Legislator Case Law & Legislation
L19620004064 DK

Bekendtgørelse af overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning. (* 1)

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

Statutory Text (20 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 1.

Nordisk isbrydningssamarbejde finder sted i Den botniske Bugt, Ålandshavet, Østersøen nord for breddeparallellen gennem Dueodde på Bornholm samt i Øresund, Kattegat og Skagerrak mellem åbent vand og farvande, som ikke er udsat for havis, drivis, pakis og lignende ishindringer.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 2.

Enhver af de kontraherende stater skal efter behov i nordisk isbrydningssamarbejde anvende alle til rådighed stående statsejede eller af vedkommende stat lejede isbrydere, som ikke uomgængeligt er nødvendige til isbrydning i egne kystfarvande.

Hver kontraherende stats isbrydere anvendes fortrinsvis til opgaver i de til eget land grænsende farvande. Regionalt samarbejde iværksættes efter behov i første række

mellem Finland og Sverige i Den botniske Bugt, Ålandshavet og den nordlige del af Østersøen,

mellem Danmark og Sverige i Øresund og farvandene syd derfor, i Kattegat og det sydlige Skagerrak, og

mellem Norge og Sverige i det nordlige Skagerrak.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 3.

Ud over hvad der er forudsat i artikel 1 og artikel 2 kan nordisk isbrydningssamarbejde iværksættes i det omfang og under de former, hvorom aftale træffes mellem vedkommende myndigheder i de kontraherende stater.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 4.

Ledelsen af de af en kontraherende stat benyttede isbryderes virksomhed udøves af isbrydningsledelsen i denne stat i nødvendigt samarbejde med isbrydningsledelserne i de øvrige kontraherende stater.

Under samarbejde i et område med isbrydere fra flere stater skal den operative ledelse af den fælles virksomhed tilrettelægges på den måde, hvorom aftale træffes mellem vedkommende isbrydningsledelser.

Efter aftale i hvert enkelt tilfælde mellem isbrydningsledelserne i vedkommende stater kan ansvaret for ledelsen af de af en stat ejede eller lejede isbrydere overføres til isbrydningsledelsen i en anden kontraherende stat.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 5.

De af de kontraherende stater benyttede isbrydere nyder i hver kontraherende stat samme fordele og rettigheder som den kontraherende stats egne isbrydere.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 6.

Med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om havisens udbredelse etableres efter behov flyverrekognoscering efter aftale mellem vedkommende isbrydningsledelser i hvert enkelt tilfælde eller for en bestemt periode,

over Den botniske Bugt og Østersøen nord for breddeparallellen gennem Bogskærens fyr af Finland og Sverige,

over de øvrige dele af Østersøen øst for meridianen gennem Falsterbo fyr af Sverige,

over Kattegat af Danmark og over Skagerrak af Danmark, Norge og Sverige.

Tilvejebringelse af isefterretninger i øvrigt sker efter aftale mellem vedkommende myndigheder.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 7.

Når særlige grunde ikke giver anledning til en anden fremgangsmåde, skal skibe, der behøver hjælp, uanset nationalitet assisteres i følgende orden

1. skibe i nød eller som behøver hjælp på grund af fare for ombordværendes liv,

2. skibe bestemt til eller kommende fra en af de kontraherende stater, således at fortrinsret skal gives passagerskibe og skibe, som medfører ladninger af særlig betydning,

3. andre skibe.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 8.

Vedkommende myndigheder i de kontraherende stater skal udfærdige ensartede bestemmelser om pligt for skibe, der kan få brug for hjælp fra isbrydere fra en af de kontraherende stater, til i forvejen at anmelde deres ankomstsamt til at give alle oplysninger om skibe og ladning, som kræves af isbrydningsledelsen. I disse bestemmelser skal tillige fastsættes de vilkår, der skal lægges til grund for afgørelsen af, om et anmeldt skib skal kunne påregne assistance fra isbrydere, anvisninger om, hvad førere af anmeldte skibe under hensyn til isforholdene skal iagttage, såvel som oplysning om følgerne af, at skibe undlader at efterkomme meddelte forskifter eller anvisninger.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 9.

Ved lydsignalering mellem isbrydere og assisterede skibe skal der anvendes en af vedkommende myndigheder i de kontraherende stater udfærdiget fælles signaltabel.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 10.

Isbrydere, som benyttes af en af de kontraherende stater, skal efter mørkets frembrud som særligt kendetegn på mastetoppen føre et blåt lys, der lyser horisonten rundt.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 11.

Isbrydningsledelserne i de kontraherende stater skal træffe foranstaltninger til proviantering ved hjælp af luftfartøjer eller isbrydere af skibe i de nordiske farvande, til hvilke sådan provianteringshjælp skønnes at være uomgængelig nødvendig.

Betaling for således leverede varer skal afkræves skibets reder med varernes anskaffelsesværdi. For varernes transport til skibet i uforskyldte nødsituationer skal betaling ikke kræves.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 12.

For sådan bugsering eller anden ydet isbrydningsassistance fra de kontraherende staters isbrydere, som forudsættes i denne overenskomst, opkræves ingen afgift. Dette gælder dog ikke bjergning.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 13.

Ingen af de i det nordiske isbrydningssamarbejde deltagende stater patager sig noget ansvar for forsinkelse, skade eller andet tab, som overgår et skib, dets besætning, passagerer eller ladning på grund af isforholdene.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 14.

Under det i denne overenskomst forudsatte samarbejde bør en sådan arbejdsfordeling tilstræbes, at økonomisk regulering mellem de berørte stater ikke nødvendiggøres, herfra dog undtaget afgifter for leje af isbrydere.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 15.

Der skal årlig udgives en fortegnelse med oplysning om benævnelse på samt adresse og telefonnummer for isbrydningsledelserne i de kontraherende stater. I denne fortegnelser bør tillige medtages tilsvarende oplysninger vedrørende eventuelle af de kontraherende stater oprettede lokale, isbrydningsledelsen underlagte organer.

Vedkommende myndigheder i de kontraherende stater skal udfærdige enslydende bestemmelser om offentliggørelse af ismeldinger, trafikmeddelelser samt oplysninger om andre forhold af betydning for skibsfarten under isforhold.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 16.

Nødvendige nærmere aftaler vedrørende det nordiske isbrydningssamarbejde træffes af vedkommende myndigheder i de kontraherende stater.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 17.

Ønsker en af de kontraherende stater at opsige overenskomsten, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles Finlands regering, som uophørligt skal underrette de øvrige kontraherende stater om opsigelsen og om datoen for meddelelsens modtagelse.

Opsigelsen gælder kun den stat, som har afgivet den, og træder i kraft den nærmest følgende 1.juli, efter at der er forløbet mindst seks måneder fra tidspunktet for Finlands regerings modtagelse af opsigelsen.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 18.

Overenskomsten skal deponeres i Finlands udenrigsministerium, og bekræftede afskrifter skal af dette ministerium tilstilles enhver af de kontraherende staters regeringer.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Artikel 19.

Overenskomsten træder i kraft ved undertegnelsen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Helsingfors den 20.december 1961 i eet eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk, idet alle tekster har samme gyldighed.

For Danmark: Holger Bech.

For Finland: Ahti Karjalainen.

For Norge: K.Lykke.

For Sverige: Gøsta Engzell.

PROTOKOL

I tilslutning til den overenskomst, som i dag er afsluttet mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning, er regeringerne i de nævnte stater blevet enige om følgende

Vedkommende myndigheder i de kontraherende stater skal hver for sig udfærdige bestemmelser om samarbejde med hensyn til isbrydning i det væsentlige i overensstemmelse med det udkast, som er udarbejdet i tilslutning til overenskomsten, og som vedlægges som bilag til denne protokol.

Denne protokol træder i kraft ved undertegnelsen. Udfærdiget i Helsingfors den 20. december 1961.

For Danmark: Holger Bech.

For Findland: Ahti Karjalainen.

For Norge: K. Lykke.

For Sverige: Gøsta Engzell.

UDKAST

til bestemmelser som følge af overenskomsten mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning.

1. For skibe, som på rejse til nordisk havn kan få brug for isbryderhjælp, skal der, for så vidt meddelelse derom er givet af isbrydningsledelsen, i god tid før ankomsten til islagt farvand ske anmeldelse til vedkommende isbrydningsmyndighed.

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om skibets navn, nationalitet, størrelse, maskinkraft, byggeår, ladningsmængde og bestemmelsested samt tidspunktet for forventet ankomst til islagt farvand. På begæring skal gives de yderligere oplysninger vedrørende skibet og dets ladning, som isbrydningstjenesten har brug for.

Indstiller, eller afbryder et anmeldt skib sin rejse, skal meddelelse herom snarest gives til isbrydningsledelsen.

2. Isbrydningsledelsen bestemmer under hensyn til herskende og forudsete isforhold, hvornår anmeldelsespligt for skibe bestemt til havn i et bestemt område indtræder, og hvornår sådan pligt ophører.

3. Under hensyn til herskende og forudsete isforhold samt skibets egnethed til sejlads i is afgør isbrydningsledelsen, om et anmeldt skib kan påregne assistance fra isbrydere. Der skal herved tages hensyn til, om skibet har højeste klasse hos et af vedkommende stat anerkendt klassifikationsselskab eller ved en iværksat sødygtighedsbesigtigelse har vist sig at være i besiddelse af tilsvarende konstruktiv styrke, til skibets størrelse og maskinkraft, skrogets modstandsdygtighed, om skibet er udrustet med radioanlæg samt ladningens mængde og stuvning.

4. Skibe, som efter isbrydningsledelsens afgørelse kan påregne assistance fra isbrydere, får nødvendige anvisninger for rejsen. Sådanne anvisninger kan indebære, at assistance kun kan ydes til en anden havn end den i anmeldelsen angivne bestemmelseshavn.

Skibe, som ikke er anset for berettiget til isbrydningsassistance, skal anmodes om at afstå fra at fortsætte den i anmeldelsen angivne rejse.

5. Skibe skal under anmeldt rejse nøje følge de af isbrydningsledelsen i forbindelse med undersøgelse af anmeldelsen eller derefter givne trafikmeddelelser eller særlige anvisninger. Senest ved ankomsten til islagt farvand skal skibet pr. radio direkte eller gennem nærmeste kystradiostation melde sig til isbrydere, som assisterer trafikken på bestemmelsesstedet. Efter at kontakt med isbrydere er etableret, skal uafbrudt radioaflytning, hvis ikke andet er aftalt med isbryderne, finde sted.

6. Førere af anmeldte skibe har pligt til at iagttage de af isbrydere givne anvisninger om samlingsplads, afgangstid og sejlrute samt om rækkefølge i konvoj. Under assistance fra isbrydere skal følgende særligt iagttages

a) nøje agtpågivenhed skal udvises overfor lys- og andre signaler fra såvel isbrydere som andre skibe, som samtidigt assisteres,

b) skibets fremdrivningsmaskine skal stedse være klar til hurtige manøvrer,

c) assisteres der samtidig flere skibe, skal afstanden mellem skibene holdes så konstant som mulig og særlig opmærksomhed udvises over for såvel eget som foranværende skibs fart. Mindskes eller ophører skibets fart fremover, bør efterfølgende skibe advares med opmærksomhedssignal,

d) bugsering af assisteret skib skal ske efter beslutning af isbryderens fører,

e) et assisteret skib skal altid være klar til umiddelbart at fastgøre eller lade gå slæberen,

f) skibe, der bugseres af isbryder, må kun benytte fremdrivningsmaskineriet i overensstemmelse med anvisninger fra isbryderen,

g) bliver skibet læk, eller lider det andet havari, som kan være af betydning for rejsens fortsættelse, skal underretning derom uopholdeligt meddeles isbryderens fører.

7. Under lydsignalering mellem isbryder og assisteret skib skal de lydsignaler benyttes, som er angivet i den som bilag vedføjede signaltabel.

8. Skibe, som ikke følger disse bestemmelser eller deraf foranledigede anvisninger fra isbrydningsledelsen eller fra førere på isbrydere, kan ikke påregne isbryderassistance. Det samme gælder skibe, som trods isbrydningsledelsens anmodning om at afstå derfra forsøger at fortsætte en anmeldt rejse.

9. Isbrydningsledelsen skal i fornødent omfang udsende meddelelser vedrørende vinterskibsfarten i en eller flere af følgende former.

a) almindelige oplysninger, som omfatter redegørelse for istjenestens organisation og almindelige direktiver for skibe som skal assisteres. Disse oplysninger offentliggøres årlig i begyndelsen af vinterperioden i »Efterretninger for Søfarende«.

b) trafikmeddelelser, som omfatter oplysninger om det tidspunkt, da pligt til at anmelde skibe indtræder eller ophører, om indskrænkninger i trafikken, sejlruter, isbrydernes stationering og virkeområder m.m. Disse meddelelser gives i tilslutning til den isberetning, der daglig udsendes over radiofoni eller kystradiostationer,

c) særlige anvisninger beregnet til et bestemt skib eller en bestemt gruppe af skibe. Disse anvisninger gives, afhængigt af den herskende issituation, til skibets rederi eller mægler eller ved hjælp af isbrydere, kystradiostationer eller radiofoni direkte til skibet eller skibene.

SIGNALTABEL

for lydsignalering under isbryderassistance.

Ved ordregivning til assisteret skib benytter danske, finske, norske og svenske statsisbrydere de i nedenstående tabel anførte signaler, idet prik (.) betyder en kort og streg (-) en lang tone.

------------------------------------------------------------------- Signalet betyder afgivet fra Lydsignal ----------------------------------------------------- isbryder assisteret skib ------------------------------------------------------------------- 1. .- Gå fremad Jeg går fremad 2. -..- Mindsk maskinkraften Jeg mindsker maskinkraften 3. -. Stop maskinen Jeg stopper maskinen 4. .... Bak maskinen Jeg bakker maskinen 5. ..-.. Stop skibet Jeg stopper skibet (gives kun til modgående eller forangående skib i isrende) 6. -.- Gør klar til at modtage Jeg gør klar til at modtage (eller lade gå) slæberen (eller lade gå) slæberen 7. ---- Assistancen påbegyndes Jeg er klar (eller afsluttes) ---------------------------------------------------------------------

Gentagne korte toner (mindst 5) kan gives fra isbrydere eller

assisterende skibe for at påkalde opmærksomhed.

Udenrigsministeriet, den 30. juli 1962.

J.O. Krag.

Bekendtgørelse (international) 1962 40 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning. (* 1)

Den 20.december 1961 undertegnedes i Helsingfors en overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning. Overenskomsten trådte i kraft ved undertegnelsen og har følgende ordlyd

OVERENSKOMST mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde med hensyn til isbrydning.

Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som har til hensigt at lette skibsfartens opretholdelse og fremme sikkerheden til søs ved vintertid i de nordiske farvande gennem isbrydningssamarbejde og ensartede bestemmelser angående isbrydningsvirksomheden, er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →