Legislator Case Law & Legislation
L19610003764 DK

Bekendtgørelse om ændring af luftfartsoverenskomsten af 29. januar 1957 med forbundsrepublikken Tyskland.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1961 37 Valid

Bekendtgørelse om ændring af luftfartsoverenskomsten af 29. januar 1957 med forbundsrepublikken Tyskland.

Under 16. februar 1961 er der i Stockholm udvekslet følgende noter vedrørende ændring af den dansk-tyske luftfartsoverenskomst af 29. januar 1957 (bekendtgørelse nr. 24 af 3. maj 1958, Lovtidende C)

DEN TYSKE DELEGATION

Formanden

Hr. formand,

Under henvisning til luftfartsoverenskomsten af 29. januar 1957 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark bekræfter jeg herved på min regerings vegne, at der er opnået enighed om fra 1. april 1961 at gennemføre den i artikel 2, stk. 2, i ovennævnte overenskomst omhandlet ruteflyvning efter den vedlagte ruteliste og i henhold til de tre vedlagte tillægsoverenskomster.

Såfremt Kongeriget Danmarks regering ligeledes godkender denne ruteliste samt de tre tillægsoverenskomster (* 1), har jeg den ære at foreslå, at denne note og Deres tilsvarende svarnote skal udgøre en overenskomst mellem vore to regeringer, der træder i kraft dags dato.

Modtag, hr. formand, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Lahr

Til

formanden for

den danske delegation

hr. udenrigsråd Kristiansen,

Stockholm.

Bilag 1.

Ruteliste.

I.

Luftruter, der drives af de af Forbundsrepublikken Tyskland udpegede luftfartsselskaber

Fra pladser i Forbundsrepublikken Tyskland via mellemlandingspladser i Kongeriget Sverige til København, Århus og Ålborg.

II.

Luftruter, der drives af de af Kongeriget Danmark udpegede luftfartsselskaber fra punkter i Kongeriget Danmark via mellemlandingspladser i Kongeriget Sverige

1. En luftrute til hver af følgende pladser: Hamburg, Bremen, Hannover, Düsseldorf, Køln/Bonn, Frankfurt/M., Stuttgart, Nürnberg, München.

2. Til Hannover eller Stuttgart og derudover til pladser i Frankrig, Spanien og Portugal.

3. Til Hamburg eller Bremen og derudover til pladser i Europa nordvest for Forbundsrepublikken Tyskland og i Nordamerika.

4. Tileen plads for hver luftrute i Forbundsrepublikken Tyskland og derudover via een plads for hver luftrute i Mellem-, Syd- og Sydøsteuropa (* 2) til Afrika (* 3).

5. Til een plads for hver luftrute i Forbundsrepublikken Tyskland og derudover via een plads for hver luftrute i Mellem-, Syd- og Sydøsteuropa (* 2) til een plads for hver luftrute i den asiatiske del af Tyrkiet eller i Cypern eller i Libanon eller i Irak eller i Iran eller i Israel eller i Jordan eller i Den Forenede Arabiske Republik eller til Jeddah eller til Aden eller til Bahrein.

6. Til een plads for hver luftrute i Forbundsrepublikken Tyskland og derudover via een plads for hver luftrute i Mellem-, Syd- og Sydøsteuropa (* 4) og via een plads for hver luftrute i den asiatiske del af Tyrkiet eller i Cypern eller i Libanon eller i Irak eller i Iran eller i Israel eller i Jordan eller i Den Forenede Arabiske Republik eller via Jeddah eller via Aden til det Fjerne Østen.

En eller flere pladser på hver af de fornævnte ruter kan udelades efter de udpegede luftfartsselskabers valg under forudsætning af, at udgangspunktet for ruten ligger på den kontraherende stats territorium, der har udpeget selskaberne.

DEN DANSKE DELEGATION

formanden

Stockholm, den 16. februar 1961.

Hr. formand,

Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres note af 16. februar 1961, der lyder som følger

(her følger teksten til den tyske note)

Jeg tillader mig herved, hr. formand, at underrette Dem om, at den med Deres note fulgte ruteliste samt de tre tillægsoverenskomster godkendes af den kgl. danske regering. Deres note og nærværende svarnote er følgelig at betragte som em overenskomst mellem de to regeringer.

Modtag, hr. formand, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Kristiansen

Til

formanden for

den tyske delegation

hr. ambassadør Lahr, Stockholm.

Udenrigsministeriet, den 26. juli 1961.

J. O. Krag.

Bekendtgørelse (international) 1961 37 Valid

(* 1) Udeladt her.

(* 2) Begrebet »Mellem-, Syd- og Sydøsteuropa« omfatter her følgende stater: Schweiz, Østrig, Ungarn, Albanien; Grækenland, Italien samt den europæiske del af Tyrkiet.

(* 3) Begrebet Afrika omfatter her ikke Den Forenede Arabiske Republik.

(* 4) Begrebet »Mellem-, Syd- og Sydøsteuropa« omfatter her følgende stater: Schweiz, Østrig, Ungarn, Jugoslavien, Bulgarien, Grækenland, Italien samt den europæiske del af Tyrkiet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →