Bekendtgørelse af den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. (* 1)

Artikel 1

Konventionens formål

1. Denne konventions formål er at lette inddrivelsen af underholdsbidrag, som en person, herefter kaldet bidragsberettigede, der befinder sig på en af de kontraherende parters territorium, påstår at være berettiget til fra en anden person, herefter kaldet den bidragspligtige, der er underkastet en anden kontraherende parts jurisdiktion. Dette formål skal nås gennem organer, der herefter kaldes det fremsendende og det modtagende organ.

2. De i denne konvention tilvejebragte retsmidler skal supplere, men ikke erstatte de retsmidler, der er til rådighed i henhold til national eller international ret.

Artikel 2

Udpegning af organer

1. Hver af de kontraherende parter skal samtidig med deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument udpege en eller flere judicielle eller administrative myndigheder, der på dens territorium skal virke som formidlende organ.

2. Hver af de kontraherende parter skal samtidig med deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument udpege en offentlig eller privat institution, der på dens territorium skal virke som modtagende organ.

3. Hver af de kontraherende parter skal straks underrette De forenede Nationers generalsekretær om, hvilke organer der i overensstemmelse med stk. 1 og 2 er blevet udpeget samt om enhver ændring heri.

4. De formidlende og modtagende organer kan direkte træde i forbindelse med andre kontraherende parters formidlende og modtagende organer.

Artikel 3

Ansøgning til det formidlende organ

1. Når en bidragsberettige befinder sig på en kontraherende parts territorium, herefter kaldet den bidragsberettigedes stat, og den bidragspligtige er underkastet en anden kontraherende parts jurisdiktion, herefter kaldet den bidragspligtiges stat, kan den bidragsberettigede til et formidlende organ i bidragsberettigedes stat indgive ansøgning om inddrivelse af underholdsbidrag hos den bidragspligtige.

2. Enhver af de kontraherende parter skal underrette De forenede Nationers generalsekretær om, hvilke bevisligheder der i henhold til lovgivningen i det modtagende organs stat i almindelighed kræves for at underbygge et krav på underholdsbidrag, om den form under hvilken sådanne bevisligheder skal fremlægges, og om, hvilke krav der iøvrigt stilles i henhold til den pågældende lovgivning.

3. Ansøgningen skal være vedlagt alle dokumenter sagen vedrørende, herunder eventuelt en fuldmagt, der bemyndiger det modtagende organ til selv at optræde eller bemyndige en anden til at optræde på den bidragsberettigedes vegne. Den skal ligeledes være ledsaget af et fotografi af den bidragsberettigede og såfremt det er muligt et fotografi af den bidragspligtige.

4. Det formidlende organ skal træffe alle rimelige forholdsregler for at sikre at forskrifterne i lovgivningen i det modtagende organs land er fulgt, og ansøgningen skal under iagttagelse af forskrifterne i en sådan lovgivning indeholde

a) Den bidragsberettigedes fulde navn, adresse, fødselsdato, nationalitet og beskæftigelse samt navn og adresse på en eventuel juridisk repræsentant.

b) Den bidragspligtiges fulde navn og, såfremt den bidragsberettigede har kendskab dertil, hans adresse de sidste 5 år, hans fødselsdato, nationalitet og beskæftigelse;

c) Udførlig redegørelse for de forhold, ved hvilke ansøgningen begrundes, for det underhold, der andrages om, samt alle andre oplysninger sagen vedrørende, herunder den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges økonomiske stilling og familieforhold.

Artikel 4

Oversendelse af dokumenter

1. Det formidlende organ skal, såfremt det ikke findes åbenbart, at ansøgningen ikke er fremsat i god tro, oversende dokumenterne til det modtagende organ i den bidragspligtiges stat.

2. Før oversendelsen af sådanne dokumenter skal det formidlende organ forvisse sig om, at de opfylder de formelle krav, som lovgivningen i den bidragspligtiges stat stiller.

3. Det formidlende organ kan meddele det modtagende organ sit syn på ansøgningens berettigelse og anbefale, at den bidragsberettigede får bevilget fri proces og afgiftsfrihed.

Artikel 5

Oversendelse af domme og andre retlige dokumenter

1. Det formidlende organ skal på begæring af den bidragsberettigede og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 oversende enhver endelig eller foreløbig retsafgørelse og ethvert andet retligt dokument vedrørende betaling af underholdsbidrag, som den bidragsberettigede har opnået ved en kompetent domstol hos en af de kontraherende parter, og, såfremt det er nødvendigt og muligt, tillige en udskrift af de retsforhandlinger, hvorunder den pågældende afgørelse blev truffet.

2. De i foranstående stykke omhandlede retsafgørelser og retlige dokumenter kan oversendes i stedet for eller i forbindelse med de i artikel 3 omhandlede dokumenter.

3. De i artikel 6 omhandlede foranstaltninger kan i overensstemmelse med lovgivningen i den bidragspligtiges stat omfatte eksekvatur eller registrering eller anlæggelse af retssag på grundlag af det i henhold til stykke 1 oversendte dokument.

Artikel 6

Det modtagende organs opgaver

1. Det modtagende organ skal inden for rammerne af den af den bidragsberettigede givne bemyndigelse på den bidragsberettigedes vegne tage alle nødvendige skridt til inddrivelse af underholdsbidrag, herunder søge gennemført en frivillig ordning, samt om fornødent, indlede og gennemføre en bidragssag og eksekvere enhver retsafgørelse eller andet retligt dokument vedrørende betaling af underholdsbidrag.

2. Det modtagende organ skal holde det formidlende organ løbende underrettet. Hvis det modtagende organ intet kan foretage sig i sagen, skal det underrette det formidlende organ om grunden dertil og tilbagesende kokumenterne.

3. Uanset denne konventions bestemmelser skal den lovgivning, der finder anvendelse ved afgørelsen af alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af en sådan sag, være lovgivningen i den bidragspligtiges stat, herunder dennes internationale privatret.

Artikel 7

Retsanmodninger

Såfremt de to kontraherende parters lovgivning indeholder hjemmel for retsanmodninger, vil følgende regler være at anvende

a) Den domstol, som behandler et spørgsmål om underholdsbidrag, kan frem sende retsanmodninger om yderligere skriftligt eller an det bevismateriale til den kompetente domstol i den anden kontraherende stat eller til en hvilkensomhelst anden myndighed eller institution, som den kontraherende part, på hvis territorium anmodningen skal fremmes, har udpeget hertil.

b) For at give parterne lejlighed til at være til stede eller til at lade sig repræsentere, skal den myndighed, til hvilken en retsanmodning rettes, give det modtagende og det formidlende organ samt den bidragspligtige underretning om tid og sted for bevisoptagelsen.

c) Retsanmodninger skal fremmes hurtigst muligt; dersom de ikke fremmes inden 4 måneder efter at de er modtaget af den myndighed, til hvilken de er stilet, skal underretning om årsagerne til denne ikke-gennemførelse eller forsinkelse meddeles den myndighed, der har fremsat retsanmodningen.

d) Fremme af retsanmodninger skal ikke kunne give anledning til refusion af gebyrer eller omkostninger af nogen art.

e) Fremme af retsanmodninger kan kun nægtes

1. Hvis retsanmodningens ægthed ikke er fastslået;

2. Hvis den kontraherende part, på hvis territorium retsanmodningen skal nyde fremme, finder, at der derved ville blive gjort indgreb i dens suverænitet eller sikkerhed.

Artikel 8

Ændring af afgørelser

Denne konventions bestemmelser finder også anvendelse på ansøgninger om ændring af retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag.

Artikel 9

Afgiftsfrihed og lettelser

1. Ved foranstaltninger i henhold til denne konvention skal bidragsberettigede tilstås samme behandling og samme fritagelser for omkostninger og afgifter som personer, der er bosiddende eller statsborgere i den stat, hvor sagerne verserer.

2. Der skal ikke af bidragsberettigede på grund af disses status som udlændinge eller som ikke fast bosiddende kunne kræves nogen form for sikkerhedsstillelse, betaling eller depositum til sikkerhed for omkostninger eller andet.

3. De formidlende og de modtagende organer skal ikke kunne kræves gebyrer for handlinger udført i henhold til denne konvention.

Artikel 10

Overførsel af betalingsmidler

En kontraherende part, hvis lovgivning begrænser overførsler af betalingsmidler til udlandet, skal indrømme den videst mulige fortrinsstilling til overførsel af betalingsmidler, der skyldes som underholdsbidrag eller skal tjene til dækning af omkostninger ved foranstaltninger i henhold til denne konvention.

Artikel 11

Forbehold med hensyn til forbundsstater

For forbundsstater eller stater, der ikke er enhedsstater, skal følgende bestemmelser gælde

a) Med hensyn til de artikler i denne konvention, der falder ind under forbundsstatens lovgivende myndigheds lovgivningsområde, skal forbundsregeringen have samme forpligtelser som de parter, der ikke er forbundsstater;

b) Med hensyn til de artikler i denne konvention, der falder ind under enkeltstaters, provinsers eller kantoners lovgivningsområde uden at disse, i henhold til forbundets forfatningssystem, er forpligtet til at lovgive, skal forbundsregeringen snarest muligt og med sin anbefaling gøre vedkommende myndigheder i enkeltstaterne, provinserne og kantonerne bekendt med disse artikler;

c) En forbundsstat, som har tiltrådt denne konvention, skal på en gennem generalsekretæren fremsendt begæring fra en anden kontraherende part afgive en redegørelse for den i forbundsstaten og i dennes enkeltstater, provinser og kantoner gældende lovgivning og praksis med hensyn til enhver nærmere angiven bestemmelse i konventionen med oplysninger om, i hvilket omfang den pågældende bestemmelse er iværksat ved lovgivning eller på anden måde.

Artikel 12

Territorial anvendelse

Bestemmelserne i denne konvention skal ligeledes udstrækkes til eller finde anvendelse på alle ikke-selvstyrende, mandat- eller andre områder, hvis internationale forbindelser varetages af en kontraherende part, medmindre denne ved sin ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention har meddelt, at konventionen ikke skal finde anvendelse på et eller flere sådanne områder. Enhver kontraherende part, der afgiver en sådan erklæring, kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren udvide konventionens anvendelsesområde til et enkelt eller til alle sådanne områder.

Artikel 13

Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil 31. december 1956 for ethvert medlem af De forenede Nationer, for enhver ikke-medlemsstat, der har tiltrådt Den mellemfolkelige Domstols statutter eller er medlem af en særorganisation samt for enhver anden ikkemedlemsstat, der er blevet opfordret dertil af Det økonomiske og sociale Råd.

2. Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren.

3. Denne konvention kan til enhver tid tiltrædes af en hvilken som helst af de stater,der henvises til i denne artikels 1. stykke. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren.

Artikel 14

Ikrafttrædelse

1. Denne konvention skal træde i kraft på den tredivte dag efter den dag på hvilken det tredje ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er blevet deponeret i overensstemmelse med artikel 13.

2. For hver stat, der ratificerer eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det tredje ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, skal konventionen træde i kraft på den tredivte dag efter den dag, på hvilken den pågældende stat har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 15

Opsigelse

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved meddelelse her om til generalsekretæren. En sådan opsigelse kan også omfatte visse af eller alle de i artikel 12 omhandlede områder.

2. Opsigelsen får virkning et år efter den dag, på hvilken generalsekretæren har modtaget meddelelsen herom. Opsigelsen skal dog ikke kunne få indflydelse på sager, der er under behandling på det tidspunkt, da opsigelsen får virkning.

Artikel 16

Bilæggelse af tvister

Såfremt der opstår en tvist mellem kontraherende parter vedrørende denne konventions fortolkning eller anvendelse, og såfremt tvisten ikke bilægges på anden måde, skal den henvises til Den mellemfolkelige Domstol.

Tvisten skal indbringes for domstolen enten ved en meddelelse om en herom truffet særlig aftale eller ved en ensidig ansøgning fra den ene af de stridende parter.

Artikel 17

Forbehold

1. I tilfælde af at en stat ved sin ratifikation eller tiltrædelse tager forbehold med hensyn til nogen af denne konventions artikler, skal generalsekretæren give meddelelse om forbeholdets ordlyd til alle stater, som er deltagere i denne konvention, og til de andre i artikel 13 omhandlede stater. Enhver kontraherende part, der modsætter sig forbeholdet, kan inden halvfems dage efter datoen for meddelelsen herom meddele generalsekretæren, at den ikke godkender forbeholdet, og konventionen træder derefter ikke i kraft mellem den stat, der rejser indvendig og den stat, der har taget forbeholdet. Enhver stat, som senere tiltræder konventionen, kan give en sådan meddelelse samtidig med tiltrædelsen.

2. En kontraherende part kan til enhver tid tilbagekalde et tidligere taget forbehold og skal underrette generalsekretæren herom.

Artikel 18

Gensidighed

En kontraherende part kan ikke over for andre kontraherende parter påberåbe sig denne konvention i videre omfang end den selv er bundet af den.

