Bekendtgørelse om ændringer i konventionen af 12. oktober 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring. (* 2)

KAPITEL III

SLUTBESTEMMELSER

Artikel XIX

I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal konventionen og protokollen anses og fortolkes som eet enkelt dokument og betegnes som Warszawa-konventionen som ændret i Haag 1955.

Artikel XX

Indtil den dato, hvor denne protokol træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XXII, stk. 1, skal den stå åben for undertegnelse for enhver stat, som indtil denne dato har ratificeret eller tiltrådet konventionen eller deltaget i den konference, hvor denne protokol blev vedtaget.

Artikel XXI

1. Denne protokol skal ratificeres af signatarstaterne.

2. Når en stat, som ikke er deltager i konventionen, ratificerer denne protokol, skal dette indebære tiltrædelse af konventionen som ændret ved denne protokol.

3. Ratifikationinstrumenterne skal deponeres hos Folkerepublikken Polens regering.

Artikel XXII

1. Så snart tredive signatarstater har deponeret deres ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol, træder den i kraft mellem dem på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af det tredivte ratifikationsinstrument. For hver stat, der senere ratificerer, træder den i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af dennes ratifikationsinstrument.

2. Så snart denne protokol træder i kraft, skal den af Folkerepublikken Polens regering registreres hos De forenede Nationer.

Artikel XXIII

1. Når denne protokol er trådt i kraft, skal den stå åben af tiltrædelse af enhver stat, som ikke har undertegnet den.

2. Når en stat, som ikke er deltager i konventionen, tiltræder denne protokol, skal dette indebære tiltrædelse af konventionen som ændret ved denne protokol.

3. Tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Folkerepublikken Polens regering og skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen.

Artikel XXIV

1. Enhver deltager i denne protokol kan opsige protokollen ved en til Folkerepublikken Polens regering stilet notifikation.

2. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken Folkerepublikken Polens regering har modtaget notifikation om opsigelsen.

3. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal opsigelse af konventionen i overensstemmelse med dennes artikel 39 af nogen af disse ikke på nogen måde fortolkes som en opsigelse af konventionen som ændret ved denne protokol.

Artikel XXV

1. Denne protokol skal finde anvendelse på samtlige territorier, for hvis udenrigsanliggender en stat, som er deltager i denne protokol, er ansvarlig, med undtagelse af territorier for hvilke der er afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.

2. Enhver stat kan på tidspunktet for deponering af dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at dens godkendelse af denne protokol ikke skal finde anvendelse for et enkelt eller flere af de territorier, for hvis udenrigsanliggender en sådan stat er ansvarlig.

3. Ved notifikation over for Folkerepublikken Polens regering kan enhver stat efterfølgende udvide denne protokols anvendelse til et enkelt eller samtlige de territorier, for hvilke den har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk. 2. Notifikationen træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter, at nævnte regering har modtaget den.

4. Enhver stat, som er deltager i denne protokol, kan opsige den i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XXIV, stk. 1, særskilt for et enkelt eller samtlige de territorier, hvor hvis udenrigsanliggender en sådan stat er ansvarlig.

Artikel XXVI

Der kan ikke tages forbehold med hensyn til denne protokol bortset fra, at en stat når som helst ved en til Folkerepublikken Polens regering stilet notifikation kan erklære, at konventionen som ændret ved denne protokol ikke skal finde anvendelse med hensyn til befordring af personer, gods og rejsegods, der foretages for den pågældende stats militære myndigheder med luftfartøjer indregistreret i denne stat, når sådanne fartøjers samlede lasteevne er reserveret at sådanne myndigheder eller på disses vegne.

Artikel XXVII

Folkerepublikken polens regering skal straks give meddelelse til regeringerne for samtligestater, som har undertegnet konventionen eller denne protokol, samtlige stater, som er deltagere i konventionen eller denne protokol, og samtlige stater, som er medlemmer af Den Internationale Civile Luftfarts organisation eller af De forenede Nationer, samt til Den Internationale Civile Luftfarts organisation

a) om enhver undertegnelse af denne protokol og datoen herfor;

b) om deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument til denne protokol samt datoen herfor;

c) om datoen for denne protokols ikrafttrædelse i overensstemmelse med artikel XXII, stk. 1;

d) om modtagelsen af enhver notifikation om opsigelse og datoen herfor;

e) om modtagelsen af enhver erklæring eller notifikation, afgivet i henhold til artikel XXV, og datoen herfor samt

f) om modtagelsen af enhver notifikation, afgivet i henhold til artikel XXVI, og datoen herfor.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede, underskrevet nærværende protokol.

UDFÆRDIGET i Haag den otteogtyvende dag i september måned i året nitten hundrede og fem og halvtreds i tre autentiske tekster på det franske, engelske og spanske sprog. I tilfælde af nogen uoverensstemmelse skal den franske tekst, på hvilket sprog konventionen blev udarbejdet, være gældende.

Nærværende protokol skal deponeres hos Folkerepublikken Polens regering, hvor den i overensstemmelse med artikel XX skal forblive åben for undertegnelse, og nævnte regering skal sende bekræftede kopier af den til regeringerne i samtlige stater, som har undertegnet konventionen eller nærværende protokol, til samtlige stater, der er deltagere i konventionen eller nærværende protokol, og til samtlige stater, der er medlemmer af Den Internationale Civile Luftfarts organisation eller af de forenede Nationer, samt til Den Internationale Civile Luftfarts Organisation.

For Nederlandene: D. Goedhuis.

For New Zealand: E. A. Berthoud.

For Norge: Edvin Alten.

For Pakistan: Salomon A. Ali.

For Philippinerne: Simeon R. Roxas, Daniel Gomez.

For Folkerepublikken Polen: T. Findzinski, K. Pierzynski, S. Minorski.

For Portugal: Fernando Quartin de Oliveira Bastos. Ad Referendum.

For Folkerepublikken Rumænien: M. Cociu, L. Badulescu.

For El Salvador: P. A. Delgado B., M. Raimirez, F. Parraga.

For Schweiz: Fritz Stalder.

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union: M. Danilitchev.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: A. N. Noble.

For Sverige: Karl Sidenbladh.

For den tjekkoslovakiske Republik: F. Novak, V. Bauer.

For den tyske demokratiske Republik: (* 1) Josef Hegen.

For Forbundsrepublikken Tyskland: Dr. Otto Riese, Gerd Rinck, Dr. J. Hubener.

For den socialistiske Sovjetrepublik Ukraine: P. A. Abrasimow.

For Folkerepublikken Ungarn: V. Zalka.

For Venezuela: L. M. Chafardet-U, Ramon Charmona, V. J. Delascio.

For Ægypten: Diaeddine Saleh.

Det danske ratifikationsinstrument deponeredes hos den polske regering den 3. maj 1963, hvorefter protokollen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 1. august 1963.

Protokollen er for øjeblikket i kraft mellem følgende lande

Den forenede arabiske Republik.

Australien.

Belgien.

Den socialistiske Sovjetrepublik Bjelorusland

Bulgarien.

Cameroun.

Canada.

Republikken Congo (Brazzaville).

Dahomey.

Danmark.

Elfenbenskysten.

Frankrig.

Irland.

Island.

Italien.

Jugoslavien.

Laos.

Madagascar.

Mali.

Mexico.

Nederlandene.

Niger.

Norge.

Pakistan.

Polen.

Portugal.

Rumænien.

El Salvador.

Schweiz.

De socialistiske Sovjetrepublikkers Union.

Sverige.

Syrien.

Tjekkoslovakiet.

Tunesien.

Den tyske demokratiske Sovjetrepublik

Forbundsrepublikken Tyskland.

Den socialistiske Sovjetrepublik Ukraine.

Ungarn.

Venezuela.

Udenrigsministeriet, den 17. august 1964.

Per Hækkerup.

KAPITEL II

DEN ÆNDREDE KONVENTIONS ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel XVIII

Den ved denne protokol ændrede konvention skal finde anvendelse på international befordring, således som defineret i konventionens artikel 1, forudsat at de i nævnte artikel omhandlede afgangs- eller bestemmelsessteder er beliggende enten inden for to staters territorium, som er deltagere i denne protokol, eller inden for en enkelt stats territorium, som er deltager i denne protokol, når der er aftalt en mellemlandingsplads på en anden stats territorium.

KAPITEL I

ÆNDRINGER I KONVENTIONEN

Artikel I

I konventionens artikel 1 -

a) udgår stk. 2 og erstattes af følgende: -

2. I denne konvention betyder betegnelsen international befordring enhver befordring, hvor afgangsstedet og bestemmelsesstedet ifølge aftalen mellem parterne, uanset om befordringen afbrydes, eller omladning finder sted, enten ligger inden for to høje kontraherende parters territorier eller inden for en enkelt høj kontraherende parts territorium, såfremt mellemlanding er aftalt på en plads inden for en anden stats territorium, selv om denne stat ikke er en høj kontraherende part. Befordring mellem to punkter inden for en enkelt høj kontraherende parts territorium uden aftalt mellemlanding på en plads inden for en anden stats territorium anses i denne konvention ikke som international befordring.'

b) udgår stk. 3 og erstattes af følgende: -

»3, Befordring, som udføres af flere efter hinanden følgende luftbefordrere, anses i denne konvention som een samlet befordring, såfremt parterne har betragtet den som en enkelt befordring, uanset om der havde været truffet aftale herom i form af en enkelt kontrakt eller en række kontrakter, og den mister ikke sin internationale karakter alene fordi een kontrakt eller en række kontrakter skal fuldbyrdes i sin helhed inden for den samme stats territorium.«

Artikel II

I konventionens artikel 2 -

udgår stk. 2 og erstattes af følgende: -

2. Denne konvention finder ikke anvendelse på befordring af brev- og pakkepost.'

Artikel III

I konventionens artikel 3 -

a) udgår stk. 1 og erstattes af følgende:-

1. Ved befordring af passagerer skal der udleves en billet indeholdende

b) angivelse af mindst een aftalt mellemlandingsplads, såfremt afgangs- og bestemmelsesstederne ligger inden for en enkelt høj kontraherende parts territorium, og een eller flere af de aftalte mellemlandingspladser ligger inden for en anden stats territorium.

c) meddelelse om, at Warszawa-konventionen vil kunne finde anvendelse, såfremt passagerens rejse afsluttes i eller medfører mellemlanding i et andet land end afgangslandet, og at konventionen er bestemmende for og i de fleste tilfælde begrænser befordreres ansvar i tilfælde af død eller skade på person og for tab af eller skade på rejsegods.'

b) udgår stk. 2 og erstattes af følgende: -

2. Passagerbilletten skal gælde som forhåndsbevis for befordringsaftalens indgåelse og vilkår. Befordringsaftalens beståen eller gyldighed påvirkes ikke af, at passagerbilletten mangler, ikke er i forskriftsmæssig stand eller er gået tabt, og aftalen er uden hensyn hertil undergivet bestemmelserne i denne konvention. Såfremt passageren ikke desto mindre med befordringens samtykke går ombord, uden at der er blevet udleveret en passagerbillet, eller såfremt biletten ikke indeholder den i denne artikels stk. 1 c foreskrevne meddelelse, skal befordreren ikke være berettiget til at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 22.'

Artikel IV

I konventionens artikel 4 -

a) udgår stk. 1, 2 og 3 og erstattes af følgende: -

1. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udlevers et rejsegodsbevis, som, såfremt det ikke er hæftet sammen med eller indføjet i en passagerbillet, der opfylder bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, skal indeholde

a) angivelse af afgangs- og bestemmelsesstederne,

b) angivelse af mindst een aftalt mellemlandingsplads, såfremt afgangs- og bestemmelsesstederne ligger inden for en enkelt høj kontraherende parts territorium, og een eller flere af de aftalte mellemlandingspladser ligger inden for en anden stats territorium,

c) meddelelse om, at Warszawa-konventionen vil kunne finde anvendelse, såfremt befordringen afsluttes i eller medfører mellemlanding i et andet land end afgangslandet, og at konventionen er bestemmende for og i de fleste tilfælde begrænser befordreres ansvar for tab eller beskadigelse af rejsegods.'

b) udgår stk. 4 og erstattes af følgende: -

2. Rejsegodsbeviset skal gælde som forhåndsbevis for rejsegodsets indskrivning og for befordringsaftalens vilkår. Befordringsaftalens beståen eller gyldighed påvirkes ikke af, at bagagebeviset mangler, ikke er i forskriftsmæssig stand eller er gået tabt, og aftalen er uden hensyn hertil undergivet bestemmelserne i denne konvention. Såfremt befordreren ikke desto mindre tager rejsegodset i forvaring, uden at der er udleveret et rejsegodsbevis, eller såfremt rejsegodsbeviset ikke (medmindre det er hæftet sammen med eller indføjet i passagerbiletten, der opfylder bestemmelserne i artikel 3, stk. 1c foreskrevne meddelelse, skal befordreren ikke være berettiget til at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 22, stk. 2.'

Artikel V

I konventionens artikel 6 -

udgår stk. 3 og erstattes af følgende: -

3. Befordrerens underskrift skal påføres, forinden godset tages om bord i luftfartøjet.'

Artikel VI

Konventionens artikel 8 udgår og erstattes af følgende: -

»Luftfragtbrevet skal indeholde

a) angivelse af afgangs- og bestemmelsesstederne,

b) angivelse af mindst een aftalt mellemlandingsplads, såfremt afgangs- og bestemmelsesstederne ligger inden for en enkelt høj kontraherende parts territorium, og een eller flere af de aftalte mellemlandingspladser ligger inden for en anden stats territorium,

c) meddelelse til afsenderen om, at Warszawa-konventionen vil kunne finde anvendelse, såfremt befordringen afsluttes i eller medfører mellemlanding i et andet land end afgangslandet, og at konventionen er bestemmende for og i de fleste tilfælde begrænser befordreres ansvar for tab eller beskadigelse af gods.«

Artikel VII

Konventionens artikel 9 udgår og erstattes af følgende: -

»Såfremt gods tages ombord i luftfartøjet med befordrerens samtykke, uden at der er blevet udstedt et luftfragtbrev, eller såfremt luftfragtbrevet ikke indeholder den i artikel 8, stk. c, foreskrevne angivelse har befordreren ikke ret til at påberåbe sig bestemmelserne i artikel 22, stk. 2.«

Artikel VIII

I konventionens artikel 10

-

udgår stk. 2 og erstattes af følgende: -

2. Afsenderes skal godtgøre befordreren enhver skade, der som følge af uregelmæssigheder, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i de oplysninger og erklæringer, som er givet af afsenderen, er påført befordreren eller nogen anden person, over for hvem befordreren er ansvarlig.

Artikel IX

I konventionens artikel 15 -

indsættes følgende stykke: -

3. Intet i denne konvention er til hinder for udstedelsen af et

negotiabelt luftfragtbrev.

Artikel X

Konventionens artikel 20, stk. 2, udgår.

Artikel XI

Konventionens artikel 22 udgår og erstattes af følgende: -

»Artikel 22

1. Ved personbefordring er befordrerens ansvar for hver passager begrænset til et beløb af to hundrede og halvtreds tusinde francs. I de tilfælde, hvor erstatning i henhold til loven i det land, hvor retssag anlægges, kan tilkendes i form af periodiske ydelser, må disse ydelsers kapitaliserede værdi ikke overstige to hundrede og halvtreds tusinde francs. Ved lærskilt aftale kan befordreren og passageren dog fastsætte en højere ansvarsgrænse.

2.

a) Ved befordring af indskrevet rejsegods og af gods er befordrerens ansvar begrænset til et beløb af to hundrede og halvtreds francs pr. kilogram, medmindre passageren eller afsenderen ved forsendelsens overgivelse til befordreren har givet udtryk for en særskilt interesse i, at udleverig finder sted på bestemmelsesstedet, og har erlagt et tillægsgebyr, såfremt sådant kræves. I så fald vil befordreren være forpligtet til at betale et beløb, som ikke overstiger det deklarerede beløb, medmindre han beviser, at dette beløb overstiger passagerens eller afsenderens virkelige interesse med hensyn til udlevering på bestemmelsesstedet.

b) Ved tab, beskadigelse eller forsinkelse af en del af indskrevet rejsegods eller gods eller af nogen deri indeholdt genstand skal den vægt, der skal anvendes ved fastsættelsen af det beløb, hvortil befordrerens ansvar er begrænset, kun omfatte den samlede vægt af vedkommende forsendelse eller forsendelser. Såfremt tabet, beskadigelsen eller forsinkelsen af en del af indskrevet rejsegods eller gods eller af nogen deri indeholdt genstand imidlertid påvirker værdien af andre forsendelser, der omfattes af det samme rejsegodsbevis eller det samme luftfragtbrev, skal den samlede vægt af en sådan forsendelse eller sådanne forsendelser også tages i betragtning ved fastsættelsen af ansvarsgrænsen.

3. For genstande, som passageren beholder i sin varetægt, er befordrerens ansvar begrænset til fem tusinde francs pr. passager.

4. De i denne artikel foreskrevne grænser skal ikke være til hinder for, at domstolen i overensstemmelse med sit eget lands lovgivning yderligere tilkender sagsøgeren samtlige eller en del af sagsomkostningerne og andre omkostninger, påført denne i forbindelse med retssagen. Den foranstående bestemmelse finder ikke anvendelse, såfremt den tilkendte skadeserstatning eller fradrag af sagsomkostninger og andre omkostninger i forbindelse med retssagen ikke overstiger det beløb, som befordreren skriftligt har tilbudt sagsøgeren inden for et tidsrum af seks måneder fra datoen for den hændelse, hvorfra skaden hidrører, eller før retssagens påbegyndelse, såfremt i dette er senere.

5. De i denne artikel omtalte beløb i francs skal anses at omhandle en møntenhed svarende til femogtres og et halvt milligram guld af en finhed på ni hundrede promille. Disse beløb vil kunne omregnes til nationale valutaer i runde tal. Omregning af beløbene til anden national valuta end guld skal i tilfælde af retstvist ske efter sådanne valutaers guldværdi på datoen for dommens afsigelse.«

Artikel XII

I konventionens artikel 23 skal den nuværende bestemmelse optages som stk. 1 og følgende indsættes som nyt stykke: -

2. Denne artikels stk. 1 skal ikke finde anvendelse på bestemmelser vedrørende tab eller skade, der skyldes oprindelige mangler i og beskaffenheden af det befordrede gods.

Artikel XIII

I konventionens artikel 25 -

udgår stk. 1 og 2 og erstattes af følgende: -

»De i artikel 22 fastsatte ansvarsgrænser finder ikke anvendelse, såfremt det er bevist, at skaden skyldes en handling eller undladelse, som befordreren eller dennes medhjælpere eller agenter har begået med det forsæt at volde skade eller groft hensynsløst med vidende om, at skade sandsynligvis ville opstå som følge heraf; dog skal det ved sådanne handlinger eller undladelser, som begås af en medhjælper eller en agent, tillige bevises, at denne handlede inden for sti tjenesteområde.«

Artikel XIV

Efter konventionens artikel 25 indsættes følgende artikel

»Artikel 25 A

1. Såfremt der i anledning af en skade, som omfattes af denne konvention, anlægges sag mod en medhjælper eller agent i befordrerens tjeneste, skal en sådan medhjælper eller agent, ifald han beviser, at han handlede inden for sit tjenesteområde, være berettiget til at benytte sig af de ansvarsgrænser, som befordreren selv er berettiget til at påberåbe sig i medfør af artikel 22.

2. Det samlede beløb, der i så fald vil kunne erholdes fra befordreren eller dennes medhjælpere eller agenter, skal ikke overstige de nævnte grænser.

3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt det bevises, at skaden er en følge af en handling eller undladelse, som er begået af en medhjælper eller agent med det fortsæt af volde skade eller groft hensynsløst med vidende om, at skade sandsynligvis ville opstå som følge heraf.«

Artikel XV

I konventionens artikel 26

udgår stk. 2 og erstattes af følgende: -

2. I skadestilfælde skal modtageren gøre indsigelse over for befordreren umiddelbart efter, at skaden er konstateret, og senest inden syv dage efter modtagelsen for så vidt angår rejsegods og fjorten dage efter modtagelsen for så vidt angår gods. I tilfælde af forsinkelse skal indsigelse ske senest enogtyve dage fra den dato, da rejsegodset eller godset er blevet stillet til modtagerens rådighed.'

Artikel XVI

Konventionens artikel 34 udgår og erstattes af følgende: -

»Bestemmelserne i artikel 3 til 9 inklusive vedrørende befordringsdokumenter finder ikke anvendelse på befordring, der udføres under usædvanlige omstændigheder uden for det normale område for udøvelse af luftbefordring.«

Artikel XVII

Efter konventionens artikel 40 indsættes følgende artikel: -

»Artikel 40 A

1. I artikel 37, stk. 2, og artikel 40, stk. 1, skal udtrykket høj kontraherende part forstås som stat , hvis ratifikation eller tiltrædelse af konventionen er trådet i kraft, og hvis opsigelse af denne ikke er trådt i kraft.

2. I denne konvention betyder ordet territorium ikke alene en stats moderterritorium, men også alle øvrige territorier, for hvis udenrigsanliggende den pågældende stat er ansvarlig.

KAPITEL I ÆNDRINGER I KONVENTIONEN

KAPITEL II DEN ÆNDREDE KONVENTIONS ANVENDELSESOMRÅDE

KAPITEL III SLUTBESTEMMELSER

Bekendtgørelse om ændringer i konventionen af 12. oktober 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring. (* 2)

Ved kgl. resolution af 22. april 1963 har Danmark ratificeret den under 16. marts 1957 i Haag undertegnede protokol af 28. september 1955 til ændring af den internationale konvention af 12. oktober 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, jfr. bekendtgørelse nr. 16 af 16. maj 1938, Lovtidende C.

Protokollen har følgende ordlyd (den spanske tekst udeladt)

PROTOKOL

til ændring af den i Warszawa den 12. oktober 1929 undertegnede konvention angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring

DE UNDERTEGNEDE REGERINGER

SOM ANSER det for ønskeligt at ændre konventionen angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, undertegnet i Warszawa den 12. oktober 1929,

ER BLEVET ENIGE om følgende

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.