Legislator Case Law & Legislation
L19620005964 DK

Bekendtgørelse af overenskomst med U.S.A. om ændring af overenskomsten af 23. august 1951 om finansiering af kulturelt samarbejde (Fulbright overenskomsten).

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 1.

Der oprettes et fond med navnet: »The United States Educational Foundation in Denmark« (»Amerikas Forenede Staters Uddannelsesfond i Danmark«, i det følgende kaldet »Fondet«), som skal anerkendes af Amerikas Forenede Staters regering og af den danske regering som en organisation, der er stiftet og oprettet for at lette administrationen af et uddannelses- og undervisningsprogram, som vil være at finansiere af midler, som stilles til rådighed for Fondet af Amerikas Forenede Staters regering, hidrørende fra dansk valuta, som indehaves af eller er til rådighed for Amerikas Forenede Stater til bestridelse af udgifter til dette formål.

Med den undtagelse, som indeholdes i nærværende aftales artikel 3 og 8, skal Fondet være undtaget fra bestemmelserne for interne amerikanske love, for så vidt angår anvendelse af pengemidler og tilgodehavender med de i nærværende aftale anførte formål. Midlerne og ejendom, som måtte blive erhvervet af midlerne til fremme af disse formål, skal i Danmark betragtes som ejendom tilhørende en fremmed regering.

De midler, som stilles til rådighed i henhold til nærværende aftale, skal - på de betingelser og med de begrænsninger, som er fastsat i det følgende - anvendes af Fondet eller af det organ, som Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering måtte blive enige om, til følgende formål

(1) finansiering af studier, forskning, undervisning og anden uddannelsesmæssig virksomhed, som (i) i Danmark udøves af eller for statsborgere og personer hjemmehørende i Amerikas Forenede Stater, og (ii) ved amerikanske skoler og læreanstalter i eller uden for Amerikas Forenede Stater udøves af eller for statsborgere og personer hjemmehørende i Danmark; og

(2) finansiering af besøg og udvekslinger mellem Amerikas Forenede Stater og Danmark af studerende, volontører, lærere, undervisningsassistenter og professorer.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 2.

Til fremme af forannævnte formål kan Fondet, med forbehold af bestemmelserne i nærværende aftale, udøve den myndighed, som er nødvendig for at gennemføre nærværende aftales formål, herunder følgende

(1) Planlægge, godkende og gennemføre programmer i overensstemmelse med nærværende aftales formål.

(2) Indstille til Amerikas Forenede Staters »Board of Foreign Scholarships« studerende, volontører, professorer, videnskabsmænd, lærere og undervisningsassistenter, som er bosat i Danmark, og danske institutioner, som er kvalificerede til at deltage i programmerne.

(3) Over for »Board of Foreign Scholarships« at bringe sådanne retningslinier i forslag for udvælgelse af deltagere i programmerne, som det måtte finde nødvendigt for at opfylde nærværende aftales formål og hensigt.

(4) Bemyndige Fondets kasserer eller en sådan anden person, som Fondet måtte udpege, til at modtage midler, som vil være at indsætte på bankkonti i Fondets kasserers navn eller i sådan anden persons navn, som måtte blive udpeget. Udnævnelsen af kassereren eller en sådan anden person, som måtte blive udpeget af Fondet, skal godkendes af udenrigsministeren. Kassereren skal deponere modtagne midler i et eller flere pengeinstitutter efter udenrigsministerens nærmere bestemmelse.

(5) Give bemyndigelse til udbetaling af pengemidler, samt til ydelse af bidrag og forskud til sådanne formål, som er fastsat i medfør af nærværende aftale, herunder afholdelse af udgifter til transport, undervisning, underhold samt andre dermed forbundne udgifter.

(6) Drage omsorg for regelmæssig revision af Fondets kasserers regnskaber efter anvisning af revisorer udpeget af udenrigsministeren.

(7) Ansætte en direktør eller leder tillige med administrations- og kontorpersonale, fastsætte og udbetale dette personales løn samt afholde andre administrationsudgifter, som måtte anses for nødvendige, af de midler, som er stillet til rådighed i henhold til overenskomsten.

(8) I Fondets navn at erhverve, besidde og afhænde ejendom (bortset fra fast ejendom) når dette måtte anses for nødvendigt eller ønskeligt, dog således at der ved leje sikres de for Fondets virksomhed tilstrækkelige lokaler og bekvemmeligheder.

(9) Med udenrigsministerens og den danske regerings samtykke at administrere, eller bistå ved administrationen af eller på anden måde lette andre programmer til fremme af nærværende overenskomsts formål.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 3.

Alle forpligtelser, hæftelser og udgifter, som Fondet måtte godkende, skal være i overensstemmelse med et årligt budget, som vil være at godkende af udenrigsministeren.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 4.

Administrationen og ledelsen af Fondets virksomhed varetages af en bestyrelse, bestående af otte medlemmer (i det følgende kaldet »Bestyrelsen«), hvoraf fire skal være amerikanske og fire danske statsborgere. Desuden skal chefen for Amerikas Forenede Staters diplomatiske repræsentation i Danmark (i det følgende kaldet »Missionschefen«) være overordentlig formand for Bestyrelsen. Missionschefens stemme skal gøre udslaget i tilfælde af stemmelighed i Bestyrelsen, og Missionschefen skal udnævne Bestyrelsens formand. Formanden skal som ordinært bestyrelsesmedlem have stemmeret. Missionschefen har bemyndigelse til at udnævne de amerikanske medlemmer af Bestyrelsen og fritage dem for hvervet; af disse skal mindst to være tjenestemænd ved Amerikas Forenede Staters diplomatiske repræsentation i Danmark. De danske medlemmer udnævnes og fritages for hvervet af den danske regering.

Medlemmerne skal fungere fra udnævnelsestidspunktet til den påfølgende 31. december og skal kunne udnævnes påny. Bestyrelsespladser, som bliver ledige på grund af fratræden, bortrejse fra Danmark, afsluttet tjenestetid eller af andre grunde, skal besættes i overensstemmelse med bestemmelserne indeholdt i nærværende artikel.

Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet, men Bestyrelsen er bemyndiget til at afholde nødvendige udgifter, som bestyrelsesmedlemmerne måtte have i anledning af bestyrelsesmøder og under udøvelsen af andre officielle hverv, som af Fondet måtte blive dem pålagt.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 5.

Bestyrelsen skal fastsætte sådanne vedtægter og nedsætte sådanne udvalg, som den måtte finde nødvendige for Fondets virksomhed.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 6.

Om Fondets virksomhed vil der være at afgive årlige beretninger, hvis form og indhold skal godkendes af udenrigsministeren. Sådanne beretninger forelægges for udenrigsministeren og den danske regering.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 7.

Fondets hovedkontor skal have sæde i Danmarks hovedstad; dog kan møder i Bestyrelsen eller i dennes udvalg afholdes andre steder efter Bestyrelsens nærmere bestemmelse, og Fondets personale kan udøve sin virksomhed, hvor Bestyrelsen måtte godkende det.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 8.

Til anvendelse i medfør af nærværende aftale skal den danske regering, når den derom modtager anmodning fra Amerikas Forenede Staters regering, til indsættelse på en konto i Danmark, åbnet i favør af chefen for Amerikas Forenede Staters finanshovedkasse, stille danske betalingsmidler til rådighed, indtil en samlet sum i danske kroner, svarende til 900.000 amerikanske dollars, er nået. Det er dog herved en forudsætning, at der i løbet af et kalenderår i henhold til nærværende stk. ikke på kontoen indsættes en samlet sum i danske betalingsmidler, som overstiger modværdien af 180.000 amerikanske dollars.

Den omvekslingskurs mellem danske kroner og amerikanske dollars, som vil være at anvende ved fastsættelsen af det beløb i danske kroner, der skal deponeres som ovenfor anført, beregnes i overensstemmelse med stk. (4) (b) i kreditaftalen af 21. februar 1947.

Ud over de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede midler vil udenrigsministeren stille danske betalingsmidler, som indehaves af eller er til rådighed for Amerikas Forenede Staters regering, til rådighed for undervisningsmæssige udvekslinger i henhold til nærværende overenskomst til et samlet beløb modsvarende 900.000 amerikanske dollars. For så vidt angår de i nærværende stk. omhandlede yderligere midler beregnes den omvekslingskurs mellem danske kroner og amerikanske dollars, som vil være at anvende ved fastsættelsen af det beløb i danske kroner, der skal deponeres som ovenfor anført, efter gensidig overenskomst på deponeringstidspunktet.

Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering er enige om, at der til de i nærværende overenskomst omhandlede formål endvidere kan anvendes 12.406.500 kroner samt anden dansk valuta, son indehaves af eller er til rådighed for Amerikas Forenede Staters regering til bestridelse af udgifter.

Gennemførelsen af denne overenskomst forudsætter, at bevillinger er til rådighed for udenrigsministeren.

Udenrigsministeren vil til bestridelse af udgifter, som godkendes af Fondet, stille danske betalingsmidler til rådighed i det omfang, hvori der er behov herfor i medfør af nærværende aftale, dog under ingen omstændigheder udover det indenfor budgettet i medfør af artikel 3 i nærværende aftale fastsatte.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 9.

Den danske regering skal fritage personer, der er bosat i Amerikas Forenede Stater, og som under Fondets auspicier beskæftiger sig med undervisning og studier i Danmark, for beskatning og andre byrder i forbindelse med indrejse, rejse og ophold i Danmark i samme udstrækning, som det sker for i Danmark bosatte personer, som har lignende beskæftigelse i Amerikas Forenede Stater.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 10.

Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering skal gøre, hvad der står i deres magt, for at lette udvekslingen af personer i medfør af nærværende aftale og for at løse vanskeligheder, som herved måtte opstå.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 11.

Hvor betegnelsen »udenrigsministeren« finder anvendelse i nærværende aftale, skal derved forstås Amerikas Forenede Staters udenrigsminister eller en hvilkensomhelst embedsmand eller funktionær i Amerikas Forenede Staters regerings tjeneste, som han måtte udpege til at optræde på sine vegne.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 12.

Nærværende aftale kan ændres ved diplomatisk noteveksling mellem Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Artikel 13.

Nærværende aftale træder i kraft fra og med dagen for dens undertegnelse.'

Ved modtagelsen af en note fra Deres Excellence, hvori det anføres, at ovenstående bestemmelser kan godkendes af den danske regering , vil Amerikas Forenede Staters regering betragte denne note og Deres Excellences svarnote som udgørende en overenskomst mellem de to regeringer om dette spørgsmål. Overenskomsten træder i kraft på datoen for modtagelsen af Deres Excellences svar og vil derefter erstatte overenskomsten af 23. august 1951, således som ændret.

Modtag, Deres Excellence, påny forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

(sign.) William McCormick Blair.

Hans Excellence

Jens Otto Krag,

Udenrigsminister,

København.

UDENRIGSMINISTERIET

København, den 28. maj 1962.

Hr. ambassadør,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af 28. maj 1962, der lyder som følger

(Her følger ordlyden af den amerikanske note).

I besvarelse heraf har jeg den ære at bekræfte, at den danske regering er enig i indholdet af ovenciterede note og betragter denne noteveksling som udgørende en mellem den danske regering og Amerikas Forenede Staters regering indgået aftale, der træder i kraft dags dato.

Modtag, hr. ambassadør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

(sign.) J.O. Krag.

Hans Excellence

Hr. Willian McCormick Blair, jr.

Amerikas Forenede Staters ambassadør,

København.

Udenrigsministeriet, den 16. november 1962.

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse (international) 1962 59 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst med U.S.A. om ændring af overenskomsten af 23. august 1951 om finansiering af kulturelt samarbejde (Fulbright overenskomsten).

Ved en i København den 28. maj 1962 stedfunden noteveksling mellem udenrigsministeren og De Forenede Staters herværende ambassadør er der truffet aftale om følgende ændrede affattelse af den under 23. august 1951 i København afsluttede overenskomst om finansiering af kulturelt samarbejde (jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 45 af 9. oktober 1951 og nr. 17. af 26. april 1956, Lovtidende C).

AMERIKAS FORENEDE STATERS AMBASSADE

København, den 28. maj 1962.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til den i København den 23. august 1951 undertegnede overenskomst mellem Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering, således som ændret, til fremme og udvidelse af den gensidige forståelse mellem det amerikanske og det danske folk ved en øget udveksling af kundskaber og faglig kyndighed gennem samarbejde på det uddannelsesmæssige område (i det følgende kaldet »overenskomsten«). Endvidere har jeg den ære at henvise til aide-memoire af 28. maj 1961, hvori udenrigsministeriet stillede forslag om at fortsætte det i overenskomsten omhandlede program og henledte opmærksomheden på en særlig måde til finansiering af dets forlængelse.

Amerikas Forenede Staters regering ønsker at anvende danske kroner hidrørende fra den danske regerings tilbagebetaling af hovedstol og betaling af renter til Amerikas Forenede Staters regering i henhold til overenskomsten af 7. marts 1956 mellem den danske regering og Eksport-Importbanken i Washington til forlængelse af det i overenskomsten omhandlede program i et yderligere tidsrum. Amerikas Forenede Staters regering ønsker endvidere at ophæve overenskomstens bestemmelse om, at de beløb, som årligt indsættes til kredit for det i overenskomsten omhandlede fond, begrænses til et beløb modsvarende 180.000 amerikanske dollars, skønt det ikke på indeværende tidspunkt påtænkes at udvide programmets årlige beløbsramme, samt at ophæve visse andre begrænsninger, som nødvendiggjordes af amerikanske love, der ikke længere er i kraft.

Jeg har den ære at henvise til nyligt stedfundne samtaler mellem repræsentanter for vore to regeringer om dette spørgsmål og at bekræfte den opnåede aftale om, at overenskomsten skal erstattes af en overenskomst, der lyder som følger

»Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering;

som ønsker at fremme og udvide den gensidige forståelse mellem det amerikanske og det danske folk ved en øget udveksling af kundskaber og faglig kyndighed gennem samarbejde på det uddannelsesmæssige område;

som tager i betragtning, at det i medfør af den mellem Amerikas Forenede Stater og Danmark afsluttede kreditaftale af 21. februar 1947, som blev forlænget ved notevekslinger af 10. december 1947, 27. januar 1948, 10. juni 1948 og 13. december 1948, er bestemt, at den danske regering efter anmodning fra Amerikas Forenede Stater vil stille dansk valuta til rådighed til betaling af Amerikas Forenede Staters udgifter i Danmark; og

som tager i betragtning, at Amerikas Forenede Staters regering og den danske regering ønsker at fortsætte programmet med sådanne andre midler i dansk valuta, som måtte blive stillet til rådighed for Amerikas Forenede Stater til bestridelse af udgifter til dette formål;

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →