Bekendtgørelse af overenskomst om gensidig hemmeligholdelse af opfindelser på forsvarets område for hvilke patentansøgning er indgivet (* 1)

Artikel 1

De i denne overenskomst deltagende regeringer skal sikre og foranledige sikret hemmeligholdelsen af opfindelser, for hvilke patentansøgninger er modtaget efter herom aftalte regler, når hemmeligholdelsen af sådanne opfindelser af hensyn til landets forsvar er påbudt af den regering, i det følgende betegnet som »den oprindelig regering«, der først har modtaget ansøgning om patent for de pågældende opfindelser.

Denne bestemmelse skal dog ikke præjudicere den oprindelig regerings ret til at forbyde indgivelse af en ansøgning om patent for opfindelsen hos en eller flere af de øvrige i denne overenskomst deltagende regeringer.

De i nærværende overenskomst deltagende regeringer påtager sig at udarbejde sådanne regler, som måtte være påkrævet til gennemførelse af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel II

Bestemmelserne i artikel I skal bringes i anvendelse på begæring af den oprindelige regering eller af patentansøgeren, forudsat at sidstnævnte dokumenterer, at hemmeligholdelsen er påbudt af den oprindelige regering, og at han af denne regering er blevet bemyndiget til at indgive sin ansøgning om hemmeligt patent i det pågældende land.

Artikel III

Den regering, som i henhold til artikel I er blevet opfordret til at beskytte hemmeligholdelsen af en opfindelse, er berettiget til af patentansøgeren at forlange, at han frafalder ethvert krav på erstatning for tab eller skade, som alene er forårsaget af påbudet om opfindelsens hemmeligholdelse som forudsætning for gennemførelsen af en sådan beskyttelse.

Artikel IV

De i henhold til artikel I påbudte foranstaltninger til hemmeligholdelse skal alene kunne ophæves på begæring af den oprindelige regering. Denne regering skal give vedkommende øvrige regeringer seks ugers varsel, når den påtænker at ophæve sine egne foranstaltninger.

Den oprindelige regering skal med skyldig hensyntagen til Den nordatlantiske Traktats Organisations sikkerhed så vidt muligt tage de forestillinger i betragtning, som andre regeringer måtte fremføre inden for ovennævnte seks ugers frist.

Artikel V

Nærværende overenskomst skal ikke være til hinder for, at de undertegnende regeringer indgår bilaterale overenskomster i samme øjemed. Bestående bilaterale overenskomster berøres ikke deraf.

Artikel VI

Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne for nærværende overenskomst skal snarest muligt deponeres hos Amerikas Forenede Staters regering, der underretter hver af de undertegnende regeringer om deponeringsdatoen for hvert instrument.

Nærværende overenskomst træder i kraft 30 dage efter, at to undertegnende parter har deponeret deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter. For hver af de øvrige undertegnende parter træder overenskomsten i kraft 30 dage efter, at vedkommende part har deponeret sit ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

Artikel VII

Nærværende overenskomst kan af enhver kontraherende part opsiges ved skriftligt varsel til Amerikas Forenede Staters regering, der giver alle de øvrige undertegnende parter meddelelse om en sådan opsigelse. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at Amerikas Forenede Staters regering har modtaget den, men skal ikke berøre allerede indgåede forpligtelser og ej heller de rettigheder eller prærogativer, som de undertegnende parter tidligere har erhvervet i medfør af denne overenskomst bestemmelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede repræsentanter underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Paris den 21. september 1960, på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i arkivet hos Amerikas Forenede Staters regering, der vil tilstille de andre signatarstaters regeringer en behørigt bekræftet genpart deraf.

For Amerikas Forenede Stater

Joseph J. Wolf.

For Belgien: Andre de Staercke.

For Canada: Jules Leger.

For Danmark: M.A. Wassard.

For Frankrig: Pierre de Leusse.

For Grækenland: M.C. Melas

For Italien: A. Alessandrini.

For Luxembourg: Poul Reuter.

For Nederlandene: J. A. de Ranitz. (for hele kongeriget)

For Norge: Jens Boyesen.

For Portugal: A. de Faria.

For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: Frank K. Roberts.

For Tyrkiet: M. Nuri Birgi.

For Forbundsrepublikken Tyskland: Walther.

Overenskomsten er i medfør af artikel VI trådt i kraft den 12. januar 1961. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Amerikas Forenede Staters regering den 15. november 1961.

Overenskomsten, som derefter for Danmarks vedkommende er trådt i kraft den 15. december 1961, er desuden ratificeret eller godkendt af Amerikas Forenede Stater, Belgien, Norge og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udenrigsministeriet, den 10. januar 1962.

J. O. Krag.

Bekendtgørelse af overenskomst om gensidig hemmeligholdelse af opfindelser på forsvarets område for hvilke patentansøgning er indgivet (* 1)

Ved kgl. resolution af 24. oktober 1961 har Danmark ratificeret den under 21. september 1960 i Paris undertegnede overenskomst om gensidig hemmeligholdelse af opfindelser på forsvarets område, for hvilke patentansøgning er indgivet. Overenskomstens ordlyd er som følger

Oversættelse.

OVERENSKOMST

om gensidig hemmeligholdelse af opfindelser på forsvarets område, for hvilke patentansøgning er indgivet

Regeringerne i Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige og Amerikas Forenede Stater,

som er deltagere i den i Washington den 4. april 1949 undertegnede Nordatlantiske Traktat,

som ønsker at fremme det indbyrdes økonomiske samarbejde mellem deres regeringer som aftalt i traktatens artikel 2,

og som vedstår det tilsagn, de i henhold til artikel 3 har afgivet om gennem stadig og effektiv selvhjælp at opretholde og udvikle deres individuelle og kollektive evne til at imødegå ethvert væbnet angreb, er,

da påbud om hemmeligholdelse af en opfindelse vedrørende forsvaret i et af Den nordatlantiske Traktats Organisations lande som regel indebærer, at det, når en patentansøgning er indgivet, eller patent er meddelt, vil være forbudt at ansøge om patent for samme opfindelse i andre lande, herunder NATO-lande,

da den territoriale begrænsning, som dette forbud medfører, vil kunne skade patentansøgere og således have ugunstige virkninger på det økonomiske samarbejde mellem NATO-landene,

da den gensidige bistand gør en indbyrdes udveksling af meddelelser vedrørende opfindelser på forsvarets område ønskelig, og da sådanne meddelelser i visse tilfælde vil kunne hæmmes af det omtalte forbud,

da det, dersom den forbudsudstedende regering er rede til at tillade indgivelse af patentansøgning i et eller flere af de øvrige NATO-lande på betingelse af, at disse landes regeringer ligeledes påbyder hemmeligholdelse af opfindelse, ikke bør stå sidstnævnte lande frit for at undlade at påbyde hemmeligholdelse, og

da der mellem regeringerne for Den nordatlantiske Traktats Organisations medlemslande er truffet aftale om gensidig beskyttelse og sikring af sådanne klassificerede oplysninger, som de måtte udveksle,

blevet enige om følgende