Bekendtgørelse af europæisk overenskomst om gensidig bistand med hensyn til lægelig specialistbehandling og klimatkur. (* 1)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Artikel 1.
Bestemmelserne i nærværende overenskomst finder anvendelse på personer, der er bosiddende på en af de kontraherende parters område og som han få tvungne eller frivillige lægelige ydelser
(a) under generelle eller specielle, betalende eller ikke betalende sygekasseordninger, herunder særlige ordninger for tjenestemænd eller ligestillede og ordninger baseret på arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til lægehjælp; eller
(b) socialforsorgsordninger eller
(c) ordninger vedrørende ydelser til fordel for ofrene for krig eller krigsfølger.
Artikel 2.
Enhver af de kontraherende parter skal bestræbe sig på at skaffe enhver af de i artikel 1 nævnte personer adgang til de institutioner for behandling og pleje eller de kursteder som på dens område kan yde den foreskrevne behandling, vedkommende har brug for, men som ikke kan stilles til disposition på den kontraherende parts område, hvor den pågældende opholder sig, i henhold til en erklæring afgivet af lægen for den institution, vedkommende hører under.
Artikel 3.
1. Enhver kontraherende part udpeger den eller de myndigheder, som på dens område skal sørge for gennemførelsen af nærværende overenskomsts bestemmelser.
2. Enhver kompetent myndighed kan i påkommende tilfælde med en eller flere af de andre kontraherende parters myndighed indgå administrative aftaler, der fastsætter reglerne for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst.
3. Enhver kontraherende part meddeler Europarådets generalsekretær navn og adresse på den eller de af den udpegede kompetente myndighed. Generalsekretæren videregive disse oplysninger til de andre medlemmer af Europarådet og til regeringen i enhver stat, der har tiltrådt nærværende overenskomst.
Artikel 4.
1. Enhver kompetent myndighed kan med henblik på udførelse af reglerne for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst udpege et eller flere organer, som skal sørge for forbindelse med det eller de organer, der er udpeget af de andre kontraherende parters kompetente myndighed.
2. To eller flere kontraherende parters forbindelsesorganer kan træffe aftale om udarbejdelse af standardformularer til brug ved udfyldelsen af diverse for udførelsen af nærværende overenskomsts bestemmelser nødvendige formaliteter.
3. Enhver kompetent myndighed skal meddele de andre kontraherende parters kompetente myndigheder navn og adresse på den eller de forbindelsesorganer, den har udpeget i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel.
4. Hvis den eller de kompetente myndigheder hos en af de kontraherende parter ikke udpeger det i nærværende artikels stk. 1 nævnte forbindelsesorgan, skal de funktioner, der tilkommer forbindelsesorganerne i henhold til artikel 4, stk. 2 og artikel 5-7 i nærværende overenskomst, overtages af den eller de kompetente myndigheder.
Artikel 5.
Anmodninger om adgang til den i artikel 2 nævnte lægebehandling skal forelægges af det forbindelsesorgan, den i artikel 1 nævnte person hører under; dette organ har i hvert tilfælde kontrol og bedømmelse. Godkendelsen af vedkommende persons anmodning er afhængig af forbindelsesorganet i det land, hvor behandlingsstedet findes; efter anmodning fra det forbindelsesorgan, vedkommende hører under, skal organet i det land, hvor behandlingsstedet findes fremsende nødvendige oplysninger om de formodede udgifter i henhold til bestemmelsen i artikel 6, st. 2, 2. afsnit. Hvert til fælde kan gøres til genstand for særlige, efter aftale mellem forbindelsesorganerne, fastsatte bestemmelser.
Artikel 6.
1. Alle udgifter i anledning af den i artikel 2 omtalte lægebehandling, herunder rejseudgifter - samt når det organ, under hvilket vedkommende hører, givet tilladelse, eller i hastende tilfælde de udgifter, der stammer fra sygdom eller ulykkestilfælde eller andet behov for lægehjælp opstået under ovennævnte behandling eller den i denne anledning foretagne rejse - refunderes eller betales af nævnte organ efter reglerne i følgende stykke i nærværende artikel.
2. I den udstrækning, de af nævnte organ anvendte regler tillader det, refunderes rejseudgifterne direkte til vedkommende af dette organ.
Andre udgifter til institutioner for behandling og pleje, kursteder eller læger, der har ydet hjælp, eller til institutioner eller personer, der har ret til betaling i anledning af lægehjælp, betales fuldt ud af dette organ gennem de interesserede forbindelsesorganer.
3. To eller flere kontraherende parters forbindelsesorganer kan efter fastsætte regler for beregningen af de beløb, der skal udbetales i overensstemmelse med bestemmelsen i 2. afsnit af foregående stykke. Højere takster end de, der finder anvendelse på personer, som hører under det kompetente organ på behandlingsstedet, og som svarer til det organ vedkommende hører under, kan ikke komme i betragtning; dog kan de interesserede forbindelsesorganer efter fælles aftale træffe bestemmelse om undtagelser fra dette princip, når særlige grunde taler derfor.
4. Hvis der er grund dertil, lader det organ, vedkommende hører under, sig refundere den del af udgifterne, der i henhold til den for nævnte organ gældende nationale lovgivning påhviler den, der modtager behandling.
Artikel 7.
De ydelser en under artikel 1 nævnt person har ret til for sig selv eller for medlemmer af sin familie i henhold til bestemmelserne i lovgivningen hos den kontraherende part, på hvis område vedkommende opholder sig, erlægges fortsat. Pengeydelser, som vedkommende selv har ret til, kan udbetales gennem forbindelsesorganerne i overensstemmelse med de af dem i fællesskab fastsatte regler.
Artikel 8.
Bestemmelserne i nærværende overenskomst griber ikke ind i bestemmelserne i nationale lovgivninger, traktater, bilaterale eller multilaterale overenskomster eller aftaler, eller Det europæiske økonomiske Fællesskabs regler, der er eller træder i kraft og i henhold til hvilke en mere begunstiget behandling skulle ydes de i artikel 1 omhandlede personer.
Artikel 9.
Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af nærværende overenskomst eller ved deponeringen af dens ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den udelukker personer, der opholder sig på dens område og som kan yde de i artikel 1 omhandlede lægelige ydelser, fra at drage fordel af bestemmelserne i nærværende overenskomst.
Artikel 10.
Nærværende overenskomst er åben for undertegnelse af Europarådets medlemmer, der kan blive deltagere ved
(a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation eller godkendelse, eller
(b) undertegnelse med forbehold af ratifikation eller godkendelse efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.
Ratifikations-eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 11.
Nærværende overenskomst træder i kraft en måned efter datoen, på hvilken tre medlemmer af Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10 har undertegnet overenskomsten uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller har ratificeret eller godkendt den.
For ethvert medlem, der senere undertegner den uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller ratificerer eller godkender den, træder overenskomsten i kraft en måned efter datoen for undertegnelsen eller deponeringen af ratifikations- eller godkendelsesinstrumentet.
Artikel 12.
Efter at nærværende overenskomst er trådt i kraft kan Europarådets ministerudvalg opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Rådet, til at tiltræde overenskomsten.
Tiltrædelsen får gyldighed en måned efter datoen for tiltrædelsesinstrumentets deponering hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 13.
Europarådets generalsekretær meddeler medlemslandene og regeringerne i enhver tiltrædende stat
(a) datoen for nærværende overenskomsts ikrafttræden og navnene på de medlemmer, der har undertegnet den uden forbehold af ratifikation eller godkendelse eller som har ratificeret eller godkendt den;
(b) deponering af ethvert tiltrædelsesinstrument foretaget i medfør af bestemmelserne i artikel 12;
(c) enhver erklæring modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 9;
(d) enhver meddelelse modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 14 og datoen for dens ikrafttræden.
Artikel 14.
Nærværende overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid. Enhver kontraherende part kan med et års varsel bringe anvendelsen af nærværende overenskomst til ophør for sit vedkommende ved meddelelse til Europarådets generalsekretær.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer undertegnet nærværende overenskomst.
Udfærdiget i Strasbourg den 14. maj 1962 på fransk og engelsk, begge tekster af samme gyldighed i et eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Generalsekretæren skal fremsende bekræftende kopier til hver af de regeringer, der undertegner eller tiltræder overenskomsten.
For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering
Ved undertegnelsen erklærer Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering, at den i overensstemmelse med nærværende overenskomsts artikel 9 udelukker alle de på dens område bosiddende personer, som kan nyde godt af de i artikel 1 omhandlede lægelige ydelser fra at drage fordel af overenskomstens bestemmelser
John Peck.
For Kongeriget Sveriges regering
Ved undertegnelsen erklærer den svenske regering under henvisning til artikel 9: Personer, der er medlemmer af svenske sygekasser, er udelukket fra at nyde godt af nærværende overenskomsts bestemmelser
Gunnar Lange.
For Den tyrkiske Republiks regering
under forbehold af ratifikation eller godkendelse: Zeki Kunderalp.
For Forbundsrepublikken Tysklands regering
under forbehold af ratifikation eller godkendelse
For Den østriske Republiks regering
------------------------------------------------------
Ved undertegnelsen blev der i henhold til overenskomstens artikel 9 taget forbehold, hvorved alle på dansk område bosiddende personer, som kan nyde godt af de i overenskomstens artikel 1 omhandlede lægelige ydelser, udelukkes fra at drage fordel af overenskomstens bestemmelser.
I henhold til overenskomstens artikel 11 trådte den i kraft for Danmarks vedkommende den 14. oktober 1962. Den er endvidere i kraft i forholdet mellem Irlands, Norge, Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udenrigsministeriet, den 12. august 1963.
Per Hækkerup.
Bekendtgørelse af europæisk overenskomst om gensidig bistand med hensyn til lægelig specialistbehandling og klimatkur. (* 1)
Danmarks faste repræsentant ved Europarådet har den 13. september 1962 i henhold til kgl. resolution af 27. august 1962 uden ratifikationsforbehold undertegnet den under Europarådets auspicier udarbejdede europæiske overenskomst om gensidig bistand med hensyn til lægelig specialistbehandling og klimatkur.
Overenskomstens ordlyd er som følger
EUROPÆISK OVERENSKOMST
om gensidig bistand med hensyn til lægelig specialistbehandling og klimatkur.
Undertegnede regeringer, der er medlemmer af Europarådet, er, i betragtning af, af Europarådets mål er at tilvejebringe en større samhørighed mellem deres medlemmer, og at dette mål blandt andet kan nås ved vedtagelse af foranstaltninger om gensidig bistand i lægelig henseende;
ud fra ønsket om at sætte specialistbehandling og klimatkur, der findes i andre lande, til disposition for personer, der er nydende medlemmer af en sygekasse, men ikke i deres opholdsland kan få passende behandling;
i betragtning af, at denne gensidige bistand vil bidrage til styrkelsen af europæisk solidaritet og forståelse;
blevet enige om fælgende