Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 11. februar 1964 med Jugoslavien.
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Afsnit I
Det eller de udpegede danske selskaber kan drive de nedenfor angivne
regelmæssige luftruter
A. 1. pladser i Danmark - Düsseldorf eller Berlin - Wien eller Prag eller Budapest - Beograd og/eller Zagreb og7eller Dubrovnik, i begge retninger; 2. Pladser i Danmark - Düsseldorf eller Berlin - Wien eller Prag - Beograd og/eller Dubrovnik - Istanbul og/eller Tel Aviv og/eller Damaskus og/eller Beirut og/eller Kairo og derudover, i begge retninger, samt 3. Pladser i Danmark - Zagrev og/eller Dubrovnik - Athen, i begge retninger.
B. Under driften af disse ruter har selskabet eller selskaberne ret til
a. på jugoslavisk territorium at afsætte passagerer, post og gods, der er optaget på dansk territorium; b) på jugoslavisk territorium at optage passagerer, post og gods, der er bestemt for dansk territorium; c) på jugoslavisk territorium at afsætte og optage passagerer, post og gods, der kommer fra og er bestemt for pladser i tredjeland, og som er nævnt under punkt A., med undtagelse af Athen og Beirut; samt d) at undlade at beflyve een eller flere pladser, beliggende i tredjeland.
Afsnit II
Det eller de udpegede jugoslaviske selskaber har ret til at drive de
nedenfor angivne regelmæssige luftruter
A. 1. Pladser i Jugoslavien - Wien eller Prag eller Warszawa - Berlin eller Frankfurt eller München-København, i begge retninger. 2. Pladser i Jugoslavien-Wien eller Prag eller Warszawa-Berlin eller Frankfurt eller München-København-Malmø og/eller Gøteborg-Oslo og/eller Stockholm-Helsingfors og derudover, i begge retninger; samt 3. Pladser i Jugoslavien-København-Malmø og/eller Gøteborg - pladser i Det Forenede Kongerige, i begge retninger.
B. Under driften af disse ruter har selskabet eller selskaberne ret til
a) på dansk territorium at afsætte passagerer, post og gods, der er optaget på jugoslavisk territorium; b) på dansk territorium at optage passagerer, post og gods, der er bestemt for jugoslavisk territorium; c) på dansk territorium at afsætte og optage passagerer, post og gods, der kommer fra og er bestemt for pladser i tredjeland, og som er nævnt under punkt A., med undtagelse af pladser i Det Forenede Kongerige; samt d) at undlade at beflyve een eller flere pladser, beliggende i tredjeland.
Samtidig med overenskomstens undertegnelse er der udvekslet følgende noter
Hr. ambassadør,
Under henvisning til den idag mellem Kongeriget Danmark og Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepublik undertegnede luftfartsoverenskomst har jeg den ære at meddele Dem, at Kongeriget Danmarks regering i overensstemmelse med artikel II, stk. 1, i nævnte overenskomst har udpeget luftfartsselskabet Det Danske Luftfartselskab (DDL) til at drive den i bilaget angivne rute.
På min regerings vegne har jeg den ære at bekræfte, at der er opnået enighed på følgende punkter
1. Det Danske Luftfartselskab (DDL), der samarbejder med Det Norske Luftfartselskap A/S (DNL) og AB Aerotransport (ABA) under betegnelsen Scandinavian Airlines System (SAS), har tilladelse til med luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende det ene eller det andet af de to andre luftfartsselskaber eller dem begge at beflyve den aftalte rute, og
2. I det omfang, Det Danske Luftfartselskab (DDL) benytter luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende de to andre i Scandinavian Airlines System (SAS) deltagende selskaber, finder overenskomstens bestemmelser anvendelse på sådanne luftfartøjer og besætninger og sådant materiel på samme måde, som hvis disse tilhørte Det Danske Luftfartselskab (DDL), og de kompetente danske myndigheder og Det Danske Luftfartselskab (DDL) skal i så henseende påtage sig det fulde ansvar i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Modtag, hr. ambassadør, udtrykket for min udmærkede højagtelse.
Per Hækkerup.
Hr. udenrigsminister,
Under henvisning til den i dag undertegnede luftfartsoverenskomst mellem Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepublik og Kongeriget Danmark har jeg den ære at meddele Dem, at Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepubliks regering i overensstemmelse med artikel II, stk. 1, i nævnte overenskomst har udpeget luftfartsselskabet Jugoslovenski Aerotransport »JAT« til at drive den i bilaget angivne rute.
Jeg er i stand til på min regerings vegne at bekræfte, at der er opnået enighed på følgende punkter
1. Det Danske Luftfartselskab (DDL), der samarbejder med Det Norske Luftfartselskap A/S (DNL) og AB Aerotransport (ABA) under betegnelsen Scandinavian Airlines System (SAS), har tilladelse til med luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende det ene eller det andet af de to andre luftfartsselskaber eller dem begge at beflyve den aftalte rute, og
2. I det omfang, Det Danske Luftfartselskab (DDL) benytter luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende de to andre i Scandinavian Airlines System (SAS) deltagende selskaber, finder overenskomstens bestsemmelser anvendelse på sådanne luftfartøjer og besætninger og sådant materiel på samme måde, som hvis disse tilhørte Det Danske Luftfarttselskab (DDL), og de kompetente danske myndigheder og Det Danske Luftfartselskab (DDL) skal i så henseende påtage sig det fulde ansvar i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Modtag, hr. udenrigsminister, udtrykket for min udmærkede højagtelse.
Lazar Lilie.
Protokol
Under de forhandlinger, der fandt sted i København fra den 14. til den 18 oktober 1963, begge dage inklusive med det formål at afslutte en luftfartsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepublik, har den danske delegation anmodet om, at luftens 1. og 2. frihed må blive tilstået ved overenskomsten.
Da den jugoslaviske delegation ikke så sig i stand til at imødekomme dette ønske, har dens formand i denne anledning afgivet følgende erklæring
Luftens 1. og 2. frihed vil blive indrømmet det eller de danske selskaber i overensstemmelse med de bestemmelser, der i øjeblikket er gældende, eller som senere måtte blive foreskrevet for ethvert andet udenlandsk luftfartsselskabs overflyvninger med eller uden tekniske mellemlandinger.
Udfærdiget i København, den 11. februar 1964.
For Kongeriget Danmarks regering
Per Hækkerup.
For Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepubliks regering
Lazar Lilie.
Den i overenskomstens artikel XIX omhandlede noteveksling har fundet sted i Beograd den 28. og 31. juli 1964, hvorefter overenskomsten er trådt endeligt i kraft fra sidstnævnte dato at regne.
Udenrigsministeriet, den 16, september 1964.
Per Hækkerup.
Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 11. februar 1964 med Jugoslavien.
Under 11. februar 1964 er der i København indgået følgende luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Jugoslavien
Overenskomst angående luftfart mellem Kongeriget Danmark og den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepublik.
Kongeriget Danmarks regering og Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepubliks regering, i det efterfølgende benævnt »kontraherende parter«,
der finder,
at det er ønskeligt for dem at organisere deres regelmæssige lufttrafik på en sikker og planmæssig måde og i videst muligt omfang at fremme deres samarbejde på dette område for derigennem at bidrage til det internationale samarbejde,
at det som følge heraf er påkrævet at afslutte en overenskomst, der regulerer den regelmæssige lufttrafik mellem deres lande,
har udpeget deres i dette øjemed behørigt bemyndigede befuldmægtigede, som er kommet overens om følgende
Artikel I
De kontraherende parter tilstår hinanden ret til på basis af gensidighed at oprette de i bilaget til nærværende overenskomst angivne regelmæssige luftruter.
I overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende overenskomst kan disse ruter drives helt eller delvis og påbegyndes umiddelbart eller på et senere tidspunkt efter bestemmelse af den kontraherende part, som denne rettighed er tilstået.
Artikel II
1. Den ene kontraherende parts luftfartsmyndighed skal give den anden kontraherende parts luftfartsmyndighed meddelelse om udpegelsen af det eller de luftfartsselskaber, som i henhold til nærværende overenskomst kan drive de regelmæssige luftruter.
2. Så snart sådan meddelelse er modtaget, skal den anden kontraherende parts luftfartsmyndighed med forbehold af bestemmelserne i nedennævnte stk. 3 samt artikel III i nærværende overenskomst uopholdelig bevilge det eller de udpegede selskaber den begærede driftstilladelse.
3. De respektive luftfartsmyndigheder kan, forinden ovennævnte tilladelse meddeles et udpeget selskab, forvisse sig om, at selskabet er i stand til at opfylde de betingelser, der er foreskrevet i de for drift af internationale luftruter normalt gældende love og bestemmelser, under forudsætning af, at disse love og bestemmelser ikke strider imod bestemmelserne i nærværende overenskomst.