Artikel 19

Meddelelser fra generalsekretæren

1. Generalsekretæren skal underrette alle medlemmer af De forenede Nationer og de i artikel 13 omhandlede ikke-medlemsstater om

a) meddelelser i henhold til artikel 2, stk. 3;

b) oplysninger som modtages i henhold til artikel 3, stk. 2;

c) erklæringer og meddelelser afgivet i henhold til artikel 12,;

d) underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 13;

e) datoen for konventionens ikrafttrædelse i henhold til artikel 14, stk. 1;

f) opsigelser i henhold til artikel 15, stk. 1;

g) forbehold og meddelelser i henhold til artikel 17.

2. Generalsekretæren skal også underrette alle kontraherende parter om anmodninger om revision og om svar herpå modtaget i henhold til artikel 20.

Artikel 20

Revision

1. Enhver kontraherende part kan til enhver tid ved en meddelelse til generalsekretæren anmode om revision af denne konvention.

2. Generalsekretæren skal videresende en sådan meddelelse til enhver kontraherende part med anmodning om inden 4 måneder at måtte modtage svar på, om den ønsker en konference indkaldt til overvejelse af den foreslåede revision. Hvis et flertal af de kontraherende parter ønsker en konference indkaldt skal dette gøres af generalsekretæren.

Artikel 21

Konventionens sprog og deponering

Det originale eksemplar af denne konvention, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos generalsekretæren, der skal fremsende bekræftede kopier til alle de i artikel 13 omhandlede stater.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 22. juni 1959 deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær, og konventionen er herefter i medfør af bestemmelsen i artikel 14, stk. 2, for Danmarks vedkommende trådt i kraft den 22. juli 1959.

Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret af Brasilien, Ceylon, Frankrig, Guatemala, Haiti, Israel, Italien, Jugoslavien, Kina, Monaco, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland. Konventionen er desuden tiltrådt af Chile, Czekoslovakiet, Marokko, Norge, Pakistan, Polen og Ungarn. Israel og Sverige har af interne grunde taget forbehold over for enkelte af konventionens bestemmelser. Endvidere har Frankrig i medfør af konventionens artikel 12 notificeret, at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte visse nærmere opregnede under Frankrig hørende landområder, samt at konventionen ved senere notifikation vil kunne udvides til andre franske områder.

Sverige har ved sin ratifikation af konventionen taget følgende forbehold

ad artikel 1.

Sverige forbeholder sig adgang til i givet fald at afslå anmodninger om retlig bistand til indrivelse af underholdsbidrag hos personer, der er ankommet til Sverige som politiske flygtninge.

ad artikel 9.

Med hensyn til de i konventionens artikel 9 stykke 1 og 2 foreskrevne afgiftsfritagelser og lettelser vil disse forsåvidt en sag behandles i Sverige kun blive ydet personer, der er statsborgere i eller statsløse med fast ophold i et af konventionens medlemslande eller til personer, som allerede ville nyde sådanne fordele i henhold til en aftale indgået med det land, i hvilket den pågældende er statsborger.

Israel har ved sin ratifikation af konventionen taget følgende forbehold

ad artikel 10.

Israel forbeholder sig ret til

a) at tage de fornødne forholdsregler for at forhindre overførsel af midler i henhold til denne artikel udover de tilfælde, hvor der er tale om bonafide opfyldelse af bestående bidragsforpligtelser,

b) at begrænse overførsler i henhold til denne artikel til beløb, der er nødvendige for den bidragsberettigedes underhold.

Samtidig med ratifikationsinstrumentets deponering er det i overensstemmelse med konventionens artikel 2, stk. 3, blevet meddelt De forenede Nationers generalsekretariat, at den danske regering har udpeget udenrigsministeriet som dansk formidlende og modtagende organ i konventionens forstand.

Udenrigsministeriet, den 24. august 1962.

J. O. Krag.

Bekendtgørelse af den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. (* 1)

Ved kgl. resolution af 15. maj 1959 har Danmark ratificeret den på De forenede Nationers konference i New York den 20. juni 1956 vedtagne konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

Konventionens ordlyd er som følger (den spanske, russiske og kinesiske tekst udelades her)

KONVENTION OM INDDRIVELSE AF UNDERHOLDSBIDRAG I UDLANDET

Præambel

I betragtning af at det er nødvendigt at løse det humanitære problem, der opstår, når trængende personer til deres underhold er afhængige af personer i udlandet,

I betragtning af at retsforfølgning eller tvangsinddrivelse af underholdsbidrag i udlandet giver anledning til alvorlige juridiske og praktiske vanskeligheder, og

Besluttede på at tilvejebringe et middel til at løse sådanne problemer og overvinde sådanne vanskeligheder,

er de kontraherende parter blevet enige om følgende