Bekendtgørelse af overenskomst af 22. april 1960 om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer. (* 1) (* 2)

Artikel 1.

Nærværende overenskomst finder kun anvendelse på civile luftfartøjer, der er bygget på en af de kontraherende staters territorium og importeret fra en kontraherende stat til en anden, under forudsætning af at disse luftfartøjer

(a) er bygget i overensstemmelse med de love, forskrifter og krav vedrørende luftdygtighed, der gælder i den stat, hvor bygningen har fundet sted,

(b) opfylder de gældende mindstekrav vedrørende luftdygtighed, som er fastsat i overensstemmelse med konventionen angående international civil luftfart;

(c) kan opfylde de krav, der er indeholdt i den importerende stats driftsforskrifter, samt

(d) opfylder alle øvrige særlige vilkår, som er meddelt i henhold til artikel 4 i nærværende overenskomst.

Artikel 2.

(1) Såfremt en kontraherende stat modtager ansøgning om luftdygtighedsbevis for et luftfartøj, der er importeret eller er ved at blive importeret til dennes territorium, og som senere skal indføres i dennes register, skal den, med forbehold af de øvrige bestemmelser i nærværende overenskomst, enten

(a) anerkende gyldigheden af et sådant luftfartøjs luftdygtighedsbevis, eller

(b) udstede et nyt bevis.

(2) Vælger den pågældende stat imidlertid at udstede et nyt bevis, kan den, indtil dette er udstedt, anerkende gyldigheden af det eksisterende bevis for et tidsrum af ikke over 6 måneder eller for resten af bevisets gyldighedsperiode, for så vidt denne er mindre end 6 måneder.

Artikel 3.

Enhver ansøgning om udstedelse eller godkendelse af et luftdygtighedsbevis i henhold til artikel 2 skal bilægges de i tillægget til nærværende overenskomst anførte dokumenter.

Artikel 4.

Enhver kontraherende stat der har modtaget en ansøgning i henhold til artikel 2 i nærværende overenskomst, kan gøre godkendelsen af beviset betinget af opfyldelsen af ethvert særligt vilkår, som på det tidspunkt, hvor ansøgningen modtages, gælder for udstedelsen af dens egne luftdygtighedsbeviser, og som er meddelt alle de kontraherende stater. Udøvelsen af denne ret skal gøres til genstand for en forudgående forhandling

(a) med den stat, som har udstedt det gældende luftdygtighedsbevis for det pågældende luftfartøj, og

(b) såfremt det ønskes af denne stat, tillige med den stat, på hvis territorium luftfartøjet er bygget.

Artikel 5.

(1) Hver kontraherende stat forbeholder sig retten til at opsætte udstedelsen eller godkendelsen af et luftdygtighedsbevis for et luftfartøj, der er importeret eller er ved at blive importeret til dens territorium

(a) hvis det pågældende luftfartøjs vedligeholdelsesstand viser sig at være dårligere end tilladt i de vedligeholdelsesforskrifter, der normalt akcepteres af denne stat;

(b) hvis det pågældende luftfartøj viser sig at have egenskaber, der ikke kan akcepteres af denne stat;

(c) hvis det pågældende luftfartøj viser sig ikke at opfylde de love, forskrifter og krav vedrørende luftdygtighed, der gælder i den stat, hvor luftfartøjet er bygget, eller

(d) hvis luftfartøjet omfattes af bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 1, punkt (c), og ikke for tiden kan opfylde de krav, der er indeholdt i den importerende stats driftsforskrifter.

(2) I de i stk. (1), pkt. (a), (b) og (c) nævnte tilfælde, kan hver kontraherende stat ligeledes nægte at udstede eller at godkende et luftdygtighedsbevis efter forhandling med den stat, som har udstedt det gældende luftdygtighedsbevis, og på forlangende af denne stat tillige med den stat, på hvis territorium luftfartøjet er bygget.

Artikel 6.

Enhver kontraherende stat som godkender et luftdygtighedsbevis i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 2 skal ved godkendelsesperiodens udløb enten forny godkendelsen af det gældende bevis på tilsvarende vilkår, som er gældende ved fornyelse af dens egne beviser, eller udstede et nyt bevis. Dog kan den pågældende stat forinden rådføre sig med den stat, på hvis territorium det pågældende luftfartøj er bygget, eller med enhver kontraherende stat, som tidligere har registreret luftfartøjet.

Artikel 7.

Det påhviler hver kontraherende stat i videst muligt omfang løbende at holde de øvrige kontraherende stater fuldt underrettet om sine love, forskrifter og krav vedrørende luftdygtighed, herunder supplerende driftsforskrifter, samt om alle de ændringer heraf, der fra tid til anden måtte finde sted. Det påhviler den desuden efter anmodning fra en kontraherende stat, som agter at anvende bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 2, så vidt muligt at give detaljerede oplysninger om de love, forskrifter og krav vedrørende luftdygtighed, på grundlag af hvilke den har udstedt eller godkendt et luftdygtighedsbevis.

Artikel 8.

En kontraherende stat, på hvis territorium et luftfartøj er bygget, og hvorfra det eksporteres til en anden kontraherende stat, som derefter i henhold til bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 2 udsteder et gyldigt luftdygtighedsbevis for luftfartøjet, skal

(a) meddele alle andre kontraherende stater detaljerede oplysninger om obligatoriske ændringer og eftersyn, som til enhver tid måtte blive foreskrevet af den pågældende stat for denne luftfartøjstype, og

(b) efter anmodning så vidt muligt meddele enhver kontraherende stat oplysninger og vejledning angående

(i) de vilkår, på hvilke luftdygtighedsbeviset for det pågældende luftfartøj oprindeligt er udstedt, og

(ii) større reparationer, som ikke kan udføres efter reparationsforskrifterne i vedligeholdelseshåndbogen for den pågældende luftfartøjstype eller ved montering af reservedele

Artikel 9.

Meddelelser om den fremgangsmåde, der skal følges ved anvendelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst, kan udveksles direkte mellem de kompetente myndigheder, der i hver af de kontraherende stater varetager udstedelse og godkendelse af luftdygtighedsbeviser. Inden for nærværende overenskomsts område skal en kontraherende stats afgørelse angående fortolkningen eller anvendelsen af dens egne love, forskrifter og krav vedrørende luftdygtighed være endelig og bindende for de øvrige kontraherende stater.

Artikel 10.

(1) Nærværende overenskomst skal stå åben for undertegnelse af stater, der er medlemmer af den Europæiske Civilluftfartskonference.

(2) Den skal ratificeres af signatarstaterne eller godkendes af disse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige praksis.

(3) Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Organisationen for International Civil Luftfart.

Artikel 11.

(1) Så snart to signatarstater har deponeret deres ratifikationsinstrumenter til nærværende overenskomst, træder denne i kraft mellem disse stater på tredivtedagen efter datoen for deponeringen af det andet ratifikationsinstrument. For hver stat, der derefter ratificerer overenskomsten, træder den i kraft på tredivtedagen efter datoen for deponeringen af dennes ratifikationsinstrument.

(2) Så snart nærværende overenskomst er trådt i kraft, skal den registreres hos de Forenede Nationer ag generalsekretæren for Organisationen for International Civil Luftfart.

Artikel 12.

(1) Nærværende overenskomst skal stå åben for undertegnelse i seks måneder efter sin ikrafttræden. Derefter skal den stå åben for tiltrædelse af enhver ikkesignatarstat, der er medlem af den Europæiske Civilluftfartskonference. To år efter sin første ikrafttræden skal den også stå åben for tiltrædelse af stater, der er medlemmer af organisationen for International Civil Luftfart, men ikke af den Europæiske Civilluftfartskonference.

(2) Enhver stats tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Organisationen for International Civil Luftfart og får virkning på tredivtedagen efter datoen for denne deponering.

Artikel 13.

(1) Enhver kontraherende stat kan opsige nærværende overenskomst ved skriftlig anmeldelse til præsidenten for den Europæiske Civilluftfartskonference og til Organisationen for International Civil Luftfart.

(2) Opsigelsen, der alene berører den opsigende stat, får virkning på tredivtedagen efter den dato, hvor Organisationen for International Civil Luftfart har modtaget anmeldelsen, idet dog

(a) bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 8 i fem år at regne fra den dato, opsigelsen får virkning, forbliver i kraft, for sp vidt angår luftfartøjer, for hvilke et luftdygtighedsbevis er godkendt eller udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende overenskomst;

(b) bestemmelserne i artiklerne 1 til 7 og artikel 9 i to år at regne fra den dato, opsigelsen får virkning, forbliver i kraft, for så vidt angår luftfartøjer, for hvilke der forinden denne dato er indgivet ansøgning om godkendelse eller udstedelse af et luftdygtighedsbevis i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende overenskomst.

Artikel 14.

(1) Generalsekretæren for Organisationen for International Civil Luftfart skal underrette præsidenten for den Europæiske Civilluftfartskonference, alle stater, der er medlemmer af denne konference, samt enhver anden stat, som har tiltrådt nærværende overenskomst, om

(a) deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument samt datoen for deponeringen inden femten dage efter denne dato og

(b) modtagelsen af enhver anmeldelse om opsigelse samt datoen for modtagelsen inden femten dage efter denne dato.

(2) Generalsekretæren for Organisationen for International Civil Luftfart skal ligeledes underrette præsidenten for den Europæiske Civilluftfartskonference samt de stater, der er medlemmer af denne konference, om den dato, på hvilken overenskomsten i henhold til bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, træder i kraft.

Artikel 15.

(1) Anmodning om sammenkaldelse af et møde mellem de kontraherende stater med henblik på eventuelle ændringer i overenskomsten skal rettes til Organisationen for International Civil Luftfart af mindst femogtyve procent (25 %) af de kontraherende stater og tidligst tolv måneder efter nærværende overenskomsts ikrafttræden. Organisationen for International Civil Luftfart sammenkalder efter samråd med præsidenten for den Europæiske Civilluftfartskonference til mødet med mindst tre måneders varsel til de kontraherende stater.

