Bekendtgørelse af overenskomst af 23. oktober 1961 med Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 1

1) Denne overenskomst finder anvendelse på fysiske og juridiske personer, der i henhold til artikel 2 har bopæl i Republikken Østrig eller i Kongeriget Danmark eller i begge de kontraherende stater.

2) Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter (herunder tillægsskatter), der udskrives på hver af de kontraherende staters eller deres lokale administrationsområders vegne, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

3) Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved salg af løsøre eller fast ejendom såvelsom skatter på formueforøgelse.

4) De skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er for tiden især

1. i Republikken Østrig

a) indkomstskatten,

b) selskabsskatten,

c) formueskatten,

d) bidraget, der pålignes indkomsten til fremme af boligbyggeri og til ydelse af tilskud til familieforsørgere,

e) skatten af bestyrelseshonorarer,

f) erhvervsskatten (Gewerbesteuer), (herunder skat af lønudgifter),

g) ejendomsskatten,

h) afgiften af land- og skovbrugsvirksomheder,

i) afgiften af grundværdien af ubebyggede grunde,

j) afgiften af formue, som er undtaget fra arveafgift.

2. i Kongeriget Danmark

a) den ordinære og ekstraordinære indkomstskat til staten,

b) formueskatten til staten,

c) den kommunale indkomstskat,

d) folkepensionsbidraget,

e) sømandsskatten,

f) den særlige indkomstskat,

g) de kirkelige afgifter,

h) ejendomsskatterne,

5) Denne overenskomst finder også anvendelse på alle skatter af samme eller lignende art, der fremtidig måtte blive udskrevet ved siden af de gældende skatter eller i stedet for disse. De øverste finansmyndigheder i de to stater vil ved slutningen af hvert år give hinanden underretning om indtrådte ændringer i deres skattelove.

6) De øverste finansmyndigheder i begge stater vil i gensidig forståelse afgøre eventuelt opståede tvivlsspørgsmål om, for hvilke skatter overenskomsten har gyldighed.

7) De i denne overenskomst nævnte øverste finansmyndigheder er for Republikken Østrigs vedkommende finansministeriet (das Bundesministerium fur Finanzen) og for Kongeriget Danmarks vedkommende finansministeren.

Artikel 2

1) Ved udtrykket "en person med bopæl i en af de kontraherende stater" forstås i denne overenskomst en fysisk eller juridisk person, som i henhold til denne stats lovgivning er skattepligtig der på grundlag af bopæl, ophold, sæde for den virkelige ledelse eller et andet lignende forhold.

2) Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 har bopæl i begge de kontraherende stater, gælder følgende

a) En fysisk person anses for at have bopæl i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed. Såfremt han har en fast bolig i begge stater, anses han for at have bopæl i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater personen har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig i nogen af staterne, skal han anses for at have bopæl i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder personen sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, anses han for at have bopæl i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er personen statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, vil de øverste finansmyndigheder i de to stater afgøre spørgsmålet i gensidig forståelse.

3) Har en juridisk person efter bestemmelserne i stk. 1 bopæl i begge de kontraherende stater, anses den for at have bopæl i denne overenskomsts forstand i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde. Det samme gælder for personlige selskaber og andre sammenslutninger af personer, som i henhold til den for dem gældende interne lovgivning ikke anses for juridiske personer.

Artikel 3

Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst, hvorom der ikke i denne overenskomst er fastsat udtrykkelige regler, har denne stat beskatningsretten til sådan indkomst.

Artikel 4

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst af fast ejendom, har den stat beskatningsretten, i hvilken ejendommen er beliggende.

2) Begrebet "fast ejendom" bestemmes efter lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Begrebet omfatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke de privatretlige regler om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvelsom rettigheder til varierende eller faste ydelser for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse på indkomst, der erhverves ved den umiddelbare udnyttelse, ved udlejning eller forpagtning såvelsom ved enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom, herunder indkomst ved landbrug og skovbrug. De finder endvidere anvendelse på fortjeneste ved salg af fast ejendom.

4) Bestemmelserne i stk. 1 til 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører en erhvervsvirksomhed, såvelsom på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af et frit erhverv.

Artikel 5

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst fra en erhvervsvirksomhed, hvis virke udstrækker sig til den anden stats område, har den anden stat kun beskatningsretten til denne indkomst, for så vidt den kan henføres til et der beliggende fast driftssted for foretagendet.

2) Bestemmelsen i stk. 1 skal også finde anvendelse på indkomst ved ansvarlig eller stille deltagelse i et selskab, med undtagelse af deltagelse i form af aktier, mineaktier (Kuxe), udbyttebeviser (Genussscheine), obligationer med udbytteandel (Gewinnbeteiligung), andre værdipapirer såvel som andele i andelsselskaber og selskaber med begrænset ansvar.

3) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder såvel indkomst, der erhverves ved umiddelbar udnyttelse, som indkomst, der erhverves ved udleje, bortforpagtning og enhver anden form for udnyttelse af erhvervsvirksomheden, samt indkomst ved salg af en virksomhed som helhed eller for en dels vedkommende, af en anpart i virksomheden eller af genstande, der anvendes i virksomheden.

4) Til det faste driftssted skal henregnes indkomst, som det ville have opnået, såfremt det som et uafhængigt foretagende havde udøvet samme eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår og havde afsluttet forretninger som et uafhængigt foretagende.

5) Ved fastsættelsen af den indkomst, der er opnået ved et fast driftssteds virksomhed, går man som hovedregel ud fra det faste driftssteds regnskabsresultat.Herved skal der tages hensyn til alle udgifter, der kan henføres til driftsstedet, herunder en andel af foretagendets generalomkostninger, dog at der bortses fra kunstige overskudsfordelinger; særlig tages der ikke hensyn til vedtagelser om betaling af renter eller licensafgifter imellem et foretagendes driftssteder.

6) I særlige tilfælde kan ved indkomstens opgørelse foretagendets samlede fortjeneste opdeles. For så vidt angår forsikringsforetagender skal i sådanne tilfælde som målestok anvendes forholdet mellem det faste driftssteds bruttopræmieindtægter og foretagendets samlede bruttopræmieindtægter. De kontraherende staters øverste finansmyndigheder skal på et så tidligt tidspunkt som muligt træffe aftale, hvis dette i det enkelte tilfælde er nødvendigt af hensyn til fordelingen af indkomsten.

7) Stk. 1 skal på tilsvarende måde finde anvendelse på erhvervsskat (Gewerbesteuer), der pålignes på et andet beskatningsgrundlag end indkomsten.

Artikel 6

1) Ved fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2) Som faste driftssteder anses navnlig

a) ledelsens sæde,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted,

f) et bjergværk, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udnyttes,

g) et bygnings- eller monteringsarbejde, hvis varighed overskrider 12 måneder.

3) Som faste driftssteder anses ikke

a) benyttelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af foretagendet tilhørende varer,

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering,

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling gennem et andet foretagende.

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med det formål at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet,

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til meddelelse af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, som har karakter af en forberedende virksomhed eller af en hjælpevirksomhed for foretagendet.

4) Den omstændighed, at en person virker i en af de to kontraherende stater for et foretagende i den anden stat - med undtagelse af en uafhængig repræsentant som nævnt i stk. 5 - begrunder et fast driftssted i den førstnævnte stat, hvis denne person har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i denne stat i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5) Et foretagende i en af staterne anses ikke for at have et fast driftssted i den anden stat, blot fordi det opretholder forretningsforbindelser der gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6) Den omstændighed, at en juridisk person med bopæl i en af de kontraherende stater behersker eller beherskes af en juridisk person, der har bopæl i den anden stat eller der (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) opretholder forretningsforbindelser, bevirker ikke i sig selv, at den ene juridiske person anses for fast driftssted for den anden.

Artikel 7

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden stat, eller

b) samme person direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i en af de kontraherende stater og af et foretagende i den anden stat, og der mellem de to foretagender aftales eller fastsættes vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan fortjeneste, som et af foretagenderne uden disse vilkår ville have opnået, men som følge af disse vilkår ikke har opnået, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 8

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst fra skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, har den stat beskatningsretten, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst af virksomhed ved skibsfart på floder, kanaler og søer, har den stat beskatningsretten, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

3) Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken rederen har sin bopæl.

4) Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsskat (Gewerbesteuer), der pålignes på et andet beskatningsgrundlag end indkomsten.

Artikel 9

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater fra den anden stat indkomst i form af licensafgifter eller andet vederlag for benyttelsen eller retten til benyttelse af ophavsrettigheder, patenter, mønstre, fabrikationsmetoder, varemærker eller lignende rettigheder (med undtagelse af rettigheder med hensyn til udnyttelse af naturforekomster), har bopælsstaten beskatningsretten til denne indkomst. Såfremt et vederlag af denne art er uforholdsmæssigt stort, gælder foranstående bestemmelse dog kun for den del af vederlaget, der svarer til en rimelig modydelse.

2) Licensafgifter i henhold til stk. 1, der udbetales af et selskab med begrænset ansvar (Kapitalgesellschaft) med bopæl i en af de kontraherende stater til en i den anden stat bosiddende person, der ejer mere end 50% af aktie- eller andelskapitalen i det udbetalende selskab, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 beskattes i den førstnævnte stat; skatten må dog ikke overstige 10% af licensafgifternes bruttobeløb. Efter ansøgning af modtageren af licensafgifterne skal denne skat fradrages i den skat, der i den anden stat falder på denne indkomst.

3) Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse på indkomst ved afhændelse af de der nævnte rettigheder.

4) Som licensafgifter behandles lejeafgifter og lignende vederlag for overladelse af kinematografiske film, for benyttelse af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for overladelse af erhvervsmæssige erfaringer.

5) Bestemmelserne i stk. 1 til 4 finder ikke anvendelse, hvis en person med bopæl i en af de kontraherende stater har et fast driftssted i den anden stat og oppebærer indkomsten gennem dette faste driftssted. I dette tilfælde har den anden stat beskatningsretten til denne indkomst.

Artikel 10

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst af rørlig kapitalformue fra den anden stat, har bopælsstaten beskatningsretten til denne indkomst. Erhverves denne indkomst gennem et i den anden stat beliggende fast driftssted, tilkommer beskatningsretten denne anden stat.

2) For så vidt skatten af indenlandske kapitalindtægter i den anden stat opkræves i form af fradrag ved kilden, berøres retten til foretagelse af dette skattefradrag ikke af bestemmelsen i stk. 1. Bliver skatten opkrævet ved fradrag, vil den efter ansøgning være at tilbagebetale. Ansøgningen om tilbagebetaling må indgives til vedkommende myndighed i bopælsstaten inden 2 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det skattepligtige beløb forfaldt til betaling.

3) De øverste finansmyndigheder i de to kontraherende stater vil træffe nærmere aftale om, hvorledes gennemførelsen af fritagelsen for kildeskatten af indkomst af rørlig kapitalformue skal foregå, særlig om formen for de fornødne attestationer og andragender, om arten af den dokumentation, der skal tilvejebringes, samt om foranstaltninger til at forebygge, at tilbagebetalingskrav fremsættes med urette. Herved skal ingen af de to kontraherende stater være forpligtet til at træffe forholdsregler, der ikke er i overensstemmelse med dens lovgivning.

4) Med hensyn til krav, som i henhold til stk. 2 tilkommer medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer samt internationale organisationer, deres organer og tjenestemænd, gælder følgende regler

a) den, der som medlem af en af de kontraherende staters diplomatiske eller konsulære repræsentation er udstationeret i den anden stat eller i en tredje stat og er statsborger i den stat, af hvilken han er udsendt, anses for at være bosat i sidstnævnte stat, såfremt han der er forpligtet til at svare direkte skat af indkomst af rørlig kapitalformue, som i den anden stat beskattes i form af fradrag ved kilden;

b) internationale organisationer og deres organer såvelsom tjenestemændene ved sådanne organisationer og personalet ved diplomatiske og konsulære repræsentationer for en tredje stat, som opholder sig i eller er udstationeret i en af de to kontraherende stater og i denne stat er fritaget for at svare direkte skatter af indkomst af rørlig kapitalformue, har ikke krav på fritagelse for de i den anden stat i form af fradrag ved kilden opkrævede skatter.

5) Såfremt erhververen allerede ifølge lovgivningen i den opkrævende stat har krav på fuldstændig fritagelse for kildeskatten, kan fritagelsen ikke ske i henhold til denne artikels stk. 2, men kun i henhold til lovgivningen i den nævnte stat.

6) Som indkomst af rørlig kapitalformue anses dividender og andre udbytteandele af aktier, mineaktier (Kuxe), udbyttebeviser (Genussscheine), andele i selskaber med begrænset ansvar og andelsselskaber samt renter af obligationer eller andre gældsforpligtelser.

Artikel 11

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter, har kun denne stat beskatningsretten til denne indkomst, medmindre den pågældende til udøvelsen af sin virksomhed i den anden kontraherende stat har et fast sted, der regelmæssigt står til hans rådighed. Såfremt den pågældende råder over et sådant fast sted, tilkommer beskatningsretten til den del af indkomsten, der kan henføres til dette sted, alene denne anden stat. Artikel 5, stk. 3, gælder tilsvarende.

2) Som frit erhverv anses særlig den selvstændige videnskabelige, kunstneriske, litterære, undervisende eller opdragende erhvervsvirksomhed samt den selvstændige erhvervsvirksomhed som læge, sagfører, arkitekt, ingeniør, revisor og patentkonsulent.

Artikel 12

Oppebærer en fysisk person med bopæl i en af de kontraherende stater bestyrelseshonorarer eller lignende vederlag som medlem af en bestyrelse for en juridisk person med bopæl i den anden stat, har den anden stat beskatningsretten til disse vederlag. For så vidt en af de kontraherende stater på grund af dens lovgivning ikke kan gøre brug af beskatningsretten i henhold til denne artikel, forbeholdes beskatningsretten den anden stat.

Artikel 13

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater gage, løn eller lignende vederlag for et ikke-selvstændigt arbejde, tilkommer beskatningsretten - med forbehold af bestemmelserne i artikel 15 og 16 - kun denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Udføres arbejdet der, tilkommer beskatningsretten til den derved indtjente indkomst kun denne anden stat.

2) Uanset stk. 1 skal vederlag, som en person med bopæl i en af de kontraherende stater oppebærer ved ikke-selvstændigt arbejde, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, i tilfælde, hvor

a) modtageren ikke i det pågældende skatteår opholder sig i den anden stat i mere end ialt 183 dage, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke har bopæl i den anden stat, under sådanne forhold, at det ikke trækkes fra overskuddet af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat;

b) modtageren udelukkende eller overvejende gør tjeneste ombord på luftfartøjer tilhørende et luftfartsforetagende i en af de to stater.

3) Hvis arbejdet udelukkende eller overvejende udføres ombord på skibe, og den virkelige ledelse for det foretagende, der driver fartøjerne, befinder sig i en af de to stater, anses arbejdet ved anvendelsen af stk. 1 for udført i denne stat.

Artikel 14

Oppebærer en fysisk person med bopæl i en af de kontraherende stater som professionel kunstner, f.eks. som teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner og musiker, artist eller som sportsmand, indkomst fra den anden kontraherende stat ved sin i denne egenskab personligt udøvede virksomhed, tilkommer beskatningsretten til denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 11 og artikel 13, stk. 2, kun den stat, i hvilken han udøver denne virksomhed. For så vidt en af de kontraherende stater på grund af sin lovgivning ikke kan gøre brug af beskatningsretten i henhold til denne artikel, forbeholdes beskatningsretten den anden stat.

Artikel 15

Oppebærer en person, der har bopæl i en af de kontraherende stater, fra den anden stat pension eller andet lignende vederlag, der betales for tidligere ikke-selvstændigt arbejde, tilkommer beskatningsretten til denne indkomst, med forbehold af bestemmelserne i artikel 16, kun den stat, i hvilken personen har sin bopæl.

Artikel 16

1) Oppebærer en person med bopæl i en af de kontraherende stater indkomst i form af gage, løn eller lignende vederlag, eller i form af pension, enke- og børnepension, der udbetales af den anden stat eller af provinser, kommuner, kommunalforbund og andre offentligretlige juridiske personer i denne anden stat for nuværende eller tidligere tjeneste- eller arbejdsydelser, har denne anden stat, afvigende fra bestemmelserne i artikel 13 og 15, beskatningsretten til denne indkomst. Det samme gælder med hensyn til beløb, der udbetales i henhold til reglerne om lovpligtig socialforsikring i denne anden stat.

2) Artikel 13 og 15 finder anvendelse på betalinger for tjenesteydelser, der er præsteret i forbindelse med en virksomhed, der drives erhvervsmæssigt af en af de i stk. 1 nævnte juridiske personer.

3) Om en juridisk person skal anses for en offentligretlig juridisk person, afgøres i henhold til lovene i den stat, i hvilken den er stiftet.

Artikel 17

1) Beløb, som en elev, studerende eller lærling fra en af de kontraherende stater, der opholder sig i den anden stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til underhold, studium eller uddannelse, beskattes ikke i denne anden stat, for så vidt de tilflyder ham fra kilder udenfor denne anden stat.

2) Vederlag, som de i stk. 1 omhandlede personer med bopæl i en af de to kontraherende stater oppebærer for en beskæftigelse, der ikke overstiger et tidsrum af 183 dage i et kalenderår, og udøves for at opnå en praktisk uddannelse ved et foretagende i den anden stat, beskattes ikke i denne anden stat.

Artikel 18

1) Beskatningsretten til fast ejendom - som bestemt i artikel 4, stk. 2 - tilhørende en person med bopæl i en af de kontraherende stater, har den stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2) Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 skal beskatningsretten med hensyn til formue, der tilhører en person med bopæl i en af de kontraherende stater, og som udgør erhvervsformue for et foretagendes faste driftssted, eller som hører til et til udøvelsen af et frit erhverv tjenende fast sted, tilkomme den kontraherende stat, i hvilket det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3) Skibe og luftfartøjer i international trafik og skibe, der anvendes ved skibsfart på floder, kanaler og søer, såvelsom formueværdier, der ikke består i fast ejendom, og som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, beskattes kun i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4) Beskatningsretten til alle andre formuedele, tilhørende en person med bopæl i en af de kontraherende stater, tilkommer kun den stat, i hvilken denne person har sin bopæl.

Artikel 19

1) Indkomst og formue, der ifølge bestemmelserne i denne overenskomst er undergivet beskatning i en af de kontraherende stater, må ikke beskattes i den anden stat, ej heller i form af fradrag ved kilden. Bestemmelserne i artikel 9, 10, 12, 2. pkt., og 14, 2. pkt., berøres ikke heraf.

2) Uanset bestemmelsen i stk. 1 indskrænker denne overenskomst ikke hver af de to kontraherende staters ret til at beregne skatterne for de personer, der har bopæl inden for dens område, af de dele af indkomst eller formue, hvortil de alene har beskatningsret, efter satser svarende til den skattepligtiges samlede indkomst eller samlede formue.

Artikel 20

Denne overenskomst berører ikke kravet på eventuelle videregående fritagelser, der i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd. I det omfang beskatning af indkomst og formue på grund af sådanne videregående fritagelser ikke finder sted i modtagerstaten, forbeholdes beskatningen udsendelsesstaten.

Artikel 21

Dansk lovgivnings bestemmelser om indkomst- og formuebeskatning af uafsluttede dødsboer finder ikke anvendelse, for så vidt arvingen i kraft af denne overenskomsts bestemmelser beskattes direkte i Østrig af indkomst og formue, hidrørende fra boet.

Artikel 22

1) Godtgør en person med bopæl i en af de kontraherende stater, at foranstaltninger trufne af finansmyndighederne i de kontraherende stater for ham medfører en dobbeltbeskatning, der strider imod denne overenskomst, kan han - uanset adgangen til at anvende et internt retsmiddel - rette henvendelse til den øverste finansmyndighed i den kontraherende stat, hvor han har bopæl.

2) Anses indsigelserne for begrundet, skal den efter stk. 1 behørige øverste finansmyndighed, hvis den ikke vil give afkald på sit eget skattekrav, søge at træffe aftale med den øverste finansmyndighed i den anden stat for på rimelig måde at undgå dobbeltbeskatning.

Artikel 23

1) De øverste finansmyndigheder i de to kontraherende stater vil udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst eller for at undgå urigtige skatteansættelser. De øverste finansmyndigheder er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger, der ikke kan gives på grundlag af det hos finansmyndighederne værende tilgængelige materiale, men ville kræve særlige undersøgelser. Indholdet af de oplysninger, som i henhold til denne artikel kommer til de øverste finansmyndigheders kundskab, skal holdes hemmeligt, idet det dog er tilladt at gøre det tilgængeligt for personer og myndigheder (herunder domstole), som efter de gældende lovbestemmelser medvirker ved påligningen eller opkrævningen af de skatter, der omhandles i denne overenskomst. Disse personer og myndigheder har den samme forpligtelse som de øverste finansmyndigheder.

2) Bestemmelserne i stk. 1 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens retsregler eller dens forvaltningspraksis;

b) at meddele enkeltheder, hvorom oplysning ikke kan forlanges ifølge lovgivningen i den ene eller den anden stat.

3) Oplysninger, som ville røbe en erhvervsmæssig eller faglig hemmelighed, må ikke meddeles.

Artikel 24

1) Ved anvendelsen af denne overenskomst af en af de kontraherende stater skal - medmindre andet følger af sammenhængen - ethvert udtryk, som ikke er defineret i denne overenskomst, have den betydning, som dette udtryk har i henhold til denne stats love om de skatter, der er genstand for denne overenskomst.

2) De øverste finansmyndigheder i de kontraherende stater kan træde i direkte forbindelse med hinanden ved behandlingen af spørgsmål, der opstår i anledning af denne overenskomst.

3) De øverste finansmyndigheder vil træffe aftaler for at løse vanskeligheder og tvivl, der opstår ved fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst, og for at undgå urimeligheder som følge af dobbeltbeskatning i tilfælde, for hvilke der ikke er fastsat regler i denne overenskomst.

Artikel 25

1) Statsborgere i en af de kontraherende stater må ikke i den anden stat underkastes en beskatning eller en dermed sammenhængende forpligtelse, som er anderledes eller mere tyngende end den beskatning og de dermed sammenhængende forpligtelser, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet.

2) Udtrykket "statsborgere" betyder

a) alle fysiske personer, som har statsborgerret i en af de kontraherende stater;

b) alle juridiske personer, personlige selskaber og andre sammenslutninger af personer, der er stiftet i henhold til lovgivningen i en af de kontraherende stater.

3) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en af de kontraherende stater opretholder i den anden stat, må ikke i den anden kontraherende stat være ugunstigere end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke fortolkes således, at den forpligter en af de kontraherende stater til at yde de i den anden stat bosatte personer de skattefritagelser, -begunstigelser og -lempelser som følge af personlige forhold eller forsørgerbyrder, som den indrømmer de inden for dens eget område bosatte personer.

4) Foretagender i en af de kontraherende stater, hvis kapital helt eller delvis, direkte eller indirekte, tilhører en i den anden stat bosiddende person eller flere sådanne personer eller er underlagt disse personers kontrol, må ikke i den førstnævnte stat underkastes en beskatning eller en dermed sammenhængende forpligtelse, der er anderledes eller mere tyngende end den beskatning og de dermed sammenhængende forpligtelser, som andre lignende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5) I denne artikel betyder udtrykket "beskatning" skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

1) Denne overenskomst gælder i henseende til Kongeriget Danmark ikke for Færøerne og Grønland.

2) Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til at gælde for Færøerne og Grønland, for så vidt der i disse områder udskrives skatter af samme eller lignende karakter som de i artikel 1 i denne overenskomst nævnte skatter. I dette øjemed vil Kongeriget Danmark og Republikken Østrig udveksle noter. I disse noter skal de ændringer og betingelser fastsættes (herunder de, der drejer sig om tidspunktet for ikrafttrædelse og om opsigelse), under hvilke overenskomsten skal anvendes i de nævnte områder.

Artikel 27

1) Denne overenskomst skal ratificeres; ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt udveksles i København.

2) Overenskomsten træder i kraft ved udvekslingen af ratifikationsdokumenterne. Dens bestemmelser finder første gang anvendelse

1. i Republikken Østrig

på de skatter, der opkræves for tiden efter den 31. december 1958,

2. i Kongeriget Danmark

a) på sømandsskatten, der opkræves for tiden efter den 31. december 1958,

b) på de øvrige skatter, der opkræves for tiden efter den 31. marts 1960.

Artikel 28

Denne overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid, idet dog hver af de kontraherende stater ad diplomatisk vej kan opsige overenskomsten den eller før den 30. juni i et kalenderår. I så fald finder overenskomsten sidste gang anvendelse

1. i Republikken Østrig

på de skatter, der opkræves for det kalenderår, i hvilket opsigelsen er sket,

2. i Kongeriget Danmark

a) på den sømandsskat, der opkræves for det kalenderår, i hvilket opsigelsen er sket,

b) på de øvrige skatter, der opkræves for det skatteår, der begynder i det efter opsigelsesåret følgende kalenderår.

Til bekræftelse herpå..........

SLUTPROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue afsluttede overenskomst har de underskrivende befuldmægtigede afgivet følgende overensstemmende erklæringer, der udgør en integrerende del af overenskomsten

Til artikel 8

Bestemmelserne i artikel 8 finder især anvendelse på deltagelsen af "Det danske Luftfartselskab A/S" i konsortiet "Scandinavian Airlines System".

Til artikel 13

Bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, lit. b, skal især anvendes på ansatte i konsortiet "Scandinavian Airlines System".

Udfærdiget i Wien, den 23. oktober 1961 i to eksemplarer på dansk og

tysk, således at begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmark

Sigvald Kristensen.

Ved kongelig resolution af 12. december 1961 har Danmark ratificeret overenskomsten. Ratifikationsdokumenterne er udvekslet i København den 26. februar 1962, hvorefter overenskomsten er trådt i kraft, jfr. artikel 27.

Udenrigsministeriet, den 21. marts 1962.

J. O. Krag

Bekendtgørelse af overenskomst af 23. oktober 1961 med Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 23. oktober 1961 er der i Wien undertegnet følgende overenskomst mellem Danmark og Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Forbundspræsidenten for Republikken Østrig er, i ønsket om så vidt muligt at undgå dobbeltbeskatning på indkomst- og formuebeskatningens område, blevet enige om at indgå en overenskomst.

Med henblik herpå har til deres befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark

hr. Sigvald Alexander Kristensen,

Danmarks overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i Wien.

Forbundspræsidenten for Republikken Østrig

hr. Sektionschef Dr. Josef Stangelberger og hr. Ministerialrat Dr. Otto Watzke i forbundsfinansministeriet.

De befuldmægtigede er efter udveksling af deres i god og behørig form fundne fuldmagter blevet enige om følgende

Ingen