Legislator Case Law & Legislation
L19610005764 DK

Bekendtgørelse om udvidelse af den dansk-britiske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1961 57 Historic

Bekendtgørelse om udvidelse af den dansk-britiske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Ved notevekslinger af 31. oktober 1960 mellem den danske ambassade i London og det britiske udenrigsministerium er der indgået følgende aftaler om udvidelse af den dansk-britiske overenskomst af 27. marts 1950 til undgåelse af dobbeltbeskatning, jfr. bekendtgørelser nr. 44 af 13. juli 1950 og nr. 41 af 16. september 1959, Lovtidende C

FOREIGN OFFICE, S. W. 1.

Den 31. oktober 1960

Deres Excellence,

Under henvisning til den under 17. januar 1959 stedfundne noteveksling mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og Danmarks regering, hvorved bestemmelserne i den i London under 27. marts 1950 mellem Det Forenede Kongerige og Danmark undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat udvidedes til områderne Kenya, Tanganyika, Uganda og Zanzibar samt Føderationen Rhodesia og Nyasaland, har jeg den ære at foreslå, at der i tillægget til nævnte noteveksling foretages følgende ændringer

(a) I afsnit I skal angivelserne vedrørende Kenya, Tanganyika og Uganda lyde således

Rubrik 1 Kenya Rubrik 2 Indkomstskat (herunder tillægsskat) og den personlige skat (personskat) Skat på ikke-udloddet indkomst Rubrik 3 1. januar 1954 1. januar 1958 Tanganyika 1. januar 1954 Indkomstskat (herunder tillægsskat) og den ikke indfødte kopskat eller personskat 1. januar 1958 Skat på ikke-udloddet indkomst Uganda 1. januar 1954 Indkomstskat (herunder tillægsskat) og den ikke-afrikanske kopskat 1. januar 1958 Skat på ikke-udloddet indkomst (b) I afsnit III skal stk. (a) (10) have følgende ordlyd

"(10) Artikel XVIII ændres ved, at der efter ordene "påligningen og opkrævningen af" indsættes ordene "eller behandlingen af klager vedrørende""

Såfremt ovenstående forslag kan godkendes af den danske regering, har jeg den ære at henstille, at nærværende note og Deres Excellences bekræftende svar skal anses for at udgøre en mellem de to regeringer indgået aftale om dette anliggende.

........ KGL. DANSK AMBASSADE London, den 31. oktober 1960. My Lord, Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af dags dato, der lyder som følger: (her følger teksten til Foreign Office's note) Som svar herpå har jeg den ære at meddele, at den danske regering godkender Hendes Majestæts regerings forslag og er enig i, at Deres Excellences note og nærværende svar skal udgøre en aftale mellem de to regeringer. ........ FOREIGN OFFICE, S. W. 1.

Den 31. oktober 1960.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til notevekslingen af dags dato mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og Danmarks regering vedrørende ændring af tillægget til notevekslingen af 17. januar 1959 mellem de to regeringer, hvorved udvidelsen af bestemmelserne i overenskomsten af 27. marts 1950 til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat, bringes til anvendelse på Føderationen Rhodesia og Nyasaland og Den Østafrikanske Højkommissions territorier.

Ændringen vedrører tildels beskatning af ikke-udloddet indkomst i Kenya, Tanganyika og Uganda. For så vidt angår Zanzibar har jeg den ære at meddele Deres Excellence, at dekretet om beskatningens indførelse i dette område blev bifaldet den 15. april 1959, altså i modsætning til den tilsvarende lovgivning i de tre andre områder efter udvekslingen af noter den 17. januar 1959. Beskatningen af ikke-udloddet indkomst i Zanzibar behøver derfor ikke at medtages i ændringen, men må betragtes i analogi med overenskomstens artikel I (2), således som denne finder anvendelse ifølge afsnit II (a) (4) i tillægget til notevekslingen af 17. januar 1959. Hendes Majestæts regering har konstateret, at skattens indbefattelse i dobbeltbeskatningsordningerne mellem Danmark og Zanzibar som værende "af væsentlig samme art" i ovennævnte artikels forstand kan godkendes af Zanzibars regering. Jeg skal derfor foreslå, at overenskomstens udvidede anvendelse også skal omfatte beskatning af ikke-udloddet indkomst i Zanzibar, og at denne anvendelse skal anses for at have virkning fra 1. januar 1958, den dato, fra hvilken dekretets bestemmelse desangående har tilbagevirkende kraft.

KGL. DANSK AMBASSADE

London, den 31. oktober 1960.

My Lord,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af dags dato, der lyder som følger

(her følger teksten til Foreign Office's note)

Som svar herpå har jeg den ære at meddele, at den danske regering godkender forslaget om, at overenskomstens udvidede anvendelse også skal omfatte beskatning af ikke-udloddet indkomst i Zanzibar, og er enig i, at denne anvendelse skal anses for at have virkning fra den 1. januar 1958.

J.O.Krag

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →