Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention om fredelig bilæggelse af tvistigheder.

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention om fredelig bilæggelse af tvistigheder.

Foruden de i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 30. november 1959, Lovtidende C, angivne lande har følgende lande deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos Europarådets generalsekretær i Strasbourg: Italien, Luxembourg, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig.

Ved ratifikationen benyttede Italien sig af den ved artikel 34, stk. 1(b), hjemlede adgang til at erklære, at Italien ikke anså sig for bundet af bestemmelserne i kapitel II og III vedrørende forligsbehandling og voldgift.

Ved ratifikationen benyttede Storbritannien sig af den ved artikel 34, stk.1(a), hjemlede adgang til at erklære, at det ikke anså sig for bundet af bestemmelserne i kapitel III vedrørende voldgift. Med hjemmel i artikel 35 erklærede Storbritannien samtidig, at de forbehold, som blev taget ved anerkendelsen af den mellemfolkelige domstols obligatoriske jurisdiktion ligeledes gælder for nærværende konvention, samt at konventionens kapitel II om forligsbehandling ikke finder anvendelse på uoverensstemmelser vedrørende et eller flere af Det forenede Kongeriges territorier beliggende udenfor moderlandet (bortset fra Jerseyøerne og øen Man), og for hvis internationale forbindelser Det forenede kongeriges regering er ansvarlig.

Forbundsrepublikken Tyskland har meddelt Europarådets generalsekretær, at konventionens bestemmelser også finder anvendelse på Land Berlin.

Udenrigsministeriet, den 7. februar 1962.

F.M.

Paul Fischer.

Ingen