Bekendtgørelse af nordisk konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag.

Artikel 1

Retskraftig dom, administrativ beslutning eller skriftlig vedtagelse, hvorefter det i en af de kontraherende stater påhviler en person at udrede underholdsbidrag til ægtefælle, tidligere ægtefælle, ægtebarn, stedbarn, adoptivbarn, barn uden for ægteskab eller et sådant barns moder, og som kan fuldbyrdes i denne stat, skal på begæring umiddelbart fuldbyrdes i enhver af de andre stater. Det samme gælder en endnu ikke retskraftig dom og en af retten, dommeren eller overeksekutor afgivet kendelse eller beslutning, såfremt dommen, kendelsen eller beslutningen kan fuldbyrdes efter reglerne om retskraftige domme.

Fuldbyrdelse kan dog ikke kræves i strid med dom, kendelse eller beslutning, som i den stat, hvor fuldbyrdelse søges, har fastsat bidraget til et lavere beløb eller afgjort, at underholdspligt ikke foreligger.

Artikel 2

Begæring om fuldbyrdelse indgives til myndighederne i den af de kontraherende stater, hvor den bidragsberettigede opholder sig, eller i den stat, hvor dommen, kendelsen eller beslutningen er afsagt, eller den skriftlige vedtagelse er indgået.

Skal fuldbyrdelsen ske i en anden af de kontraherende stater end den, hvor begæring er fremsat i henhold til stk. 1, oversendes begæringen til førstnævnte stat. I så fald oversendes og modtages begæringen

i D a n m a r k af overøvrigheden (i København overpræsidenten og ellers vedkommende amtmand) eller, såfremt det ikke vides, hvilken overøvrighed der er kompetent, af justitsministeriet;

i F i n l a n d af vedkommende lensstyrelse, eller, såfremt det ikke vides, hvilken lensstyrelse der er kompetent, af udenrigsministeriet;

i I s l a n d af justitsministeriet;

i N o r g e af vedkommende fylkesmand, eller, såfremt det ikke vides, hvilken fylkesmand der er kompetent, af socialdepartementet, når sagen angår bidrag til børn uden for ægteskab eller et sådant barns moder, og ellers af justitsdepartementet;

i S v e r i g e af vedkommende lensstyrelse, eller, såfremt det ikke vides, hvilken lensstyrelse der er kompetent, af udenrigsdepartementets retsafdeling.

Begæring om inddrivelse i en af de andre stater af bidrag, som en myndighed har udbetalt forskudsvis, kan af denne myndighed rettes direkte til de i stk. 2 nævnte myndigheder i den stat, hvor inddrivelsen skal ske.

Skriftstykker, som er affattet på finsk eller islandsk, skal være ledsaget af bekræftet oversættelse i fornøden udstrækning til dansk, norsk eller svensk.

Artikel 3

Den myndighed, som skal iværksætte inddrivelsen, kan, såfremt det anses for påkrævet, forlange attesteret, at dokumentet opfylder de i art. 1, stk. 1, fastsatte vilkår for fuldbyrdelse. Attestationen meddeles af en af de i art. 2, stk. 2, nævnte myndigheder i den stat, hvor dokumentet er udfærdiget.

Er bidraget ikke i dokumentet fastsat til et bestemt beløb, eller begæres der inddrevet et højere beløb end fastsat i dokumentet, kan bidragets størrelse kræves attesteret på samme måde.

Artikel 4.

Fuldbyrdelsen iværksættes i hver stat efter den der gældende lov.

Fuldbyrdelsen foregår uden udgift for den bidragsberettigede, medmindre den iværksættes efter reglerne om tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom.

De indkomne beløb oversendes til den, som har begæret fuldbyrdelsen, eller til den, som denne bestemmer.

Artikel 5.

Bestemmelserne om underholdsbidrag omfatter også bidrag til udgifter ved barselfærd samt til udgifter ved et barns yderligere uddannelse eller ved dets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.

Artikel 6

Erstatning for sagsomkostninger, som er pålagt skyldneren i anledning af afgørelsen om bidragspligt, kan inddrives efter reglerne i denne konvention.

Artikel 7

Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal deponeres i det norske udenrigsdepartement så snart ske kan.

Konventionen træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, som følger efter deponeringen af ratifikationsdokumenterne. Ved konventionens ikrafttræden borgfalder konventionen af 10. februar 1931 mellem de kontraherende stater angående inddrivelse af underholdsbidrag, således som denne konvention er ændret ved den 1. april 1953 indgåede overenskomst.

Enhver af staterne kan i forhold til enhver af de øvrige opsige konventionen med en frist af seks måneder til ophør en 1. januar eller en 1. juli.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende konvention og forsynet med deres segl.

Udfærdiget i Oslo i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, og for det svenske sprogs vedkommende i to tekster, en for Finland og en for Sverige.

Oslo, den 23. marts 1962.

(sign.) Alex Mørch

De kontraherende staters ratifikationsdokumenter er blevet deponeret i det norske udenrigsministerium, for Danmarks vedkommende den 29. januar 1963, og konventionen træder derefter i medfør af dens artikel 7, stk. 2 i kraft den 1. juli 1963.

Samtidig bortfalder den nordiske konvention om samme emne af 10. februar 1931, som ændret ved overenskomst af 1. april 1953, jfr. bekendtgørelse nr. 4 af 1. februar 1954, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 29. juli 1963.

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse af nordisk konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag.

Bekendtgørelse af nordisk konvention af 23. marts 1962 om

inddrivelse af underholdsbidrag.

Ved kgl. resolution af 23. januar 1963 har Danmark ratificeret den i Oslo den 23. marts 1962 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag.

Konventionen har følgende ordlyd

Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

inddrivelse af underholdsbidrag

Ingen