnelsen eller tiltrædelsen udpege 5 personer, som er rede til at påtage sig de med voldgiftsdommerhvervet forbundne pligter, og som er statsborgere i en stat, der er medlem af Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling.

(2) De således udpegede personer opføres på en liste, som af Det forenede Kongeriges regering bekendtgøres over for alle regeringer, der har underskrevet eller tiltrådt konventionen.

(3) Enhver ændring i listen over voldgiftsdommere skal bekendtgøres på tilsvarende måde.

(4) Den samme person kan udpeges af mere end en regering.

(5) Voldgiftsdommerne udpeges for et tidsrum af 6 år og kan genvælges.

(6) I tilfælde af en voldgiftsdommers død eller tilbagetræden erstattes han efter den fremgangsmåde, som er fastsat for hans udpegelse, og for et nyt tidsrum af 6 år.

Artikel 1.

De kontraherende parter vil ikke modsætte sig, at en regering, som har ratificeret eller godkendt Fiskerikonventionen, der står åben for undertegnelse i London fra den 9. marts 1964, foreløbig anvender Konventionens bestemmelser, når en beslutning herom forinden er blevet meddelt Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

Artikel 2.

Kyststaten har eneret til at drive fiskeri og udelukkende jurisdiktion i fiskerisager inden for seksmilegrænsen regnet fra basislinien for det ydre territorialfarvand.

Artikel 2.

(1) Den part, der anmoder om voldgift efter de i dette anneks fastsatte regler, skal underrette den anden part om det krav, den har til hensigt at henskyde til voldgift samt give en summarisk redegørelse for det grundlag, hvorpå kravet hviler.

(2) Voldgiftsretten skal bestå af 5 medlemmer. Heraf udpeger parterne hver et medlem, der kan vælges blandt deres respektive statsborgere. De tre andre voldgiftsdommere, herunder formanden, vælges efter aftale mellem parterne blandt andre landes statsborgere, hvis navne findes på den i artikel 1 nævnte listen

Artikel 2.

(1) En kontraherende parts midlertidige anvendelse af Fiskerikonventionens bestemmelser vil medføre opstilling af den liste over voldgiftsdommere, der er foreskrevet i artikel 1 i anneks II til konventionen.

(2) En kontraherende part, som foreløbig har anvendt konventionens bestemmelser, er bundet af disse bestemmelser, særlig artikel 13, og kan ikke gøre indvendinger, hvis de med henblik på at bilægge en tvist fremkaldt af den midlertidige anvendelse bliver påberåbt af en regering, som har undertegnet nærværende Protokol og Konventionen, selv ikke, hvis den sidstnævnte regering endnu ikke har ratificeret eller godkendt Konventionen.

Artikel 3.

I området mellem 6 og 12 mil, regnet fra basislinien for det ydre territorialfarvand, er retten til at drive fiskeri forbeholdt kyststaten og sådanne andre kontraherende parter, hvis fiskefartøjer traditionelt har fisket i dette område mellem 1. januar 1953 og 31. december 1962.

Artikel 3.

Dersom udnævnelsen af voldgiftsrettens medlemmer ikke finder sted inden 1 måned fra den dato, da der først blev anmodet om voldgift, skal det overdrages formanden for Den internationale Domstol at foretage de fornødne udnævnelser. Dersom denne er statsborger i en af de stater, der er parter i tvisten, overdrages hvervet til domstolens næstformand eller den dommer, der er næst i anciennitetsfølgen i domstolen, og som ikke er statsborger i nogen af de stater, der er parter i tvisten.

Artikel 3.

Nærværende Protokol skal stå åben for undertegnelse fra den 9. marts 1964 til den 10. april 1964. Den træder i kraft, når den er blevet undertegnet af to regeringer, for så vidt angår disse to regeringer, og for så vidt angår enhver regering, der undertegner senere, træder den i kraft fra den dag, den undertegnes af vedkommende regering.

Artikel 4.

Fiskefartøjer fra andre kontraherende parter end kyststaten, der er berettiget til at drive fiskeri i medfør af art. 3, må ikke rette deres fiskeri mod fiskebestande eller -banker, der i væsentlig grad afviger fra dem, de traditionelt har udnyttet. Kyststaten kan håndhæve denne bestemmelse.

Artikel 4.

De voldgiftsdommere, der skal udpeges af formanden for Den internationale Domstol, skal vælges blandt statsborgere i de stater, der er medlemmer af Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling og fortrinsvis blandt de personer, som er opført på den i artikel 1 omhandlede liste. Formanden for Den internationale Domstol skal forinden rådføre sig med parterne i striden og kan rådføre sig med generaldirektøren for De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation og formanden for Det internationale Havundersøgelsesråd. Voldgiftsdommmerne skal have forskellige nationaliteter.

Artikel 4.

(1) Når Konventionen træder i kraft, ophører nærværende Protokol automatisk med at have virkning for de regeringer, der er blevet deltagere i Konventionen.

(2) Nærværende Protokol ophører med at have virkning for enhver regering, der meddeler Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering, at den har besluttet ikke at ratificere eller godkende Konventionen.

Artikel 5.

(1) Inden for det i artikel 3 nævnte område er kyststaten beføjet til at fastsætte regler for fiskeriet og til at håndhæve sådanne regler, herunder regler, som tager sigte på gennemførelsen af internationalt vedtagne fredningsforanstaltninger, alt forudsat, at der hverken formelt eller reelt diskrimineres mod andre kontraherende parters fiskefartøjer, der driver fiskeri i overensstemmelse med artiklerne 3 og 4.

(2) Før kyststaten udsteder sådanne regler, skal den underrettte de øvrige interesserede kontraherende parter herom, og hvis disse ønsker det, rådføre sig med dem.

Artikel 5.

Parterne kan slutte en særlig aftale, hvori tvistens genstand og den fremgangsmåde, der skal følges, nærmere angives.

Artikel 5.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering skal ufortøvet underrette alle, der har underskrevet nærværende Protokol, om enhver meddelelse, den modtager i henhold til artikel 1 eller artikel 4, stk. 2.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte, som behørigt er bemyndiget dertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i London, den niende marts nitten hundrede og fireogtres, på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regeringsarkiv. En behørigt bekræftet genpart skal af Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering tilsendes enhver signatar- eller tiltrædende regering.

For Belgiens regering: J. de Thier.

For Danmarks regering: Nils Svenningsen.

For den franske Republiks regering: G. de Courcel.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Hasso von Etzdorf.

For Irlands regering: Sean F. Lemass.

For Italiens regering: P. Quaroni.

For Luxembourgs regering: A. J. Clasen.

For Nederlandenes regering: F. W. van Boetzelaer.

For Portugals regering: Humberto Alves Morgado.

For Spaniens regering: Santa Cruz.

For Sveriges regering: Gunnar Haggløf.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: R. A. Butler.

Danmarks ratifikationsinstrument er under 9. oktober 1964 deponeret hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

Foruden Danmark har Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland deponeret sit ratifikationsinstrument.

Konventionen vil i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2 træde i kraft, når otte af signatarmagternes regeringer har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter. Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt den 1. januar 1966, kan de regeringer, som har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter, ved en særprotokol træffe aftale om den dato, på hvilken konventionen skal træde i kraft.

I overensstemmelse med en mellem de danske og de britiske myndigheder tilvejebragt forståelse vil hvert af de to lande i deres indbyrdes forhold indtil videre undlade at gøre traditionelle fiskerettigheder gældende efter konventionens artikel 3.

Udenrigsministeriet, den 27. januar 1965.

Per Hækkerup.

Artikel 6.

Enhver ret basislinie eller linie tværs over en bugt, som en kontraherende part måtte drage, skal være i overensstemmelse med folkerettens almindelige regler og i særdeleshed med bestemmelserne i konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone, som blev åbnet for undertegnelse i Geneve den 29. april 1958.

Artikel 6.

I mangel af fyldestgørende enkeltheder i den særlige aftale eller i dette anneks vedrørende de i samme anneks artikel 5 omhandlede forhold, skal reglerne i artiklerne 59-82 i Haager-konventionen af 18. oktober 1907 angående fredelig bilæggelse af internationale tvister finde anvendelse i videst muligt omfang.

Artikel 7.

Når to kontraherende parters kyster ligger over for eller grænser op til hinanden, er ingen af parterne - medmindre der foreligger anden aftale mellem dem - berettiget til at indføre en ordning af fiskeriet, der rækker ud over den midterlinie, som overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på lavvandslinierne for de pågældende kontraherende parters kyster.

Artikel 7.

Parterne skal lette voldgiftsdomstolens virksomhed og skal især i videst muligt omfang forsyne den med alle relevante dokumenter og oplysninger. De skal anvende de til rådighed stående midler til at give den adgang til på deres territorium og i henhold til deres lovgivning at indkalde og afhøre vidner eller sagkyndige samt til at besøge de omhandlede steder.

Artikel 8.

(1) Når en kontraherende part har indført den i artiklerne 2-6 beskrevne ordning, skal enhver ret til at fiske, som denne part derefter måtte indrømme en ikke-kontraherende part, automatisk tilkomme de øvrige kontraherende parter i det omfang, denne ret udnyttes effektivt og sædvanemæssigt af den ikke-kontraherende part, uafhængigt af om de kontraherende parter måtte kunne gøre retten gældende i kraft af traditionelt fiskeri.

(2) Såfremt en kontraherende part, som har indført den i artiklerne 2-6 beskrevne ordning, indrømmer en anden kontraherende part nogen ret til at fiske, som denne ikke kan kræve efter artiklerne 3 og 4, skal denne ret automatisk tilkomme samtlige kontraherende parter.

Artikel 8.

I mangel af anden aftale mellem parterne skal voldgiftsdomstolens afgørelse træffes med stemmeflerhed, og afgørelserne har, undtagen i procedurespørgsmål, kun gyldighed, dersom samtlige medlemmer er til stede. Hverken stemmeafgivningen eller afvigende eller særskilte standpunkter må offentliggøres.

Artikel 9.

For at gøre det muligt for andre kontraherende parters fiskere, som traditionelt har fisket inden for det i art. 2 nævnte område, at tilpasse sig til udelukkelsen fra dette område, skal en kontraherende part, som har indført den i artiklerne 2-6 omhandlede ordning, tilstå sådanne fiskere ret til at fiske i området i en overgangsperiode, som fastsættes ved aftale mellem de pågældende kontraherende parter.

(2) Såfremt en kontraherende part indfører den i artiklerne 2-6 beskrevne ordning, kan den pågældende part - uanset bestemmelserne i artikel 2 - fortsat indrømme andre kontraherende parter, hvis fiskere traditionelt har fisket i dette område som følge af naboordninger, ret til at fiske i hele det i artikel 2 omhandlede område eller i en del deraf.

Artikel 9.

(1) Så længe voldgiftsforhandlingerne finder sted, modtager hver af dommerne en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes efter aftale mellem parterne, som hver bærer en lige del deraf.

(2) De med voldgiftsdomstolens virksomhed forbundne omkostninger fordeles på samme måde.

Artikel 10.

Intet i denne konvention skal være til hinder for opretholdelsen eller indførelsen af en særlig ordning af fiskeriet

(a) mellem stater, der er medlemmer af eller associeret Det europæiske økonomiske Fællesskab,

(b) mellem stater, der er medlemmer af Beneluxlandenes økonomiske union,

(c) mellem Danmark, Norge og Sverige,

(d) mellem Frankrig og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med hensyn til Granville Bay og Minquiers og Ecrehous,

(e) mellem Spanien og Portugal og deres respektive nabolande i Afrika,

(f) i Skagerrak og Kattegat.

Artikel 10.

Gyldigheden af retsregler, som er trådt i kraft før den dato, hvor konventionen blev åbnet for undertegnelse, kan ikke anfægtes under processer for voldgiftsdomstolen.

Artikel 11.

Med de andre kontraherende parters samtykke kan en kyststat undtage særlige områder fra den fulde anvendelse af artiklerne 3 og 4 til fordel for den lokale befolkning, såfremt denne i overvældende grad er afhængig af kystfiskeri.

Artikel 11.

(1) I tilfælde af at striden udspringer af en påstand om krænkelse af private interesser, der i henhold til en af parternes interne lovgivning henhører under dens dømmende eller administrative myndigheders kompetence, kan denne part modsætte sig, at den pågældende tvist underkastes den i dette anneks foreskrevne behandlingsmåde, indtil en endelig afgørelse inden for en rimelig frist er truffet af den pågældende kompetente myndighed.

(2) Dersom en endelig afgørelse er blevet truffet af den pågældende stats egne myndigheder, vil det efter forløbet af 5 år fra denne afgørelses dato ikke længere være muligt at anvende den i dette bilag foreskrevne behandlingsmåde.

Artikel 12.

Denne konvention finder anvendelse på de farvande, som grænser op til de kontraherende parters kyster, som er opført i anneks I. Dette anneks kan ændres efter samtykke fra de kontraherende parters regeringer. Ethvert ændringsforslag skal fremsendes til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering, som skal gøre samtlige kontraherende parter bekendt med det og underrette dem om tidspunktet for dets ikrafttræden.

Artikel 12.

Såfremt fuldbyrdelsen af voldgiftsrettens afgørelse ville være stridende mod en dom eller anden beslutning hidrørende fra en domstol eller anden myndighed hos en af de stridende parter og dersom den pågældende parts lovgivning ikke tillader eller kun delvis tillader ophævelse af den omhandlede dom eller beslutning, skal voldgiftsretten om fornødent tildele den forurettede part en passende godtgørelse.

Artikel 13.

Medmindre parterne bliver enige om at søge en løsning ved anden fredelig fremgangsmåde, skal enhver tvist som måtte opstå mellem kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, på begæring af en af parterne, underkastes voldgift i overensstemmelse med bestemmelserne i anneks II til denne konvention.

Artikel 13.

(1) I alle tilfælde, hvor en tvist er genstand for voldgift, særlig såfremt det spørgsmål, hvorom parterne er uenige, opstår som følge af allerede foretagne handlinger eller handlinger, der er ved at blive foretaget, træffer voldgiftsretten inden for den kortest mulige frist beslutning om, hvilke foreløbige forholdsregler der skal gennemføres. De stridende parter er forpligtede til at rette sig herefter.

(2) Parterne forpligter sig til at afholde sig fra ethvert skridt, der er egnet til at præjudicere udførelsen af voldgiftsrettens afgørelse, og til i almindelighed ikke at foretage nogen handling, af hvad art den måtte være, som er egnet til at skærpe eller udvide tvisten.

Artikel 14.

(1) Denne konvention skal stå åben for undertegnelse fra den 9. marts 1964 til 10. april 1964. Denne skal ratificeres eller godkendes af signatarmagternes regeringer i overensstemmelse med disses statsretlige regler. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal snarest muligt deponeres hos Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

(2) Denne konvention træder i kraft, når 8 af signatarmagternes regeringer har deponeret deres ratifikations eller godkendelsesinstrumenter. Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt den 1. januar 1966, kan de regeringer, som har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter, ved en særprotokol træffe aftale om den dato, på hvilken konventionen skal træde i kraft. I begge tilfælde skal konventionen for enhver regering, som derefter ratificerer eller godkender den, træde i kraft på datoen for deponeringen af dennes ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

(3) Enhver stat kan til enhver tid efter at konventionen er trådt i kraft tiltræde denne på sådanne vilkår, som den måtte aftale med de kontraherende parter. Tiltrædelse på de aftalte betingelser sker ved skriftlig meddelelse til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering.

(4) Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering underretter alle signatar- og tiltrædende magters regeringer om alle deponerede ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter og om alle modtagne tiltrædelseserklæringer, samt om de datoer, på hvilke konventionen træder i kraft, samt de regeringer, for hvilke det sker.

Artikel 14.

(1) Så snart voldgiftsretten er nedsat, skal formanden underrette de kontraherende parter om den tvist, der er indbragt for retten.

(2) Enhver kontraherende part kan intervenere i sagen inden for 1 måned efter modtagelsen af en sådan underretning, dersom den godtgør at have en berettiget interesse i tvistens afgørelse. Interventionen skal ske alene med det formål helt eller delvis at støtte eller bestride de af tvistens oprindelige parter fremsatte påstande. En intervention kan ikke føre til ændring af voldgiftsrettens oprindelige sammensætning

Artikel 15.

Denne konvention skal være af ubegrænset varighed. Dog kan enhver af de kontraherende parter til enhver tid, når der er forløbet 20 år efter konventionens oprindelige ikrafttræden, opsige den med to års skriftligt varsel til Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering. Denne vil underrette de kontraherende parter om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte, som behørigt er bemyndiget dertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i London den niende marts 1964 på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et originaleksemplar, som skal deponeres i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regeringsarkiver. Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering skal fremsende en bekræftet genpart til hver signatar- eller tiltrædende magts regering.

For Belgiens regering: J. de Thier.

For Danmarks regering: Nils Svenningsen.

For den franske Republiks regering: G. de Courcel.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: Hasso von Etzdorf.

For Irlands regering: Sean F. Lemass.

For Italiens regering: P. Quaroni.

For Luxembourgs regering: A. J. Clasen

For Nederlandenes regering: C. W. van Boetzelaer

For Portugals regering: Humberto Alves Morgado

For Spaniens regering: Santa Cruz.

For Sveriges regering: Gunnar Haggløf.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

R. A. Butler.

Anneks I.

Konventionen finder anvendelse på følgende af de kontraherende parters kyster

Belgien

Alle kyster.

Danmark

Nordsøens, Skagerraks og Kattegats kyster (d.v.s området nord og vest for linier trukket fra Hasenøre Hoved til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg, og fra Gilbjerg Hoved til Kullen).

Frankrig

Kysterne mod Atlanterhavet, Nordsøen og Den engelske Kanal.

Forbundsrepublikken Tysk-

land

Nordsøkysten.

Irland

Alle kyster.

Nederlandene

Nordsøkysten.

Portugal

Atlanterhavskysten nord for den 36. breddegrad og Madeirakysten.

Spanien

Atlanterhavskysten nord for den 36. breddegrad.

Sverige

Vestkysten nord for en linie trukket fra Kullen til Gilbjerg Hoved.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Alle kyster, herunder Nordirlands, øen Mans og Kanaløernes kyster.

Anneks II.

VOLDGIFT

Artikel 15.

Enhver af de kontraherende parter skal efterkomme voldgiftsrettens afgørelse i enhver tvist, hvori den er part.

PROTOKOL

OM DEN FORELØBIGE

ANVENDELSE AF

FISKERIKONVENTIONEN

Regeringerne i Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Forbundsrepubikken Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland er blevet enige om følgende

Bekendtgørelse af Konvention om Fiskeriet (den europæiske fiskerikonvention) med protokol om den foreløbige anvendelse af konventionen. (* 1)

Efter at Folketinget den 29. maj 1964 havde meddelt sit samtykke til Danmarks ratifikation af den i London under 9. marts 1964 udfærdigede Konvention om Fiskeriet, har Hans Majestæt Kongen ved resolution af 25. august 1964 ratificeret nævnte konvention.

Ordlyden af konventionen og den til denne hørende protokol om den foreløbige anvendelse af konventionen er følgende

KONVENTION

OM FISKERIET

Regeringerne i Østrig, Belgien, Danmark, Den franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som ønsker at fastlægge en varig ordning af fiskeriet, er blevet enige om følgende