DK
Bekendtgørelse af Konsularkonvention af 27. juni 1962 med Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Table of Provisions (59)
Statutory Text (59 Articles)
Artikel 1.
Denne konventions anvendelsesområde er
1. for så vidt angår Hans Majestæt Kongen af Danmark: Kongeriget Danmark;
2. for så vidt angår Hendes Britiske Majestæt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og samtlige territorier for hvis mellemfolkelige forbindelse Hendes Majestæts regering i Det Forenede Kongerige er ansvarlig.
Artikel 2.
I denne konvention betyder
1. udsenderstaten' efter sammenhængen den Høje Kontraherende Part, som har udnævnt en konsularembedsmand, eller samtlige denne parts territorier, på hvilke konventionen finder anvendelse;
2. modtagerstaten' efter sammenhængen den Høje Kontraherende Part, inden for hvis territorier en konsularembedsmand udøver sine embedsmandsfunktioner, eller samtlige denne parts territorier, på hvilke konventionen finder anvendelse;
3. territorium' enhver del af modtagerstatens områder, inden for hvilken en konsularembedsmands distrikt helt eller delvist er beliggende, og som i overensstemmelse med bestemmelserne i art. 37 er anmeldt som udgørende en territorial enhed i henseende til samtlige eller visse af konventionens artikler;
4. statsborgere'
a) i forhold til Hans Majestæt Kongen af Danmark: alle danske statsborgere, samt hvor sammenhængen gør det muligt alle juridiske personer, som på behørig vis er stiftet i henhold til dansk lov;
b) i forhold til Hendes Britiske Majestæt: alle britiske undersåtter og personer under britisk beskyttelse, der er anført i det til denne konvention hørende tillæg, samt hvor sammenhængen gør det muligt tillige alle juridiske personer, som på behørig vis er stiftet i henhold til gældende lov i ethvert af de territorier, på hvilke konventionen finder anvendelse ifølge artikel 1, stk. 2;
5. skib' i konventionens kapitel VII: ethvert skib eller fartøj, som er indregistreret i en havn inden for et hvilket som helst af vedkommende Høje Kontraherende Parts territorier, på hvilke konventionen finder anvendelse, samt for så vidt angår konventionens øvrige kapitler, ethvert skib eller fartøj (dog ikke orlogsfartøjer) hvad enten dette er således indregistreret eller ikke;
6. konsularembedsmand': enhver person, som er i besiddelse af et fra vedkommende territoriums kompetente myndigheder hidrørende gyldigt eksekvatur eller anden anerkendelse (herunder en foreløbig anerkendelse) til på udsenderstatens vegne at optræde i denne egenskab. En konsularembedsmand kan være en udsendt embedsmand ( consul missus ) eller en honorær embedsmand ( consul electus );
7. konsulatsfunktionær': enhver person, som ikke er konsularembedsmand, og som er ansat på et konsulat til at udføre konsulatsarbejde for udsenderstaten, forudsat at hans navn i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konventions artikel 5 er meddelt territoriets kompetente myndigheder, og endvidere forudsat at vedkommende myndigheder ikke har nægtet at anerkende eller at vedblive at anerkende ham. Betegnelsen omfatter dog ikke chauffører eller personer, der udelukkende er beskæftiget ved husligt arbejde i konsulatets lokaler eller ved vedligeholdelsen af disse;
8. konsulatslokale': enhver bygning eller del deraf, som udelukkende benyttes til en konsularembedsmands embedsforretninger;
9. grov forbrydelse' i artikel 13 og artikel 27, stk. 2,
a) for så vidt angår Kongeriget Danmark: en lovovertrædelse, for hvilken der vil kunne idømmes straf af fængsel i fire år eller en strengere straf; og
b) for så vidt angår ethvert af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede territorier; en lovovertrædelse, for hvilken der vil kunne idømmes straf af fængsel i fem år eller en strengere straf.
Kapitel III.
Rettigheder og immuniteter.
Kapitel II.
Udnævnelser og distrikter.
Kapitel IV.
Økonomiske privilegier.
Kapitel IX.
Afsluttende bestemmelser.
Kapitel I.
Anvendelsesområde og definitioner.
Kapitel VIII.
Almindelige bestemmelser.
Kapitel VII.
Søfart.
Kapitel VI.
Dødsboer og deres behandling.
Kapitel V.
Almindelige konsulære funktioner.
Artikel 3.
1. Udsenderstaten kan oprette og opretholde konsulater inden for modtagerstatens territorier på ethvert sted, hvor en tredje stat har et konsulat, samt på ethvert andet sted, hvor modtagerstaten samtykker i, at der oprettes et konsulat. Det tilkommer udsenderstaten at bestemme, om en konsulær repræsentation skal være et generalkonsulat, konsulat, vicekonsulat eller konsularagentur.
2. Udsenderstaten skal holde modtagerstaten underrettet om grænserne for hvert af sine konsulaters distrikter og kan med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 3 fastsætte disse grænser efter eget skøn.
3. Modtagerstaten skal være berettiget til at modsætte sig, at et konsulatdistrikt bringes til at omfatte
a) områder, som ikke ligger inden for en tredje stats konsulatdistrikt, og hvortil en tredje stats officielle handelsrepræsentanter ikke har adgang;
b) områder tilhørende en tredje stat.
Artikel 4.
1. Udsenderstaten kan ved ethvert af sine konsulater ansætte konsularembedsmænd i det antal og med den tjenestestilling, som den måtte finde påkrævet. Udsenderstaten skal ad diplomatisk vej give modtagerstaten skriftlig anmeldelse af en konsularembedsmands udnævnelse ved et konsulat. Modtagerstaten kan kræve, at dens samtykke til udnævnelse ved konsulat af honorære konsularembedsmænd, der er statsborgere i modtagerstaten, skal indhentes på forhånd ad diplomatisk vej.
2. Eksekvatur eller anden anerkendelse skal vederlagsfrit meddeles af modtagerstaten snarest muligt efter, at denne har modtaget en konsularembedsmands patent eller anden anmeldelse af udnævnelsen. Om fornødent skal en foreløbig anerkendelse gives, indtil eksekvatur eller anden anerkendelse meddeles.
3. Eksekvatur eller anden anerkendelse skal ikke kunne nægtes uden skellig grund.
4. Modtagerstaten skal ikke anses for at have givet sit samtykke til, at en konsularembedsmand forretter sin tjeneste som sådan, eller at have tilkendt ham de fra denne konventions bestemmelser hidrørende privilegier, før modtagerstaten har meddelt ham eksekvatur eller anden anerkendelse (herunder foreløbig anerkendelse).
5. Modtagerstaten skal efter herom fremsat anmodning ufortøvet gøre sine vedkommende myndigheder bekendt med navnet på enhver konsularembedsmand, som er berettiget til at forrette tjeneste i henhold til denne konvention.
6. Modtagerstaten kan tilbagekalde en konsularembedsmands eksekvatur eller anden anerkendelse, når hans adfærd har givet alvorlig grund til klage. Grunden til en sådan tilbagekaldelse skal efter anmodning meddeles udsenderstaten ad diplomatisk vej.
7. Når en konsularembedsmands tjeneste ophører, skal udsenderstaten skriftligt underrette modtagerstaten herom ad diplomatisk vej.
Artikel 5.
1. Udsenderstaten skal have adgang til ved sine konsulater at beskæftige det fornødne antal konsulatsfunktionærer, som kan være statsborgere i udsenderstaten, i modtagerstaten eller i en tredje stat.
2. Konsularembedsmændene skal give den myndighed, som territoriets regering anviser, anmeldelse om sådanne funktionærers navne og skal holde denne myndighed underrettet om deres adresse.
3. Medmindre territoriets regering træffer anden bestemmelse, skal bestemmelserne i denne artikels stk. 2 for så vidt angår funktionærer ved et honorært konsulat kun finde anvendelse på dem, der hovedsagelig er beskæftiget med udførelsen af konsulære embedsforretninger.
4. Territoriets regering kan ved modtagelsen af anmeldelsen eller senere nægte at anerkende eller at vedblive at anerkende en person som konsulatsfunktionær.
Artikel 6.
1. En konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær kan midlertidigt beordres til som fungerende at overtage de pligter, som påhvilede en konsularembedsmand, der er afgået ved døden, eller som på grund af sygdom, fravær eller af andre årsager er ude af stand til at forrette tjeneste. Efter anmeldelse til territoriets regering skal en sådan fungerende embedsmand kunne udføre disse pligter og nyde godt af denne konventions bestemmelser, indtil vedkommende embedsmand genoptager sin tjeneste, eller en ny konsularembedsmand udnævnes.
2. Hvis den således fungerende konsularembedsmand er en konsulatsfunktionær, skal han ikke i medfør af en sådan midlertidig funktion være berettiget til mere vidtgående privilegier med hensyn til skatter eller afgifter opkrævet for eller i anledning af indførsel end dem han allerede er berettiget til.
Artikel 7.
Udsenderstaten kan med modtagerstatens tilladelse beordre eet eller flere medlemmer af dens hos modtagerstaten akkrediterede diplomatiske repræsentation til at forrette tjeneste ved et konsulat, som er beliggende på det sted, hvor modtagerstatens centralregering har sit sæde. Sådanne udnævnelser skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, henholdsvis artikel 5. De pågældende personer skal fortsat nyde alle de privilegier og immuniteter, som hidrører fra deres diplomatiske status bortset fra, at der ikke på deres vegne kan kræves immunitet i videre omfang, end der tilkommer en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær i henhold til denne konvention, med hensyn til udøvelsen af nogen af de i kapitel V, VI og VII eller i artikel 33 omhandlede embedshandlinger.
Artikel 8.
1. Under iagttagelse af sådanne vilkår, som måtte være fastsat i territoriets lovgivning, kan udsenderstaten i sit eget navn eller eller i en eller flere fysiske eller juridiske personers navn, som handler på dens vegne, under enhver i territoriets lovgivning hjemlet besiddelsesform erhverve, besidde og benytte grundarealer, bygninger, dele af bygninger og tilbehør til brug for opretholdelsen af et konsulat eller til bolig for en udsendt konsularembedsmand eller til andre formål, som modtagerstaten ikke modsætter sig, og som har sin oprindelse i driften af udsenderstatens konsulære repræsentation. Hvis det ifølge territoriets lovgivning er en forudsætning for en sådan erhvervelse, at territoriets myndigheders tilladelse hertil skal indhentes, skal denne tilladelse gives, forudsat at de nødvendige formaliteter er iagttaget.
2. Udsenderstaten skal til ethvert af de i stk. 1 nævnte formål være berettiget til at opføre bygninger og tilbehør på grundarealer, som den således har erhvervet.
3. Det er forudsat, at bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og 2 ikke skal fritage udsenderstaten for at iagttage bygge- og byplanforskrifter eller andre restriktioner, som måtte gælde for det område, hvor de omhandlede grundarealer, bygninger, dele af bygninger og tilbehør er beliggende.
Artikel 9.
1. På indhegningen og på ydermuren til den bygning, hvor konsulatet har sine lokaler, kan rigsvåbnet eller et andet symbol for udsenderstaten anbringes med en passende tekst på denne stats officielle sprog for at kendetegne konsulatet. Det skal også være tilladt at anbringe et sådant rigsvåben eller symbol og en sådan tekst på eller ved konsulatets indgangsdør.
2. Udsenderstatens flag og dens konsulatsflag kan hejses ved konsulatet og ligeledes - ved passende lejligheder og med forbehold af modtagerstatens samtykke - ved konsularembedsmandens bolig. En konsularembedsmand kan endvidere anbringe udsenderstatens rigsvåben eller symbol og dens flag og konsulatsflag på de køretøjer, fartøjer og flyvemaskiner, som han benytter til tjenstlige formål.
3. Politiet eller andre af territoriets myndigheder har ikke adgang til et konsulatslokale, medmindre konsulatschefen giver sit samtykke hertil, eller der, hvis sådant samtykke ikke kan opnås, efter afsigelse af behørig retskendelse foreligger samtykke fra Udenrigsministeren for så vidt angår Kongeriget Danmark, eller fra the Secretary of State for Foreign Affairs for så vidt angår de i artikel 1, stk. 2, nævnte territorier. Samtykke fra vedkommende konsularembedsmand skal dog forudsættes at foreligge i tilfælde af brand eller anden ulykke, eller såfremt territoriets myndigheder har skellig grund til at antage, at en forbrydelse, der indebærer en voldshandling mod personer eller ejendom, er umiddelbart forestående, eller bliver eller er blevet begået i konsulatslokalet. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på et konsulatslokale, der forestås af en konsularembedsmand, som er statsborger i modtagerstaten, eller som ikke er statsborger i udsenderstaten.
4. Et konsulat må ikke anvendes som asyl, som søger at unddrage sig retsforfølgning. Hvis en konsularembedsmand efter lovlig anmodning fra territoriets myndigheder nægter at udlevere en person, der søger at unddrage sig retsforfølgning, skal disse myndigheder om fornødent kunne betræde konsulatet for at pågribe vedkommende person, forudsat at de herunder iagttager bestemmelserne i denne artikels stk. 3.
5. Betrædelse eller undersøgelse af konsulatslokaler i medfør af denne artikels stk. 3 eller 4 skal gennemføres med skyldig hensyntagen til den i artikel 11, stk. 1 anerkendte ukrænkelighed for konsulatsarkiverne.
6. En konsularembedsmand må ikke udnytte de privilegier, som ved denne konvention er tillagt konsulatslokaler, til noget formål, som er hans konsulære tjeneste uvedkommende.
Artikel 10.
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2 skal modtagerstaten behandle som undtaget fra alle former for rekvisition til forsvars- eller almennyttige formål
a) udsenderstatens konsulater samt disses møbler og inventar;
b) disse konsulaters køretøjer, fartøjer og flyvemaskiner;
c) udsenderstatens konsularembedsmænds eller konsulatsfunktionærers boliger samt møbler og inventar i disse, i begge tilfælde forudsat, at de pågældende opfylder de denne artikels stk. 5 anførte betingelser;
d) sådanne konsularembedsmænds eller konsulatfunktionærers køretøjer, fartøjer og flyvemaskiner; og
e) sådanne konsularembedsmænds eller konsulatfunktionærers eller til deres husstand hørende familiemedlemmers personlige ejendele.
2. Intet i denne artikel skal dog afskære modtagerstaten fra i overensstemmelse med territoriets lovgivning i forsvars- eller almennyttige øjemed at foretage ekspropriation eller beslaglæggelse af udsenderstatens konsulater eller boliger tilhørende en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær, men hvis det er nødvendigt at træffe en sådan forholdsregel med hensyn til ejendom af den omhandlede art, skal ethvert muligt hensyn udvises for at undgå indgreb i udførelsen af konsulatsforretninger.
3. I tilfælde af ekspropriation eller beslaglæggelse af et konsulat eller en konsularembedsmands eller en konsulatfunktionærs bolig i henhold til denne artikels stk. 2 skal modtagerstaten træffe alle passende forholdsregler i overensstemmelse med territoriets lovgivning for at sikre, at der tilvejebringes andre egnede lokaliteter.
4. Fyldestgørende erstatning skal uden ophold for alle ejendomsinteresser, som på grund af ekspropriation eller beslaglæggelse af et konsulat er blevet unddraget udsenderstaten eller nogen fysisk eller juridisk person, der handler på dennes vegne. En sådan erstatning skal ydes i en form, som kan veksles til udsenderstatens valuta og overføres til denne til den ved forretningernes ophør gældende sælgerkurs på den dag, da den pågældende unddragelse fandt sted; såfremt ingen notering fandt sted på denne dag, skal overførslen ske til kursen ved forretningernes ophør den nærmest foregående dag, på hvilken notering fandt sted.
5. De betingelser, hvortil der henvises i denne artikels stk. 1, er, at vedkommende person
a) er statsborger i udsenderstaten og ikke har statsborgerret i modtagerstaten; og
b) ikke driver privat erhvervsvirksomhed inden for territoriet; og
c) ikke havde fast bopæl inden for territoriet på det tidspunkt, da han overtog den konsulære stilling, han beklæder.
6. Konsulat' betyder i denne artikel alle grundarealer, bygninger, dele af bygninger og tilbehør, der ejes eller udelukkende benyttes til et af de i artikel 8, stk. 1, anførte formål.
Artikel 11.
1. Et konsulats arkiv og alle andre tjenstlige dokumenter og optegnelser skal stedse være ukrænkelige og skal ikke under noget påskud kunne undersøges eller tilbageholdes af territoriets myndigheder.
2. Sådanne arkiver og tjenstlige dokumenter og optegnelser skal holdes adskilt fra en konsularembedsmands eller konsulatsfunktionærs optegnelser, bøger eller korrespondance, som vedrører andre sager. Denne bestemmelse indebærer ikke, at diplomatiske arkiver og tjenstlige optegnelser skal holdes adskilt fra konsulatsarkiver og -dokumenter, når et konsulatskontor udgør en del af en diplomatisk repræsentations lokaler.
3.a) En udsendt konsularembedsmand skal være berettiget til pr. post, telegraf, telefon og andre offentlige kommunikationsmidler at opretholde forbindelse med udsenderstatens regering, og med denne stats i modtagerstaten akkrediterede diplomatiske repræsentation samt med dens øvrigt inden for samme territorium beliggende konsulater og skal kunne afsende og modtage tjenstlig korrespondance i forseglede konsulære kurertasker, sække og andre beholdere; i begge tilfælde kan hemmeligt sprog benyttes. Han skal endvidere på tilsvarende måde kunne opretholde forbindelse og korrespondere med regeringerne i territorier, for hvis internationale forbindelser udsenderstaten er ansvarlig og med denne stats diplomatiske og konsulære repræsentationer, som er beliggende andetsteds en inden for samme territorium som det pågældende konsulat, dog at denne udvidede ret kan begrænses, når modtagerstaten er i krig.
b) Spørgsmålet om, i hvilket omfang bestemmelserne i dette stykkes litra a) skal finde anvendelse på en honorær konsularembedsmand, afgøres ved særlige aftaler som fra tid til anden skal træffes mellem de Høje Kontraherende Parter.
4. Den i stk. 3 omhandlede officielle konsulære korrespondance skal være ukrænkelig og må ikke undersøges eller tilbageholdes af territoriets myndigheder. Under særlige omstændigheder kan myndighederne imidlertid anmode om, at en forseglet kurertaske, sæk eller anden beholder åbnes af en konsularembedsmand i deres nærværelse, for at de kan sikre sig, at beholderne ikke rummer andet end tjenstlig korrespondance.
5. En konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær skal være berettiget til at afslå en anmodning fra territoriets domstole eller myndigheder om at fremlægge dokumenter fra sit arkiv eller andre tjenstlige optegnelser eller om at afgive vidneforklaring vedrørende anliggender, som falder inden for rammerne af hans tjenstlige pligter. En sådan anmodning skal imidlertid i retsplejens interesse imødekommes, såfremt dette efter konsulatchefens skøn kan ske uden skade for udsenderstatens interesser.
6. En konsularembedsmand er endvidere berettiget til at nægte at afgive vidneforklaring som sagkyndig vedrørende udsenderstatens lovgivning.
Artikel 12.
1. En konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær skal ikke under retsforfølgning i modtagerstaten kunne drages til ansvar for handlinger, som han har udført i tjenesten, og som ifølge folkeretten falder ind under en konsularembedsmands funktioner, herunder de handlinger, der henvises til i artikel 17-31 og 33, medmindre udsenderstaten gennem sin diplomatiske repræsentant anmoder om eller giver sit samtykke til en sådan retsforfølgning.
2. Det forudsættes, at bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal være til hinder for, at ansvar gøres gældende mod en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær i civilt søgsmål anlagt på grundlag af en af ham afsluttet kontrakt, at hvilken det ikke udtrykkeligt eller forudsætningsvist fremgår at han har handlet på sin regerings vegne. Endvidere skal bestemmelserne i artikel 11, stk. 5, ikke berettige en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær til at nægte at fremlægge dokumenter eller afgive vidneforklaring vedrørende en sådan kontrakt.
3. Med de ved bestemmelserne i artikel 11, stk. 5 og 6, hjemlede undtagelser kan det pålægges en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær at afgive vidneforklaring i en civil sag eller en straffesag. Den myndighed eller domstol, som begærer hans vidneforklaring, skal træffe enhver rimelig foranstaltning til at undgå forstyrrelser i udførelsen af hans tjenstlige pligter. Når det drejer sig om en konsularembedsmand, som ikke er statsborger i modtagerstaten, skal vedkommende myndighed eller domstol, så vidt det er tilladt og gennemførligt, foranledige, at sådan vidneforklaring afgives mundtligt eller skriftligt på hans kontor eller hans bopæl.
4. a) Samtlige motorkøretøjer (hvilken betegnelse i denne artikel skal anses for at omfatte påhængsvogne), fartøjer og flyvemaskiner, som tilhører en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær, skal være forsikrede ved policer, der dækker ansvar for skade, som forvoldes tredjemand. En sådan forsikring skal tegnes i overensstemmelse med de bestemmelser, som territoriets lovgivning måtte foreskrive.
b) Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal ikke anses at udelukke, at der i et civilt søgsmål gøres ansvar gældende mod en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær af tredjemand, som kræver erstatning for skade, der er indtruffet som følge af et uheld, hvori et til den pågældende konsularembedsmands eller konsulatsfunktionærs rådighed værende motorkøretøj, fartøj eller flyvemaskine er impliceret. I forbindelse med et sådant søgsmål skal en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær ikke være berettiget til på grundlag af bestemmelserne i artikel 11, stk. 5, at nægte at fremlægge noget dokument eller afgive vidneforklaring.
5. En konsularembedsmand samt dennes hustru og mindre børn, som bor hos ham, skal være fritaget for de i territoriets lovgivning indholdte krav med hensyn til udlændinges registrering og opholdstilladelse og kan ikke udvises.
6. En konsulatsfunktionær, som opfylder de i stk. 8, litra b) og c) anførte betingelser, samt hans hustru og mindreårige børn, som bor hos ham, skal nyde de i denne artikels stk. 5 anførte begunstigelser.
7. En konsularembedsmand, som ikke er statsborger i modtagerstaten, og en konsulatsfunktionær, som opfylder de i denne artikels stk. 8 anførte betingelser, skal være fritaget for enhver tjeneste ved forsvar, politi, forvaltning eller domstole.
8. De betingelser, der henvises til i denne artikels stk. 6 og 7, er, at vedkommende person
a) er statsborger i udsenderstaten og ikke har statsborgerret i modtagerstaten; og
b) ikke driver privat erhvervsvirksomhed inden for territoriet; og
c) er fast ansat i udsenderstatens tjeneste eller - såfremt dette ikke er tilfældet - ikke har haft fast bopæl inden for territoriet på det tidspunkt, da han overtog den konsulære stilling, han beklæder.
Artikel 13.
En udsendt konsularembedsmand skal ikke kunne tages i forvaring for overtrædelser af territoriets love, hvis sådanne overtrædelser består i handlinger, som er hans tjeneste uvedkommende, undtagen
a) i tilfælde af en grov forbrydelse af den i artikel 2, stk. 9, definerede art; eller
b) i tilfælde af andre lovovertrædelser for at sikre hans tilstedeværelse under retsforhandlingen (idet det forudsættes, at forvaringen kun skal opretholdes under retsforhandlingens gang og ikke skal vedvare under eventuelle udsættelser af denne) eller domfældelse; eller
c) efter anmodning af udsenderstaten eller med dennes samtykke.
Artikel 14.
Udsenderstaten eller en fysisk eller juridisk person, som handler på dennes vegne, skal inden for territoriet være fritaget for enhver skat eller lignende afgift af enhver art (til staten, enkeltstater, kommuner eller andre) på
1. ejendomsretten til eller benyttelsen af grundarealer, bygninger, dele af bygninger eller tilbehør, som alene anvendes til de i artikel 8, stk. 1, omhandlede formål, med undtagelse af skatter eller andre afgifter, der opkræves for tjenesteydelser eller stedlige offentlige arbejder, for hvilke der skal ydes vederlag i det omfang, de kommer den pågældende ejendom til gode;
2. retshandler eller dokumenter vedrørende erhvervelse af fast ejendom til de omhandlede formål;
3. ejendomsretten til, besiddelsen eller benyttelsen af løsøre til konsulære formål.
Artikel 15.
1. a) Modtagerstaten eller dennes enkeltstater, provinser, kommuner eller øvrige lokale administrative områder skal ikke inden for territoriet kunne pålægge eller opkræve skatter eller lignende afgifter af gebyrer af nogen art, der på udsenderstatens vegne modtages som vederlag for konsulære embedsforretninger eller af kvitteringer, der udstedes for sådanne gebyrer;
b) Udsenderstaten, dennes konsularembedsmænd og konsulatsfunktionærer skal for tjenstlige handlinger, der er udført af en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær som led i hans tjenstlige pligter inden for territoriet, være fritaget for skatter eller lignende afgifter af enhver art, der pålægges eller opkræves af modtagerstaten eller dennes enkeltstater, provinser, kommuner eller øvrige lokale administrative områder. Denne fritagelse skal ikke gælde skatter eller lignende afgifter, som en anden person er retlig forpligtet til at betale, uanset om sådanne skatter eller lignende afgifter vil kunne overvæltes på udsenderstaten eller konsularembedsmanden eller konsulatsfunktionæren.
2. Hverken modtagerstaten eller dennes enkeltstater, provinser, kommuner eller øvrige lokale administrative områder skal inden for territoriet kunne pålægge eller opkræve skatter eller lignende afgifter af nogen art på tjenstlig indkomst, gage, løn eller godtgørelse, som en konsularembedsmand modtager som vederlag for din konsulære tjeneste.
3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 skal også finde anvendelse på tjenstlig indkomst, gage, løn eller godtgørelse, som en konsulatsfunktionær modtager som vederlag for sin konsulære tjeneste, medmindre han er statsborger i modtagerstaten.
4. Med de i denne artikels stk. 5 hjemlede undtagelser skal en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær endvidere inden for territoriet være fritaget for alle skatter og lignende afgifter af enhver art, som pålægges eller opkræves, eller som måtte blive pålagt eller opkrævet af modtagerstaten, dennes enkeltstater, provinser, kommuner eller øvrige lokale administrative områder - bortset fra skat eller told, der pålægges for eller i anledning af indførsel til territoriet, idet al fritagelse herfor alene behandles i artikel 16 - forudsat at han
a) ikke er statsborger i modtagerstaten;
b) ikke driver privat erhvervsvirksomhed inden for territoriet; og
c) er fast ansat i udsenderstatens tjeneste eller - såfremt dette ikke er tilfældet - ikke havde fast bopæl inden for territoriet på det tidspunkt, da han overtog den konsulære stilling, han beklæder.
5. a) Bestemmelserne i denne artikels stk. 4 finder kun anvendelse på skatter og lignende afgifter, hvor hvis betaling vedkommende konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær ville være retlig ansvarlig, hvis han ikke var fritaget i medfør af denne artikel; bestemmelserne skal således ikke finde anvendelse på skatter og lignende afgifter, for hvis betaling en anden er retlig ansvarlig, uanset om vedkommende skat eller afgift vil kunne overvæltes på den pågældende konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær. Hvis der imidlertid tilkommer en konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær indtægter fra kilder uden for territoriet, men disse udbetales til eller indkasseres på hans vegne af en bank eller anden befuldmægtiget inden for territoriet, og denne har pligt til at fradrage indkomstskat ved udbetalingen af den pågældende indtægt samt afregne den således fratrukne indkomstskat, er konsularembedsmanden eller konsulatsfunktionæren berettiget til refusion af den således fradragne skat.
b) Bestemmelserne i stk. 4 finder ikke anvendelse på
1) skatter, som pålægges eller opkræves af fast ejendom, der ejes eller benyttes inden for territoriet;
2) skatter af indkomst, der hidrører fra andre kilder inden for territoriet;
3) skatter, der inden for territoriet pålægges eller opkræves i anledning af overgang ved arv, uanset om konsularembedsmanden eller konsulatsfunktionæren er arvelader eller arving;
4) skatter på retshandler eller dokumenter vedrørende disse, herunder skatter på salg eller overdragelse af penge eller ejendom, eller stempelafgifter, som pålægges eller opkræves i forbindelse hermed;
5) forbrugs- eller omsætningsafgifter eller lignende beskatning, hvilket dog ikke skal anses som omfattende nogen afgift, der pålægges eller opkræves for ejendomsretten til, brugen eller driften af køretøjer, fartøjer eller flyvemaskiner samt radio- og fjernsynsapparater eller nogen afgift på varer og genstande, som indføres til territoriet i henhold til bestemmelserne i artikel 16.
Artikel 16.
1. Møbler, udstyr, forsyninger og andre effekter samt køretøjer, fartøjer og flyvemaskiner til tjenstligt brug inden for territoriet i forbindelse med de i artikel 8, stk. 1, nævnte formål, skal kunne indføres til territoriet uden erlæggelse af nogen skat eller afgift, som pålægges for eller i anledning af indførsel.
2. En konsularembedsmand, der opfylder de i artikel 15, stk. 4, anførte betingelser, skal til territoriet kunne indføre rejsegods, møbler, effekter og forbrugsvarer samt køretøjer, fartøjer og flyvemaskiner, som alene er bestemt til anvendelse for ham selv eller medlemmer af hans familie, som tilhører hans husstand, uden at erlægge nogen skat eller afgift (til staten, enkeltstater, provinser, kommuner eller andre), som pålægges for eller i anledning af sådan indførsel, uanset om ovennævnte effekter m.v. medbringes af konsularembedsmanden ved hans første ankomst til tjenestestedet eller ved senere indrejser dertil, eller om de senere sendes til ham på hans tjenestested og indføres under hans tjenestetid.
3. Det er dog forudsat, at
a) modtagerstaten som betingelse for den ved denne artikel hjemlede fritagelse kan forlange anmeldelse af enhver indførsel eller genudførsel i den form, som modtagerstaten måtte foreskrive;
b) den ved denne artikel hjemlede fritagelse, som kun gælder varer indført til tjenstligt eller privat brug, bl.a. ikke omfatter varer, som indføres til fordel for andre andre eller er bestemt til salg eller andre kommercielle formål. Under iagttagelse af sådanne formaliteter, som modtagerstaten måtte foreskrive, skal vareprøver, som udelukkende indføres til udstilling i et konsulat, dog ikke være afskåret fra den ved denne artikel hjemlede fritagelse.
c) modtagerstaten kan bestemme, at den ved denne artikel hjemlede fritagelse ikke skal gælde varer, som er dyrket, fremstillet eller forarbejdet inden for territoriet, og som er eksporteret derfra uden betaling eller mod tilbagebetaling af skatter eller afgifter, som ellers ville kunne pålægges, hvis sådan udførsel ikke havde fundet sted;
d) intet i denne artikels bestemmelser skal kunne fortolkes som indebærende en tilladelse til til territoriet at indføre nogen vare, hvis indførsel udtrykkeligt er forbudt ved lov.
Artikel 17.
1. En konsularembedsmand skal være berettiget til at beskytte udsenderstatens statsborgere, deres ejendom og interesser. I dette øjemed kan han
a) sætte og holde sig i personlig og skriftlig forbindelse med enhver af udsenderstatens statsborgere og bistå disse med råd;
b) undersøge alle indtrufne hændelser, som berører sådanne statsborgeres interesser;
c) bistå enhver sådan statsborger i sager, der behandles af eller vedrører mellemværender med territoriets myndigheder og om fornødent skaffe ham juridisk bistand, samt i sager, der behandles af ovennævnte myndigheder, optræde som tolk for ham eller udpege en sådan på begæring eller med samtykke af myndighederne;
d) henvende sig til og brevveksle med vedkommende stedlige myndigheder og ministeriet i territoriets centralregering, men ikke brevveksle med eller gøre diplomatiske forestillinger over for det danske Udenrigsministerium, henholds Foreign Office, medmindre der ikke findes nogen diplomatisk repræsentant for udsenderstaten; hvis sådan henvendelse foretages skriftligt, kan vedkommende myndighed eller ministerium kræve, at konsularembedsmanden vedlægger henvendelsen en oversættelse til territoriets officielle sprog.
2. Udtrykket »interesser« i denne artikels stk. 1 skal med hensyn til statsborgere omfatte sager i forbindelse med deres ophold, beskæftigelse og nydelse af borgerlige rettigheder inden for territoriet.
3. En statsborger i udsenderstaten skal til enhver tid være berettiget til at sætte sig i forbindelse med vedkommende konsularembedsmand og - medmindre han er underkastet lovlig frihedsberøvelse - til at besøge denne på konsulatet.
Artikel 18.
1. Hvis en statsborger i udsenderstaten anholdes, undergives varetægtsfængsel eller på anden måde tages i forvaring, skal territoriets kompetente myndigheder ufortøvet underrette vedkommende konsularembedsmand.
2. En konsularembedsmand skal uden ophold have adgang til at besøge, tale i enrum med og skaffe juridisk bistand til enhver statsborger i udsenderstaten, som anholdes eller tilbageholdes med henblik på retsforfølgning eller afhøring, eller som er berettiget til at foretage appel i henhold til de almindelige regler om appelfrist. Territoriets myndigheder skal omgående viderebefordre enhver meddelelse fra en sådan statsborger til en konsularembedsmand.
3. Uden at bestemmelserne i denne artikels stk. 2 berøres heraf, skal en konsularembedsmand, når en statsborger i udsenderstaten er underkastet frihedsberøvelse i henhold til en straffedom, være berettiget til at besøge ham efter forudgående anmeldelse til vedkommende myndighed. Ethvert sådant besøg skal ske under iagttagelse af de gældende forskrifter for den institution, i hvilken den pågældende er anbragt, dog at det i medfør af sådanne regler skal være muligt i rimeligt omfang at opnå adgang til vedkommende statsborger og lejlighed til at føre samtaler med ham.
Artikel 19.
En konsularembedsmand kan fremme udsenderstatens interesser i økonomisk, kommerciel og kulturel henseende.
Artikel 20.
En konsularembedsmand kan
1. a) modtage sådanne erklæringer, som måtte kræves afgivet i medfør af udsenderstatens indfødsretslovgivning;
b) give sådanne meddelelser til og modtage sådanne erklæringer fra en statsborger i udsenderstaten, som måtte fordres i medfør af udsenderstatens love om aftjening af værnepligt el. lign.;
c) foretage registrering af fødsler eller dødsfald blandt udsenderstatens statsborgere samt af ægteskaber, der er indgået i henhold til territoriets love, såfremt mindst en af parterne er statsborger i udsenderstaten; en sådan konsulær registrering af fødsler, dødsfald eller ægteskaber fritager dog på ingen måde private personer for de forpligtelser, som efter territoriets lovgivning måtte påhvile dem med hensyn til anmeldelse og registrering af fødsler, dødsfald eller ægteskaber hos territoriets myndigheder;
d) udstede pas og rejsedokumenter til statsborgere i udsenderstaten samt meddele visa og udstede andre fornødne dokumenter til personer, som ønsker at indrejse i udsenderstaten;
e) til brug i udsenderstaten udstede oprindelses- og interessecertifikater for varer;
f) forkynde retslige dokumenter og optage bevis på udsenderstatens domstoles vegne i overensstemmelse med eventuelle herom trufne særlige aftaler mellem de Høje Kontraherende Parter, eller når det iøvrigt ikke er uforeneligt med territoriets lovgivning. I straffesager er en konsularembedsmand dog efter denne konvention kun berettiget til at forkynde sådanne dokumenter for eller optage sådanne beviser fra statsborgere i udsenderstaten.
2. udføre notarialforretninger, udfærdige og modtage erklæringer, legalisere, bekræfte eller bevidne underskrifter eller aktstykker og efter anmodning fra en person - uanset dennes statsborgerskab - oversætte aktstykker til anvendelse i udsenderstaten eller i medfør af dennes lovgivning. Hvis beediget eller anden bekræftelse fordres i medfør af udsenderstatens lovgivning kan en sådan bekræftelse afgives for en konsularembedsmand. Denne kan ligeledes udføre disse handlinger i forbindelse med aktstykker, som en statsborger i udsenderstaten behøver til brug uden for denne stat, men denne bestemmelse indebærer ikke nogen pligt for modtagerstatens myndigheder til at anerkende gyldigheden af sådanne i dette stykke omhandlede notariale eller andre handlinger, som er udført af en konsularembedsmand i forbindelse med aktstykker, der kræves ifølge modtagerstatens lovgivning.
Artikel 21.
1. Hvis en afdød person efterlader sig formuegenstande inden for et territorium og en statsborger i udsenderstaten, som hverken er bosat eller lovligt repræsenteret inden for territoriet, har eller gør krav på at have en ret til efterladenskaberne (f.eks. i egenskab af testamentsarving, eksekutor, kreditor eller arving efter loven), skal konsularembedsmanden, i hvis distrikt eller i hvis overordnede konsularembedsmands, respektive konsulære repræsentationschefs distrikt afdødes bo behandles, eller - hvis bobehandling ikke er indledt - afdødes formuegenstande befinder sig, være berettiget til at repræsentere en sådan statsborger med hensyn til dennes interesser i boet eller formuegenstandene, som om statsborgeren havde udstedt gyldig fuldmagt til konsularembedsmanden. Hvis en sådan statsborger senere bliver lovligt repræsenteret inden for territoriet, skal konsularembedsmanden være stillet, som om han tidligere fra statsborgeren havde haft en fuldmagt, som bliver uvirksom fra det tidspunkt, da konsularembedsmanden underrettes om, at statsborgeren på anden måde er lovligt repræsenteret eller - såfremt konsularembedsmanden allerede måtte have fået en bemyndigelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel - fra det tidspunkt, da en ny bemyndigelse udstedes til den pågældende statsborger på hans egen eller hans lovlige repræsentants derom fastsatte begæring.
2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal gælde uanset afdødes statsborgerforhold og uden hensyn til, hvorledes dødsfaldet skete.
3. Hvis en konsularembedsmand har ret til at repræsentere en person i medfør af denne artikels stk. 1, skal han have ret til at træffe foranstaltninger til beskyttelse og bevarelse af den persons interesser, som han er berettiget til at repræsentere. Han skal ligeledes være berettiget til at tage boet eller formuegenstandene i besiddelse i samme omfang, som om han havde været behørigt befuldmægtiget dertil af den person hvis interesser han varetager, medmindre en anden person med tilsvarende eller bedre ret har truffet fornøden foranstaltning til at tage boet eller formuegenstandene i besiddelse. Hvis der i medfør af territoriets lovgivning fordres en bemyndigelse eller retsafgørelse for at sætte konsularembedsmanden i stand til at beskytte formuegenstandene eller tage disse i besiddelse, skal enhver sådan bemyndigelse eller retsafgørelse, som ville være blevet givet eller afsagt på begæring af den behørigt befuldmægtigede for den person, hvis interesser varetages af konsularembedsmanden, gives eller afsiges på begæring af konsularembedsmanden. Hvis retten umiddelbart finder det godtgjort, at det er fornødent straks at tage skridt til beskyttelse og bevarelse af boet, samt at der findes personer med rettigheder, som konsularembedsmanden er berettiget til at repræsentere, skal den udfærdige en midlertidig bemyndigelse til konsularembedsmanden, begrænset til beskyttelse og bevarelse af boet, indtil ny bemyndigelse gives.
4. a) Hvis der i medfør af territoriets lovgivning kræves bemyndigelse fra vedkommende domstol eller (såfremt sådan bemyndigelse allerede foreligger i overensstemmelse med stk. 3) ny bemyndigelse er fornøden til fuldt ud at opgøre boet, skal konsularembedsmanden med den begrænsning, som følger af bestemmelserne i litra b) og c) i dette stykke have samme ret til at andrage om og erholde bemyndigelse som en behørigt befuldmægtiget repræsentant for den person, hvis interesser han varetager.
b) Hvis retten finder anledning dertil, kan den udsætte meddelelsen af den af konsularembedsmanden begærede bemyndigelse i så lang tid som det skønnes nødvendigt for, at den person, som konsularembedsmanden repræsenterer, kan blive underrettet og afgøre, om han ønsker sig repræsenteret på anden måde end ved konsularembedsmanden.
c) Hvis retten finder anledning dertil, kan den afkræve en konsularembedsmand rimeligt bevis for, at den eller de personer, som efter loven har adkomst til boets midler, har modtaget disse, eller kræve midlerne tilbagebetalt eller tilbagegivet til den kompetente myndighed eller person, hvis embedsmanden ikke er i stand til at fremlægge sådant bevis; endvidere kan retten bestemme, at konsularembedsmanden, når han iøvrigt fuldt ud har opgjort boet, skal foretage selve udbetalingen af boets midler til adkomsthaverne ad sådan anden vej, som retten måtte bestemme.
5. En konsularembedsmand skal endvidere være berettiget til uden forudgående bemyndigelse at modtage og udlodde et bo af ringe værdi efter en afdød statsborger i udsenderstaten i det omfang og på de betingelser, dette måtte være tilladt ifølge territoriets lovgivning.
6. Når en statsborger i udsenderstaten afgør ved døden på rejse inden for eller gennem territoriet uden at være hjemmehørende eller bosat der, skal en konsularembedsmand have adgang til med henblik på at sikre pengemidler og effekter, som måtte være i afdødes personlige besiddelse, omgående tage disse i sin varetægt, idet han dog herved skal være underkastet territoriets administrative og judicielle myndigheders ret til at tage sådanne pengemidler og effekter i besiddelse, hvor det er påkrævet i retsplejens interesse eller af hensyn til undersøgelsen af forbrydelser. Enhver ret til at tilbageholde eller disponere over sådanne pengemidler eller effekter skal være underkastet territoriets lovgivning samt bestemmelserne i denne artikels foregående stykker.
7. I det omfang en konsularembedsmand udøver de i denne artikels foregående stykker omhandlede rettigheder vedrørende et bo, skal han, uanset bestemmelserne i artikel 11, stk. 5, eller artikel 12, stk. 1, være underkastet territoriets domstoles jurisdiktion i alle sager, der måtte opstå i forbindelse hermed.
8. Hvis territoriets administrative eller judicielle myndigheder får kendskab til, at
a) der inden for territoriet findes et bo, med hensyn til hvilket en konsularembedsmand kan være berettiget til at repræsentere interesser i medfør af denne artikels foregående stykker; eller.
b) en statsborger i udsenderstaten er afgået ved døden inden for territoriet, og det af omstændighederne fremgår, at der ikke inden for dette territorium findes eller er repræsenteret nogen person bortset fra en offentlig skiftemyndighed eller en embedsmand med tilsvarende bemyndigelse, der er berettiget til at påtage sig administrationen af de formuegenstande, som afdøde måtte have efterladt der;
skal de underrette konsularembedsmanden derom.
Artikel 22.
Uden at bestemmelserne i artikel 21 berøres heraf, kan en konsularembedsmand til videreforsendelse til en statsborger i udsenderstaten, som ikke er bosat inden for territoriet, fra en domstol, institution eller person modtage pengemidler eller andre formuegenstande, som en sådan statsborger har krav på som følge af en persons død. Sådanne pengemidler eller formuegenstande kan omfatte - men er ikke begrænset til - andele i et bo, ydelser i henhold til lovgivning om arbejderulykkesforsikring eller lignende love og provenuer af livsforsikringspolicer. Den domstol, institution eller person, som foretager udbetalingen, er ikke pligtig til at fremsende sådanne pengemidler eller formuegenstande gennem konsularembedsmanden, og denne har ikke pligt til at modtage sådanne pengemidler eller formuegenstande til fremsendelse. Såfremt han modtager sådanne midler eller formuegenstande, skal han opfylde de betingelser, som den pågældende domstol, institution eller person måtte fastsætte med hensyn til fremlæggelse af rimelig dokumentation for, at den statsborger, til hvem pengemidlerne eller formuegenstandene skal fremsendes, har modtaget disse, eller for midlernes eller formuegenstandenes tilbagegivelse, hvis han ikke kan fremlægge et sådant bevis.
Artikel 23.
Udbetaling, udlevering eller overførsel af pengemidler eller andre formuegenstande til en konsularembedsmand i medfør af bestemmelserne i artikel 21 og 22 kan kun finde sted i det omfang og på de betingelser, hvorunder udbetaling udlevering eller overførsel i henhold til modtagerstatens love og bestemmelser ville være tilladt til den person, som konsularembedsmanden repræsenterer, eller på hvis vegne han modtager pengemidlerne eller formuegenstandene. Konsularembedsmanden skal ikke opnå større rettigheder med hensyn til sådanne pengemidler eller formuegenstande end den person, han repræsenterer, eller på hvis vegne han modtager pengemidlerne eller formuegenstandene, ville have opnået, såfremt pengemidlerne eller formuegenstandene var blevet udbetalt, udleveret eller overført direkte til denne person.
Artikel 24.
1. Når et i udsenderstaten hjemmehørende skib anløber en havn (herunder ethvert sted, hvor et skib kan lægge ind) i modtagerstaten, skal det være skibets fører og dets besætningsmedlemmer tilladt at træde i forbindelse med vedkommende konsularembedsmand.
2. Konsularembedsmanden skal frit kunne varetage de i artikel 25 opregnede pligter uden indblanding fra territoriets myndigheder og kan med henblik på sin varetagelse af disse pligter personligt - eventuelt ledsaget af et eller flere medlemmer af sit personale - gå om bord i skibet, efter at dette er blevet indklareret.
3. I forbindelse med varetagelsen af disse pligter kan skibsføreren og vedkommende besætningsmedlemmer begive sig til konsulatet, medmindre territoriets myndigheder gør indsigelse herimod med den begrundelse, at skibsføreren og de pågældende besætningsmedlemmer ikke vil kunne nå tilbage til skibet før dets afgang. Såfremt en sådan indsigelse gøres, skal territoriets myndigheder uopholdelig underrette vedkommende konsularembedsmand derom.
4. Konsularembedsmanden kan påkalde territoriets myndigheders bistand i enhver sag, som angår varetagelsen af disse pligter, og de skal yde den fornødne bistand, medmindre der i det enkelte tilfælde foreligger særlige grunde, som gør det fuldt ud berettiget at afslå en anmodning om bistand.
Artikel 25.
1. En konsularembedsmand kan foretage afhøring af skibsføreren eller ethvert besætningsmedlem, undersøge skibspapirerne, optage forklaringer vedrørende skibets rejse og bestemmelsessted samt i almindelighed foretage det fornødne til lettelse af skibets ankomst og afgang.
2. En konsularembedsmand eller konsulatsfunktionær kan sammen med skibsføreren eller ethvert besætningsmedlem give møde for de stedlige myndigheder og domstole, yde bistand (herunder om fornødent drage omsorg for juridisk bistand) og optræde som tolk i sager dem og disse myndigheder imellem. Disse rettigheder kan kun nægtes i tilfælde, som berører statens sikkerhed.
3. Med forbehold af de jurisdiktionsbeføjelser, som territoriets judicielle myndigheder måtte besidde i medfør af artikel 27, stk. 1, kan en konsularembedsmand afgøre tvistigheder mellem fører og ethvert besætningsmedlem, bl.a. om hyre eller tjenestekontrakter, træffe foranstaltning til på- og afmønstring af fører eller ethvert besætningsmedlem samt tage skridt til opretholdelse af orden og disciplin ombord.
4. En konsularembedsmand kan om fornødent træffe foranstaltning til hospitalsbehandling og hjemsendelse af skibets fører eller ethvert besætningsmedlem.
5. En konsularembedsmand kan modtage, udfærdige eller udstede enhver erklæring, ethvert overdragelsesdokument eller andet aktstykke, som af udsenderstatens lovgivning er foreskrevet i forbindelse med
a) et skibs overførsel til eller slettelse af udsenderstatens skibsregister, eller
b) overdragelse af et i nævnte register indført skib fra een ejer til en anden, eller
c) registrering af enhver pantehæftelse eller anden hæftelse på et sådant skib, eller
d) et sådant skibs forlis eller havari.
6. Endvidere kan en konsularembedsmand træffe andre foranstaltninger til håndhævelse af udsenderstatens søfartslove.
Artikel 26.
1. Hvis et besætningsmedlem på et i udsenderstaten hjemmehørende skib rømmer i en af modtagerstatens havne, skal territoriets administrative og judicielle myndigheder på begæring af en konsularembedsmand yde bistand til pågribelsen af rømningsmanden og, når rømningen er bevist, anholde ham og beordre ham bragt om bord i skibet eller overgivet til dettes fører, ejer eller dennes repræsentant med henblik på ombordbringelse.
2. Territoriets myndigheder skal dog ikke være forpligtede til at træffe de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger for så vidt angår en sømand,
a) der er statsborger i modtagerstaten, eller
b) hvis der findes rimelig grund til at antage, at hans liv eller frihed vil blive bragt i fare på grund af race, nationalitet, politisk anskuelse eller religion i noget land, som skibet formenes at skulle anløbe.
3. Hvis rømningsmanden er tiltalt eller dømt for en lovovertrædelse (bortset fra rømningen), på hvilken territoriets lovgivning finder anvendelse, skal dettes myndigheder endvidere være berettigede til at udsætte de nævnte foranstaltninger, indtil retsforfølgning er tilendebragt, og han i tilfælde af domfældelse har udstået den straf, som han måtte være blevet idømt for den pågældende lovovertrædelse.
Artikel 27.
1. Territoriets judicielle myndigheder skal ikke kunne behandle civile sager, der vedrører tvistigheder mellem skibsføreren og besætningsmedlemmer på et i udsenderstaten hjemmehørende skib angående hyre eller tjenestekontrakter, medmindre vedkommende konsularembedsmand er blevet underrettet om sagen og ikke har rejst indvending derimod.
2. Territoriets judicielle myndigheder skal kun på begæring eller med samtykke af konsularembedsmanden kunne indlede retsforfølgning for lovovertrædelser, der er begået om bord i skibet, medmindre det drejer sig om
a) lovovertrædelser begået af eller imod andre personer end skibsføreren eller et besætningsmedlem, eller af eller imod en statsborger i modtagerstaten, eller
b) lovovertrædelser, der berører roen eller sikkerheden i havnen eller territoriets lovgivning om offentlig sundhed, indvandring, sikkerheden til søs, told eller lignende, eller
c) lovovertrædelser, der har karakter af grove forbrydelser af den i artikel 2, skt. 9, definerede art, eller
d) lovovertrædelser, for hvilke retsforfølgning indledes af en privat person.
3. Territoriets administrative myndigheder skal ikke kunne skride ind i anledning af hændelser om bord i skibet, undtagen
a) når en person sigtes for om bord at have begået en lovovertrædelse, som i henhold til denne artikels stk. 2, litra a), b) eller c), kan retsforfølges for territoriets judicielle myndigheder, eller når der er rimelig grund til at antage, at en sådan lovovertrædelse er umiddelbart forestående, er ved at blive eller er blevet begået om bord, eller
b) når de er berettigede til at skride ind i medfør af denne artikels stk. 4, eller når en person (der ikke tilhører besætningen) tilbageholdes om bord mod sin vilje, eller
c) for at træffe en foranstaltning eller foretage en undersøgelse, som de anser for nødvendig med hensyn til et af de i denne artikels stk. 2, litra b), nævnte forhold, eller
d) på begæring af en konsularembedsmand eller med hans samtykke.
4. Territoriets myndigheder skal ikke behandle det forhold som ulovligt, at et besætningsmedlem holdes i forvaring om bord for disciplinære forseelser, undtagen når
a) hans tilbageholdelse ifølge udsenderstatens lovgivning er ulovlig eller foretages med uforsvarlig strenghed eller umenneskelighed, eller
b) de er rimelig grund til at antage, at hans liv eller frihed vil blive bragt i fare på grund af race, nationalitet, politisk anskuelse eller religion i noget land, som skibet formenes at skulle anløbe.
5. Hvis territoriets myndigheder med henblik på foranstaltninger i henhold til denne artikels foranstående bestemmelser agter at anholde eller forhøre nogen person eller at beslaglægge formuegenstande eller foretage en anden lovlig efterforskning om bord i skibet, skal der gives skibsføreren eller den officer, som optræder på hans vegne, lejlighed til at underrette en konsularembedsmand og til - medmindre dette er umuligt på grund af sagens hastende karakter - at underrette ham så betids, at han eller hans repræsentant kan være til stede. Har konsularembedsmanden ikke været til stede eller været repræsenteret, skal han være berettiget til fra territoriets myndigheder at begære udtømmende oplysninger om det passerede. Bestemmelserne i dette stykke skal dog hverken finde anvendelse på de sædvanlige undersøgelser, der af territoriets myndigheder foretages vedrørende den offentlige sundhed, indvandring eller toldforhold eller på tilbageholdelse af skibet eller nogen del af dettes ladning som følge af civilretlige søgsmål ved territoriets domstole.
Artikel 28.
1. Under forudsætning af skibsførerens samtykke skal en konsularembedsmand være berettiget til at inspicere et skib af en hvilken som helst nationalitet, som skal anløbe en havn i udsenderstaten, med det formål at indhente de nødvendige oplysninger til udfærdigelse og udstedelse af sådanne dokumenter, som i medfør af udsenderstatens lovgivning måtte betinge, at det pågældende skib kan anløbe dens havne, og til at meddele udsenderstatens kompetente myndigheder sådanne oplysninger om sanitære eller andre forhold, som disse måtte kræve.
2. Under udøvelsen af de i denne artikel omhandlede rettigheder skal konsularembedsmanden handle med størst mulig hurtighed.
Artikel 29.
1. Hvis et i udsenderstaten hjemmehørende skib lider haveri i modtagerstaten, skal vedkommende konsularembedsmand snarest muligt underrettes herom af territoriets kompetente myndigheder.
2. Territoriets kompetente myndigheder skal træffe enhver mulig foranstaltning til bevarelse af det havererede skib, de ombordværendes liv, skibets ladning og andre formuegenstande om bord samt til forebyggelse og bekæmpelse af plyndring og uroligheder om bord. Disse foranstaltninger skal også omfatte genstande, som tilhører skibet eller udgør en del af dets ladning, og som er blevet adskilt fra skibet.
3. Hvis skibet lider havari i et havneområde eller er til fare for sejladsen i modtagerstatens indre farvande eller søterritorium, kan territoriets myndigheder beordre enhver foranstaltning truffet, som de anser for nødvendig for at undgå enhver skade, som skibet ellers måtte kunne forvolde på havneanlæg eller andre skibe.
4. Hvis et havareret skibs reder, dennes repræsentant (eller vedkommende forsikrer) eller skibsføreren ikke er i stand til at foretage det fornødne, skal konsularembedsmanden anses for at være bemyndiget til som rederens repræsentant at træffe de samme dispositioner, som rederen selv i overensstemmelse med territoriets lovgivning ville kunne have truffet over skibet, hvis han havde været til stede.
5. Ingen toldafgifter (eller andre afgifter som pålægges for eller i anledning af varers indførsel til territoriet) skal opkræves af territoriets myndigheder for ladning, forråd, udstyr og tilbehør eller genstande, som medføres eller udgør en del af det havarerede skib, medmindre ilandbringelse sker til anvendelse eller forbrug inden for territoriet. Territoriets myndigheder kan dog, hvis de finder anledning dertil, forlange sikkerhed stillet for eventuelle afgifter i forbindelse med sådanne varer.
6. Ingen afgifter (bortset fra sådanne toldafgifter, som kan opkræves i medfør af denne artikels stk. 5) kan opkræves af territoriets myndigheder i forbindelse med et havareret skib, dets ladning eller andre ombordværende formuegenstande ud over afgifter af samme art og størrelse som dem, der under lignende forhold ville blive opkrævet for eller i forbindelse med skibe hjemmehørende i modtagerstaten.
7. Hvis et i udsenderstaten hjemmehørende skib på grund af vejrforhold eller ulykkestilfælde må søge ly i en af modtagerstatens havne, skal det være skibsføreren tilladt at foretage reparationer og tilvejebringe fornøden proviant i havnen og stikke til søs påny. I sådanne tilfælde skal der ikke opkræves afgifter af anden art og størrelse end dem, der under lignende forhold ville blive afkrævet et i modtagerstaten hjemmehørende skib. Hvis det viser sig nødvendigt at afhænde ladningen eller en del af denne til dækning af skibsudgifter, skal enhver sådan transaktion dog være underkastet territoriets bestemmelser om betaling af afgifter, som måtte kunne pålægges i forbindelse hermed.
Artikel 30.
Når genstande, som hører til eller udgør dele af et havareret skib, som er hjemmehørende i en anden stat end modtagerstaten, eller som hører til eller udgør dele af et sådant skibs ladning, bliver fundet på eller nær ved modtagerstatens kyst eller indbringes til en af dennes havne, skal vedkommende konsularembedsmand anses for bemyndiget til som repræsentant for ejeren af genstandene at træffe sådanne foranstaltninger, som ejeren selv ville kunne have truffet til at tage vare på og disponere over disse, forudsat,
a) for så vidt angår genstande hørende til eller udgørende dele af skibet, at dette er hjemmehørende i udsenderstaten, eller for så vidt angår ladningen, at denne tilhører statsborgere i den nævnte stat; samt
b) at hverken ejeren af genstandene, hans repræsentant, forsikreren eller skibsføreren er i stand til at træffe sådanne foranstaltninger.
Artikel 31.
1. Hvis en statsborger i udsenderstaten som fører eller besætningsmedlem på et i modtagerstaten hjemmehørende skib afgår ved døden til søs eller til lands i et hvilket som helst land, skal modtagerstatens kompetente myndighed ufortøvet tilstille vedkommende konsularembedsmand genparter af de opgørelser, som måtte være modtaget vedrørende den afdøde skibsførers eller sømands hyre og ejendele, tillige med sådanne oplysninger, som den pågældende myndighed måtte besidde, og som må påregnes at kunne lette efterforskningen af afdødes arvinger.
2. Når værdien af den afdøde skibsførers eller sømands hyre og ejendele og øvrige ham tilhørende formuegenstande, der kommer i den kompetente myndigheds varetægt, ikke overstiger et beløb, som vil være at fastsætte ved gensidig aftale mellem de Høje Kontraherende Parter, skal denne myndighed udlevere til konsularembedsmanden den afdøde skibsførers eller sømands hyre, ejendele og øvrige formuegenstande, som befinder sig i dens varetægt. Før udleveringen skal den kompetente myndighed dog have ret til at forvisse sig om, at der findes en i udsenderstaten bosiddende person, der i anden egenskab end som kreditor har ret til afdødes formuegenstande, samt til af skibsførerens eller sømandens i vedkommende myndigheds varetægt beroende aktiver at fyldestgøre enhver fordring, som fremsættes mod boet af en person, som ikke er bosiddende i udsenderstaten, når den kompetente myndighed anser en sådan fordring for retsgyldig. Enhver mod en afdød skibsførers eller sømands bo frem sat fordring, som modtages af denne myndighed efter at boets midler er udleveret, skal henvises til udsenderstatens kompetente myndighed.
3. Hvis den kompetente myndighed ikke udleverer en afdød skibsførers eller sømands hyre, ejendele og andre formuegenstande, som beror i dens varetægt, til konsularembedsmanden, når betingelserne herfor i henhold til denne artikels stk. 2 er opfyldt, skal myndigheden, før den udleverer boets aktiver til nogen, der anses at have ret til afdødes formuegenstande, underrette konsularembedsmanden om sin hensigt og opgive, til hvem boets aktiver agtes udleveret, således at der gives konsularembedsmanden rimelig mulighed for at fremkomme med oplysninger, som måtte være af betydning for den endelige afgørelse, af, hvem der måtte have ret til at modtage formuegenstandene, eller hvorvidt der mod boet består andre krav, som ikke måtte være kommet til den kompetente myndigheds kundskab.
4. Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, når den kompetente myndighed på grundlag af et i modtagerstaten stillet krav om bemyndigelse fra en domstol til at kunne modtage bomidler udleverer sådanne midler i dens varetægt til en således bemyndiget person, men i så fald skal myndigheden ufortøvet underrette konsularembedsmanden derom.
5. Den kompetente myndighed' betyder
a) for så vidt angår Hans Majestæt Kongen af Danmark: Ministeriet for handel, håndværk, industri og søfart,
b) for så vidt angår Hendes Britiske Majestæt: The Ministry of
Transport.
Artikel 32.
1. En konsularembedsmand skal i sin egenskab af officiel repræsentant for udsenderstaten have krav på særlig hensyntagen og højagtelse fra alle embedsmænd i modtagerstaten, med hvilke han kommer i berøring i tjenesteanliggender.
2. Modtagerstaten skal endvidere træffe alle til beskyttelse af konsulaterne (idet betegnelsen »konsulaterne« i dette stykke omfatter alle lokaler, der af udsenderstaten ejes eller benyttes til hvilket som helst af de i artikel 8, stk. 1, anførte formål) og af alt konsulatspersonales liv og sikkerhed egnede foranstaltninger. (Betegnelsen »konsulatspersonale« i dette stykke omfatter alle konsularembedsmænd og konsulatsfunktionærer, der opfylder de i artikel 15, stk. 4, opstillede betingelser, samt deres hustruer og familiemedlemmer, som tilhører deres husstand).
Artikel 33.
Bestemmelserne i artikel 17-31 vedrørende de embedshandlinger, en konsularembedsmand kan udføre, er ikke udtømmende. En konsularembedsmand skal tillige i sin egenskab af konsul kunne udføre andre embedshandlinger, forudsat
a) at disse er i overensstemmelse med den for konsularembedsmænd gældende internationale ret eller sædvane, som anerkendes inden for territoriet, eller
b) at disse ikke strider mod territoriets lovgivning, og territoriets myndigheder ikke gør indsigelse mod dem.
Artikel 34.
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2 skal en konsularembedsmand kun være berettiget til at udføre de i artikel 17-31 og 33 omhandlede embedshandlinger inden for sit eget konsulatsdistrikt eller, hvis udsenderstaten ikke har tildelt ham et særskilt konsulatsdistrikt, inden for hans overordnede konsularembedsmands eller konsulære repræsentationschefs distrikt.
2. Efter anmeldelse til modtagerstaten kan en konsularembedsmand udføre konsulære embedshandlinger uden for sit konsulatsdistrikt eller hans overordnede konsularembedsmands eller konsulære repræsentationchefs distrikt, medmindre modtagerstaten modsætter sig dette.
3. Det forudsættes, at det tilkommer udsenderstaten at bestemme, om og i hvilket omfang dens konsularembedsmænd skal udføre de nævnte embedshandlinger.
Artikel 35.
En konsularembedsmand kan opkræve de af udsenderstaten foreskrevne gebyrer for udførelsen af konsulære forretninger.
Artikel 36.
Enhver tvist, som måtte opstå mellem de Høje Kontraherende Parter om fortolkningen eller anvendelsen af nogen bestemmelse i denne konvention og de til denne knyttede protokoller og andre vedføjede dokumenter skal på begæring af en af parterne henvises til Den mellemfolkelige Domstol, medmindre parterne i det enkelte tilfælde enes om at forelægge tvisten for en anden domstol eller at afgøre den på anden måde.
Artikel 37.
1. Forud for denne konventions ikrafttræden skal hver af de Høje Kontraherende Parter ad diplomatisk vej skriftligt underrette den anden part, om hvilke dele af dens territorier, der vil være at betragte som territoriale enheder, for så vidt angår samtlige eller enkelte artikler i denne konvention og i sidstnævnte tilfælde hvilke artikler dette skal gælde.
2. Hver af de Høje Kontraherende Parter kan ved yderligere skriftlig meddelelse eller meddelelser underrette den anden part om sin beslutning om at ændre den tidligere meddelte ordning. En sådan meddelelse skal træde i kraft seks måneder efter den dato, da sidstnævnte Høje Kontraherende Part har modtaget den.
Artikel 38.
1. Ved denne konventions ikrafttræden ophører følgende aftaler at have gyldighed for de territorier, på hvilke konventionen finder anvendelse
a) Deklaration mellem Danmark og Det Forenede Kongerige vedrørende behandling af efterladenskaber efter britiske og danske sømænd, undertegnet i London den 11. april 1877, og
b) overenskomst mellem Danmark og Det Forenede Kongerige vedrørende gensidig udlevering af rømningsmænd fra handelsskibe, undertegnet i London den 21. juni 1881, og
c) noteveksling mellem Danmark og Det Forenede Kongerige af 28. september 1918/29. november 1920 vedrørende visse beføjelser for konsularembedsmænd i forbindelse med strandede skibe.
2. I tilfælde af modstrid eller uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i denne konvention og bestemmelserne i tidligere afsluttede, bestående overenskomster mellem de Høje Kontraherende Parter, skal de førstnævnte regler bringes i anvendelse og anses som endelige for så vidt angår parternes konsularembedsmænds og konsulatfunktionærers rettigheder, beføjelser, privilegier, fritagelser og immuniteter inden for ethvert af den anden parts territorier, på hvilke konventionen finder anvendelse.
Artikel 39.
Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i London. Konventionen træder i kraft den tredivte dag efter ratifikationsinstrumenternes udveksling og forbliver i kraft indtil seks måneder fra den dato, da en af de Høje Kontraherende Parter har opsagt den over for den anden part.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har ovennævnte befuldmægtigede undertegnet denne konvention og forsynet den med deres segl.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København den 27. juni 1962, med dansk og engelsk tekst, som begge skal have samme gyldighed.
For Hans Majestæt Kongen af Danmark
For His Majesty The King of Denmark
J. O. KRAG
For Hendes Britiske Majestæt
For Her Britannic Majesty
W. H. MONTAGU-POLLOCK
TILLÆG
vedrørende artikel 2, stk. 4, litra a).
De i artikel 2, stk. 4, litra a) omhandlede kategorier af statsborgere er
1) britiske undersåtter, som er statsborgere i Det Forenede Kongerige og dettes kolonier,
2) britiske undersåtter, som er statsborgere i »Federation of Rhodesia and Nyasaland«,
3) britiske undersåtter, som er statsborgere i »State of Singapore«,
4) britiske undersåtter, der som statsborgere i Den Irske Republik har fremsat begæring om at beholde deres britiske status i medfør af § 2 i »British Nationality Act, 1948«,
5) personer, der i medfør af § 13, stk 1, i »British Nationality Act, 1948« er britiske undersåtter uden statsborgerskab,
6) personer, der er »British protected persons« således som dette begreb er defineret i British Protectorates, Protected States and Protected Persons Order in Council, 1949', med senere ændringer.
FØRSTE UNDERTEGNELSESPROTOKOL
Ved undertegnelsen af konsularkonventionen af dags dato mellem Kongeriget Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland erklærer undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
De Høje Kontraherende Parter ønsker at fastslå, at følgende principper efter deres opfattelse i henhold til de almindelige folkeretlige regler finder anvendelse på konsulater og konsularembedsmænd i tilfælde af krig eller afbrydelse af diplomatiske forbindelser
1. I tilfælde af krig eller afbrydelse af forbindelserne mellem to stater skal hver af disse kunne kræve lukning af samtlige eller enkelte af den anden stats konsulater inden for dens territorium. Den ene stat skal også være berettiget til at lukke samtlige eller enkelte af den anden stats konsulater, som er beliggende inden for et territorium tilhørende en tredje stat, der kommer under militær besættelse førstnævnte stat.
2. I tilfælde af lukning af samtlige eller enkelte af en stats konsulater inden for en anden stats territorium eller inden for et territorium tilhørende en tredje stat, der kommer under militær besættelse af den anden stat, skal den førstnævnte stats heraf berørte konsularembedsmænd (herunder honorære konsularembedsmænd) og konsulatsfunktionærer, som er statsborgere i denne stat og ikke er statsborgere i sidstnævnte stat - forudsat at deres navne er blevet behørigt anmeldt gennem de dertil bestemte kanaler tilligemed alle deres familiemedlemmer - tilstedes rimelig tid og passende lejlighed til at afrejse fra territoriet til deres eget land. De skal nyde hensynsfuld behandling og beskyttelse indtil tidspunktet for deres afrejse, der skal finde sted inden for et rimeligt tidsrum, og det skal tillades dem at medtage deres arkiver og tjenstlige dokumenter tilligemed deres personlige effekter og indbo eller at deponere sådanne dokumenter og genstande i sikker forvaring inden for territoriet, såfremt de måtte foretrække dette. I begge tilfælde skal deres arkiver og tjenstlige dokumenter være ukrænkelige, og alle mulige skridt skal tages for at sikre deres personlige effekter og indbo.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København den 27. juni 1962, med dansk og engelsk tekst, som begge skal have samme gyldighed.
For Hans Majestæt Kongen af Danmark
For His Majesty The Kong of Denmark
J. O. KRAG
For Hendes Britiske Majestæt
For Her Britannic Majesty
W. H. MONTAGU-POLLOCK
ANDEN UNDERTEGNELSESPROTOKOL
Ved undertegnelsen af konsularkonventionen af dags dato mellem Kongeriget Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland erklærer undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
1. De Høje Kontraherende Parter er enige om, at bestemmelserne i denne konventions artikel 13, artikel 14, stk. 1 og 2; artikel 15, stk. 2 og 3; artikel 16, stk. 1 og 2, og artikel 27, stk. 2 ikke skal træde i kraft, før hver af de Høje Kontraherende Parter i hvert enkelt tilfælde har afgivet varsel herom til den anden part.
2. Bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, skal, i det omfang de vedrører erhvervelse af grundarealer med fuld ejendomsret, ikke gælde for
a) øen Jersey eller
b) noget af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede territorier, hvor den nugældende lovgivning forbeholder erhvervelse af grundarealer med fuld ejendomsret for det pågældende territoriums indbyggere.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
UDFÆRDIGET i København den 27. juni 1962 i to eksemplarer med dansk og engelsk tekst, som begge skal have samme gyldighed.
For Hans Majestæt Kongen af Danmark
For His Majesty The King of Denmark
J. O. KRAG
For Hendes Britiske Majestæt
For Her Britannic Majesty
W. H. MONTAGU-POLLOCK
TREDJE UNDERTEGNELSESPROTOKOL
Ved undertegnelsen af konsularkonventionen af dags dato mellem Kongeriget Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland erklærer undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede
De Høje Kontraherende Parter ønsker at fastslå, at en stat efter deres opfattelse er berettiget til at nægte at anerkende en anden stats konsularembedsmænds ret til at optræde for eller på anden måde befatte sig med statsborgere fra sidstnævnte stat, som er blevet politiske flygtninge.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
UDFÆRDIGET i København den 27. juni 1962 i to eksemplarer med dansk og engelsk tekst, som begge skal have samme gyldighed.
For Hans Majestæt Kongen af Danmark
For His Majesty The King of Denmark
J. O. KRAG
For Hendes Britiske Majestæt
For Her Britannic Majesty
W. H. MONTAGU-POLLOCK
FORTOLKNINGSMEMORANDUM
vedrørende artikel 31 i konsularkonventionen mellem Kongeriget Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, undertegnet i København, den 27. juni 1962
Under henvisning til artikel 31 i konsularkonventionen af dags dato mellem Kongeriget Danmark og Det Forenede Kongerige vedrørende dispositioner over visse boer efter afdøde skibsførere og sømand, aftales det herved, at det højeste beløb for sådanne boer efter denne konventions ikrafttræden skal være 2 000 kroner for så vidt angår de i artikel 1, stk. 1, omhandlede territorier, og 100 pund sterling for så vidt angår de i artikel 1, sk. 2, omhandlede territorier, samt at bestemmelserne i artikel 31, stk. 2, andet punktum, ikke skal finde anvendelse på boer af en værdi på under 1 000 kroner, respektive 50 pund sterling.
For Hans Majestæt Kongen af Danmark
For His Majesty The King of Denmark
J. O. KRAG
For Hendes Britiske Majestæt
For Her Britannic Majesty
W. H. MONTAGU-POLLOCK
Den i konventionens artikel 39 forudsete udveksling af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted i London den 21. februar 1963, hvorefter konventionen er trådt i kraft den 23. marts 1963.
Udenrigsministeriet, den 28. marts 1963.
Per Hækkerup.
Kapitel I. Anvendelsesområde og definitioner.
Kapitel II. Udnævnelser og distrikter.
Kapitel III. Rettigheder og immuniteter.
Kapitel IV. Økonomiske privilegier.
Kapitel IX. Afsluttende bestemmelser.
Kapitel V. Almindelige konsulære funktioner.
Kapitel VI. Dødsboer og deres behandling.
Kapitel VII. Søfart.
Kapitel VIII. Almindelige bestemmelser.
Bekendtgørelse af Konsularkonvention af 27. juni 1962 med Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ved kgl. resolution af 16. januar 1963 har Danmark ratificeret den under 27. juni 1962 i København undertegnede Konsularkonvention mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Konventionen med tillæg, to undertegnelsesprotokoller og fortolkningsmemorandum har følgende ordlyd
Indledning
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Majestæt Dronningen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Hendes andre Riger og Territorier, Overhoved for Commonwelth, har
i ønsket om at fastlægge deres forbindelser på det konsulære område og lette beskyttelsen af hver af de Høje Kontraherende Parters statsborgere og organisationer i den anden parts territorier
besluttet at afslutte en konsularkonvention og har som befuldmægtigede i dette øjemed udnævnt
Hans Majestæt Kongen af Danmark
For Kongeriget Danmark
Udenrigsminister Jens Otto Krag
Hendes Majestæt Dronningen af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Hendes andre Riger og Territorier, Overhoved for Commonwelth, (i det følgende betegnet som »Hendes Britiske Majestæt«)
For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Hans Excellence Sir William Horace Montagu-Pollock, K.C.M.G., Hendes Britiske Majestæts overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i København,
som efter at have udvekslet fuldmagter, der er befundet at være i god og behørig form, er blevet enige om følgende
Ingen