Bekendtgørelse af europæiske overenskomst om midlertidig toldfri indførsel af medicinsk og kirurgisk udstyr m.v. (* 1)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Artikel 1
1. For så vidt de kontraherende parter besidder tilstrækkelige lagre til dækning af eget behov, udlåner de vederlagsfrit medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr til andre kontraherende parter, som under ganske særlige omstændigheder måtte have trængende behov derfor; det pågældende udstyr sendes på begæring til vedkommende kontraherende part mod senere tilbagelevering.
2. Enhver kontraherende part, der nyder fordel af den i stk. 1 ovenfor omhandlede ordning, tilstår enhver mulig lempelse for så vidt angår den midlertidige indførsel af det lånte udstyr.
Artikel 2.
1. Den midlertidige indførsel skal i første række ikke overstige et tidsrum af seks måneder, men kan med udførselslandets tilladelse og på samme vilkår udstrækkes i et yderligere tidsrum.
2. Ovennævnte lempelser tilstås kun for så vidt angår medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr til anvendelse i hospitaler og andre helbredelsesanstalter. De omfatter udstedelse af de eventuelt fornødne tilladelser til midlertidig indførsel af sådant udstyr samt fritagelse for importtold og -afgifter (herunder enhver form for told eller afgift, hvormed indførsel måtte være behæftet), idet dog myndighederne i det land, hvortil midlertidig indførsel finder sted, kan erholde dækning for deres faktiske udgifter.
Artikel 3.
Uanset de i foranstående artikel 2 og 3 indeholdte bestemmelser kan indførselslandets kompetente myndigheder træffe de eventuelt fornødne foranstaltninger til enten at sikre genudførsel af sådant på midlertidigt grundlag indført udstyr, når de ganske særlige omstændigheder ikke længere foreligger, eller den i artikel 2, stk. 1, fastsatte tidsfrist er udløbet, alt efter hvilket måtte ske først, eller til at sikre erlæggelse af eventuel indførselstold og eventuelle indførselsafgifter, der skal betales, såfremt udstyret ikke genudføres.
Artikel 4
Denne overenskomsts bestemmelser vedrørende indførsel af udstyr af den i artikel 1 omhandlede art, som indeholdes i en kontraherende parts nationale lovgivning eller i en konvention, traktat eller overenskomst, som er i kraft mellem to eller flere af nærværende overenskomsts kontraherende parter.
Artikel 5
1. Denne overenskomst står åben for underskrift af Europarådets medlemslande, som kan blive deltagere deri ved
(a) at underskrive den uden forbehold af ratifikation eller,
(b) at underskrive den med forbehold af ratifikation efterfulgt af ratifikation.
2. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Artikel 6
1. Denne overenskomst træder i kraft tre måneder efter, at tre af Europarådets medlemmer i overensstemmelse med artikel 5 har undertegnet den uden forbehold af ratifikation eller har ratificeret den.
2. For så vidt angår ethvert medlem af Europarådet, som senere underskriver overenskomsten uden forbehold at ratifikation eller ratificerer den, træder overenskomsten i kraft tre måneder efter datoen for undertegnelsen eller deponeringen af ratifikationsinstrumentet.
Artikel 7
Europarådets ministerkomite kan opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde denne overenskomst. Tiltrædelsen træder i kraft tre måneder fra datoen for tiltrædelsesinstrumentets deponering hos Europarådets generalsekretær.
artikel 7.
Artikel 8
Europarådets generalsekretær skal til rådets medlemmer og tiltrædende lande give meddelelse om
(a) denne overenskomsts ikrafttrædelsesdato og navnene på de medlemmer, der har underskrevet den uden forbehold af ratifikation eller har ratificeret den;
(b) deponeringen af ethvert tiltrædelsesinstrument i henhold til
Artikel 9
1. Denne overenskomst forbliver i kraft i et ubegrænset tidsrum.
2. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige overenskomsten ved med et års varsel at give underretning derom til Europarådets generalsekretær.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Strasbourg den 28. april 1960 på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Generalsekretæren skal sende bekræftede genparter til hver enkelt af de regeringer, der har underskrevet eller tiltrådt overenskomsten.
For Kongeriget Belgiens regering, under forbehold af ratifikation
For Kongeriget Danmarks regering; under forbehold af ratifikation: J.O.Krag.
For Den franske Republiks regering: Lecompte Boinet.
For Kongeriget Grækenlands regering; under forbehold af ratifikation: Canbalouris.
For den irske regering: Thomas Woods.
For Den islandske Republiks regering
For Den italienske Republiks regering; under forbehold af ratifikation: Bombassei de Vettor.
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering; under forbehold af ratifikation: Pierre Wurth.
For Kongeriget Nederlandenes regering
For Kongeriget Norges regering: Hans Engen.
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering: John H. Peck.
For Kongeriget Sveriges regering; under forbehold af ratifikation: Leif Belfrage.
For Den tyrkiske Republiks regering, under forbehold af ratifikation
For Forbundsrepublikken Tysklands regering; under forbehold af ratifikation:Dr. Hans Joachim von Merkatz.
For Den østrigske Republiks regering
For Europarådets generalsekretær: Gerrit v. Haeften; chef for det juridiske departement.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 14. marts 1962 i Europarådets arkiv hvorefter overenskomsten i henhold til art. 6, stk. 2, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 15. juni 1962.
Endvidere har Belgien, Frankrig, Irland, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Østrig, undertegnet overenskomsten uden ratifikationsforbehold eller ratificeret den.
Udenrigsministeriet, den 9. august 1962.
J.O. Krag.
Bekendtgørelse af europæiske overenskomst om midlertidig toldfri indførsel af medicinsk og kirurgisk udstyr m.v. (* 1)
Ved kgl. resolution af 31. januar 1962 har Danmark ratificeret den under 28. april 1960 i Strasbourg undertegnede overenskomst om midlertidig toldfri indførsel af medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr, vederlagsfrit udlånt til anvendelse i diagnostisk eller behandlingsmæssigt øjemed i hospitaler og andre helbredelsesanstalter..
Overenskomstens tekst lyder som følger
Oversættelse.
OVERENSKOMST
om midlertidig toldfri indførsel af medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr, vederlagsfrit udlånt til anvendelse i diagnostisk eller behandlingsmæssigt øjemed i hospitaler og andre helbredelsesanstalter.
Undertegnede regeringer, der er medlemmer af Europarådet, som tager i betragtning, at et land under ganske særlige omstændigheder pludselig kan komme til at stå uden tilstrækkelige lagre af medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr til dækning af befolkningens mest presserende behov;
som tager i betragtning, at det er ønskeligt at lette overførslen over grænserne af medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr, som et medlemsland måtte være i stand til at stille til rådighed for et andet;
som ydermere tager i betragtning, at det er Europarådets formål at tilvejebringe større samhørighed mellem medlemslandene samt ved forskellige midler, herunder afsluttelsen af europæiske overenskomster, at lette disses økonomiske og sociale fremgang, som erkender, at dette mål på praktisk vis vil kunne opfyldes ved afsluttelsen af en overenskomst om fri overførsel af udlånt medicinsk og kirurgisk udstyr samt laboratorieudstyr,
er blevet enige om følgende