Bekendtgørelse af overenskomst af 17. oktober 1963 mellem Danmark, Finland, Norge, Sverige og Den internationale Atomenergi-Organisation om gensidig bistand i nødstilfælde i forbindelse med strålingsulykker.

Bekendtgørelse af overenskomst af 17. oktober 1963 mellem Danmark, Finland, Norge, Sverige og Den internationale Atomenergi-Organisation om gensidig bistand i nødstilfælde i forbindelse med strålingsulykker.

Ved kgl. resolution af 7. august 1964 har Danmark ratificeret den i Wien den 17. oktober 1963 mellem Danmark, Finland, Norge, Sverige og den internationale Atomenergi-Organisation, undertegnede overenskomst om gensidig bistand i nødstilfælde i forbindelse med strålingsulykker. Overenskomstens ordlyd er som følger

NORDISK OVERENSKOMST OM GENSIDIG BISTAND I NØDSTILFÆLDE I FORBINDELSE MED STRÅLINGSULYKKER

De kontraherende parter, som ønsker at bistå hverandre i den udstrækning, hvori det er muligt i tilfælde af en begivenhed, der medfører fare for skade fra ioniserende stråling, og som ønsker forud at fastlægge de vilkår, på hvilke en kontraherende stat, der begærer bistand (idet følgende betegnet: »den begærende stat«), kan gøre brug af bistand, der tilvejebringes af en anden kontraherende stat eller af Den internationale Atomenergi-Organisation (i det følgende betegnet: »den bistående part«), er blevet enige om følgende

Artikel I.

Almindelige bestemmelser for bistanden.

1. Den begærende stat skal have det fulde ansvar for den bistand, af hvilken den gør brug i overensstemmelse med denne overenskomst, og alt personale, der stilles til rådighed af den bistående part er undergivet den begærende stats ledelse og tilsyn under udførelsen af sine opgaver, medens det er inden for den begærende stats område.

2. Udstyr og materialer skal forblive den bistående parts ejendom, med mindre der træffes anden aftale, og skal tilbagesendes til denne på begæring.

3. Den begærende stat må udelukkende gøre brug af bistanden til det formål, for hvilket sådan bistand er blevet stillet til rådighed, og den skal selv inden for grænserne for sine muligheder stille alle stedlige hjælpemidler og al stedlig betjening til rådighed, som udkræves til rigtig og virkningsfuld udnyttelse af bistanden og til beskyttelse af personale, udstyr eller materialer.

4. Bistanden må ikke udnyttes på en sådan måde, at den fremmer noget militært formål.

Artikel II.

Atomenergi-Organisationens særlige opgaver. 1. Den internationale Atomenergi-Organisation skal på begæring af og i samråd med den begærende stat

a) virke rådgivende vedrørende de foranstaltninger, der bør træffes, og den bistand, der er påkrævet,

b) bistå ved at sikre sådan bistand fra dens medlemsstater, der ikke er deltagere i denne overenskomst, som ikke uden vanskelighed kan tilvejebringes af de andre kontraherende parter,

c) samordne ydelsen af bistand.

2. Organisationens generaldirektør kan på et hvilket som helst tidspunkt efter, at han fra en kontraherende stat har modtaget underretning om, at der består en nødssituation på dens område, i samråd med denne stat udpege en iagttager, som kan få adgang til dens område med henblik på at undersøge arten og omfanget af nødssituationen og aflægge beretning til ham herom. Generaldirektøren kan endvidere bemyndige en sådan person til at handle som sin repræsentant.

Artikel III.

Finansielle bestemmelser.

1. Den begærende stat skal udrede alle udgifter, som skal afholdes inden for dens område i forbindelse med bistanden, og skal yde det bistående personale et rimeligt beløb i stedlig valuta til bestridelse af opholdsudgifterne.

2. Den bistående part skal udrede sådanne udgifter vedrørende den af denne part ydede bistand, som skal afholdes uden for den begærende stat, herunder følgende: a) personalets løn,

b) udgifter ved indkøb af udstyr, hjælpemidler og materialer eller betaling for benyttelsen af sådanne,

c) udgifter ved befordring af personale og

transport af udstyr og materialer uden for den begærende stats område, herunder beløb til bestridelse af personalets opholdsudgifter.

3. Med mindre der træffes anden aftale, skal den begærende stat yde den bistående part refusion af enhver udgift, som denne part har pådraget sig i medfør af stk. 2. Sådan refusion skal svare til en rimelig udgift til betjening, udstyr, materialer eller hjælpemidler eller brugen heraf for den bistående part på det tidspunkt, da disse foranstaltninger blev stillet til rådighed. Refusion skal ydes senest 60 dage efter, at den bistående part har givet den begærende stat meddelelse om sit krav.

Artikel IV.

Erstatningsansvar.

1. Den begærende stat bærer enhver risiko, som hidrører fra, opstår under eller på anden måde har forbindelse med den bistand, der ydes på dens område og omfattes af denne overenskomst, og ethvert krav, som opstår under de nævnte omstændigheder, skal rettes imod denne stat. I særdeleshed skal krav, der måtte blive fremsat af trediemand mod den bistående part eller bistående personale, rettes imod den begærende stat. Bortset fra det ansvar, der påhviler enkeltpersoner, der har forårsaget skade med forsæt eller grov uagtsomhed, skal den begærende stat holde den bistående part eller bistående personale skadesløs for ethvert erstatningsansvar i forbindelse med bistanden.

2. Den begærende stat skal yde den bistående part erstatning for dødsfald og midlertidig eller varig forringelse af erhvervsevnen, der rammer personalet, så vel som for tab eller beskadigelse af sådant udstyr eller materiale, som ikke efter sin natur er let forgængeligt, når skaderne er forårsaget inden for dens område i forbindelse med bistanden.

3. Den bistående stat bærer enhver risiko i forbindelse med sådan skade på gods eller person, der indtræffer på dens eget område, og ethvert krav, som opstår under de nævnte omstændigheder, skal rettes imod denne stat.

4. Den begærende og den bistående stat fritages for deres forpligtelser i medfør af stk. 1-3 i den udstrækning, hvori skaden dækkes af den, der driver atomanlæg, og som er ansvarlig for nuklear skade i medfør af den i vedkommende stat gældende lovgivning, som kommer til anvendelse.

5. Bestemmelserne i denne artikel er ikke til hinder for, at der rejses noget regreskrav i medfør af den i vedkommende land gældende lovgivning, som finder anvendelse dog at regreskrav kun kan rejses imod bistående personale, for så vidt angår sådan skade på gods eller person, som dette personale har forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Artikel V.

Udnævnelse af kompetente myndigheder.

1. De kompetente myndigheder, der af de kontraherende parter er bemyndiget til at modtage begæringer om og antage tilbud om bistand og til at modtage meddelelser i forbindelse hermed, er anført i tillægget til denne overenskomst.

2. De kontraherende parter skal underrette hverandre om enhver ændring med hensyn til, hvilke sådanne myndigheder der er kompetente.

Artikel VI.

Lettelser, rettigheder og immuniteter.

Den begærende stat skal i henseende til bistanden yde de fornødne lettelser, rettigheder og immuniteter med henblik på at sikre omgående udøvelse af funktioner i medfør af denne overenskomst. For så vidt angår bistand ydet af Den internationale Atomenergi-Organisation, skal den begærende stat bringe overenskomsten om organisationens rettigheder og immuniteter til anvendelse.

Artikel VII.

Benyttelse af oplysninger.

En bistående part må ikke uden den begærende stats samtykke fremsætte offentlige redegørelser vedrørende det forefaldne eller videresende nogen oplysning, som den har modtaget i medfør af denne overenskomst.

Artikel VIII.

Særlige betingelser.

En bistående part såvel som den begærende

stat kan knytte særlige betingelser til deres

begæring eller tilbud om eller antagelse af

bistand. Sådanne særlige betingelser skal

være bindende, så snart de er antaget af den

pågældende part eller de pågældende parter.

Artikel IX.

Afgørelse af tvistigheder.

Enhver tvistighed vedrørende fortolkningen eller gennemførelsen af denne overenskomst skal, for så vidt den ikke afgøres ved forhandling på begæring af enhver af parterne i tvistigheden, afgøres ved voldgift eller, såfremt parterne ikke inden 3 måneder efter, at begæringen om voldgift fremsættes, bliver enige om nedsættelsen af en voldgiftsdomstol, af Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel X.

Bistandens ophør.

1. Den begærende stat kan på et hvilket som helst tidspunkt skriftligt begære, at bistand, der ydes i medfør af denne overenskomst, bringes til ophør.

2. En bistående part kan efter at have givet forudgående skriftlig meddelelse bringe sin bistand til ophør, såfremt

a) sådan bistand efter dens opfattelse ikke længere er nødvendig for den begærende stat,

b) dens egne behov gør det påkrævet,

c) den begærende stat undlader at overholde bestemmelserne i denne overenskomst.

3. Efter sådan begæring eller forudgående skriftlig meddelelse om bistandens ophør skal den begærende stat og den bistående part rådføre sig med hinanden med henblik på at standse enhver virksomhed, der måtte være under udøvelse på tidspunktet for bistandens ophør og med henblik på at lette tilbagetrækning af bistanden.

Artikel XI.

Ikrafttræden.

Denne overenskomst træder i kraft, når to stater og Den internationale Atomenergi-Organisation har

a) undertegnet den uden forbehold med hensyn til ratifikation eller

b) undertegnet den med forbehold af ratifikation og derefter ratificeret den.

Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos organisationens generaldirektør.

Artikel XII.

Tilbagetræden fra overenskomsten.

Enhver af parterne kan træde tilbage fra denne overenskomst ved afgivelse af skriftlig meddelelse herom til de øvrige parter. Sådan tilbagetræden får virkning 12 måneder efter modtagelsen af den nævnte meddelelse. Tilbagetræden skal dog ikke bringe anvendelsen af denne overenskomst til ophør, for så vidt angår bistand, der er påbegyndt forud for den dag, da tilbagetrædelsen får virkning.

Udfærdiget i Wien den 17. oktober 1963 i et enkelt eksemplar på engelsk, hvilket eksemplar skal deponeres i Den internationale Atomenergi-Organisations arkiv, idet organisationens generaldirektør skal sende hver af de kontraherende stater en bekræftet genpart.

For Den internationale Atomenergi-Organisation

Sigvard Eklund.

For Danmarks regering

Sigvald Kristensen.

Under forbehold af ratifikation.

For Finlands regering

Otso Wartiovaara.

Under forbehold af ratifikation.

For Norges regering

Torfinn Oftedal.

Under forbehold af ratifikation.

For Sveriges regering

Sven Allard.

Tillæg.

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

I medfør af denne overenskomsts artikel V, stk. 1, er følgende kompetente myndigheder af de anførte kontraherende parter blevet bemyndiget til at modtage begæringer om og antage tilbud om bistand og til at modtage meddelelser i forbindelse hermed

Af Den internationale Atomenergi-Organisation

Generaldirektøren, Den internationale Atomenergi-Organisation, Wien.

Af Danmarks regering

Atomenergikommissionen, København.

Af Finlands regering

Statsrådet, Handels- og Industriministeriet, Industridepartementet, Helsingfors.

Af Norges regering

Institutt for Atomenergi, Lillestrom.

Af Sveriges regering

A/B Atomenergi, Stockholm.

Overenskomsten trådte i kraft for Norges, Sveriges og Den internationale Atomenergi-Organisations vedkommende den 19. juni 1964 og for Danmarks vedkommende ved deponeringen af Danmarks ratifikationsinstrument den 17. august 1964.

Udenrigsministeriet, den 16. november 1964.

Per Hækkerup.

Ingen