4. Så snart betingelserne i stk. 1 og 2 i denne artikel er opfyldt, kan det eller de således udpegede og godkendte selskaber nårsomhelst påbegynde driften af regelmæssige luftruter.
Artikel III
1. Den ene kontraherende parts luftfartsmyndighed forbeholder sig ret til at nægte eller til midlertidigt eller definitivt at tilbagekalde driftstilladelsen til det eller de af den anden kontraherende part udpegede selskaber, såfremt det ikke findes godtgjort, at en overvejende del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med disse selskaber indehaves af en af de kontraherende parter eller beror hos deres statsborgere.
2. De kontraherende parters luftfartsmyndigheder forbeholder sig ret til midlertidigt eller definitivt at tilbagekalde en driftstilladelse, når det eller de udpegede selskaber ikke iagttager de på deres respektive områder for drift af internationale luftruter normalt gældende love og bestemmelser, eller såfremt de ikke iagttager bestemmelserne i nærværende overenskomst.
3. Disse foranstaltninger kan dog ikke bringes i anvendelse, medmindre forudgående forhandlinger mellem luftfartsmyndighederne har vist sig resultatløse.
Artikel IV
Luftbefordring mod betaling fra et punkt til et andet inden for samme territorium (cabotage) er udelukkende forbeholdt hver kontraherende parts nationale luftfartsselskaber uden hensyn til den påtænkte trafiks faktiske udgangspunkt eller bestemmelsessted.
Artikel V
1. En retfærdig og rimelig behandling skal sikres det eller de selskaber, der er udpeget til driften af de i bilaget angivne ruter.
2. De tilståede rettigheder må ikke misbruges af det eller de af den ene kontraherende part udpegede selskaber til skade eller ulempe for noget af den anden kontraherende parts luftfartsselskaber, der helt eller delvis udfører regelmæssig lufttrafik på en i bilaget angivet tilsvarende rute.
Artikel VI
De kontraherende parter må ikke på deres territorier udøve nogen forskelsbehandling mellem de udpegede selskaber og udenlandske luftfartsselskaber.
Artikel VII
1. Med henblik på at undgå enhver uønsket konkurrence skal taksterne fastsættes på et rimeligt niveau under hensyntaget til driftsøkonomi, normal fortjeneste og de aftalte ruters særlige karakter. Ved fastsættelsen af nævnte takster vil der ligeledes være at tage hensyn til de principper, der i denne henseende gælder for international lufttrafik.
2. De af en kontraherende part udpegede selskaber skal forelægge deres fartplaner til godkendelse og deres takster til underretning for den anden parts luftfartsmyndighed mindst 30 dage før de bringes i anvendelse. Enhver ændring af disse fartplaner eller takster skal i samme øjemed snarest muligt meddeles nævnte myndigheder.
Artikel VIII
1. Hver kontraherende part er enig i, at de beløb, der afkræves det eller de af den anden kontraherende part udpegede selskaber for benyttelsen af lufthavne og andre tekniske anlæg, ikke må være højere end dem, der afkræves andre udenlandske luftfartsselskaber, som driver lignende internationale ruter.
2. Brændstof og smøreolie, der tages ombord, såvel som reservedele og normalt udstyr, der indføres på den ene kontraherende parts territorium til brug udelukkende for de luftfartøjer, som anvendes af det eller de af den anden kontraherende part udpegede selskaber på de aftalte ruter, skal på nævnte territorium på betingelse af gensidighed indrømmes en behandling, der er lige så gunstig med hensyn til toldafgifter, inspektionsafgifter og andre indenlandske afgifter og gebyrer som den, der tilstås udenlandske luftfartsselskaber, der driver lignende internationale ruter.
3. De luftfartøjer, der anvendes af det eller de af en kontraherende part udpegede selskaber til drift af de i bilaget angivne luftruter, samt brændstof, smøreolie, reservedele, normalt udstyr og forråd, som forefindes ombord i sådanne luftfartøjer, skal på den anden kontraherende parts territorium være fritaget for toldafgifter, inspektionsafgifter og andre indenlandske afgifter og gebyrer, selv i de tilfælde, hvor de - i den udstrækning det er nødvendigt for at sikre driften af de aftalte ruter - anvendes eller forbruges under opholdet på nævnte territorium, dog med det forhold, at de ikke må gøres til genstand for overdragelse.
4. De i henhold til ovennævnte stk. 3 fritagne artikler må ikke udlades på en kontraherende parts territorium uden samtykke fra denne kontraherende parts toldmyndigheder. Under ophold i lufthavn er artiklerne underlagt nævnte myndigheders kontrol, dog således, at deres flytning eller anvendelse til tekniske formål ikke må hindres.
5. Udstyr, reservedele og værktøj, der er indført i og oplagret på en kontraherende parts territorium af det eller de af den anden kontraherende part udpegede selskaber i henhold til bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel, kan desuagtet overlades til luftfartsselskaber fra et tredjeland i det øjemed af fremme sikkerheden og regelmæssigheden af disses internationale luftruter.
Artikel IX.
Luftdygtighedsbeviser og certifikater, der er udstedt eller gjort gyldige af en kontraherende part, skal, for så vidt angår driften af de aftalte ruter, anerkendes som gyldige af den anden kontraherende part. hver kontraherende part forbeholder sig dog ret til, for så vidt angår flyvning over dens eget territorium, at nægte at anerkende gyldigheden af beviser, der er udstedt til dens statsborgere af en anden stat.
Artikel X
Luftfartøjer, der anvendes af det eller de af de kontraherende parter udpegede selskaber, og som anvendes på de i bilaget omhandlede ruter, såvel som deres besætningsmedlemmer, skal være forsynet med følgende gyldige dokumenter
- registreringsbevis
- luftdygtighedsbevis
- foreskrevne certifikater for hvert besætningsmedlem
- flyvedagbog eller tilsvarende dokument
- certifikat til betjening af radioinstallationerne ombord
- passagerliste
- fortegnelse over gods og postforsendelser samt
- i påkommende tilfælde en særlig tilladelse til transport ad luftvejen af visse kategorier gods.
Artikel XI
1. Hver kontraherende part forpligter sig til på sit territorium at yde hjælp til den anden kontraherende parts nødstedte luftfartøjer i samme udstrækning. som hvis det drejede sig om dens egne luftfartøjer. Denne forpligtelse omfatter i samme udstrækning eftersøgninger af eventuelt forsvundne luftfartøjer.
2. I tilfælde af, at der overgår et sådant luftfartøj en ulykke, som har død, svær tilskadekomst eller alvorligt havari på luftfartøjet til følge, skal den kontraherende part, på hvis territorium ulykken er indtruffet, iværksætte en undersøgelse af årsagen til omstændighederne ved ulykken. Den kontraherende part, under hvilken luftfartøjet henhører, skal være bemyndiget til at sende observatører, der skal bistå ved undersøgelsen. Den kontraherende part, der forestår undersøgelsen, videregiver rapporten herom og dens konklusioner til den anden kontraherende part gennem sin luftfartsmyndighed.
Artikel XII.
1. Love og bestemmelser, der inden for en kontraherende parts territorium gælder for ankomst, ophold og afgang af luftfartøjer, der anvendes i international luftfart, eller for driften af sådanne luftfartøjer på og over dette territorium, skal finde anvendelse på luftfartøjer tilhørende det eller de af den anden kontraherende part udpegede selskaber.
2. Love og bestemmelser, der inden for en kontraherende parts territorium gælder for ankomst, ophold eller afgang for så vidt angår passagerer, besætninger, post og gods, samt vedrørende indvandring, pas, told, valutakontrol og karantæne, skal finde anvendelse på passagerer, besætninger, post og gods, som transporteres med luftfartøjer tilhørende det eller de af den anden kontraherende part udpegede selskaber, medens disse luftfartøjer befinder sig inden for nævnte territoriums grænser.
3. Det eller de af en kontraherende part udpegede selskaber skal på den anden kontraherende parts territorium udøve deres kommercielle virksomhed i overensstemmelse med sidstnævntes love og bestemmelser.
Artikel XIII
De kontraherende parters luftfartsmyndigheder skal i det nære samarbejdes ånd fra tid til anden rådføre sig med hinanden for at sikre, at de i nærværende overenskomst fastsatte principper anvendes på tilfredsstillende måde, ligesom de skal udveksle alle herfor nødvendige oplysninger.
Artikel XIV
1. Såfremt en kontraherende part finder det ønskeligt at ændre nogen bestemmelse i nærværende overenskomst, kan den når som helst ad diplomatisk vej begære forhandlinger herom mellem deres luftfartsmyndigheder. Sådanne forhandlinger skal indledes senest tres dage efter begæringens fremsættelse. Dersom nævnte myndigheder bliver enige om de ændringer, der skal gennemføres, træder disse i kraft, før hver af de kontraherende parter har meddelt den anden kontraherende part sin ratifikation eller sin godkendelse af disse ændringer i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Såfremt en kontraherende parts luftfartsmyndighed finder det nødvendigt at ændre eller gøre tilføjelse til nogen bestemmelse i bilaget, kan denne når som helst forlange forhandlinger optaget med den anden kontraherende parts luftfartsmyndighed. Sådanne forhandlinger skal finde sted senest tres dage efter anmodningens fremsættelse. Dersom nævnte myndigheder bliver enige om de foreslåede ændringer og tilføjelser, skal disse godkendes ved brevveksling, som også skal fastsætte deres ikrafttrædelsesdag. Dette arrangement kan ikke ændre de i nærværende overenskomst fastsatte principper.
Artikel XV
De kontraherende parter skal søge ved direkte forhandlinger at bilægge enhver tvist, der måtte opstå angående fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst og dens bilag.
Såfremt sådanne forhandlinger ikke inden 90 dage fører til et resultat, skal de kontraherende parter forelægge tvisten for en voldgiftsdomstol. Hver kontraherende part skal med henblik herpå udpege en voldgiftsmand. De således udpegede voldgiftsmænd skal vælge en formand, som skal være statsborger i et tredjeland.
Hvis voldgiftsmændene ikke er udpeget inden 60 dage efter, at den ene kontraherende part har tilkendegivet, at den har til hensigt at forelægge sagen for en voldgiftsdomstol, eller hvis voldgiftsmændene ikke inden 30 dage kan nå til enighed om valg af en formand, skal der rettes henvendelse til præsidenten for Den internationale Domstol i Haag om at foretage de fornødne udnævnelser.
Hver kontraherende part skal bære halvdelen af de ved voldgiften opståede udgifter.
Voldgiftsdomstolens afgørelser skal være bindende for de to kontraherende parter.
Artikel XVI
Ved anvendelsen af nærværende overenskomst og dens bilag betyder følgende udtryk
- »Territorium« - de land- og vandområder, herunder luftrummet, der står under vedkommende stats højhedsret.
- »Luftrute« - enhver regelmæssig luftrute, der betjenes af luftfartøjer til offentlig befordring af passagerer, post og gods.
- »International luftrute« - enhver luftrute, der passerer luftrummet over to eller flere staters territorier.
- »Luftfartsselskab« - ethvert luftfartsselskab, der driver en international luftrute.
- »Udpeget selskab« - ethvert luftfartsselskab, som en af de kontraherende parter har udpeget til at drive de aftalte ruter, og hvis udpegelse har fundet sted i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel II.
- »Luftfartsmyndighed« - For så vidt angår Kongeriget Danmark: Ministeriet for offentlige arbejder. For så vidt angår Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepublik: Generaldirektoratet for civil luftfart. Disse organer kan erstattes af ethvert andet organ, som måtte blive bemyndiget til at overtage disses nuværende funktioner.
Artikel XVII
For så vidt deres internationale aftaler forpligter den dertil, skal de kontraherende parter gøre Den Internationale Civile Luftfarts Organisation bekendt med nærværende overenskomst og dens bilag og de ændringer, som måtte blive foretager deri, samt dens eventuelle opsigelse.
Artikel XVIII.
Hver kontraherende part kan når som helst meddele den anden kontraherende part, at den ønsker at opsige nærværende overenskomst. Overenskomstens gyldighed ophører 12 måneder efter datoen, på hvilken en af de kontraherende parter har modtaget meddelelse om opsigelsen, medmindre denne meddelelse forinden fristens udløb er trukket tilbage efter fælles overenskomst.
Artikel XIX
Denne overenskomst træder i kraft den dag, de kontraherende parter gennem en noteveksling, der snarest muligt skal finde sted i Beograd, underretter hinanden om, at ratifikation eller godkendelse har fundet sted i overensstemmelse med hver parts forfatningsmæssige bestemmelser.
Overenskomsten skal desuagtet finde foreløbig anvendelse fra datoen for dens undertegnelse.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede, der hertil er behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst, der er udfærdiget i to originaleksemplarer på fransk, og har forsnyet denne med deres segl.
Udfærdiget i København den 11. februar 1964.
For Kongeriget Danmarks regering
Per Hækkerup.
For Den jugoslaviske socialistiske Forbundsrepubliks regering
Lazar Lilie.
Ingen