Bekendtgørelse om andre landes stilling til De Forenede Nationers konvention om kvinders politiske rettigheder af 31. marts 1953.

Bekendtgørelse om andre landes stilling til De Forenede Nationers konvention om kvinders politiske rettigheder af 31. marts 1953.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 6 af 7. marts 1955 og nr. 13 af 16. februar 1962, Lovtidende C, vedrørende De Forenede Nationers konvention om kvinders politiske rettigheder af 31. marts 1953 bringes det herved til almindelig kundskab, at yderligere følgende lande har ratificeret eller tiltrådt konventionen

Belgien, Brasilien, Madagascar og Sierre Leone.

Endvidere har følgende lande, til hvis territorium konventionens gyldighed var udstrakt, før de opnåede selvstændighed, meddelt De Forenede Nationers Generalsekretær, at de anser sig for bundet af konventionen

Den Centralafrikanske Republik, Congo (Brazzaville) og Senegal.

Belgien har ved sin tiltrædelse, under henvisning til konventionens artikel VII, taget følgende forbehold

ad artikel III.

1. Ifølge forfatningen er udøvelsen af kongemagten forbeholdt mænd. For så vidt angår udøvelsen af de under et regentskab hørende funktioner skal konventionen ikke være til hinder for, at forfat- ningens regler anvendes efter den belgiske stats fortolkning.

2. Konventionen skal ikke være til hinder for sådanne betingelser, som offentlige myndigheder har fastsat eller måtte fastsætte for adgang til udøvelse af offentlige funktioner, når disse myndig- heder, uden tanke på forskelsbehandling, handler ud fra ønsket om at beskytte kvinder mod visse fysiske eller moralske risici eller ud fra saglige eller absolut nødvendige hensyn til den tilfreds- stillende udøvelse af visse offentlige hverv.

Sierre Leones tiltrædelsesinstrument indeholder følgende betingelse

»Ved sin tiltrædelse af denne konvention erklærer Sierre Leones regering herved, at den ikke anser sig for bundet af artikel III, for så vidt angår hvervning til og tjenestevilkår for de væbnede styrker eller for så vidt angår nævninger.«

Udenrigsministeriet, den 8. oktober 1964.

F.M.

Paul Fischer.

Ingen