Bekendtgørelse af konventionen af 26. juni 1961 om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner. (* 1)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Artikel 1
I de af den internationale arbejdskonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner udgår den afsluttende artikel om Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråds forelæggelse for generalkonferencen af en rapport om konventionens gennemførelse, og i stedet indsættes følgende artikel
»Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.«
Artikel 2
Enhver medlemsstat, som efter nærværende konventions ikrafttræden til det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør fremsender sin officielle ratifikation af en af konferencen på dens første 32 møder vedtagen konvention, anses for at have ratificeret den omhandlede konvention, således som den er ændret ved nærværende konvention.
Artikel 3
2 eksemplarer af nærværende konvention skal undertegnes af konferencens præsident og af Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør. Det ene af disse eksemplarer skal deponeres i Det internationale Arbejdsbureaus arkiv, medens det andet i medfør af artikel 102 i De forenede nationers pagt skal fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering. Generaldirektøren skal fremsende et bekræftet eksemplar af nærværende konvention til hver af Den internationale Arbejdsorganisations medlemsstater.
Artikel 4
1. De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.
2. Nærværende konvention træder i kraft på det tidspunkt, da generaldirektøren har modtaget 2 medlemsstaters ratifikation.
3. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette samtlige medlemsstater samt De forenede Nationers generalsekretær om nærværende konventions ikrafttræden og om modtagelse af yderligere ratifikationer af konventionen.
4. Enhver medlemsstat, som ratificerer nærværende konvention, anerkender derved, at de i nærværende konventions artikel 1 fastsatte ændrede bestemmelser fra nærværende konventions første ikrafttræden at regne erstatter den forpligtelse, der i medfør af de af konferencen på dens første 32 møder vedtagne konventioner påhviler styrelsesrådet til med de i de omhandlede konventioner fastsatte mellemrum at forelægge konferencen en rapport om gennemførelsen af hver konvention og til samtidig at overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af konventionen på konferencens dagsorden.
Artikel 5
Uanset bestemmelserne i nogen af de af konferencen på dens første 32 møder vedtagne konventioner medfører en medlemsstats ratifikations af nærværende konvention ikke ipso jure opsigelse af en sådan konvention, og adgangen til at ratificere en sådan konvention bortfalder heller ikke ved nærværende konventions ikrafttræden.
Artikel 6
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre opsigelse af nærværende konvention, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra datoen for den nye, ændrede konventions ikrafttræden.
2. Nærværende konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i den foreliggende form og det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 7
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige autentiske.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 10. juli 1962, hvorefter konventionen i medfør af artikel 4, stk. 2 og 4 for Danmarks vedkommende er trådt i kraft, fra datoen for konventionens første ikrafttræden, den 5. februar 1962. Konventionen er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af Canada, Elfenbenskysten, Den forenede Arabiske Republik, Indien, Irak, Kina, Marokko, Niger, Nigeria, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Tchad, Thailand, Tunesien og Øvre Volta.
Udenrigsministeriet, den 11. december 1963.
Per Hækkerup.
Bekendtgørelse af konventionen af 26. juni 1961 om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner. (* 1)
Ved kgl. resolution af 12. maj 1962, og efter at folketinget den 24. januar 1962 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve den 26. juni 1961 vedtagne konvention nr. 116 om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner.
Konventionens ordlyd er som følger
KONVENTION
om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner med henblik på at tilvejebringe ensartethed i bestemmelserne vedrørende Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråds udarbejdelse af rapporter om konventionernes gennemførelse.
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 7. juni 1961 er trådt sammen til sin 45. samling,
der har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til en delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner med henblik på at tilvejebringe ensartethed i bestemmelserne vedrørende Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråds udarbejdelse af rapporter om konventionernes gennemførelse, og
som er af den opfattelse, at disse forslag skal tage form af en international konvention,
vedtager i dag den 26. juni 1961 følgende konvention, der betegnes konventionen af 1961 om ændring af de afsluttende artikler