Legislator Case Law & Legislation
L19630003264 DK

Bekendtgørelse af aftale om oprettelse af en fælles nordisk hygiejnehøjskole.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1963 32 Valid

Bekendtgørelse af aftale om oprettelse af en fælles nordisk hygiejnehøjskole.

I henhold til kgl. resolution af 16. august 1962 undertegnede den danske ambassadør i Stockholm uden ratifikationsforbehold den 24. august 1962 en aftale om oprettelse af en fælles nordisk institution for undervisning i sundhedspleje og offentlig hygiejne.

Aftalens tekst lyder som følger

Regeringen i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som har til hensigt i fællesskab at oprette en »nordisk hælsovårdshøgskola« (institution for undervisning i sundhedspleje og offentlig hygiejne) er enedes om følgende aftale

Almindelige bestemmelser.

Art. 1

»Den nordiska hælsovårdshøgskolan« (i det følgende kaldet institutionen) har til hovedformål at give videre uddannelse indenfor den almindelige sundheds- og sygepleje til læger, ingeniører og andet personel fra de nordiske lande.

Art. 2

Institutionen har sæde i Gøteborg.

Art. 3

Udgifterne til institutionens virksomhed dækkes ved statsbidrag fra de deltagende stater og fordeles mellem disse i henhold til reglerne i Art. 14.

Art. 4

Sverige forpligter sig til at sørge for, at fornøden lokalitet stilles til rådighed for institutionens virksomhed.

Organisation.

Art. 5

Ledelsen af institutionen udøves af en bestyrer, som består af et medlem fra hver deltagende stat samt en suppleant for denne.

Medlemmet og suppleanten udpeges for højst tre år ad gangen af den pågældende stats regering.

Bestyrelsen vælger selv af sin midte formand og næstformand.

Art. 6

Bestyrelsens møder afholdes i Gøteborg, for så vidt bestyrelsen ikke i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.

Over bestyrelsesmøderne skal der føres protokol, som godkendes senest ved det næste møde.

Efter anmodning af et af medlemmerne skal der senest inden højst to måneder efter anmodningens fremsættelse afholdes møde i bestyrelsen.

Mødeindkaldelse skal udsendes senest tre uger før mødet og indeholde forslag til dagsorden for mødet.

Art. 7

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når fire medlemmer deltager i afgørelsen.

Beslutningen træffes ved almindeligt stemmeflertal; dog at formandens stemme er afgørende, hvis stemmerne står lige.

Et medlem har ret til at få afvigende mening protokolleret.

Art. 8

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg med særlige opgaver.

Det påhviler bestyrelsen at fastlægge arbejdsprogram.

Art. 9

Institutionen ledes af en forstander med professors stilling.

Det personale, der i øvrigt er påkrævet for institutionens virksomhed, ansættes under hensyn til behov og økonomi.

Om ansættelse og kvalifikationer.

Art. 10

Forstander og øvrigt personale ansættes af bestyrelsen for et tidsrum af højst seks år med mulighed for forlænget ansættelse i yderligere en periode ad gangen.

Art. 11

Inden forstanderen udnævnes, skal det medicinske fakultet i Gøteborg, efter at have hørt særligt sagkyndige, afgive erklæring om ansøgerens videnskabelige kvalifikationer. De sagkyndige skal om muligt repræsentere forskellige nordiske stater.

Art. 12

For at være kvalificeret til stillingen som forstander kræves dokumenteret videnskabelig kompetence samt evne til at give og organisere undervisning af den art, som institutionen tilstræber at give.

Regnskab m.v.

Art. 13

Regnskabsåret er 1. juli - 30. juni.

Forslag til budget for et følgende regnskabsår skal senest den 1. september hvert år af bestyrelsen tilstilles regeringen i de respektive stater.

Den svenske regering samordner budgetarbejdet.

Art. 14

Ved aftalens undgåelse oprettes en driftsfond på 500.000 svenske kroner, som indbetales til bestyrelsen med 125.000 svenske kroner for hver deltagende stat. Af denne fond afholdes samtlige udgifter ved institutionens virksomhed i det regnskabsår, som følger efter aftalens indgåelse.

