Bekendtgørelse om andre landes ratifikation af OEEC-konventionerne om etablering af sikkerhedskontrol på atomenergiens område og om Eurochemic.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes ratifikation af OEEC-konventionerne om etablering af sikkerhedskontrol på atomenergiens område og om Eurochemic.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 50 af 2. oktober 1959 af de som led i atomenergisamarbejdet i OEEC oprettede konventioner om sikkerhedskontrol og om etablering af et europæisk selskab for kemisk behandling af bestrålede brændselselementer (Eurochemic) bringes det herved til almindelig kundskab, at de nævnte konventioner, der er undertegnet i Paris den 20. december 1957, yderligere er blevet tiltrådt af følgende lande
Konventionen om sikkerhedskontrol på atomenergiens område
Østrig
Portugal
Sverige
Luxembourg.
Konventionen om Eurochemic
Sverige
Italien.
Italiens ratifikationsdokument ledsagedes af følgende erklæring vedrørende konventionens artikel 6, stk. b
»Den italienske regering fortolker konventionens artikel 6, stk. b, derhen, at dette stykke ikke berører den italienske lovgivnings bestemmelser om exigibiliteten af veksler og andre negotiable dokumenter«.
Udenrigsministeriet, den 31. oktober 1961.
J.O. Krag.
Ingen