Bekendtgørelse af det i Nice den 15. juni 1957 undertegnede arrangement vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker (* 2)

Artikel 1.

1) De lande, på hvilke nærværende arrangement finder anvendelse, danner en særlig union.

2) De anvender ved registrering af varemærker den samme klassificering af varer og tjenesteydelser.

3) Denne klassificering består af

a) en klassefortegnelse

b) en alfabetisk fortegnelse over varer og tjenesteydelser med angivelse af de klasser, i hvilke disse indordnes.

4) Som klassefortegnelse og alfabetisk varefortegnelse antages de i 1935 af det internnationale bureau til beskyttelse af den industrielle ejendomsret udgivne fortegnelser.

5) Klassefortegnelsen og den alfabetiske fortegnelse over varer og tjenesteydelser kan ændres og suppleres af den i medfør af nærværende overenskomsts art. 3 nedsatte ekspertkomitee og efter den i nævnte artikel fastsatte fremgangsmåde.

6) Klassificeringen skal affattes på det franske sprog og på begæring af hvert medlemsland kan en officiel oversættelse til vedkommende lands sprog offentliggøres af det internationale bureau i samråd med vedkommende nationale myndighed. Enhver oversættelse af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser skal for hver vares eller tjenesteydelses vedkommende foruden nummerangivelse svarende til den alfabetiske rækkefølge på vedkommende sprog, også angive dens nummer i den på det franske sprog affattede varefortegnelse.

Artikel 2.

1) Med forbehold af de forpligtelser, som følger af nærværende arrangement, skal den internationale klassificering have den virkning, som tillægges den af hvert medlemsland. Den internationale klassificering skal således ikke binde medlemslandene - det være sig med hensyn til bedømmelsen af omfanget af den beskyttelse, der ydes mærker, eller med hensyn til anerkendelsen af servicemærker.

2) Ethvert medlemsland forbeholder sig ret til at anvende den internationale klassificering af varer og tjenesteydelser som hovedsystem eller som et hjælpesystem.

3) Myndighederne i medlemslandene skal i officielle dokumenter og publikationer vedrørende varemærkeregistreringer anføre numrene på de klasser i den internationale klassificering, hvorunder de varer eller tjenesteydelser henhører, for hvilke mærket er registreret.

4) Den omstændighed, at en betegnelse forekommer i den alfabetiske fortegnelse over varer og tjenesteydelser, påvirker ikke på nogen måde allerede bestående rettigheder til denne betegnelse.

Artikel 3.

1) I tilknytning til det internationale bureau nedsættes en ekspertkomitee, der får til opgave at træffe beslutninger vedrørende ændringer i og tilføjelser til den internationale klassificering af varer og tjenesteydelser. Hvert medlemland skal være repræsenteret i ekspertkomiteen, der selv fastsætter sin forretningsorden, som skal vedtages ved simpel majoritet af de i komiteen repræsenterede lande. Det internationale bureau skal være repræsenteret i komiteen.

2) Forslag om ændringer eller tilføjelser skal af medlemslandenes myndigheder tilstilles det internationale bureau, som skal videresende dem til medlemmerne af ekspertkomiteen senest to måneder før det komiteemøde, på hvilket forslagene skal behandles.

3) Komiteens beslutninger vedrørende ændringer i klassificeringen kræver eenstemmighed blandt medlemslandene. Ved ændring skal forstås enhver overførsel af varer fra en klasse til en anden eller oprettelse af en ny klasse, der medfører en sådan overførsel.

4) Komiteens beslutninger vedrørende tilføjelser til klassificeringen kan af medlemslandene træffes med simpel majoritet.

5) Eksperterne er berettiget til at udtale sig skriftligt til komiteen eller til at delegere deres beføjelser til et andet lands ekspert.

6) Hvis et land ikke har udpeget nogen ekspert til at repræsentere landet, eller hvis den udpegede ekspert ikke har udtalt sig over for komiteen inden for en frist, som fastsættes i forretningsordenen, betragtes komiteens beslutning som godkendt af vedkommende land.

Artikel 4.

1) Om enhver ændring og tilføjelse, der er vedtaget af ekspertkomiteen, skal det internationale bureau give meddelelse til medlemslandenes myndigheder. Komiteens beslutninger skal for så vidt angår tillæg træde i kraft ved meddelelsens modtagelse, og for så vidt angår ændringer efter et tidsrum af 6 måneder regnet fra dagen for meddelelsens afsendelse.

2) Det internationale bureau skal som depositar for klassefortegnelsen og fortegnelsen over varer og tjenesteydelser indføre de ikrafttrådte ændringer og tilføjelser i fortegnelsen. Disse ændringer og tilføjelser skal bekendtgøres i de to tidsskrifter La Proprieetee Industrielle og Les Marques Internationales.

Artikel 5.

1) De udgifter, som afholdes af det internationale bureau ved gennemførelsen af nærværende arrangement, skal afholdes af medlemslandene i fællesskab på de i art. 13, stk. 8, 9 og 10 i Pariserkonventionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret foreskrevne betingelser. Indtil ny beslutning herom foreligger, må disse omkostninger ikke overskride et beløb af 40.000 guldfrancs (* 1) årlig.

2) De i art. 5, stk. 1 omhandlede udgifter omfatter hverken udgifter til diplomatiske konferencer eller udgifter, der skyldes specielt arbejde eller publikationer i henhold til beslutninger på en konference. Disse omkostninger, hvis årlige beløb ikke må overstige 10.000 guldfrancs (* 1), skal fordeles mellem medlemslandene i henhold til ovennævnte bestemmelser i stk. 1.

3) De i stk. 1 og 2 omhandlede udgiftsbeløb kan - om fornødent - forhøjes ved beslutning af medlemslandene eller af en af de konferencer, som omhandles i art. 8. Sådanne beslutninger bliver gyldige, hvis de godkendes af 4/5 af medlemslandene.

Artikel 6.

1) Nærværende arrangement skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i Paris senest den 31. december 1961. Om ratifikationerne og tidspunkterne herfor samt de erklæringer, som eventuelt medfølger, skal den franske republiks regering give meddelelse til de øvrige medlemslande.

2) Lande, som tilhører unionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret, men som ikke har undertegnet nærværende arrangement i overensstemmelse med art. 11, stk. 2, skal på begæring kunne tiltræde dette på de foreskrevne betingelser i art. 16 i Pariserkonventionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret.

3) De lande, som ikke har deponeret ratifikationsinstrumentet inden den i nærværende artikels stk. 1 foreskrevne frist, kan tiltræde arrangementet i overensstemmelse med bestemmelserne i art. 16 i Pariserkonventionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret.

Artikel 7.

Nærværende arrangement træder i kraft mellem de lande, der har ratificeret eller tiltrådt det 1 måned efter den dato, på hvilken ratifikationsinstrumenterne blev deponeret eller meddelelse om tiltrædelse blev givet af mindst 10 lande. Overenskomsten skal have samme forpligtende karakter og varighed, som Pariserkonventionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret.

Artikel 8.

1) Dette arrangement skal underkastes periodiske revisioner med det formål at indføre ønskelige forbedringer.

2) Enhver sådan revision skal behandles på en konference, som skal afholdes i et af medlemslandene mellem delegerede fra disse lande.

3) Det påhviler myndighederne i det land, hvor konferencen skal finde sted, at forberede konferencens arbejde med bistand af det internationale bureau.

4) Direktøren for det internationale bureau skal være til stede ved konferencemøderne og deltage i forhandlingerne, men uden stemmeret.

Artikel 9.

1) Hvert medlemsland kan opsige nærværende arrangement ved skriftlig meddelelse til den schweiziske forbundsregering.

2) En sådan opsigelse, om hvilken der af nævnte regering skal gives meddelelse til de øvrige medlemslande, har kun virkning for det opsigende land og først 12 måneder efter den schweiziske forbundsregerings modtagelse af meddelelsen om opsigelsen, idet arrangementet forbliver i kraft mellem de øvrige medlemslande.

Artikel 10.

Bestemmelserne i art. 16 bis i Pariserkonventionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret finder også anvendelse på denne overenskomst.

Artikel 11.

1) Nærværende arrangement skal undertegnes i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i det franske udenrigsministeriums arkiv. En bekræftet afskrift skal ad diplomatisk vej tilstilles hver af de kontraherende landes regeringer.

2) Nærværende arrangement står åbent for underskrift af lande, der tilhører unionen til beskyttelse af den industrielle ejendomsret, indtil den 31. december 1958 eller indtil den træder i kraft, hvis dette sker før nævnte dato.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet nærværende arrangement.

Udfærdiget i Nice i eet eksemplar den 15. juni 1957.

--------------------------------------------------------------------

For Amerikas Forenede Stater

- Australien

- Belgien: L. Hermans.

- Brasilien

- Bulgarien

- Canada

- Ceylon

- Cuba

- Czekoslovakiet: D. Jan Cech.

- Danmark: Julie Olsen.

- Den Dominikanske Republik

- Finland

- Frankrig: Marcel Plaisant.

- Grækenland

- Indonesien

- Irland

- Israel

- Italien: Talamo

- Japan

- Jugoslavien: Milenko Jakovljevic.

- Libanon: N. Fayad, A. Soufi.

- Lichtenstein: Hans Morf.

- Luxembourg: J. P. Hoffmann.

- Marokko: Taieb Sebti.

- Mexico

- Monaco: C. Solamito.

- Nederlandene: C. J. De Haan.

- New Zealand

- Norge: Roald Roed.

- Polen: Z. Muszinski.

- Portugal (m. Azorerne og Madeira): Jorge Van Zeller Garin.

- Rumænien

- Schweiz: Hans Morf, Leon Egger.

- Spanien: N. Juristo Valverde, J. L. Aparicio.

- Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: R. G. Atkinson.

- Sverige: Claes Uggla.

- Den Sydafrikanske Union

- Syrien

- Tunis: Salah Edine El Goulli.

- Tyrkiet

- Forbundsrepublikken Tyskland: Herbert Kuhnemann.

- Ungarn: Lajos Dege.

- Viet Nam

- Ægypten

- Østrig: Gootfried Thaler.

Arrangementet trådte i henhold til artikel 7 i kraft den 8. april 1961.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos den franske regering den 30. oktober 1961.

Den 1. juni 1962 havde følgende lande deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter

Australien, Belgien, Czekoslovakiet, Danmark, Frankrig, Israel, Italien, Libanon, Monaco, Norge, Polen, Portugal (m. Azorerne og Madeira), Spanien, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland.

Udenrigsministeriet, den 27. juni 1962.

J. O. KRAG.

Bekendtgørelse af det i Nice den 15. juni 1957 undertegnede arrangement vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker (* 2)

Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af væremærker.

(* 1) Denne møntenhed udgør 1 franc a 100 centimer, med en vægt af 10/31 gram og en finhed af 900/1000.