Efter afslutningen af hvert regnskabsår indbetaler staterne et beløb svarende til udgifterne i regnskabsåret, således at driftsfonden ved hvert regnskabsårs begyndelse udgør 500.000 svenske kroner.

De faste udgifter ved institutionens virksomhed - hvorved forstås lejeudgifter og administrationsomkostninger, lønninger, pensionsbidrag og andre socialforsikringsafgifter for det fast ansatte personale samt udgifterne til anskaffelse af udstyr - fordeles for hvert regnskabsår med en fjerdedel på hver deltagende stat. De øvrige udgifter fordeles efter de udnyttede elevpladser, og hver deltagende stat betaler omkostningerne for de af den pågældende stat udnyttede elevpladser.

Hver stat har adgang til en fjerdedel af elevpladserne i hvert enkelt kursus. Såfremt en deltagende stat ikke udnytter sine elevpladser i hvert enkelt kursus, kan de andre stater overtage de ledige pladser.

Det påhviler bestyrelsen at sørge for, at ledige elevpladser kommer de pågældende stater ligeligt tilgode.

Art. 15

Bestyrelsen fører regnskab over indtægter og udgifter for institutionens virksomhed.

Udbetaling af penge må ikke ske uden at være attesteret af den, der af bestyrelsen er bemyndiget hertil.

Bestyrelsens formand underskriver på institutionens vegne.

Art. 16

Den svenske regering udpeger til revision af regnskaberne en revisor, som er autoriseret i Sverige, eller som har statsansættelse som revisor dersteds. Svenska riksrevisionsverket skal tillige være berettiget til at iværksætte revision af institutionens regnskab.

Det påhviler bestyrelsen at give revisor alle fornødne oplysninger og al den bistand, som er påkrævet for revisionens udførelse.

En af bestyrelsens formand underskrevne oversigt over årets regnskab, forsynet med påtegning om udført revision, skal tilligemed en af bestyrelsen udarbejdet årsberetning tilstilles regeringen i de deltagende stater senest seks måneder efter regnskabsårets udløb.

Årsberetning og regnskaber tilstilles Nordisk Råd gennem den svenske regering.

Art. 17

Ved virksomhedens ophør skal, dersom midlerne ikke er tilstrækkelige til at bestride de virksomheden påhvilende forpligtelser, underskuddet dækkes af de deltagende stater efter det i Art. 14 angivne fordelingsprincip. Et eventuelt overskud fordeles efter samme princip. Institutionens bibliotek og arkiv skal tilfalde det medicinske fakultet i Gøteborg.

Art. 18

Denne aftale gælder for et tidsrum af seks år fra og med 1. juli 1962.

Såfremt aftalen ikke opsiges senest et år før aftaleperiodens udløb, vil aftalen være at anse som forlænget for yderligere en 6-års periode.

Opsigelse skal ske ved skriftlig meddelelse til den svenske regering, som straks skal underrette de øvrige deltagende stater herom samt om datoen for meddelelsens modtagelse.

Art. 19

Island kan efter forhandlinger tilslutte sig nærværende aftale og efter aftale med bestyrelsen sende elever til institutionen.

Til bekræftelse heraf har de respektive staters befuldmægtigede repræsentanter underskrevet denne aftale, som fremlagdes til underskrift i Stockholm den 26. juni 1962 på det danske, finske, norske og svenske sprog, hvilke tekster alle skal have lige gyldighed i eet eksemplar, som skal deponeres hos den svenske regering. Bekræftede afskrifter skal af den svenske regering tilstilles regeringen i de øvrige deltagende stater.

Anthon Vestbirk.

Aftale, som undertegnedes af Finland, Norge og Sverige den 26. juni

1962 og af Danmark den 24. august 1962, trådte i henhold til dens

Art. 18 i kraft den 1. juli 1962.

Udenrigsministeriet, den 7. september 1963.

Per Hækkerup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →