Bekendtgørelse af aftale med Cameroun om økonomisk og teknisk samarbejde.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Artikel 1.
Regeringen i kongeriget Danmark og regeringen i forbundsrepublikken Cameroun vil bestræbe sig for at samarbejde og bistå hinanden med henblik på at fremme den økonomiske, tekniske og industrielle udvikling i deres lande og eventuelt udviklingen af de konsulære forbindelser.
De vil samarbejde som partnere med lige rettigheder.
Artikel 2.
På grundlag af de i nærværende aftale fastsatte formål kan de to regeringer indgå særaftaler vedrørende alle områder inden for økonomisk udvikling, herunder landbrug, industri og teknisk uddannelse.
Artikel 3.
De i ovenstående artikel 2 nævnte særaftaler skal i hvert enkelt tilfælde indgås af de to regeringers kompetente organer, der ligeledes ved fælles overenskomst skal fastlægge de særlige betingelser for bistanden.
Artikel 4.
På grundlag af forudgående aftale mellem de to kontraherende parter vil den i nærværende aftale definerede bistand, hvor det er muligt, ligeledes kunne ydes gennem private virksomheder.
Artikel 5.
I tilfælde af, at gennemførelsen af programmerne nødvendiggør kapitaltilførsler, forpligter de kontraherende Parter sig til at garantere investeringerne i henhold til de i hvert land gældende love og bestemmelser.
Artikel 6.
Nærværende aftale træder i kraft tre måneder efter datoen for undertegnelsen.
Den skal være gyldig for en ubestemt periode.
Den kan til enhver tid opsiges af hver af parterne med mindst seks måneders varsel til den anden part.
I tilfælde af opsigelse skal påbegyndte programmer fuldføres i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende aftale samt i overensstemmelse med bestemmelserne i særaftaler.
Udfærdiget i London den 11. november nittenhundredeogtreogtres i seks eksemplarer, hvoraf to på dansk, to på fransk og to på engelsk, de to franske tekster med samme gyldighed.
For regeringen i kongeriget Danmark
(sign.) Nils Svenningsen.
For regeringen i forbundsrepublikken Cameroun
(sign.) M. Epie.
Aftalen træder i kraft den 11. februar 1964, jfr, artikel 6.
Udenrigsministeriet, den 18. december 1963.
J. O. Krag.
Bekendtgørelse af aftale med Cameroun om økonomisk og teknisk samarbejde.
Under 11. november 1963 er der i London indgået følgende aftale mellem Danmark og Cameroun om økonomisk og teknisk samarbejde
AFTALE
om økonomisk og teknisk samarbejde mellem regeringen i kongeriget Danmark og regeringen i forbundsrepublikken Cameroun.
Regeringen i kongeriget Danmark og regeringen i forbundsrepublikken Cameroun
der ønsker at styrke og uddybe de mellem de to stater og deres folk allerede bestående venskabelige forbindelser,er under hensyn til deres fælles interesse i at opretholde og anspore deres staters økonomiske og tekniske udvikling, og
i erkendelse af de fordele, der for begge stater vil opstå af et snævrere økonomisk, teknisk og industrielt samarbejde, blevet enige om følgende
Ingen