Bekendtgørelse af overenskomst angående flygtninge-søfolk undertegnet i Haag den 23. november 1957. (* 1) (* 2)

Artikel 1.

For denne overenskomsts vedkommende skal

a) udtrykket »konventionen« forstås som konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling.

b) udtrykket »flygtningsømand« forstås som enhver person, der samtidig med, at han er flygtning i overensstemmelse med definitionen i konventionens artikel 1 og den af den pågældende kontraherende stat i overensstemmelse med nævnte artikels afsnit B angivne erklæring eller meddelelse, tjener som søfarende i en hvilken som helst egenskab om bord på et handelsskib eller sædvanligvis ernærer sig som søfarende om bord i et sådant skib.

Artikel 2.

En flygtning-sømand, som ikke lovligt opholder sig inden for en stats landområde, og som ikke er berettiget til indrejse til en stats landområde for at tage ophold der, bortset fra stater, hvor han med god grund frygter at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, skal ved anvendelse af konventionens artikel 28 være at anse som havende lovligt ophold inden for

a) den kontraherende parts landområde, under hvis flag han, siden han blev flygtning, har tjent som søfarende i sammenlagt 600 dage inden for de tre år, der ligger nærmest forud for nærværende overenskomsts anvendelse i hans tilfælde, om bord i skibe, der mindst to gange om året anløber havne inden for dette landområde, dog således, at der ved anvendelsen af denne bestemmelse ikke tages hensyn til tjeneste, der er forrettet, medens eller forinden han var bosiddende inden for en anden stats landområde,

eller, hvis der ikke findes nogen sådan kontraherende part,

b) den kontraherende parts landområde, hvor han, siden han blev flygtning, har haft sin seneste lovlige bopæl inden for de tre år, der går nærmest forud for nærværende overenskomsts anvendelse i hans tilfælde, med mindre han i mellemtiden havde taget bopæl inden for en anden stats landområde.

Kapitel III.

Kapitel II.

Kapitel IV.

Kapitel I.

Artikel 3.

En flygtning-sømand, som på den dag, da denne overenskomst træder i kraft,

(i) ikke lovligt opholder sig inden for nogen stats landområde, og som ikke er berettiget til at indrejse til nogen stats landområde for at tage ophold der, bortset fra stater, hvor han med god grund frygter at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, og

(ii) ikke i overensstemmelse med denne overenskomsts artikel 2 anses som lovligt opholdende sig inden for en kontraherende parts landområde,

skal ved anvendelse af konventionens artikel 28 være at anse som lovligt opholdende sig

a) inden for den kontraherende parts landområde, som efter den 31. december 1945 og inden denne overenskomsts ikrafttræden senest har udstedt eller forlænget eller fornyet et for tilbagerejse til dette landområde gyldigt rejsedokument for ham, siden han blev flygtning, hvad enten dokumentet endnu er gyldigt eller ej, eller, hvis der ikke findes nogen sådan kontraherende part,

b) inden for den kontraherende parts landområde, hvor han, siden han blev flygtning, efter den 31. december 1945 og inden denne overenskomsts ikrafttræden senest lovligt har opholdt sig, eller, hvis der ikke findes nogen sådan kontraherende part,

c) inden for den kontraherende parts landområde, under hvis flag han, siden han blev flygtning, efter den 31. december 1945 og inden denne overenskomsts ikrafttræden senest har tjent som søfarende i sammenlagt 600 dage inden for et hvilket som helst tidsrum af tre år om bord i skibe, der mindst to gange om året anløber havne inden for dette landområde.

Artikel 4.

Med mindre andet bestemmes af vedkommende kontraherende part, ophører en flygtning-sømand at være anset som lovligt opholdende sig inden for en kontraherende parts landområde, når han efter den dag, på hvilken han i overensstemmelse med denne overenskomsts artikel 2 eller 3 senest blev berettiget til sådant lovligt ophold,

a) har taget bopæl inden for en anden stats landområde eller

b) inden for et hvilket som helst tidsrum af 6 år efter nævnte dag har tjent sammenlagt 1350 dage om bord i skibe, der fører en enkelt anden stats flag, eller

c) inden for et hvilket som helst tidsrum af tre år efter nævnte dag hverken har tjent sammenlagt mindst 30 dage som søfarende om bord i skibe, der fører den nævnte kontraherende parts flag, og som mindst to gange om året anløber havne inden for dens landområde, eller opholdt sig sammenlagt mindst 10 dage inden for den nævnte parts landområde.

Artikel 5.

For at forbedre det størst mulige antal flygtninge-søfolks stilling skal hver kontraherende part velvilligt overveje muligheden for at udvide de ved nærværende overenskomst hjemlede begunstigelser til flygtninge-søfolk, som ikke opfylder de i overenskomsten fastsatte betingelser for disse begunstigelser.

Artikel 6.

Enhver kontraherende part skal for så vidt angår adgang til dens landområde for opfyldelse af bestående hyrekontrakt eller for landlov tilstå en flygtning-sømand, der er i besiddelse af et af en anden kontraherende part udstedt rejsedokument med gyldighed for tilbagerejse til sidstnævnte kontraherende parts landområde, den samme behandling, som tilstås søfarende, der er i besiddelse af sidstnævnte parts statsborgerret, eller i det mindste en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes udenlandske søfarende i almindelighed.

Artikel 7.

Enhver kontraherende part skal med velvilje behandle en ansøgning om midlertidig adgang til dens landområde, som indgives af en flygtning-sømand, der er i besiddelse af et af en anden kontraherende part udstedt og til tilbagerejse til dens landområde gyldigt rejsedokument, i det øjemed at lette hans bosættelse i et andet land eller af anden gyldig grund.

Artikel 8.

Enhver kontraherende part skal bestræbe sig for at sikre, at enhver flygtning-sømand, som tjener under dens flag og ikke kan opnå et gyldigt rejsedokument, forsynes med identitetspapirer.

Artikel 9.

For så vidt det ligger i de kontraherende parters magt, skal ingen flygtning-sømand tvinges til at forblive om bord i et skib, hvis hans legemlige eller åndelige sundhed derved ville være alvorligt truet.

Artikel 10.

For så vidt det ligger i de kontraherende parters magt, skal ingen flygtning-sømand tvinges til at forblive om bord i et skib, der er bestemt til en havn eller skal sejle gennem farvande, hvor han nærer velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser.

Artikel 11.

Den kontraherende part, inden for hvis landområde en flygtning-sømand lovligt opholder sig eller i henhold til nærværende overenskomst vil være at anse som lovligt opholdende sig ved anvendelse af konventionens artikel 28, skal give ham adgang til sit landområde, når dette begæres af den kontraherende part, inden for hvis landområde sømanden befinder sig.

Artikel 12.

Ingen bestemmelse i nærværende overenskomst skal anses at berøre nogen rettighed eller fordel, tilstået flygtninge-sømænd af en kontraherende part uafhængigt af overenskomsten.

Artikel 13.

1) Enhver kontraherende part kan af tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden betragte sig som frigjort for de den efter nærværende overenskomst påhvilende forpligtelser over for en flygtningsømand. Der skal gives den pågældende flygtning-sømand en efter omstændighederne rimelig frist til at forelægge vedkommende myndighed bevisligheder i retfærdiggørelsesøjemed for at rense sig, med mindre der findes rimelige grunde til at anse den pågældende flygtning-sømand som en fare for opholdslandets sikkerhed.

2) En i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 truffen afgørelse fritager imidlertid ikke den pågældende kontraherende part for dens forpligtelser i henhold til overenskomstens artikel 11, for så vidt angår en flygtning-sømand, til hvem den har udstedt et rejsedokument, med mindre begæringen om adgang til dens landområde fremsættes for denne part af en anden kontraherende part senere end 120 dage efter rejsedokumentets udløb.

Artikel 14.

Enhver tvist mellem de kontraherende parter vedrørende denne overenskomsts fortolkning eller anvendelse, som ikke har kunnet bilægges på anden måde, skal på forlangende af en af parterne i tvisten henvises til Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel 15.

Denne overenskomst skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos kongeriget Nederlandenes regering.

Artikel 16.

Denne overenskomst skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af det ottende ratifikationsinstrument.

Artikel 17.

1) enhver regering, der med hensyn til flygtninge-søfolk påtager sig de af konventionens artikel 28 flydende forpligtelser eller tilsvarende forpligtelser, kan tiltræde nærværende overenskomst.

2) Tiltrædelsesdokumenter skal deponeres hos kongeriget Nederlandenes regering.

3) Denne overenskomst træder i kraft for enhver regering, der tiltræder den, på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af tiltrædelsesdokumentet, dog ikke inden den i artikel 16 fastsatte ikrafttrædelsesdag.

Artikel 18.

1) Enhver regering kan samtidig med ratifikationen eller tiltrædelsen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære, at denne overenskomst skal udvides til at gælde for et eller flere områder, for hvis udenrigske anliggender den er ansvarlig, forudsat at den i forhold til dette eller disse områder har påtaget sig de i artikel 17, stk. 1, omhandlede forpligtelser.

2) En sådan udvidelse skal ske ved en til kongeriget Nederlandenes regering rettet meddelelse.

3) Udvidelsen bliver virksom fra og med den halvfemsindstyvende dag, efter at meddelelsen er modtaget af kongeriget Nederlandenes regering, dog ikke inden den i artikel 16 fastsatte ikrafttrædelsesdag.

Artikel 19.

1) Enhver kontraherende part kan når som helst opsige denne overenskomst ved en til kongeriget Nederlandenes regering rettet meddelelse.

2) Opsigelsen bliver virksom et år efter den dag, på hvilken meddelelsen blev modtaget af kongeriget Nederlandenes regering. I tilfælde af at overenskomsten er blevet opsagt af en kontraherende part, kan en hvilken som helst anden kontraherende part efter at have rådført sig med de øvrige parter opsige overenskomsten med virkning fra samme dag, dog således, at der skal gives mindst 6 måneders varsel.

Artikel 20.

1) Enhver kontraherende part, som har afgivet en meddelelse i medfør af artikel 18, kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en til kongeriget Nederlandenes regering rettet meddelelse erklære, at overenskomsten skal ophøre med at finde anvendelse på det eller de i meddelelsen angivne områder.

2) Overenskomsten skal ophøre at være anvendelig på det pågældende område et år efter den dag, på hvilken meddelelsen blev modtaget af kongeriget Nederlandenes regering.

Artikel 21.

Kongeriget Nederlandenes regering skal underrette de i præamblen nævnte regeringer og alle tiltrædende regeringer om deponeringer og meddelelser i henhold til artiklerne 15, 17, 18, 19 og 20.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget dertil, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Haag den treogtyvende november 1957 i et enkelt eksemplar, hvis engelske og franske tekster skal have samme gyldighed, og som skal forblive deponeret i kongeriget Nederlandenes regerings arkiv, hvilken regering skal tilstille bekræftede genparter heraf til de i præamblen nævnte og til alle tiltrædende regeringer.

For kongeriget Belgiens regering: J. Herment ad referendum, Van der Straten.

For kongeriget Danmarks regering: Knud Larsen.

For Den franske Republiks regering: E. de Beauverger.

For kongeriget Nederlandenes regering: E.O.v. Boetzelaer.

For kongeriget Norges regering: Andreas Irgens.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: W. Lyon.

For kongeriget Sveriges regering: Sven Dahlman.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering: H. Muhlemfeld.

Den i overenskomstens artikel 15 forudsete deponering af ratifikationsinstrumenterne hos kongeriget Nederlandenes regering har fundet sted, hvorefter overenskomsten i henhold til artikel 16 er trådt i kraft den 27. december 1961.

Udenrigsministeriet, den 17. september 1963.

Per Hækkerup.

Kapitel I. Artikel 1.

Kapitel II. Artikel 2.

Kapitel III. Artikel 6.

Kapitel IV. Artikel 14.

Bekendtgørelse af overenskomst angående flygtninge-søfolk undertegnet i Haag den 23. november 1957. (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 29. juli 1959 har Danmark ratificeret den i Haag den 23. november 1957 undertegnede overenskomst angående flygtninge-søfolk.

Overenskomstens ordlyd er som følger

OVERENSKOMST angående flygtninge-søfolk

Præambel.

Regeringerne i kongeriget Belgien, kongeriget Danmark, Den franske Republik, kongeriget Nederlandene, kongeriget Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, kongeriget Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland er

i betragtning af. at disse stater har tiltrådt konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, og

i ønsket om at gøre yderligere fremskridt henimod en løsning af spørgsmålet om flygtninge-søfolk i overensstemmelse med ånden i ovennævnte konventions artikel 11, og om at opretholde samarbejdet med De forenede Nationers højkommissær for flygtninge under dennes udførelse af sine opgaver, hvorved de særligt er opmærksomme på ovennævnte konventions artikel 35,

blevet enige om følgende