Bekendtgørelse af europæisk overenskomst om udveksling af reagenser til blodtypebestemmelse. (* 1)

Artikel 1.

Med henblik på anvendelsen af nærværende overenskomst betegner udtrykkene »reagenser til blodtypebestemmelse« reagenser af menneskelig, animalsk, vegetabilsk eller anden oprindelse til blodtypebestemmelse og opdagelse af bloduforligelighed.

Hver kontraherende part kan ved undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til nærværende overenskomst gennem erklæring ti Europarådets generalsekretær begrænse nærværende overenskomsts anvendelse til reagenser til bestemmelse af blodtyper af menneskelig oprindelse. Denne erklæring kan til enhver tid trækkes tilbage ved notifikation til Europarådets generalsekretær.

Artikel 2.

Såfremt de kontraherende parter parter har de for deres eget behov nødvendige lagre, forpligter de sig til at sætte reagenser til blodtypebestemmelse til disposition for andre kontraherende parter, der måtte have omgående behov herfor, uden andet vederlag end, hvad der er nødvendigt til dækning af udgifter ved indsamling, fremstilling og transport af disse stoffer, og betaling af eventuelle udgifter ved deres indkøb.

Artikel 3.

Reagenser til blodtypebestemmelse stilles til de andre kontraherende parters disposition på betingelse af, at de ikke giver anledning til nogen fortjeneste, at de udelukkende anvendes i medicinsk øjemed og at de kun udleveres til de af de interesserede regeringer udpegede institutioner.

Artikel 4.

De kontraherende parter indestår for overholdelsen af bestemmelserne, således som de er defineret i protokollen til nærværende overenskomst.

De skal endvidere henholde sig til de af dem tiltrådte regler med hensyn til international standardisering på dette område.

Enhver forsendelse af reagenser til blodtypebestemmelse skal være ledsaget af en erklæring, der bekræfter, at de er fremstillet i overensstemmelse med protokollens specifikationer. Erklæringen skal udfærdiges på grundlag af den i bilag til protokollen anførte model.

Protokollen og dens bilag udgør et administrativt arrangement og kan ændres eller udvides af regeringerne i de lande, der er parter i nærværende overenskomst.

Artikel 5.

De kontraherende parter skal træffe alle nødvendige forholdsregler for at reagenser til blodtypebestemmelse, der er stillet til deres disposition af de andre parter, fritages for indførelsesafgifter.

De skal endvidere træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre disse stoffer omgående levering ad den mest direkte vej til de i nærværende overenskomsts artikel 3 omtalte modtagere.

Artikel 6.

De kontraherende parter skal gennem Europarådets generalsekretær sende hverandre en liste over de institutioner, der har beføjelse til at udstede den i nærværende overenskomsts artikel 4 omtalte erklæring.

De skal ligeledes fremsende en liste over de institutioner, der har beføjelse til at fordele indførte reagenser til blodtypebestemmelse. Disse institutioner skal så vidt muligt være dem der er nævnt i artikel 6 i den europæiske overenskomst om udveksling af terapeutiske stoffer af menneskelig oprindelse.

Artikel 7.

Nærværende overenskomst er åben for undertegnelse af Europarådets medlemmer der kan blive deltagere ved

(a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation eller godkendelse, eller

(b) undertegnelse med forbehold af ratifikation eller godkendelse efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.

Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 8.

Nærværende overenskomst træder i kraft en måned efter den dato, på hvilken tre medlemmer af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 har undertegnet overenskomsten uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller har ratificeret eller godkendt den.

For ethvert medlem, der senere undertegner den uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller ratificerer eller godkender den, træder overenskomsten i kraft en måned efter datoen for undertegnelsen eller deponeringen af ratifikations- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 9.

Efter at nærværende overenskomst er trådt i kraft, kan Europarådets ministerudvalg opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Rådet, til at tiltræde overenskomsten. Tiltrædelsen får gyldighed en måned efter datoen for tiltrædelsesinstrumentets deponering hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 10.

Europarådets generalsekretær meddeler medlemslandene og de stater der tiltræder overenskomsten

(a) datoen for nærværende overenskomsts ikrafttræden og navnene på de medlemmer, der har undertegnet den uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller som har ratificeret eller godkendt den;

(b) deponering af ethvert tiltrædelsesinstrument foretaget i medfør af bestemmelserne i artikel 9;

(c) enhver erklæring eller notifikation modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 1, stk. 2;

(d) enhver meddelelse modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 11 og datoen for dens ikrafttræden;

(e) enhver i henhold til artikel 4, stk. 4, foretagen ændring i protokollen og i dens bilag.

Artikel 11.

Nærværende overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid.

Enhver kontraherende part kan med et års varsel bringe anvendelsen af nærværende overenskomst til ophør for sit vedkommende ved meddelelse til Europarådets generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer undertegnet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Strasbourg den 14. maj 1962 på fransk og engelsk, begge tekster af samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Generalsekretæren skal fremsende bekræftede kopier til hver af de regeringer der undertegner eller tiltræder overenskomsten.

For Kongeriget Belgiens regering

under forbehold af ratifikation eller

godkendelse: P.H. Spaak.

For Den cyrpiotiske Republiks regering

For Kongeriget Danmarks regering

For Den franske Republiks regering

Ved undertegnelsen erklærer Den franske Republiks regering, at den i henhold til artikel 1 begrænser overenskomstens anvendelse til reagenser til bestemmelse af blodtyper af menneskelig oprindelse

under forbehold af ratifikation eller godkendelse: G. Gorse.

For Kongeriget Grækenlands regering

under forbehold af ratifikation eller

godkendelse: N. Cambalouris.

For Irlands regering

For Den islandske Republiks regering

For Den italienske Republiks regering

under forbehold af ratifikation eller

godkendelse: Attlio Piccioni.

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

under forbehold af ratifikation eller

godkendelse: Pierre Wurth.

For Kongeriget Nederlandenes regering

For Kongeriget Norges regering

Einar Lochen.

For Kongeriget Sveriges regering

Gunnar Lange.

For Den tyrkiske Republiks regering

under forbehold af ratifikation eller

godkendelse: Zeki Kuneralp.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

under forbehold af ratifikation eller

godkendelse

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

For Den østrigske Republiks regering

I henhold til konventionens artikel 8 er denne trådt i kraft den 14. oktober 1962, en måned efter at Danmark som det tredje land havde undertegnet den uden ratifikationsforbehold.

Konventionen er herefter i kraft i forholdet mellem Danmark, Norge og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 12. august 1963.

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse af europæisk overenskomst om udveksling af reagenser til blodtypebestemmelse. (* 1)

Danmarks faste repræsentant ved Europarådet har den 13. september 1962 i henhold til kgl. resolution af 27. august 1962 uden ratifikationsforbehold undertegnet den under Europarådets auspicier udarbejdede europæiske overenskomst om udveksling af reagenser til blodtypebestemmelse.

Overenskomstens ordlyd er som følger

EUROPÆISK OVERENSKOMST

om udveksling af reagenser til blodtypebestemmelse.

Undertegnede regeringer der er medlemmer af Europarådet er, i betragtning af, at reagenser til blodtypebestemmelse kun er til stede i begrænset omfang;

i betragtning af at det er højest ønskeligt, at medlemslandene i en europæisk solidaritetsånd yder hinanden gensidig bistand med hensyn til levering af disse reagenser til blodtypebestemmelse såfremt der skulle opstå et behov herfor;

i betragtning af at gensidig bistand kun er mulig, dersom disse reagensers egenskaber og anvendelse er underkastet de af medlemslandene i fællesskab fastsatte regler, og hvis deres indførsel nyder de nødvendige lettelser og fritagelser,

blevet enige om følgende