Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af nye eller ændrede tillæg til De Forenede Nationers konvention om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne.

Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af nye eller ændrede tillæg til De Forenede Nationers konvention om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 11. april 1950, Lovtidende C, bringes det herved til almindelig kundskab, at Danmark har tiltrådt de i det følgende omhandlede tillæg II, VII, IX, XI, XII, XIII og XIV til den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne.

Den 26. december 1960 har Danmark tiltrådt den af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) på dens 10. forsamling i november 1959 vedtagne ændrede ordlyd af tillæg II til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der herefter har følgende ordlyd

Tillæg II.

De Forende Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation.

Ved anvendelse på De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (i det følgende kaldet »organisationen«) skal standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger

1. Artikel V samt artikel VII, stk. 25, pkt. 1 og 2 (I) skal tillige omfatte formanden for organisationens råd og repræsentanter fra associerede medlemslande med den undtagelse, at et eventuelt afkald på formandens immunitet i henhold til stk. 16 skal gives af organisationens råd.

2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af embedsmænd, der falder inden for artikel VI' rammer), der forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne hverv

(a) fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(b) fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skiftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle hverv;

d) ukrænkelighed for alle de papirer og aktstykker, der vedrører det arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen; samt for så vidt angår deres kommunikation med organisationen ret til at benytte kode og til at modtage papirer eller post med kurer eller i forseglede postsække.

(ii) I forbindelse med underpkt. (d) i ovenstående stk. 2 (i) skal det i den sidste sætning i standardklausulernes stk. 12 indeholdte princip komme til anvendelse.

(iii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

3. De i standardklausulernes stk. 21 omhandlede rettigheder, immuniteter, undtagelser og lettelser skal tillige indrømmes organisationens vicegeneraldirektør.

Den 8. januar 1959 har Danmark tiltrådt den af

Verdenssundhedsorganisationen på dens 11. forsamling i juli 1958 vedtagne 3. ændrede ordlyd af tillæg VII til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der herefter har følgende ordlyd

Tillæg VII.

Verdenssundhedsorganisationen.

Ved anvendelse på Verdenssundhedsorganisationen (i det følgende kaldet »organisationen«) skal standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger

1. Artikel V samt artikel VII, stk. 25, pkt. 1 og 2 (I) skal tillige omfatte personer, der er udpeget til at gøre tjeneste i organisationens eksekutivkomite, deres stedfortrædere og rådgivere med den undtagelse, at et eventuelt afkald i henhold til stk. 16 på enhver sådan persons immunitet skal gives af komiteen.

2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af embedsmænd, der falder inden for artikel VI's rammer), der forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne hverv

(a) fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(b) fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle hverv;

(d) ukrænkelighed for alle deres papirer og aktstykker;

(e) for så vidt angår deres kommunikation med organisationen, ret til at benytte kode samt til at modtage papirer eller post med kurer eller i forseglede postsække.

(ii) De rettigheder og immuniteter, der omhandles i ovenstående pkt. (b) og (e) skal indrømmes de personer, der gør tjeneste i organisationens rådgivende ekspertkomiteer under udøvelsen af dette hverv.

(iii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

3. Artikel V samt artikel VII, stk. 25, pkt. 1 og 2 (I) skal tillige omfatte repræsentanter fra associerede medlemslande, der deltager i organisationens arbejde i henhold til statutternes artikel 8 og 47.

4. De i standardklausulernes stk. 21 omhandlede rettigheder, immuniteter, undtagelser og lettelser skal tillige indrømmes enhver vicegeneraldirektør, undergeneraldirektør og regionaldirektør i organisationen.

Den 19. juli 1951 har Danmark tiltrådt den af Den internationale Telekommunikationsunions administrationsråd på dets 5. møde i oktober 1950 vedtagen endelige ordlyd af tillæg IX til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der herefter har følgende ordlyd

Tillæg IX.

Den internationale Telekommunikationsunion.

Standardklausulerne skal gælde uden ændringer bortset fra, at Den internationale Telekommunikationsunion ikke for sit vedkommende vil gøre krav på de i artikel IV, stk. 11, indrømmede rettigheder vedrørende lettelser med hensyn til officielle meddelelser.

Den 10. marts 1953 har Danmark tiltrådt det af Den meteorologiske Verdensorganisation på dens første forsamling i marts/april 1951 vedtagne tillæg XI til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der har følgende ordlyd

Tillæg XI.

Den meteorologiske Verdensorganisation.

Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.

Den 20. maj 1960 har Danmark tiltrådt det af Den internationale rådgivende Søfartsorganisation på dens første forsamling i januar 1959 vedtagne tillæg XII til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der har følgende ordlyd

Tillæg XII.

Den internationale rådgivende Søfartsorganisation.

1. De i standardklausulernes artikel VI, stk. 21 omhandlede rettigheder og immuniteter, undtagelser og lettelser skal indrømmes organisationens generalsekretær og sekretæren for Den maritime Sikkerhedskomite. Bestemmelserne i dette stykke skal dog ikke medføre, at det medlemsland, på hvis territorium organisationen har sit hovedkvarter, skal bringe standardklausulernes artikel VI, stk. 21, i anvendelse på nogen person, som er statsborger i det pågældende land.

2. (a) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af embedsmænd, der falder inden for artikel VI's rammer), der forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt dette er nødvendigt for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udøvelsen af sådanne hverv

(i) fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(ii) fritagelse for enhver form for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(iii) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner samt med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle hverv;

(iv) ukrænkelighed for alle papirer og aktstykker, som vedrører deres tjeneste for organisationen;

(v) retten til for så vidt angår deres kommunikation med Den internationale rådgivende Søfartsorganisation at benytte kode, samt til at modtage papirer og post med kurer eller i forseglede postsække.

I forbindelse med ovenstående stk. 2 (a), (iv) og (v) skal det i sidste sætning af standardklausulernes stk. 12 indeholdte princip komme til anvendelse.

(b) Rettigheder og immuniteter tilstås de pågældende sagkyndige i organisationens interesse og ikke til deres egen personlige fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

Den 19. juli 1961 har Danmark tiltrådt det af Det internationale Finansieringsinstitut på dets bestyrelsesmøde i april 1959 vedtagne tillæg XIII til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der har følgende ordlyd

Tillæg XIII.

Det internationale Finansieringsinstitut.

Ved anvendelse på Det internationale Finansieringsinstitut (herefter kaldet »instituttet«) skal konventionen (samt dette tillæg) gælde med følgende begrænsninger

1. Stk. 4 erstattes med følgende

»Retssager kan kun anlægges mod instituttet ved en kompetent domstol inden for et medlemslands territorium, hvor instituttet har et kontor, har udnævnt en befuldmægtiget til at modtage stævning eller varsel om sagsanlæg, eller har udstedt eller garanteret værdipapirer. Ingen sag kan dog anlægges af medlemmer eller af personer, der optræder på medlemmers vegne, eller hvis fordringer hidrører fra medlemmer. Instituttets ejendom og aktiver skal, hvor de end beror, og i hvis besiddelse de end er, være fritaget for enhver form for beslaglæggelse, arrest eller eksekution, før en endelig dom er afsagt over instituttet.«

2. Standardklausulernes stk. 7, pkt. (b) skal finde anvendelse på instituttet med forbehold af artikel III, stk. 5, i dettes statutter.

3. Instituttet kan i det omfang og på de betingelser, som det selv måtte bestemme, efter eget skøn frafalde enhver af de rettigheder og immuniteter, som er tilstået de i medfør af statutternes artikel VI.

4. Standardklausulernes stk. 32 skal kun komme til anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen af rettigheder og immuniteter, som instituttet nyder i henhold til denne konvention, og som ikke omfattes af dem, det kan gøre fordring på i henhold til dets statutter eller på anden måde.

5. Konventionens bestemmelser (herunder dette tillæg) begrænser eller ændrer ikke, eller kræver ingen begrænsninger eller ændringer i instituttets statutter; ej heller medfører de nogen svækkelse af eller indskrænkning i rettigheder, immuniteter, privilegier eller undtagelser, som er tilstået instituttet eller noget medlemsland, dets styrelse, administrerende direktører, stedfortrædere, embedsmænd og funktionærer i henhold til instituttets statutter eller i henhold til love, forordninger eller bestemmelser udstedt af et af instituttets medlemslande, af et medlemslands politiske underafdelinger eller af andre.

Den 3. august 1962 har Danmark tiltrådt det af Den internationale sammenslutning for økonomisk Udvikling på dens bestyrelsesmøde i februar 1962 vedtagne tillæg XIV til konventionen af 21. november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, der har følgende ordlyd

Tillæg XIV.

Den internationale sammenslutning for økonomisk Udvikling.

Ved anvendelse på Den internationale sammenslutning for økonomisk Udvikling (herefter kaldet »sammenslutningen«) skal konventionen, samt dette tillæg, gælde med følgende begrænsninger

1. Stk. 4 erstattes med følgende

»Retssager kan kun anlægges mod sammenslutningen ved en kompetent domstol inden for et medlemsland territorium, hvor sammenslutningen har et kontor, har udnævnt en befuldmægtiget til at modtage stævning eller varsel om sagsanlæg, eller har udstedt eller garanteret værdipapirer. Ingen sag kan dog anlægges af medlemmer eller af personer, der optræder på medlemmers vegne, eller hvis fordringer hidrører fra medlemmer. Sammenslutningens ejendom og aktiver skal, hvor de end beror, og i hvis besiddelse de end er, være fritaget for enhver form for beslaglæggelse, arrest eller eksekution, før en endelig dom er afsagt over sammenslutningen.«

2. Standardklausulernes stk. 32 skal kun komme til anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen af rettigheder og immuniteter, som sammenslutningen nyder i henhold til denne konvention, og som ikke omfattes af dem, den kan gøre fordring på i henhold til dens statutter eller på anden måde.

3. Konventionens bestemmelser (herunder dette tillæg) begrænset eller ændrer ikke, eller kræver ingen begrænsninger eller ændringer i sammenslutningens statutter; ej heller medfører de nogen svækkelse af eller indskrænkning i rettigheder, immuniteter, privilegier eller undtagelser, som er tilstået sammenslutningen eller noget medlemsland, dets styrelse, administrerende direktører, stedfortrædere, embedsmænd eller funktionærer i henhold til sammenslutningens statutter eller i henhold til love, forordninger eller bestemmelser udstedt af et af sammenslutningens medlemslande, af et medlemslands politiske underafdelinger eller af andre.

Udenrigsministeriet, den 7. december 1962.

F.M.

Paul Fischer.

Ingen