Bekendtgørelse nr. 8 af 25. januar 1965 af overenskomst af 4. februar 1964 med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Bekendtgørelse nr. 8 af 25. januar 1965 af overenskomst af 4. februar 1964 med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 4. februar 1964 er der i København undertegnet følgende overenskomst mellem Danmark og Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat

Oversættelse.

OVERENSKOMST

mellem den kongelige danske regering og Irlands regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat.

Den kongelige danske regering og Irlands regering, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og formueskat, er blevet enige om følgende bestemmelser

Artikel I

(1) De skatter, som er genstand for denne overenskomst, er

(a) I Irland

indkomstskatten (income tax), herunder tillægsskat (sur-tax), og tillægsskat for selskaber (corporation profits tax), (herefter omtalt som "irsk skat").

(b) I Danmark

indkomstskatter til staten og kommunale indkomstskatter,

formueskat til staten,

(herefter omtalt som "dansk skat").

(2) Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Ved slutningen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater give hinanden underretning om ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig overenskomst afgøre eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvilke skatter overenskomsten omfatter.

Artikel II

(1) I denne overenskomst skal nedenstående udtryk, hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, have følgende betydning

(a) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland;

(b) udtrykkene "en af de kontraherende stater" og "den anden kontraherende stat" betyder Danmark eller Irland, alt efter hvad sammenhængen kræver;

(c) udtrykket "skat" betyder dansk skat eller irsk skat, alt efter hvad sammenhængen kræver;

(d) udtrykket "person" indbefatter enhver sammenslutning af personer, hvadenten denne udgør en juridisk person eller ej;

(e) udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person;

(f) udtrykkene "bosiddende i Danmark" og "bosiddende i Irland" betyder henholdvis enhver person, der i henseende til beskatningen i Danmark betragtes som bosiddende i Danmark, og som i henseende til beskatningen i Irland ikke betragtes som bosiddende der, og enhver person, der i henseende til beskatningen i Irland betragtes som bosiddende i Irland, og som i henseende til beskatningen i Danmark ikke betragtes som bosiddende der; et selskab skal anses som havende hjemsted i Danmark, såfremt dets forretninger er ledet og kontrolleret i Danmark, og som havende hjemsted i Irland, såfremt dets forretninger er ledet og kontrolleret i Irland. Intet af det i dette stykke anførte skal dog berøre nogen bestemmelse i irsk lovgivning med hensyn til pålæg af tillægsskat for selskaber (corporation profits tax) i tilfælde, hvor et selskab er registreret i Irland;

(g) udtrykkene "bosiddende i en af de kontraherende stater" og "bosiddende i den anden kontraherende stat" betyder en person, der er bosiddende i Danmark, eller en person, der er bosiddende i Irland, alt efter hvad sammenhængen kræver;

(h) udtrykkene "dansk foretagende" og "irsk foretagende" betyder henholdsvis et industri- eller handelsforetagende eller virksomhed, der drives af en i Danmark bosiddende person, og et industri- eller handelsforetagende eller virksomhed, der drives af en i Irland bosiddende person, og udtrykkene "foretagende i en af de kontraherende stater" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyder et dansk foretagende eller et irsk foretagende, alt efter hvad sammenhængen kræver;

(i) udtrykket "fast driftssted" betyder et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

(i) Som fast driftssted anses navnlig

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted,

f) en grube, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udnyttes,

g) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, hvis varighed overskrider 12 måneder.

(ii) Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet,

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering,

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling gennem et andet foretagende,

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet,

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

(iii) En person, som udfører virksomhed i en af de kontraherende stater for et foretagende i den anden kontraherende stat - med undtagelse af en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles under (iv) - skal anses for fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

(iv) Et foretagende i en af de kontraherende stater anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, alene fordi det driver forretning i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

(v) Den omstændighed, at et selskab, der har hjemsted i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af et selskab, som har hjemsted i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at noget af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet selskab.

(j) Udtrykket "kompetente myndigheder" betyder for Danmarks vedkommende finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder og for Irlands vedkommende "the Revenue Commissioners" eller deres befuldmægtigede stedfortrædere.

(2) I tilfælde, hvor en indkomst i henhold til denne overenskomst er fritaget for beskatning i en af de kontraherende stater, og sådan indkomst kun er skattepligtig i den anden kontraherende stat, for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i denne anden stat, skal den fritagelse, der måtte blive indrømmet i henhold til denne overenskomst i førstnævnte stat, kun gælde det således overførte eller modtagne beløb.

(3) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst af en af de kontraherende stater skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, og medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne stat gældende love om de skatter, som omfattes af overenskomsten.

Artikel III

(1) Et i en af de kontraherende stater hjemmehørende foretagendes fortjeneste ved industri eller handel kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan forretning, kan dets fortjeneste ved industri eller handel beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

(2) I tilfælde, hvor et foretagende hjemmehørende i en af de kontraherende stater driver forretning i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der i hver af staterne til dette faste driftssted henføres den fortjeneste ved industri eller handel, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

(3) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ved industri eller handel skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til bedste for det faste driftssted, derunder bestyrelses- og øvrige almindelige administrationsudgifter, hvadenten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

(4) I det omfang det har været sædvane i en af de kontraherende stater at beregne den fortjeneste ved industri eller handel, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke (2) i denne artikel hindre den pågældende stat i at beregne den skattepligtige fortjeneste ved industri eller handel på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at den fører til resultater, der er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

(5) Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

(6) Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste ved industri eller handel, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for det modsatte.

Artikel IV

I tilfælde, hvor

(a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene af de kontraherende stater og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel V

Indkomst fra skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel VI

(1) (a) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Irland, til en person, der er bosiddende i Danmark, skal være fritaget for tillægsskat (sur-tax) i Irland, medmindre modtageren har et fast driftssted i Irland, og udbyttet har direkte forbindelse med den virksomhed, som udføres gennem det faste driftssted.

(b) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, der er bosiddende i Irland, skal være fritaget for dansk skat, medmindre modtageren har et fast driftssted i Danmark, og udbyttet har direkte forbindelse med den virksomhed, som udføres gennem det faste driftssted.

(2) Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra kilder inden for den anden kontraherende stat, skal der i denne anden kontraherende stat ikke kunne pålægges nogen form for skat på udbytte, der udbetales af selskabet til personer, som ikke er bosiddende i denne anden kontraherende stat, eller nogen skat på selskabets ikke-udloddede indkomst, uanset om udbyttet eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis udgør fortjeneste eller indkomst oppebåret fra ovennævnte kilder.

Artikel VII

(1) Renteindtægt, der hidrører fra kilder inden for en af de kontraherende stater, og som oppebæres af en i den anden kontraherende stat bosiddende person, skal være fritaget for skat i førstnævnte stat, medmindre modtageren har et fast driftssted i den førstnævnte stat, og renten har direkte forbindelse med den virksomhed, som udføres gennem det faste driftssted.

(2) I denne artikel skal udtrykket "rente" forstås som omfattende rente af obligationer, gældsbeviser, forskrivninger eller en hvilken som helst anden gæld.

(3) I tilfælde, hvor en rente overstiger et rimeligt og fornuftigt vederlag for den gæld, i anledning af hvilken den erlægges, skal bestemmelsen i stykke (1) kun omfatte den del af renten, som modsvarer et sådant rimeligt og fornuftigt vederlag.

Artikel VIII

(1) Royalty, der oppebæres fra kilder inden for en af de kontraherende stater af en i den anden kontraherende stat bosiddende person, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte stat, medmindre modtageren har et fast driftssted i den førstnævnte stat, og den pågældende royalty har direkte forbindelse med den virksomhed, som udføres gennem det faste driftssted.

(2) I denne artikel forstås ved udtrykket "royalty" enhver afgift eller andet beløb, der erlægges som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver forfatterret, patent, projekt, hemmelig fremstillingsmetode eller formel, varemærke eller anden lignende formuerettighed, men udtrykket omfatter ikke nogen afgift eller noget andet beløb, der betales for udnyttelsen af en grube eller et stenbrud eller anden udnyttelse af naturforekomster, eller for spillefilm, herunder film, der anvendes ved fjernsynsudsendelser. For så vidt angår royalties eller andre beløb betalt for spillefilm, herunder film, der anvendes ved fjernsynsudsendelser, finder bestemmelserne i artikel III anvendelse.

(3) I tilfælde, hvor en royalty overstiger et rimeligt og fornuftigt vederlag for de rettigheder, for hvilke den erlægges, skal bestemmelsen i stykke (1) kun omfatte den del af den pågældende royalty, som modsvarer et sådant rimeligt og fornuftigt vederlag.

(4) Vederlagssummer, der oppebæres fra kilder inden for en af de kontraherende stater af en i den anden kontraherende stat bosiddende person i anledning af salg af patentrettigheder, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte stat, medmindre modtageren har et fast driftssted i den førstnævnte stat, og vederlagssummen har direkte forbindelse med den virksomhed, som udføres gennem det faste driftssted.

Artikel IX

(1) Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

(2) Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Begrebet skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar hørende til landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

(3) Bestemmelserne i stykke (1) og (2) finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved direkte brug eller ved udlejning af fast ejendom, såvel som ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom, herunder indkomst fra landbrug og skovbrug. De skal ligeledes finde anvendelse på fortjeneste ved salg af fast ejendom.

(4) Bestemmelserne i stykke (1) til (3) finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører andre foretagender end landbrug og skovbrug, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel X

(1) Hvor en i Irland bosiddende person efter bestemmelserne i denne overenskomst er berettiget til fritagelse for dansk skat, skal lignende fritagelse tilkomme et uafsluttet dødsbo, i det omfang en eller flere af de i boet berettigede er bosiddende i Irland.

(2) Dansk skat, der pålignes et uafsluttet dødsbo, skal, i det omfang indkomsten tilfalder en i boet berettiget, der er bosiddende i Irland, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XXIII tillades fradraget i irsk skat, der pålignes samme indkomst.

Artikel XI

Uanset hvad der er fastsat i artikel IX, skal en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, være fritaget for enhver skat i den anden stat af fortjeneste ved salg, overdragelse eller bytte af formuegoder, medmindre han har et fast driftssted i den anden stat, og fortjenesten har direkte forbindelse med den virksomhed, som udføres gennem det faste driftssted.

Artikel XII

Indkomst ved faglige tjenesteydelser eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, skal alene beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan den del af indkomsten, der kan henføres til dette sted, beskattes i den anden stat.

Artikel XIII

(1) Med undtagelse af bestemmelserne i artiklerne XIV, XV og XIX skal gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er bosiddende i en af de kontraherende stater, alene beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stykke (1) skal vederlag, som en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, oppebærer for personligt arbejde, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for skatteåret, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er bosat i den anden stat, og

(c) vederlaget ikke trækkes fra overskuddet af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel XIV

(1) Vederlag eller pensioner, udbetalt af en af de kontraherende stater til en person for varetagelsen af hverv i denne stats tjeneste, skal være fritaget for beskatning i den anden kontraherende stat, medmindre den pågældende er statsborger i denne anden stat uden tillige at være statsborger i den førstnævnte stat.

(2) Bestemmelserne i artiklerne XIII, XV og XVI skal finde anvendelse på vederlag og pensioner udbetalt for tjenesteydelser, der er præsteret i forbindelse med nærings- eller forretningsvirksomhed, drevet af en af de kontraherende stater.

Artikel XV

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er bosiddende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem af en bestyrelse for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel XVI

Med undtagelse af bestemmelserne i stykke (1) i artikel XIV skal pensioner og andre lignende vederlag, der oppebæres for tidligere tjenesteydelser, kun beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken modtageren er bosiddende.

Artikel XVII

Uanset hvad der i øvrigt er fastsat i denne overenskomst, kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, således f.eks. af teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne virksomhed er udøvet.

Artikel XVIII

(1) Livrenter, der er oppebåret fra kilder i Danmark af en i Irland bosiddende person, skal være fritaget for dansk skat.

(2) Livrenter, der er oppebåret fra kilder i Irland af en i Danmark bosiddende person, skal være fritaget for irsk skat.

(3) Udtrykket "livrente" betyder en fastsat sum, der i henhold til en forpligtelse er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid, for et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme.

Artikel XIX

En person fra en af de kontraherende stater, der modtager vederlag for videregående studier eller forskning eller for undervisning ved et anerkendt forskningsinstitut, universitet, gymnasium eller anden højere undervisningsanstalt i den anden kontraherende stat under en midlertidig opholdsperiode af ikke over to år, skal være fritaget for at svare skat i denne anden stat af sådant vederlag.

Artikel XX

Beløb, som en studerende eller lærling fra en af de kontraherende stater, der opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til underhold, studium eller uddannelse, beskattes ikke i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder uden for denne anden stat.

Artikel XXI

Såfremt formue beskattes af en eller begge de kontraherende stater, skal følgende regler finde anvendelse

(a) Formue bestående i fast ejendom - som defineret i artikel IX, stykke (2) - kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende.

(b) Med undtagelse af bestemmelserne i stykke (a) kan formue, bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af faglige tjenesteydelser, beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

(c) Skibe og luftfartøjer i international trafik og aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, skal beskattes alene i den af de kontraherende stater, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(d) Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er bosat i en af de kontraherende stater, skal beskattes alene i denne stat.

Artikel XXII

(1) Personer, som er bosiddende i Danmark, skal være berettiget til de samme personlige begunstigelser, lempelser og nedsættelser med hensyn til irsk skat som irske statsborgere, der ikke er bosat i Irland.

(2) Personer, som er bosiddende i Irland, skal være berettiget til de samme personlige begunstigelser, lempelser og nedsættelser med hensyn til dansk skat som danske statsborgere, der ikke er bosat i Danmark.

Artikel XXIII

(1) I overensstemmelse med bestemmelserne i Irlands lovgivning (som den er gældende på datoen for undertegnelsen af denne overenskomst) om indrømmelse af fradrag i irsk skat af skat, der er pålignet i et statsområde uden for Irland, skal dansk indkomstskat (bortset fra kommunale indkomstskatter), som ved direkte påligning eller ved indeholdelse i henhold til dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst opkræves af indkomst fra kilder i Danmark, tillades fradraget i de denne indkomst pålignede irske skatter. I tilfælde, hvor sådan indkomst består i almindeligt aktieudbytte, der udbetales af et selskab hjemmehørende i Danmark, skal der ved ovennævnte fradrag tages hensyn til den danske skat, som selskabet skal svare af dets fortjeneste; og i tilfælde, hvor indkomsten består i udbytte af participerende præferenceaktier og omfatter såvel et fast udbyttebeløb, hvortil aktierne berettiger, som en yderligere deltagelse i selskabets fortjeneste, skal den danske skat, der i sådant tilfælde pålignes selskabet, ligeledes tages i betragtning i det omfang, den vedrører den del af udbyttet, der overstiger det faste udbyttebeløb.

(2) I tilfælde, hvor en person, der i henseende til beskatningen i Danmark betragtes som bosiddende eller hjemmehørende i Danmark (uanset om den pågældende i henseende til beskatningen i Irland også betragtes som bosiddende eller hjemmehørende i Irland), oppebærer indtægter fra eller ejer formue i Irland, og sådan indkomst og formue i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Irland, skal Danmark i den pågældende danske indkomst- eller formueskat tillade fradraget et beløb svarende til den del af henholdsvis indkomst- eller formueskatten, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der hidrører fra, eller den formue, der ejes i Irland.

(3) Ved anvendelsen af denne artikel skal indkomst, der oppebæres fra kilder i Det forenede Kongerige af en fysisk person, der i henseende til beskatningen i Irland betragtes som bosiddende i Irland, anses som indkomst fra kilder i Irland, såfremt sådan indkomst ikke er undergivet beskatning i Det forenede Kongerige.

Artikel XXIV

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger (forudsat at disse står til deres rådighed i henhold til deres respektive skattelovgivninger og i forbindelse med den normale administration), som er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst eller for at forhindre skattesvig eller for praktiseringen af bestemmelser, der tager sigte på at forhindre omgåelser af skattepligten, alt for så vidt angår de skatter, som omhandles i denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer end de, der er beskæftiget med påligningen og opkrævningen af de skatter, der omfattes af denne overenskomst. Ingen oplysninger af den nævnte art må udveksles, som ville røbe nogen kommerciel, forretningsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode.

Artikel XXV

(1) Såfremt en i en af de kontraherende stater bosat person mener, at foranstaltninger trufne af en eller af begge de kontraherende stater for ham medfører eller vil medføre beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han - uanset hvilke fremgangsmåder der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning - indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er bosiddende.

(2) Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden stat med den hensigt at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også træffe aftale for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i denne overenskomst.

(4) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på at indgå aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Såfremt det for at nå til enighed findes ønskeligt at have mundtlige forhandlinger, kan sådanne forhandlinger finde sted i en komite bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel XXVI

(1) Statsborgere i en af de kontraherende stater skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

(2) Udtrykket "statsborgere" betyder

(a) for så vidt angår Danmark, alle fysiske personer, der har dansk statsborgerret, samt alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i Danmark;

(b) for så vidt angår Irland, alle fysiske personer, der har irsk statsborgerret samt alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i Irland.

(3) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater har i den anden kontraherende stat, må ikke være ugunstigere i denne anden stat end beskatningen af i denne anden stat hjemmehørende foretagender, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en af de kontraherende stater til at tilstå personer, som er bosiddende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie, eller som forpligtende Irland til at tilstå personer bosiddende i Danmark nogen lempelse eller fritagelse, der kan tilstås i henhold til bestemmelserne i The Finance (Profits of Certain Mines) (Temporary Relief from Taxation) Act, 1956 (No. 8 of 1956) med senere ændringer, eller i del II af The Finance (Miscellaneous Provisions) Act, 1956 (No. 47 of 1956) med senere ændringer.

(4) Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden stat bosiddende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

(5) Udtrykket "skat" betyder i denne artikel de skatter, som omhandles i denne overenskomst.

Artikel XXVII

(1) Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til Færøerne og Grønland, for så vidt der i disse områder pålægges skatter af i alt væsentligt samme karakter som de i denne overenskomst omhandlede. Udvidelsen af overenskomsten og ændringerne heri skal fastsættes og aftales mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles med dette formål.

(2) Ophør af denne overenskomst i henhold til artikel XXX skal, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem de to kontraherende stater, medføre ophør af anvendelsen af overenskomsten på ethvert område, hvortil den i henhold til denne artikel er blevet udvidet.

Artikel XXVIII

Overenskomsten af 18. oktober 1954 mellem den irske regering og den kongelige danske regering om undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst hidrørende fra skibsfarts- og luftfartsvirksomhed skal ikke gælde for nogen periode, for hvilken denne overenskomst gælder.

Artikel XXIX

(1) Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt udveksles i København.

(2) Efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne finder overenskomsten anvendelse

(a) i Danmark

for ethvert skatteår, der begynder den 1. april 1961 eller senere;

(b) i Irland

(i) for så vidt angår irsk indkomstskat (income tax) for det skatteår, der begynder den 6. april 1961 og følgende skatteår;

(ii) for så vidt angår irsk tillægsskat (sur-tax) for det skatteår, der begynder den 6. april 1960 og følgende skatteår, og

(iii) for så vidt angår irsk tillægsskat for selskaber (corporation profits tax) fra og med regnskabsperioder, der begynder den 1. april 1961, samt for den resterende del af en på nævnte dato løbende regnskabsperiode.

Artikel XXX

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, idet dog hver af de kontraherende stater senest den 30. juni i ethvert kalenderår, men tidligst i året 1965, skriftligt ad diplomatisk vej kan opsige overenskomsten over for den anden kontraherende stat. I så fald skal overenskomsten ophøre at have gyldighed

(a) i Danmark

fra og med det skatteår, der begynder den 1. april i det umiddelbart efter opsigelsen følgende kalenderår;

(b) i Irland

(i) for så vidt angår irsk indkomstskat (income tax) fra og med det skatteår, der begynder den 6. april i det umiddelbart efter opsigelsen følgende kalenderår;

(ii) for så vidt angår irsk tillægsskat (sur-tax) fra og med det skatteår, der begynder den 6. april i det umiddelbart efter opsigelsen følgende kalenderår, og

(iii) for så vidt angår irsk tillægsskat for selskaber (corporation profits tax) fra og med den regnskabsperiode, der begynder den 1. april i det umiddelbart efter opsigelsen følgende kalenderår, samt for den resterende del af en på nævnte dato løbende regnskabsperiode.

Til bekræftelse heraf.....

Per Hækkerup.

Ingen