Legislator Case Law & Legislation
L19650000264 DK

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 9. december 1948 om folkedrab.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1965 2 Valid

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 9. december 1948 om folkedrab.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 21 af 26. maj 1952, nr. 49 af 6. september 1956 nr. 5 af 10. januar 1958, nr. 55 af 4. oktober 1958 og nr. 28 af 19. maj 1960, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at yderligere følgende lande med virkning fra den vedføjede dato har tiltrådt den af De Forenede Nationers generalforsamling den 9. december 1948 vedtagne konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab

Algeriet ........................................... 29. jan. 1964.

Venezuela .......................................... 10. okt. 1960.

Algeriets tiltrædelsesinstrument indeholder følgende forbehold

»Den demokratiske Folkerepublik Algeriet anser sig ikke for bundet af ovennævnte konventions artikel IX, som tillægger Den mellemfolkelige Domstol jurisdiktion med hensyn til alle tvistigheder vedrørende nævnte konvention.

Den demokratiske Folkerepublik Algeriet erklærer, at ingen af bestemmelserne i nævnte konventions artikel VI skal fortolkes således, at dens domstole berøves jurisdiktionen i tilfælde af folkedrab eller andre af de i artikel III nævnte handlinger, der er begået inden for dens territorium, eller således at jurisdiktionen tillægges udenlandske domstole.

Mellemfolkelige domstole kan undtagelsesvis anerkendes som havende jurisdiktion i tilfælde, hvor den algeriske regering har givet udtrykkelige samtykke.

Den demokratiske Folkerepublik Algeriet erklærer, at den ikke godtager bestemmelserne i ovennævnte konventions artikel XII, og mener, at alle konventionens bestemmelser bør finde anvendelse på ikke-selvstyrende territorier, herunder formynderskabsterritorier.«

Venezuelas tiltrædelsesinstrument indeholder følgende forbehold

»Med hensyn til artikel VI meddeles, at ethvert retsskridt mod Venezuela ved en international straffedomstol vil være ugyldigt uden Venezuelas udtrykkelige forudgående godkendelse af en sådan international domstols jurisdiktion.

Med hensyn til artikel VII meddeles, at de i Venezuela gældende love ikke tillader udlevering af venesuelanske statsborgere.

Med hensyn til artikel IX tages det forbehold, at forelæggelsen af en tvistighed for Den mellemfolkelige Domstol kun anses for gyldig, når den sker med Venezuelas billigelse, som i hvert enkelt tilfælde skal tilkendegives udtrykkeligt ved en forudgående aftale herom.«

Endvidere har Congo (Leopoldville), til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt, før selvstændighed opnåedes, meddelt de forenede Nationers generalsekretær, at det anser sig for bundet af konventionen.

Udenrigsministeriet, den 14. januar 1965.

F.M.

Paul Fischer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →