Legislator Case Law & Legislation
L19610005664 DK

Bekendtgørelse om en under 26. juni 1958 undertegnet tillægsoverenskomst til overenskomst af 25. juli 1955 om samarbejde mellem regeringen for Amerikas Forenede stater og Kongeriget Danmarks regering vedrørende udnyttelse af atomenergi til fredelige formål.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1961 56 Valid

Bekendtgørelse om en under 26. juni 1958 undertegnet tillægsoverenskomst til overenskomst af 25. juli 1955 om samarbejde mellem regeringen for Amerikas Forenede stater og Kongeriget Danmarks regering vedrørende udnyttelse af atomenergi til fredelige formål.

Under 26. juni 1958 er der mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Danmarks regering afsluttet følgende tillægsoverenskomst til overenskomst af 25. juli 1955 om samarbejde vedrørende udnyttelse af atomenergi til fredelige formål

Ændring i overenskomsten om samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen for Amerikas Forenede Stater vedrørende udnyttelse af atomenergi til

civile formål.

Kongeriget Danmarks regering og regeringen for Amerikas Forenede Stater,

som ønsker at ændre overenskomsten om samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og regeringen for Amerikas Forenede Stater, vedrørende udnyttelse af atomenergi til fredelige formål, undertegnet i Washington den 25. juli 1955 (i det følgende betegnet som »samarbejdsoverenskomsten«), således som denne er ændret ved den i Washington den 27. juni 1956 undertegnede overenskomst,

er blevet enige om følgende

Artikel I.

Samarbejdsoverenskomstens reviderede artikel II ændres herved til følgende ordlyd

»A. Kommissionen vil til Kongeriget Danmarks regering efter aftale sælge eller udleje uran beriget op til tyve procent (20 pct.) med isotop U-235, bortset fra de særlige bestemmelser i denne artikels stk. C, i sådanne mængder, som der opnås enighed om i overensstemmelse med de betingelser, vilkår og leveringsterminer, der indeholdes i kontrakter om levering af brændstof til bestemte forsøgs- og materialeprøvningsreaktorer, som Kongeriget Danmarks regering i

samråd med Kommissionen beslutter at

fremstille eller bemyndige private organisationer til at fremstille i Danmark og i sådanne mængder, som er nødvendige i forsøg,

der har forbindelse hermed. Dog må nettomængden af uran, som sælges eller udlejes i medfør af denne overenskomst i dennes gyldighedsperiode, ikke overstige 50 kg indeholdt U-235. Denne nettomængde skal være bruttomængden af indeholdt U-235 i Uran, der sælges eller udlejes til Kongeriget

Danmarks regering under denne overenskomsts gyldighedsperiode med fradrag af den mængde indeholdt U-235 i genindvindeligt uran, som er tilbagesolgt eller på anden måde tilbageleveret til regeringen for Amerikas Forenede Stater under denne overenskomsts gyldighedsperiode eller overdraget til et andet land eller en international organisation med samtykke af regeringen for Amerikas Forenede Stater.

B. Indenfor de begrænsninger, som er fastsat ved denne artikels stk. A, må den mængde uran beriget med isotop U-235, som overdrages af Kommissionen i henhold til denne artikel, og som er i Kongeriget Danmarks regerings varetægt, ikke på noget tidspunkt overstige den mængde, der er nødvendig til fuld ladning af hver nærmere betegnet reaktor, som Kongeriget Danmarks regering eller personer under dennes retsmyndighed beslutter sig til at fremstille og drive med amerikansk reaktorbrændsel, tilvejebragt i medfør af denne overenskomst med tillæg af en så stor yderligere mængde, som efter Kommissionens opfattelse er nødvendig for at muliggøre en effektiv og uafbrudt drift af en sådan reaktor eller sådanne reaktorer, medens udskiftede brændselselementer henstår for at tabe i radioaktivitet, er under forsendelse eller, med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. E, er under behandling i Danmark, idet det er Kommissionens hensigt at muliggøre, at det således leverede materiale udnyttes i det videst mulige omfang.

C. Kommissionen kan efter anmodning og efter eget skøn stille en del af det i det foregående nævnte specielt fissile materiale til rådighed i form af materiale beriget op til halvfems procent (90 pct.) til brug i forsøgs- og materialeprøvningsreaktorer, der hver for sig er i stand til at virke med en brændstofladning, som ikke overstiger otte (8) kg indeholdt U-235.

D. Der er enighed om, at Kongeriget Danmarks regering, selvom den kan fordele uran beriget med isotop U-235 til autoriserede forbrugere i Danmark, vil bevare sin adkomst til uran beriget med isotop U-235 som er indkøbt hos Kommissionen, i det mindste indtil det tidspunkt da private forbrugere i Amerikas Forenede Stater har opnået tilladelse til i Amerikas Forenede Stater at erhverve adkomst til uran beriget med isotop U-235.

E. Der er enighed om, at alt kildemateriale eller specielt fissilt materiale modtaget fra Amerikas Forenede Stater, når det trænger

til behandling, efter Kommissionens eget

skøn skal behandles i anlæg, som tilhører

Kommissionen eller kan godkendes af denne, på betingelser og vilkår som skal aftales senere. Med mindre anden aftale træffes, er der enighed om, at bestrålede brændselselementers form og indhold ikke ændres, efter at de er udtaget af reaktoren, og indtil de leveres til behandling til Kommissionen eller til de anlæg, som kan godkendes af Kommissionen.

F. Med hensyn til specielt fissilt materiale, som ikke ejes af regeringen for Amerikas Forenede Stater, som fremstilles i reaktorer, der anvender brændstof leveret fra Amerikas Forenede Stater, og som overstiger Kongeriget Danmarks regerings behov for sådant materiale under dets program for den fredelige udnyttelse af atomenergi, skal regeringen for Amerikas Forenede Stater have og erholder herved a) forkøbsret til sådant materiale til de i Amerikas Forenede Stater til den tid gældende priser for specielt fissilt materiale, som er fremstillet i reaktorer, der er forsynet med brændstof i henhold til betingelserne i en samarbejdsoverenskomst med regeringen for Amerikas Forenede Stater, og b) ret til at godkende overdragelse af sådant materiale til et andet land eller til en international organisation, såfremt forkøbsretten ikke udnyttes.

G. Specielt fissilt materiale, som er fremstillet af brændstof udlejet i henhold til

denne overenskomst som resultat af bestrålingsprocesser, skal godskrives Kongeriget

Danmarks regering og skal efter den ved denne

artikels stk. E hjemlede behandling, leveres

tilbage til Kongeriget Danmarks regering, på

hvilket tidspunkt adkomsten til sådant materiale skal overdrages til denne regering,

med mindre regeringen for Amerikas Forenede Stater udnytter den ret, der herved

gives den, til mod passende betaling til

Kongeriget Danmarks regering, at beholde

sådant specielt fissilt materiale, som overstiger Kongeriget Danmarks regerings behov for sådant materiale til dens program for den fredelige udnyttelse af atomenergi.

H. Visse atomenergimaterialer, som regeringen for Kongeriget Danmark måtte anmode Kommissionen om at fremskaffe i henhold til denne aftale, er skadelige for personer og ejendom, med mindre de behandles og anvendes med omhu. Efter at sådanne stoffer er overleveret til regeringen for Kongeriget Danmark, bærer denne i forholdet til De Forenede Staters regering alt ansvar for sådanne materialers forsvarlige behandling og anvendelse. Med hensyn til specielt fissilt materiale eller brændselselementer, som Kommissionen i medfør af denne overenskomst måtte udleje til Kongeriget Danmarks regering eller til private personer eller organisationer under dennes retsmyndighed, skal Kongeriget Danmarks regering holde De Forenede Staters regering skadesløs og fri for et hvilket som helst ansvar (herunder ansvar over for trediemand), der af nogen som helst årsag måtte opstå som følge af produktion, fabrikation, ejerforhold, udlejning samt besiddelse og anvendelse af sådant specielt fissilt materiale eller brændselselementer, efter overlevering heraf fra Kommissionen til Kongeriget Danmarks regering eller til nogen dertil bemyndiget privat person eller organisation, der henhører under dens retsmyndighed.«

Artikel II.

Samarbejdsoverenskomstens reviderede artikel III ændres herved til følgende ordlyd

»Artikel III a«

»Materialer som har interesse i forbindelse med nærmere betegnede forsøg vedrørende kedelig udnyttelse af atomenergi, som iværksættes af regeringen for Kongeriget Danmark, herunder kildematerialer, specielt fissilt materiale, biprodukter, andre radioisotoper og stabile isotoper, vil blive udvekslet til forsøgsformål i sådanne mængder

og på sådanne vilkår og betingelser, som måtte blive aftalt, når sådanne stoffer ikke kan købes i handelen,»

Artikel III.

Følgende nye artikel indsættes umiddelbart efter samarbejdsaftalens artikel V

»Artikel V a

Kongeriget Danmarks regering og regeringen for Amerikas Forenede Stater bekræfter deres fælles interesse i Den internationale Atomenergiorganisation og bekræfter i dette øjemed følgende

A. De to parter vil efter anmodning af en af parterne rådføre sig med hinanden med henblik på at afgøre, i hvilke henseender de måtte ønske at ændre bestemmelserne i denne samarbejdsoverenskomst. Parterne vil navnlig rådføre sig med hinanden for at afgøre, i hvilke henseender og i hvilket omfang de ønsker at overlade administrationen til Den internationale Atomenergiorganisation for så vidt angår de betingelser, kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder sundheds- og sikkerhedsnormer, der er fastsat af organisationen i forbindelse med lignende bistand til et samarbejdende land under organisationens ressort.

B. Såfremt parterne ikke når frem til en gensidigt tilfredsstillende aftale efter de ved denne artikels stk. A hjemlede konsultationer, kan enhver af parterne opsige overenskomsten ved meddelelse herom. Såfremt denne overenskomst opsiges, skal Kongeriget Danmarks regering til Kommissionen tilbagelevere alt kildemateriale og specielt fissilt materiale, som er modtaget i henhold til denne overenskomst, og som er i dens besiddelse, eller som besiddes af personer under dens retsmyndighed.«

Artikel IV.

Samarbejdsaftalens reviderede artikel VI ændres til følgende ordlyd

»A. Kongeriget Danmarks regering og regeringen for Amerikas Forenede Stater fremhæver deres fælles interesse i at sikre, at alt materiale og udstyr samt alle anordninger, som stilles til rådighed for Kongeriget Danmarks regering i henhold til denne

overenskomst, udelukkende anvendes til civile formål.

B. Bortset fra det omfang, i hvilket de sikkerhedsforanstaltninger, der hjemles ved denne overenskomst, efter indbyrdes aftale mellem parterne i henhold til artikel V a erstattes af den internationale Atomenergiorganisations sikkerhedsforanstaltninger, skal regeringen for Amerikas Forenede Stater uanset alle andre bestemmelser i denne overenskomst have følgende rettigheder

1. For at sikre, at konstruktion og drift finder sted til civile formål samt for at muliggøre en effektiv anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger, at kunne undersøge konstruktionen af enhver

i) reaktor og

ii) alt andet udstyr og anordninger, hvis konstruktion Kommissionen anser for at være af betydning for en effektiv anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger,

som af regeringen for Amerikas Forenede Stater eller personer under dennes retsmyndighed skal stilles til rådighed for Kongeriget Danmarks regering eller personer under dennes retsmyndighed, eller som skal anvende, fremstille eller behandle et hvilket som helst af følgende materialer, der således er stillet til rådighed: kildematerialer, specielt fissilt materiale, moderatormateriale eller andet materiale efter Kommissionens angivelse.

2. Med hensyn til alt kildemateriale eller specielt fissilt materiale, som af regeringen for Amerikas Forenede Stater eller personer under dennes retsmyndighed skal stilles til rådighed for Kongeriget Danmarks regering eller personer under dennes retsmyndighed samt med hensyn til et hvilket som helst kildemateriale eller specielt fissilt materiale, der anvendes i, udvindes fra eller fremstilles af følgende materialer, udstyr eller anordninger, som således er stillet til rådighed

i) kildematerialer, specielt fissilt materiale, moderatormateriale eller andet materiale efter Kommissionens angivelse,

ii) reaktorer,

iii) alt andet udstyr eller alle andre anordninger, der af Kommissionen er angivet som værende stillet til rådighed på betingelse af, at bestemmelserne i dette stk. B 2 skal kunne bringes i anvendelse, a) at kunne fordre, at der føres og fremlægges driftsprotokoller samt at kunne anmode om og modtage rapporter med henblik på at sikre regnskabsførelse med sådanne materialer, og

b) at kunne fordre, at sådant materiale, som måtte være i forvaring hos Kongeriget Danmarks regering eller hos personer under dennes retsmyndighed, skal være undergivet alle de ved denne artikel hjemlede sikkerhedsforanstaltninger samt de i artikel VII anførte garantier.

3. At kunne fordre, at det i denne artikels stk. B 2 omhandlede specielt fissilt materiale, som ikke løbende anvendes til civile formål i Kongeriget Danmark og ikke indkøbes eller tilbageholdes af regeringen for Amerikas Forenede Stater i medfør af denne overenskomsts artikel II, eller som der ikke på anden måde disponeres over i henhold til en for begge parter antagelig aftale, skal deponeres i lageranlæg, som er angivet af Kommissionen.

4. Efter samråd med Kongeriget Danmarks regering at kunne udpege personer, som på begæring af en af parterne skal være ledsaget af personer udpeget af Kongeriget Danmarks regering, og som skal have adgang til alle steder og oplysninger, der er nødvendige for at føre regnskab med de kildematerialer og specielle fissile materialer, som er underkastet bestemmelserne i denne artikels stk. B 2 med henblik på at fastslå, om denne overenskomst er overholdt, samt at foretage sådanne selvstændige målinger, som måtte skønnes nødvendige.

5. Såfremt bestemmelserne i denne artikel eller garantierne i artikel VII ikke overholdes, og Kongeriget Danmarks regering undlader at gennemføre bestemmelserne i denne artikel inden for en rimelig tid, at kunne suspendere denne overenskomst eller bringe den til ophør og fordre samtlige de i denne artikels stk. B 2 omhandlede materialer samt udstyr og anordninger tilbageleveret.

6. At rådføre sig med Kongeriget Danmarks regering i spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →