Bekendtgørelse af overenskomst med Forbundsrepublikken Tyskland om udveksling af stagiaires.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Artikel 1.
(1) Denne overenskomst finder anvendelse på stagiaires d.v.s. tyske statsborgere i Forbundsrepublikken Tysklands grundlovs forstand og danske statsborgere, der for et begrænset tidsrum tager arbejde i den anden stat med det formål at udvikle deres faglige og sproglige kundskaber og blive kendt med de faglige forhold i denne stat.
(2) Som stagiaires kan beskæftiges håndens og åndens arbejder af begge køn. De skal som regel være fyldt 18 og ikke være over 30 år.
Artikel 2.
Tilladelse til at tage beskæftigelse som stagiaires gives inden for det i artikel 5 fastsatte kontingent uden hensyn til den særlige beskæftigelsessituation inden for det pågældende fag. De i de to stater gældende love og bestemmelser om udlændinges indrejse, ophold og udrejse berøres ikke af denne overenskomst. De to staters love og bestemmelser om meddelelse af arbejdstilladelse til udlændinge finder anvendelse med den begrænsning, der følger af denne artikels første punktum.
Artikel 3.
(1) Stagiaire- forholdets varighed er som regel begrænset til et tidsrum af et år; det kan dog forlænges med indtil seks måneder.
(2) Tilladelse til at tage beskæftigelse som stagiaires meddeles generelt på den betingelse, at stagiaires ikke må udøve anden erhvervsmæssig virksomhed eller tage anden beskæftigelse end den, hvortil tilladelse er givet.
(3) De som stagiaires godkendte personer må efter afslutningen af deres arbejdsforhold som stagiaires ikke tage andet arbejde i den stat, i hvilken de har været beskæftiget som stagiaires, medmindre de har opnået den for beskæftigelse af udlændinge fornødne tilladelse.
Artikel 4.
(1) Tilladelse til at tage beskæftigelse som stagiaires må kun meddeles, når de arbejdsgivere, der ønsker at beskæftige de pågældende forpligter sig til at beskæftige dem på samme løn- og arbejdsvilkår, som gælder for indlændinge, der er beskæftiget ved tilsvarende arbejde i de pågældende virksomheder.
(2) Stagiaires nyder med hensyn til arbejderbeskyttelse og retsbeskyttelse på arbejdsrettens område samme behandling som statsborgerne i den stat, i hvilken de tager arbejde.
(3) Stagiaires« sociale sikkerhed bestemmes efter reglerne i den stat, hvor de pågældende er beskæftiget, samt efter de mellemstatslige traktater, der er forbindende for Forbundsrepublikken Tyskland og kongeriget Danmark.
Artikel 5.
(1) Antallet af personer, der kan opnå tilladelse til at tage beskæftigelse som stagiaires i hver af de to stater, bør ikke overstige tre hundrede i hvert kalenderår. Ansøgninger, der overstiger dette antal, kan komme i betragtning på de i artikel 1-4 anførte betingelser.
(2) Afskrivning af en tilladelse på årskontingentet er uafhængig af, på hvilket tidspunkt den pågældende gør brug af tilladelsen, og for hvilket tidsrum tilladelsen er meddelt. Stagiaires, der ved årets begyndelse allerede har fået tilladelse til at tage beskæftigelse i den anden stat, medregnes ikke på kontingentet for det løbende år. En forlængelse af stagiaireforholdets varighed i overensstemmelse med artikel 3, stykke 1, eller en tilladelse til en stagiaire til at skifte arbejdsplads, betragtes ikke som tilladelser, der skal afskrives på kontingentet.
(3) Såfremt det aftalte kontingent ikke udnyttes fuldtud i løbet af et år ved de af en af de to stater meddelte tilladelser, kan der ikke ske overførsel af den uudnyttede del af kontingentet til det følgende år, ligesom der ikke kan ske en tilsvarende nedsættelse af antallet af den anden stats tilladelser.
(4) En ændring af kontingentet for det følgende år kan aftales ved noteudveksling senest en måned før årets udløb.
Artikel 6.
(1) Personer, der ønsker at blive godkendt som stagiaires, må indgive ansøgning herom til den myndighed i deres stat, under hvilken administrationen af overenskomsten henhører. I ansøgningen skal der på en dertil foreskrevet blanket gives alle de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af ansøgning.
(2) Den kompetente myndighed skal undersøge, om ansøgningen efter bestemmelserne i denne overenskomst kan oversendes til den kompetente myndighed i den anden stat. Denne myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan tillades inden for rammen af det årlige kontingent.
(3) De myndigheder, hvorunder administrationen af overenskomsten henhører, er i Forbundsrepublikken Tyskland Bundesanstalt für Arbeitsvermittlung und Arbeitslosenversicherung, Zentralstelle für Arbeitsvermittlung i Frankfurt am Main, og i kongeriget Danmark Arbejdsdirektoratet i København.
Artikel 7.
(1) De kompetente myndigheder i de to stater vil bestræbe sig på en hurtig behandling af ansøgninger fra personer om tilladelse til at tage beskæftigelse som stagiaires og virke for inden for meget kort tid at overvinde eventuelle vanskeligheder med hensyn til de pågældendes indrejse og ophold.
(2) Såsnart den kompetente myndighed i en af de to stater har meddelt en stagiaire tilladelse til at tiltræde en stilling, gives der den kompetente myndighed i den anden stat underretning herom.
Artikel 8.
De kompetente myndigheder i de to stater bistår ansøgerne med at finde beskæftigelse som stagiaires i deres stat ved dertil egnede foranstaltninger og om fornødent under medvirken af dertil kompetente myndigheder og interesserede organisationer. Dette gælder også, hvis beskæftigelsen hos en arbejdsgiver uden den pågældende stagiaires skyld ikke kan fortsættes indtil udløbet af det fastsatte tidsrum.
Artikel 9.
(1) meddelelse af tilladelser i henhold til denne overenskomst er stempel-, gebyr- og afgiftsfri.
(2) Anvisningen af beskæftigelse som stagiaires er gratis.
(3) Stagiaires må selv tilvejebringe midlerne til dækning af omkostningerne ved hen- og tilbagerejsen.
Artikel 10.
Denne overenskomst gælder også for landet Berlin, medmindre Forbundsrepublikken Tysklands regering inden tre måneder efter overenskomstens ikrafttræden afgiver modstående erklæring over for kongeriget Danmarks regering.
Artikel 11.
(1) Denne overenskomst træder i kraft en måned efter den dag, på hvilken Forbundsrepublikken Tysklands regering meddeler den kongelige danske regering, at de indre statslige forudsætninger for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
(2) Overenskomsten er gyldig indtil den 31. december 1962 og forlænges stiltiende for eet år ad gangen, såfremt den ikke er opsagt af nogen af de kontraherende regeringer inden en 1. juli til ophør ved årets udgang.
(3) I tilfælde af opsigelse forbliver de tilladelser, der er meddelt på grundlag af denne overenskomst, gyldige for det tidsrum, for hvilket de er meddelt.
Såfremt Forbundsrepublikken Tysklands regering erklærer sig indforstået med den kgl. danske regerings forslag, ville denne verbalnote og bekræftelsen af den udgøre en overenskomst mellem den kgl. danske regering og Forbundsrepublikken Tysklands regering om stagiaires.
Ambassaden benytter denne anledning til på ny at forsikre udenrigsministeriet om sin udmærkede højagtelse.'
Udenrigsministeriet har den ære at meddele den kgl. danske ambassade, at Forbundsrepublikken Tysklands regering erklærer sig indforstået med den kgl. danske regerings forslag. herefter udgør den kgl. danske ambassades verbalnote af 12. september 1961 og denne svarnote en overenskomst mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og den kgl. danske regering om stagiaires.
Udenrigsministeriet benytter denne lejlighed til på ny at forsikre den kgl. danske ambassade om sin udmærkede højagtelse.
Bonn, den 12. september 1961.
Til den kgl. danske ambassade.
I henhold til artikel 11 er overenskomsten trådt i kraft den 20. december 1963.
Udenrigsministeriet, den 21. august 1964.
Per Hækkerup.
Bekendtgørelse af overenskomst med Forbundsrepublikken Tyskland om udveksling af stagiaires.
Ved noteveksling af 12. september 1961 mellem den danske ambassade i Bonn og Forbundsrepublikken Tysklands udenrigsministerium er der mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland indgået en overenskomst om udveksling af stagiaires.
Overenskomsten har følgende ordlyd (teksten til den danske note er her udeladt)
Oversættelse
Verbalnote.
Udenrigsministeriet har den ære at anerkende modtagelsen af den kgl. danske ambassades verbalnote af 12. september 1961, journal nr. 85.D.1. af følgende ordlyd
»Under henvisning til de på foranledning af Forbundsrepublikken Tysklands regering stedfundne forhandlinger mellem repræsentanter for den kgl. danske regering og forbundsregeringen om en overenskomst om stagiaires har den kgl. danske ambassade på den kgl. danske regerings vegne den ære at foreslå, at der afsluttes en overenskomst om stagiaires af følgende ordlyd
Ingen