(2) Ethvert ændringsforslag til overenskomsten skal godkendes på nævnte møde af et flertal af alle de kontraherende stater, idet to tredjedele af de kontraherende stater skal være repræsenteret, for at mødet skal kunne finde sted.

(3) Ændringen træder i kraft for de stater, der har ratificeret den, når den er blevet ratificeret af det på nævnte møde fastsatte antal kontraherende stater eller på et senere tidspunkt, som måtte være fastsat på mødet.

Artikel 16.

Nærværende overenskomst finder anvendelse på alle de kontraherende staters egentlige territorier. Enhver kontraherende stat kan ved deponering af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument ved erklæring til generalsekretæren for Organisationen for International Civil Luftfart angive det eller de territorier, som skal anses for dens egentlige territorium, for så vidt nærværende overenskomst.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndigede hertil, underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Paris den toogtyvende april nittenhundredeogtreds i et enkelt eksemplar på engelsk, fransk og spansk, hvilke tre tekster har lige gyldighed.

Nærværende overenskomst deponeres hos Organisationen for International Civil Luftfart, og generalsekretæren for organisationen skal sende bekræftende afskrifter af den til alle dens medlemsstater.

Norge

Portugal: Ed. Steck

Spanien: Manuel Martinez Merino

Storbritannien og Nordirland: Michael Custance

Sverige: Henrik Winberg

Tyrkiet

Vesttyskland

Østrig: Dr. Jettmar

Senere undertegnelser

Nederlandene............... den 2. september 1960. Danmark.................... den 4. november 1960. Vesttyskland............... den 28. marts 1961. Grækenland................. den 22. juni 1961.

TILLÆG TIL OVERENSKOMSTEN

Dokumentliste

De dokumenter, der skal fremlægges i henhold til overenskomstens artikel 3, hvortil nærværende liste knytter sig, er følgende

(a) et luftdygtighedsbevis, der er udstedt, fornyet eller godkendt inden for et tidsrum af tres dage umiddelbart forud for den dato, en ansøgning i henhold til bestemmelserne i overenskomstens artikel 2 er indgivet;

(b) luftfartøjets flyvehåndbog eller et andet dokument, som for visse luftfartøjstypers vedkommende kan træde i stedet for denne i henhold til bestemmelserne i tillægget til konventionen angående international civil luftfart, indeholdende data i en form som muliggør, at luftfartøjet kan opfylde driftsforskrifterne, samt enhver supplerende begrænsning til disse regler, som er gældende i den stat, der skal indregistrere luftfartøjet, medmindre denne stat udtrykkeligt frafalder dette krav;

(c) luftfartøjets vedligeholdelseshåndbog udarbejdet således, at den giver tilstrækkelige oplysninger om vedligeholdelsen af luftfartøjets luftdygtighed;

(d) en vægtfortegnelse udvisende luftfartøjets bekræftende »tomvægt« og det hertil svarende tyngdepunkt tillige med de grænser, inden for hvilke tyngdepunktet må bevæge sig. »Tomvægten« skal indbefatte vægten af al fast ballast, ikke anvendeligt brændstof, olie, som ikke kan aftømmes, den samlede mængde kølevædske og hydraulisk vædske, samt vægten af alt tilbehør, instrumenter, udstyr og apparater (herunder radioapparater og deres indfatning samt andre dele, der anses for faste og uflyttelige). Vægtfortegnelsen skal endvidere indbefatte en liste over tilbehør, udstyr, apparater og andre dele, der anses for flyttelige; den skal angive deres respektive vægt og afstand fra tyndgepunktet; og

(e) sådanne fortegnelser over tilsyn og vedligeholdelse, som er nødvendige, for at den stat, som skal indregistrere luftfartøjet, kan sikre sig, at luftfartøjet kan opfylde dens bestemmelser angående luftdygtighed.

Udenrigsministeriet, den 18. oktober 1962.

Per Hækkerup.

Bekendtgørelse af overenskomst af 22. april 1960 om luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer. (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 29. juli 1962 har Danmark ratificeret en under 22. april 1960 i Paris undertegnet multilateral overenskomst vedrørende luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer. Overenskomstens ordlyd er som følger

MULTILATERAL OVERENSKOMST angående luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer.

De stater, der har undertegnet nærværende overenskomst, er,

I betragtning af at den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede konvention angående international civil luftfart indeholder visse bestemmelser vedrørende luftdygtighedsbeviser,

I betragtning af at der imidlertid ikke eksisterer nogen multilateral overenskomst angående udstedelse og godkendelse af luftdygtighedsbeviser for luftfartøjer importeret fra en stat til anden, og

I betragtning af at det er ønskeligt at afslutte sådanne overenskomster, for så vidt angår sådanne luftfartøjer,

Blevet enige om følgende