DK
Bekendtgørelse om Den europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol (* 1)
Table of Provisions (57)
Statutory Text (57 Articles)
Artikel 1.
Hver af de kontraherende parter skal lette andre kontraherende parters statsborgere adgangen til dens område med henblik på midlertidige ophold og skal tillade dem frit at bevæge sig inden for området, undtagen hvor dette ville stride imod retsordenen, hensynet til den nationale sikkerhed, den offentlige sundhed eller moral.
Artikel 2.
Med de begrænsninger, som følger af artikel 1 i denne konvention, skal enhver af de kontraherende parter, i det omfang dens økonomiske og sociale forhold tillader det, lette andre kontraherende parters statsborgere adgangen til længere eller fast ophold på sit område.
Kapitel III.
Retslige og forvaltningsmæssige garantier.
Kapitel II.
Udøvelse af private rettigheder.
Kapitel IV.
Erhvervsmæssig virksomhed.
Kapitel IX.
Området for Konventionens anvendelse.
Kapitel I.
Indrejse, ophold og udvisning.
Kapitel VIII.
Almindelige bestemmelser.
Kapitel VII.
Det stående Udvalg.
Kapitel VI.
Beskatning, borgerlige ombud, ekspropriation og nationalisering.
Kapitel V.
Særlige rettigheder.
Kapitel XI.
Afsluttende bestemmelser.
Kapitel X.
Bilæggelse af tvister.
Artikel 3.
1. En kontraherende parts statsborgere, som lovligt opholder sig på en anden kontraherende parts område, kan kun udvises, hvis de bringer statens sikkerhed i fare eller forser sig imod retsordenen eller moral.
2. Medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed taler herfor, skal en statsborger i et af de kontraherende lande ikke kunne udvises af et andet kontraherende land, når han lovligt har været bosat der i over to år, uden at der først er givet ham adgang til at anføre grunde, der måtte tale imod udvisningen, og til at appellere afgørelsen og i forbindelse hermed at lade sig repræsentere for den kompetente myndighed eller for den eller de personer, som er særligt udpegede af den kompetente myndighed.
3. En kontraherende parts statsborgere, som i mere end ti år lovligt har haft bopæl på en anden kontraherende parts område, kan kun udvises af hensyn til statens sikkerhed eller såfremt de andre grunde, der er nævnt i denne artikels stk. 1, er af særlig alvorlig karakter.
Artikel 4.
En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område behandles på lige fod med denne parts egne statsborgere for så vidt angår besiddelsen og udøvelsen af private rettigheder, det være sig personlige rettigheder eller ejendomsrettigheder.
Artikel 5.
Uanset artikel 4 i denne konvention kan en kontraherende part af hensyn til statens sikkerhed eller forsvar forbeholde sine egne statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af enhver form for ejendom eller for andre parters statsborgere fastsætte sådanne særlige forskrifter, som finder anvendelse på udlændinge med hensyn til ejendom af denne art.
Artikel 6.
1. Bortset fra forhold, der står i forbindelse med statens sikkerhed eller forsvar,
(a) skal enhver af de kontraherende parter, som har forbeholdt sine egne statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af visse arter af ejendom eller har fastsat særlige forskrifter for udlændinges, herunder andre kontraherende parters statsborgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af sådan ejendom, henholdsvis har gjort sådan erhvervelse, besiddelse eller brug betinget af gensidighed, ved konventionens undertegnelse overgive Det europæiske Råds generalsekretær en fortegnelse over de pågældende indskrænkninger med angivelse af de bestemmelser i dens lovgivning, som hjemler disse indskrænkninger. Generalsekretæren skal fremsende disse fortegnelser til de andre parter;
(b) kan en kontraherende part ikke, efter at denne konvention er trådt i kraft for vedkommende part, indføre yderligere indskrænkninger med hensyn til de andre parters statsborgeres erhvervelse, besiddelse eller brug af nogen art af ejendom, medmindre vedkommende part ser sig nødsaget dertil af tvingende økonomiske eller sociale grunde eller for at forebygge en monopolisering af landets livsvigtige hjælpekilder. Vedkommende part skal i så fald holde generalsekretæren fuldt underrettet om de trufne forholdsregler, begrundelsen for disse og de i betragtning kommende bestemmelser i lovgivningen. Generalsekretæren skal videregive disse oplysninger til de andre parter.
2. Enhver af de kontraherende parter skal til fordel for de andre parters statsborgere bestræbe sig for at reducere sin fortegnelse over indskrænkninger. Vedkommende part skal underrette generalsekretæren om enhver ændring, og denne skal give de andre parter meddelelse derom.
Den enkelte part skal også bestræbe sig for at lade andre parters statsborgere nyde godt af eventuelle bestemmelser i dens lovgivning om undtagelser fra de almindelige forskrifter vedrørende udlændinge.
Artikel 7.
En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område nyde fuldstændig beskyttelse på lige fod med opholdslandets egne statsborgere i henhold til lovgivningen og for domstolene for så vidt angår deres person og ejendom såvel som deres rettigheder og interesser. Navnlig skal de have adgang til på lige fod med opholdslandets egne statsborgere at søge bistand hos de kompetente myndigheder, såvel dømmende som administrative, og være berettigede til at lade sig bistå af en person efter deres eget valg, såfremt den pågældende efter landets love opfylder betingelserne herfor.
Artikel 8.
1. En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område have ret til at erholde vederlagsfri retshjælp på lige fod med opholdslandets statsborgere.
2. En kontraherende parts ubemidlede statsborgere skal på en anden parts område have adgang til afgiftsfrit at få udstedt udskrift af civilstandsregistret i samme omfang som ubemidlede statsborgere i opholdslandet.
Artikel 9.
1. En kontraherende parts statsborgere, der optræder som sagsøgere eller intervenienter for domstolene i et andet deltagende land end det, i hvilket de er statsborgere, og som har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en af parternes område, skal ikke kunne afkræves nogen sikkerhedsstillelse eller noget depositum under henvisning til, at de er udlændinge, eller til, at de ikke er bosat eller har fast ophold i landet.
2. Det samme skal gælde beløb, som måtte blive afkrævet en sagsøger eller intervenient til sikkerhed for sagsomkostninger.
3. Afgørelser, hvorved betaling af gebyrer og omkostninger i forbindelse med en retssag pålægges en sagsøger eller en intervenient, som i medfør af de foranstående stykker af denne artikel eller efter loven i det land, hvor retssagen er anlagt, er fritaget for at stille sikkerhed, depositum eller garantibeløb, skal af den kompetente myndighed uden afgift gøres exigible på andre kontraherende parters område, når der fremsættes anmodning derom ad diplomatisk vej.
Artikel 10.
Enhver af de kontraherende parter skal meddele andre parters statsborgere tilladelse til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på dens område på lige fod med dens egne statsborgere, medmindre den måtte have tvingende økonomiske eller sociale grunde til at afslå en sådan tilladelse. Denne bestemmelse skal finde anvendelse på, men ikke være begrænset til, beskæftigelse inden for industri, handel, finansiel virksomhed, landbrug, håndværk og de liberale erhverv, hvad enten den pågældende driver selvstændig virksomhed eller er i en andens tjeneste.
Artikel 11.
En kontraherende parts statsborgere, som af en anden part har fået tilladelse til at udøve en erhvervsmæssig virksomhed i et bestemt tidsrum, må ikke inden for dette tidsrum underkastes indskrænkninger, som ikke var fastsat, da tilladelsen blev givet, medmindre sådanne indskrænkninger også finder anvendelse på den sidstnævnte parts statsborgere under tilsvarende forhold.
Artikel 12.
1. En kontraherende parts statsborgere, som lovligt opholder sig på en anden parts område, skal uden at være underkastet de indskrænkninger, som anføres i artikel 10 i denne konvention, have adgang til at udøve enhver form for erhvervsmæssig virksomhed på lige fod med opholdslandets statsborgere under forudsætning af, at de opfylder en af de nedenstående betingelser
(a) lovligt har udøvet en erhvervsmæssig virksomhed på det pågældende område i et uafbrudt tidsrum af 5 år;
(b) lovligt har haft ophold på det pågældende område i et uafbrudt tidsrum af 10 år;
(c) har opnået tilladelse til fast ophold.
Enhver af de kontraherende parter kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention erklære, at den ikke akcepterer en eller to af de ovennævnte betingelser.
2. Den pågældende part kan også under iagttagelse af den samme fremgangsmåde forlænge det tidsrum, der er fastsat i stk. 1 (a) i denne artikel, til ikke over 10 år, idet dog en fornyelse af tilladelsen efter den første femårs-periode ikke skal kunne nægtes for så vidt angår den indtil da udøvede virksomhed eller gøres afhængig af nogen forandring i denne virksomhed. Vedkommende part kan også erklære, at den ikke i alle tilfælde uden videre vil gå med til overgang fra lønnet beskæftigelse til selvstændig virksomhed.
Artikel 13.
En kontraherende part kan forbeholde sine egne statsborgere udøvelsen af offentlige hverv eller virksomhed i forbindelse med statens sikkerhed eller forsvar eller foreskrive særlige betingelser for udlændinges udøvelse af sådan virksomhed.
Artikel 14.
1.Bortset fra hverv eller virksomhed, som er omtalt i artikel 13 i denne konvention,
(a) skal enhver kontraherende part, som har forbeholdt sine egne statsborgere bestemte erhverv, eller som har foreskrevet særlige betingelser eller stillet krav om gensidighed forsåvidt angår udlændinges, herunder andre parters statsborgeres, udøvelse af disse, ved undertegnelsen af denne konvention overgive Det europæiske Råds generalsekretær en fortegnelse over disse indskrænkninger med angivelse af de bestemmelser i lovgivningen, som afgiver hjemmel for sådanne indskrænkninger. Generalsekretæren skal videregive disse fortegnelser til de andre undertegnede parter;
(b) må en kontraherende part, efter at konventionen er trådt i kraft for denne parts vedkommende, ikke indføre yderligere indskrænkninger med hensyn til andre parters statsborgeres udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, medmindre den ser sig nødsaget dertil af tvingende økonomiske eller sociale grunde. Vedkommende part skal i så fald holde generalsekretæren fuldt underrettet om de trufne forholdsregler, begrundelsen for disse og de i betragtning kommende bestemmelser i dens lovgivning. Generalsekretæren skal videregive disse oplysninger til de andre parter.
2. Enhver af de kontraherende parter skal til fordel for de andre parters statsborgere bestræbe sig for
at reducere fortegnelsen over de beskæftigelser, som er forbeholdt dens egne statsborgere, eller for hvis udøvelse af udlændinge der er foreskrevet særlige betingelser eller stillet krav om gensidighed; vedkommende part skal underrette generalsekretæren om alle sådanne ændringer, og denne skal give de andre parter meddelelse derom;
at gøre undtagelse fra de gældende forskrifter i det enkelte tilfælde i det omfang, dens lovgivning tillader det.
Artikel 15.
Såfremt en kontraherende parts statsborgere på en anden parts område udøver en virksomhed, til hvis udøvelse det af opholdslandets statsborgere kræves, at de er i besiddelse af faglige eller tekniske kvalifikationer, eller at de tilvejebringer garantier, skal den førstnævnte parts statsborgere yde samme garantier og opfylde samme betingelser eller sådanne, som af den kompetente myndighed i opholdslandet anses for tilsvarende.
Dog skal kontraherende parters statsborgere, som lovligt udøver deres fag på en af parternes område, kunne hidkaldes til en anden parts område af en af deres fagfæller for at yde bistand i et særligt tilfælde.
Artikel 16.
Handelsrejsende, som er statsborgere i en af de kontraherende stater, og som beskæftiges af et foretagende, hvis hovedsæde befinder sig på en kontraherende parts område, behøver ingen tilladelse for at kunne udøve deres virksomhed på en anden parts område under forudsætning af, at de ikke opholder sig der mere end to måneder i løbet af et halvår.
Artikel 17.
1. En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område ikke behandles mindre fordelagtigt end opholdslandets egne statsborgere forsåvidt angår de af myndighederne givne forskrifter med hensyn til lønninger og arbejdsbetingelser i almindelighed.
2. Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende part til på sit område at yde andre parters statsborgere en behandling, som er fordelagtigere end den, der bliver vedkommende parts egne statsborgere til del for så vidt angår udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed.
Artikel 18.
En kontraherende part kan ikke forbyde en anden parts statsborgere, som i et tidsrum af mindst fem år lovligt har udøvet virksomhed på dens område, som vælgerne at tage del på lige fod med opholdslandets egne statsborgere i valg, som afholdes af økonomiske og faglige sammenslutninger og organer såsom handelskamre, landbo- og håndværkerforeninger, overensstemmende med de beslutninger, som de pågældende organer måtte træffe i så henseende inden for rammerne af deres beføjelser.
Artikel 19.
En kontraherende parts statsborgere skal på en anden parts område have adgang til uden andre begrænsninger end de for den sidstnævnte parts egne statsborgere gældende at optræde som voldgiftsmænd i voldgiftssager, i hvilke valget af voldgiftsmænd udelukkende er overladt de pågældende parter.
Artikel 20.
I det omfang adgangen til uddannelse bestemmes af staten, skal der åbnes et deltagende lands skolepligtige statsborgere, som lovligt opholder sig på et andet deltagende lands område, adgang til elementær og højere undervisning såvel som til teknisk og faglig uddannelse på lige fod med opholdslandets egne statsborgere. Anvendelsen af denne bestemmelse på tildelingen af stipendier overlades til den enkelte parts eget skøn. Skolegangen skal være obligatorisk for en kontraherende parts statsborgere, der opholder sig på en anden parts område, såfremt den er obligatorisk for denne sidste parts egne statsborgere.
Artikel 21.
1. Under forbehold af de bestemmelser om dobbeltbeskatning, der indeholdes i bestående eller fremtidige overenskomster, må en kontraherende parts statsborgere på en anden parts område ikke pålægges andre, højere eller mere tyngende gebyrer, skatter, afgifter eller ydelser af en hvilken som helst art end de, der pålægges den sidstnævnte parts egne statsborgere under tilsvarende omstændigheder. De skal navnlig nyde godt af nedsættelser og fritagelser for skatter og afgifter og af fradrag, herunder forsørgerfradrag.
2. En kontraherende part må ikke pålægge en anden parts statsborgere nogen opholdsafgift, som ikke afkræves dens egne statsborgere. Denne bestemmelse skal ikke være til hinder for, at der i givet fald opkræves gebyr i forbindelse med administrative foranstaltninger såsom udstedelsen af tilladelser og bevillinger, som udlændinge skal være i besiddelse af. Sådanne afgifter må dog ikke overstige de med udstedelsen forbundne omkostninger.
Artikel 22.
En kontraherende parts statsborgere må i intet tilfælde på en anden parts område pålægges borgerlige ombud, det være sig af personlig karakter eller i forbindelse med ejendom, som er anderledes eller mere tyngende end de, der påhviler den sidstnævnte parts egne statsborgere.
Artikel 23.
Under forbehold af bestemmelserne i artikel 1 i tillægsprotokollen til Konventionen om Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder skal en kontraherende parts statsborgere, hvis ejendom måtte blive eksproprieret eller nationaliseret af en anden part, være berettiget til en behandling, som i hvert fald er lige så fordelagtig som den, der bliver den sidstnævnte parts egne statsborgere til del.
Artikel 24.
1. Der skal nedsættes et stående udvalg inden udløbet af et år, efter at denne konvention er trådt i kraft. Dette udvalg kan fremsætte forslag med henblik på at lette den praktiske gennemførelse af konventionen og om fornødent foreslå ændringer i eller tilføjelser til bestemmelserne i denne.
2. Såfremt der skulle opstå meningsforskelligheder imellem parterne vedrørende forståelsen eller anvendelsen af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1 (b), og artikel 14, stk. 1 (b) i denne konvention, skal udvalget efter anmodning af en af de pågældende parter forsøge at finde en løsning på sådanne uoverensstemmelser.
3. Udvalget skal drage omsorg for, at der udgives en periodisk beretning, som indeholder fuldstændige oplysninger om de love og forskrifter som er gældende på parternes område med hensyn til spørgsmål, som omhandles i denne konvention.
4. Ethvert medlem af Det europæiske Råd, som har ratificeret denne konvention, skal udpege en repræsentant til udvalget. Andre medlemmer af Rådet kan lade sig repræsentere ved en observatør, som har ret til at tage ordet.
5. Udvalget sammenkaldes af Det europæiske Råds generalsekretær.
Udvalgets første møde skal finde sted inden udløbet af 3 måneder efter, at det er nedsat. Herefter skal det holde møde i det mindste hvert andet år. Udvalget kan også sammenkaldes, når Rådets ministerudvalg anser det for påkrævet. Toårsfristen skal løbe fra den dag, det sidste møde afsluttes.
6. Det stående Udvalgs meningstilkendegivelser og henstillinger skal forelægges ministerudvalget.
7. Det stående Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 25.
Bestemmelserne i denne konvention skal ikke ændre noget i de bestemmelser i parternes lovgivning, i tosidede eller flersidede traktater, konventioner eller overenskomster, som allerede er i kraft, eller som måtte træde i kraft, og som indrømmer en eller flere af de kontraherende parters statsborgere en mere fordelagtig behandling.
Artikel 26.
1. Ethvert medlem af Det europæiske Råd kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention tage forbehold overfor særlige bestemmelser i konventionen, for så vidt en på dens område gældende lov ikke er i overensstemmelse med den pågældende bestemmelse. Forbehold af generel karakter skal derimod ikke kunne tages i medfør af nærværende artikel.
2. Ethvert forbehold, som er taget i medfør af denne artikel, skal indeholde en kort fremstilling af den i betragtning kommende lov.
3. Ethvert medlem af Rådet, som tager forbehold i medfør af denne artikel, skal tilbagekalde forbeholdet, så snart omstændighederne tillader det. Et sådant tilbagekald sker ved meddelelse til Rådets generalsekretær og skal have virkning fra den dag, meddelelsen modtages. Generalsekretæren skal underrette de undertegnende parter om meddelelsens ordlyd.
Artikel 27.
En kontraherende part, som i medfør af denne konventions artikel 26 har taget forbehold overfor en særlig bestemmelse i konventionen, kan ikke kræve, at en anden part skal anvende den pågældende bestemmelse i videre udstrækning end den førstnævnte part selv har akcepteret den.
Artikel 28.
1. I tilfælde af krig eller anden krisesituation, som truer nationens eksistens, kan en kontraherende part træffe foranstaltninger, som afviger fra de forpligtelser, der påhviler den efter denne konvention i den udstrækning, som den foreliggende situation gør dette strengt nødvendigt, og på betingelse af, at de trufne foranstaltninger ikke er stridende mod vedkommende parts øvrige forpligtelser efter folkeretten.
2. En kontraherende part, som benytter sig af denne adgang til at gøre undtagelser, skal holde Det europæiske Råds generalsekretær fuldt underrettet om de trufne forholdsregler og begrundelsen herfor. Den skal ligeledes underrette Rådets generalsekretær, når de pågældende forholdsregler er ophævet, og konventionens bestemmelser påny anvendes fuldtud.
Artikel 29.
1. Denne konvention skal anvendes på de kontraherende parters moderlande.
2. Ethvert medlem af Rådet kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne konvention eller senere ved en meddelelse til Det europæiske Råds generalsekretær erklære, at konventionen skal anvendes på et eller flere områder, som angives i meddelelsen, og hvis internationale forbindelser varetages af det pågældende medlem.
3. En erklæring, som er afgivet i overensstemmelse med det foranstående stykke, kan, for så vidt angår ethvert område, som er angivet i denne, trækkes tilbage under iagttagelse af den fremgangsmåde, som er foreskrevet i artikel 33 i denne konvention.
4. Generalsekretæren skal underrette Rådets øvrige medlemmer om enhver erklæring, som er afgivet overfor ham overensstemmende med denne artikels stykker 2 og 3.
Artikel 30.
1. For så vidt denne konvention angår, betyder »statsborgere« fysiske personer, som har statsborgerret i et af de kontraherende lande.
2. En kontraherende part skal ikke være forpligtet til at lade statsborgere i et andet kontraherende land nyde godt af denne konvention, såfremt de pågældende personer har deres sædvanlige opholdssted på et område, der ikke hører ind under sidstnævnte parts moderland, og på hvilket denne konvention ikke finder anvendelse.
Artikel 31.
1. Enhver tvist, som måtte opstå mellem de kontraherende parter med hensyn til forståelsen eller anvendelsen af denne konvention, skal forelægges Den internationale Domstol efter aftale mellem de tvistende parter eller efter anmodning af en af disse, medmindre parterne enes om en anden fremgangsmåde til fredelig bilæggelse.
2. Når Den europæiske Konvention om fredelig Bilæggelse af Tvister er trådt i kraft, skal deltagerne i denne anvende de dem forpligtende forskrifter i nævnte konvention på enhver tvist, som måtte opstå imellem dem med hensyn til nærværende konvention.
3. En tvist, som er optaget til behandling overensstemmende med de i foranstående stykker omhandlede fremgangsmåder, skal omgående af de pågældende parter indberettes til Det europæiske Råds generalsekretær, som uopholdeligt skal underrette de øvrige kontraherende parter.
4. Hvis en af de tvistende parter undlader at opfylde forpligtelser, som er fastsat i en afgørelse truffet af Den internationale Domstol eller i en kendelse afsagt af en voldgiftsret, kan den anden part indbringe sagen for Det europæiske Råds ministerudvalg. Hvis udvalget anser det for påkrævet, kan det fremsætte henstillinger med henblik på at sikre gennemførelsen af den nævnte afgørelse eller kendelse. Til vedtagelse af en sådan henstilling kræves et flertal af to trediedele af de repræsentanter, som er berettigede til at tage sæde i udvalget.
Artikel 32.
Den protokol, som slutter sig til nærværende konvention, skal udgøre en integrerende del af samme.
Artikel 33.
1. Denne konvention kan først opsiges af en kontraherende part efter, at der er forløbet 5 år fra den dag, vedkommende part blev deltager i konventionen, og efter, at der forud er givet 6 måneders varsel til Det europæiske Råds generalsekretær, som underretter de andre parter. Såfremt en part ikke benytter sig af denne opsigelsesret, skal den derefter være bundet for tidsrum af 2 år ad gangen. Konventionen kan i så fald kun opsiges med 6 måneders varsel til udløbet af et sådant tidsrum.
2. En sådan opsigelse frigør ikke den pågældende kontraherende part fra dens forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn til nogen handling, som den måtte have foretaget før den dag, da opsigelsen får virkning.
3. På de samme betingelser skal en kontraherende part, som ophører med at være medlem af Det europæiske Råd, ophøre med at være deltager i denne konvention.
Artikel 34.
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af medlemmer af Det europæiske Råd. Den skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.
2. Denne konvention træder i kraft den dag, det femte ratifikationsdokument deponeres.
3. For så vidt angår en signatarmagt, som ratificerer senere, træder konventionen i kraft den dag, ratifikationsdokumentet deponeres.
4. Generalsekretæren underretter samtlige Rådets medlemmer om konventionens ikrafttræden og om navnene på de kontraherende parter, som har ratificeret den, såvel som om forbehold, der måtte være taget, og om efterfølgende deponering af ratifikationsdokumenter.
Til bekræftelse heraf har nedenstående repræsentanter, som er behørigt befuldmægtigede dertil, undertegnet nærværende konvention.
Udfærdiget i Paris den 13. december 1955 på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i eet eksemplar, som deponeres i Det europæiske Råds arkiv. Generalsekretæren skal overgive signatarmagterne bekræftede genparter.
For Kongeriget
Belgiens regering
P. H. Spaak.
For Kongeriget
Danmarks regering
Ernst Christiansen.
For Den franske
Republiks regering
Antoine Pinay.
For Forbundsrepublikken
Tysklands regering
v. Brentano.
For Kongeriget
Grækenlands regering
Spiro Theotoky.
For Den islandske Republiks
regering
Kristinn Gudmundsson.
For Irlands regering
For Den italienske Republiks
regering
Vittorio Badini.
For Storhertugdømmet Luxembourgs
regering
Bech.
For Kongeriget Hollands
regering
J. W. Beyen.
For Kongeriget Norges
regering
Halvard Lange.
For Saars regering
(i medfør af ministerudvalgets resolution
(55) 31).
Liam Cosgrave.
For Kongeriget Sveriges
regering
Under forbehold af ratifikation med den
svenske Rigsdags samtykke.
K. I. Westman.
For Den tyrkiske Republiks
regering
N. Menemencioglu.
For Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nord-Irlands regering
Oversættelse
PROTOKOL.
Afsnit I.
ad artiklerne 1, 2, 3, 5, 6 stk. 1 (b), 10, 13 og 14 stk. 1 (b).
(a) Enhver af de kontraherende parter skal ud fra nationale krititerier have ret til at afgøre
(1) de hensyn til »retsordenen, statens sikkerhed, sundheden eller moral«, som kan begrunde, at andre parters statsborgere formenes adgang til dens område;
(2) »de økonomiske og sociale forhold«, som kan være til hinder for, at andre parters statsborgere får tilladelse til længere eller fast ophold eller til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på dens område;
(3) de forhold, som udgør en trusel mod statens sikkerhed eller en forseelse mod retsordenen eller moral;
(4) de i konventionen anførte forhold, som begrunder, at en kontraherende part kan forbeholde sine egne statsborgere erhvervelsen, besiddelsen eller brugen af visse arter ejendom eller udøvelsen af visse rettigheder og virksomheder eller foreskrive særlige betingelser for de andre parters statsborgere i så henseende.
(b) Den enkelte kontraherende part afgør selv, om de forhold, som giver anledning til en udvisning, er af en »særlig alvorlig karakter«. Der skal herved tages hensyn til den adfærd, den pågældende person har udvist under hele sit ophold.
(c) En kontraherende part kan kun indskrænke andre parters statsborgeres rettigheder af de grunde, som er fastsat i denne konvention, og i den udstrækning det er foreneligt med de forpligtelser, parterne har påtaget sig.
Afsnit II.
ad artiklerne 1, 2, 3, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 20.
(a) Forskrifter vedrørende udlændinges indrejse, ophold og bevægelsesfrihed såvel som vedrørende deres adgang til erhvervsmæssig virksomhed skal ikke berøres af denne konvention, for så vidt som de ikke er stridende imod samme.
(b) En kontraherende parts statsborgere skal anses som havende lovligt ophold på en anden parts område, når de har iagttaget de nævnte forskrifter.
Afsnit III.
ad artiklerne 1, 2 og 3.
(a) Begrebet »retsordenen« skal tages i videre forstand, således som det i almindelighed forstås i de kontinentale lande. En kontraherende part kan således afvise en anden parts statsborgere af politiske grunde, eller fordi der er grund til at antage, at de er ude af stand til at betale omkostningerne i forbindelse med opholdet eller har til hensigt at udøve erhvervsmæssig virksomhed uden at indhente de fornødne tilladelser.
(b) De kontraherende parter forpligter sig til ved udøvelsen af deres anerkendte rettigheder at tage fornødent hensyn til familieforhold.
(c) Retten til udvisning kan kun udøves i individuelle tilfælde.
De kontraherende parter skal ved udøvelsen af retten til udvisning handle med hensynsfuldhed og herunder tage hensyn til de særlige forhold, som består mellem medlemmerne af Det europæiske Råd. De skal navnlig tage tilbørligt hensyn til familieforhold og til varigheden af den pågældende persons ophold på deres område.
Afsnit IV.
ad artiklerne 8 og 9.
Artiklerne 8 og 9 i denne konvention skal ikke på nogen måde gribe ind i forpligtelser, som følger af bestemmelserne i Haag-konventionen om civilprocessen.
Afsnit V.
ad artiklerne 10, 11, 12, 13, 14, 15 16 og 17.
(a) Bestemmelserne i artiklerne 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17 i denne konvention finder anvendelse under iagttagelse af betingelserne for indrejse og ophold, således som de er fastsat i artiklerne 1 og 2.
(b) Når en statsborger i et af de kontraherende lande har lovligt ophold på en anden parts område, og hans ægtefælle eller børn, hvis forsørgelse påhviler ham, har fået tilladelse til at ledsage ham eller slutte sig til ham, skal de i videst muligt omfang have adgang til at tage beskæftigelse på det pågældende område overensstemmende med bestemmelserne i denne konvention.
(c) Bestemmelserne i artikel 12 i denne konvention finder ikke anvendelse på en kontraherende parts statsborgere, som har ophold på en anden parts område i medfør af særlige ordninger, eller som er erhvervsmæssigt beskæftigede på dette område i medfør af særlige forskrifter eller overenskomster, såsom medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer eller ikke-lokalt antagne medarbejdere ved sådanne repræsentationer; tjenestemænd i internationale organisationer; praktikanter, lærlinge, studerende og personer, der er beskæftigede for at kunne fuldende deres faglige uddannelse; besætninger på skibe og luftfartøjer.
(d) For så vidt angår artikel 16 i denne konvention, vil de kontraherende parter ikke i deres lovgivning eller forskrifter ligestille virksomhed som handelsrejsende med omløben med varer eller gadehandel.
(e) Der er enighed om, at artikel 16 kun finder anvendelse på handelsrejsende, som arbejder for en virksomhed med sæde uden for det pågældende land, og som udelukkende vederlægges af en sådan virksomhed.
(f) Artikel 17, stk. 1 i denne konvention finder ikke anvendelse på praktikanter for så vidt angår deres aflønning.
Afsnit VI.
ad artiklerne 2, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 25.
(a) Der er enighed om, at denne konvention ikke finder anvendelse på industriel, litterær eller kunstnerisk ejendomsret så lidt som på nye vegetabilske produkter, da disse områder er forbeholdt internationale konventioner eller andre internationale aftaler herom, som allerede er i kraft, eller som vil træde i kraft.
(b) De deltagere i denne konvention, som er eller bliver forpligtet ved de beslutninger, som træffes af Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde (OEEC) vedrørende beskæftigelse af statsborgere i lande, som er medlem af nævnte organisation, skal i deres indbyrdes forhold for så vidt angår lønnet beskæftigelse anvende bestemmelserne i nærværende konvention eller i de nævnte beslutninger, alt efter som de indrømmer lønmodtagerne den fordelagtigste behandling. Ved anvendelsen af bestemmelserne i artiklerne 2, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17 i denne konvention, og ved skønnet over de økonomiske og sociale forhold, som nævnes i artiklerne 10 og 14, skal de efterleve ånd og bogstav i de nævnte beslutninger, for så vidt som de er fordelagtigere for lønmodtagerne end bestemmelserne i nærværende konvention.
Afsnit VII.
ad artikel 26, stk. 1.
De kontraherende parter skal kun gøre brug af deres ret til at tage forbehold, for så vidt som de skønner, at vigtige bestemmelser i deres lovgivning gør dette fornødent.
Afsnit VIII.
ad artikel 29, stk. 1.
(a) Denne konvention skal for så vidt Frankrig angår også finde anvendelse i Algier og de oversøiske departementer.
(b) Forbundsrepublikken Tyskland kan ved en erklæring til Det europæiske Råds generalsekretær udstrække anvendelsen af denne konvention til landet Berlin. Generalsekretæren skal i givet fald underrette de andre kontraherende parter.
ad artikel 29, stk. 2.
Erhvert medlem af Det europæiske Råd, som afgiver en erklæring i medfør af art. 29, stk. 2 i denne konvention, skal samtidig for så vidt angår ethvert i erklæringen omhandlet område overgive Rådets generalsekretær de fortegnelser over indskrænkninger, som omhandles i artikel 6, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, såvel som de erklæringer, der måtte blive afgivet i medfør af artikel 12, og de forbehold, der måtte blive taget i medfør af artikel 26 i denne konvention.
ad artikel 30.
»Sædvanligt opholdssted« skal forstås overensstemmende med de regler, som anvendes i det land, i hvilket den pågældende person er statsborger.
Afsnit IX.
ad artikel 31, stk. 1.
Kontraherende parter, som ikke har tiltrådt Den internationale Domstols statut, skal træffe de forholdsregler, som er påkrævet for at få adgang til domstolen.
Danmark har i henhold til konventionens artikler 6 og 14 taget de nedennævnte forbehold om dansk lovgivnings begrænsninger vedrørende udlændinges adgang til at udøve ejendomsrettigheder og drive erhvervsvirksomhed
ad artikel 6 stk. 1 (a).
Ejendomskategorier forbeholdt danske statsborgere.
Ejendommens art og den Begrænsningens art. pågældende lovbestemmelse. Skibet skal enten mindst 1. Indregistrering af skibe under for to tredjedeles ved- dansk flag i henhold til søloven kommende af 7. maj 1937, jfr. lovbekg. ejes af personer, som nr. 319 af 1. december 1937 er danske statsborgere sammenholdt med loven om skibes og ikke er blevet stats- registrering af 18. april 1892, borgere jfr. lovbekg. nr. 103 af i fremmed stat, 4. maj 1927. eller som er og i mindst 5 år har været bosiddende i den danske stat eller tilhører et aktieselskab, hvis bestyrelse har sit sæde i den danske stat og består af aktieejere, som fyldestgør de nævnte betingelser. ad artikel 6 stk. 1 (b). Kategorier af ejendom, hvoraf erhvervelsen, besiddelsen eller brugen er undergivet betingelser. Ejendommens art og den pågældende Begrænsningens Evt. und- lovbestemmelse. art. tagelser (gensidig- hedsbetin- gelser). 1. Koncessioner for telefon- og Det bestemmes i almindelig- telegrafselskaber, jernbane- hed, at alle under konces- selskaber og vandkraftselek- cessionshaveren ansatte tricitetsværker. skal have dansk stats- borgerret. I særlige til- fælde kan der dog dispen- seres herfra. 2. Indregistrering af et luftfartøj Ejeren af det indregistre- i Danmark, jfr. lovbekg. nr. 175 rede luftfartøj skal være af 1. maj 1923 om luftfart, dansk statsborger. Dette ændret i overensstemmelse med gælder også, såfremt ejeren lov nr. 124 af 7. maj 1937 § 6. er et aktieselskab, dog er der mulighed for dispensa- tion, men ikke for bestyrel- sens formand eller for mere end en tredjedel af bestyrelsens øvrige med- lemmer. ad artikel 14 stk. 1 (a).
Beskæftigelser udelukkende forbeholdt danske statsborgere.
Beskæftigelsens art og den pågældende Begrænsningens art.
lovbestemmelse.
1. Tjenestemandsstillinger, jfr. grund- Forbeholdt danske stats- lovens § 27, stk. 1. borgere. 2. Udøvelse af sagførervirksomhed, jfr. § 119 i bekg. nr. 265 af 1. september 1953 af lov om rettens pleje. do. 3. Drift af biografteatre, jfr. lov nr. 111 af 13. april 1938 om biograf- teatervæsenets ordning, § 3. do. 4. Drift af forlystelser som karusel- ler, gynger, skydebaner, lykkespil m.m., jfr. afsnit I, stk. 2 i justitsministeriets cirkulære nr. 111 af 8. juli 1939 om forlystelser ved markeder, dyrskuer o. lign. do. 5. Beskikkelse som statsautoriseret revisor, jfr. lov nr. 138 af 28. april 1931, § 65. do. 6. Beskikkelse som statsautoriseret dispacheur, jfr. lov nr. 138 af 28. april 1931, § 78. do. 7. Beskikkelse som statsautoriseret mægler, jfr. lov nr. 138 af 28. april 1931, § 81. do. 8. Beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler, jfr. lov nr. 138 af 28. april 1931, § 86. 9. Anerkendelse som medlem af Københavns Fondsbørs, jfr. lov nr. 80 af 19. marts 1930, § 3. do. 10. Udøvelse af bankvirksomhed, lov- bekg. nr. 254 af 25. juli 1938, §§ 1 og 4. do. 11. Stiftelse af et livsforsikrings- selskab, jfr. lov nr. 155 af 2. maj 1934, § 1, og lov nr. 299 af 30. juni 1922, § 1. do. 12. Ansættelse som direktør eller af- delingsbestyrer samt valg til medlem af tilsynsrådet i sparekasser, jfr. lovbekg. nr. 255 af 25. juli 1938, § 7. do. 13. Fragtfart med skibe a 30 bruttotons og derunder i den indenlandske fart, jfr. lov af 1. september 1819. do. 14. Udøvelse i Grønland af erhverv ved fangst eller fiskeri eller i henhold til næringsadkomst, jfr. lov nr. 277 af 27. maj 1950 om udøvelse af erhverv i Grønland. do. 15. Jagt på »havet«, d.v.s. dansk sø- territorium og i fjorde og vige, jfr. lov nr. 145 af 28. april 1931, § 5. do. 16. Virksomhed som landinspektør, jfr. kgl. resolution af 22. juni 1943, optaget under nr. 229 i Ministe- rialtidende A 1943. do. 17. Koncession til erhvervsmæssig Kan kun tilstås danske luftfartsvirksomhed med henblik på statsborgere og selskaber, befordring af personer og gods i hvilke bestyrelsens alene mellem to steder inden for formand samt en kvalifi- Danmark, jfr. bekg. nr. 175 af ceret majoritet af bestyrel- lov af 1. maj 1923 om luftfart, sens medlemmer og af kapi- ændret i overensstemmelse med talen er dansk. lov nr. 124 af 7. maj 1937, § 34, jfr. § 33. 18. Amatørradiosendetilladelse. Forbeholdt danske statsbor- Bekg. af 9. december 1952, jfr. gere. lov nr. 188 af 12. april 1949. 19. Stillingen som apoteker og do. apoteksbestyrer, jfr. lov nr. 209 af 11. juni 1954, § 8, stk. 1 og § 27, stk. 2. do. 20. Bestalling som lods, jfr. bekg. do. nr. 244 af 24. juni 1954, § 9. ad artikel 14 stk. 1 (b).
Beskæftigelseskategorier, hvor der kan dispenseres fra de gældende begrænsninger.
Beskæftigelsens art og den pågældende Begræns- Evt. undtagelser lovbestemmelse. ningens (gensidigheds- art. betingelser). 1. Selvstændig næringsvirksomhed som Forbeholdt Dispensation industridrivende, håndværker, danske fra kravet handlende og auktionsholder, stats- om dansk handelsagent, vekselerer, speditør borgere. statsborgerret og vognmand, jfr. lov nr. 138 af kan meddeles for 28. april 1931, afsnit 1. så vidt og i det omfang adgang hertil er åbnet ved traktat- mæssig aftale eller ved en af mini- steriet for handel, industri og søfart udfærdiget be- kendtgørelse, jfr. bekg. nr. 106 af 29. marts 1932; nærings- lovens §§ 5 og 6. 2. Beskikkelse som statsautoriseret do. Dispensation translatør og tolk, jfr. lov nr. fra kravet om 138 af 28. april 1931, § 74. dansk stats- borgerret kan meddeles, hvor særlige forhold måtte foreligge. 3. Ansættelse som direktør eller valg do. Dispensation fra til medlem af bestyrelsen i en kravet om dansk bank, jfr. lovbekg. nr. 254 af statsborgerret 25. juli 1938, § 8. kan meddeles, hvor særlige forhold måtte foreligge. 4. Ansættelse som direktør i aktie- Forbeholdt Der kan gøres selskab, jfr. lovbekg. nr. 313 danske undtagelse af 28. august 1952, § 49. statsbor- herfra. gere eller personer, der i de sidste to år har været i bo- siddende i riget. 5. Forretningsførere for udenlandske Forbeholdt Der kan gøres selskabers herværende forret- danske undtagelse ningsafdelinger, jfr. lovbekg. statsbor- herfra. nr. 313 af 28. august 1952, § 76. gere eller personer, der i de sidste to år har været bo- siddende i riget. 6. Valg til medlem af et aktie- Flertallet af bestyrelsens selskabs bestyrelse, jfr. lovbekg. medlemmer skal have bopæl nr. 313 af 28. august 1952, § 49. her i landet og derhos enten være danske stats- borgere eller i de sidste 5 år have været bosiddende her. I selskaber, hvis navn indeholder en dansk sted- eller nationalitets- betegnelse, skal alle be- styrelsens medlemmer op- fylde disse betingelser. 7. Adgang til at deltage i stiftelsen Flertallet og mindst tre af et aktieselskab. Lovbekg. nr. af stifterne skal have bopæl 313 af 28. august 1952, § 4. her i landet og derhos enten være danske statsborgere eller i mindst 5 år have været bosiddende her. 8. Ansættelse som forretningsfører Ansættelse som forretnings- for en afdeling af et udenlandsk fører for et udenlandsk livsforsikringsselskab, jfr. lov nr. livsforsikringsselskab 299 af 30. juni 1922, § 41. forudsætter mindst 5 års ophold her i landet. 9. Erhvervelse af sønæringsbevis som Forbeholdt Handelsmini- kystskipper, sætteskipper, skibs- danske steriet kan fører, fiskeskipper af anden statsbor- dispensere klasse og fiskeskipper af første gere. fra kravet klasse, jfr. lovbekg. nr. 74 af om stats- 31. marts 1928, §§ 6 c, 7 c, 8 c, borgerret. 16 c og 17 c. 10. Indregistrering af skibe under Skibet skal enten mindst for dansk flag i henhold til søloven to tredjedeles vedkommende af 7. maj 1937, jfr. lovbekg. nr. ejes af personer, som har 319 af 1. december 1937 sammenholdt dansk statsborgerret og med loven om skibes registrering ikke er blevet statsborgere af 18. april 1892, jfr. lovbekg. i fremmed stat, eller som er nr. 103 af 4. maj 1927. og i mindst 5 år har været bosiddende i den danske stat eller tilhører et aktiesel- skab, hvis bestyrelse har sit sæde i den danske stat og består af aktieejere, som fyldestgør de nævnte betin- gelser. 11. Fiskeri på dansk søterritorium, Forbeholdt danske stats- jfr. lov nr. 500 af 19. december borgere eller personer 1951, § 1. der i de sidste to år har været bosiddende i riget. 12. Virksomhed som kiropraktor og Disse virksomheder er naturlæge, jfr. § 26 i lov nr. 72 undergivet speciel begræns- af 14. marts 1934. ning og kontrol, når de ud- øves af udlændinge. 13. Udøvelse af beværter- og gæst- Forbeholdt Handelsministe- givernæring, jfr. § 2, stk. 1 danske riet kan dis- i lov nr. 129 af 15. marts 1939, statsbor- pensere fra jfr. § 6 i næringsloven af 28. gere. kravet om april 1931. statsborgerret.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 9. marts 1961 hos Europarådets generalsekretær i Strasbourg. Konventionen, der tidligere er ratificeret af Norge, træder i kraft den dag, det femte ratifikationsinstrument deponeres.
Udenrigsministeriet, den 27. maj 1961.
J. O. Krag.
Kapitel I. Indrejse, ophold og udvisning.
Kapitel II. Udøvelse af private rettigheder.
Kapitel III. Retslige og forvaltningsmæssige garantier.
Kapitel IV. Erhvervsmæssig virksomhed.
Kapitel IX. Området for Konventionens anvendelse.
Kapitel V. Særlige rettigheder.
Kapitel VI. Beskatning, borgerlige ombud, ekspropriation og nationalisering.
Kapitel VII. Det stående Udvalg.
Kapitel VIII. Almindelige bestemmelser.
Kapitel X. Bilæggelse af tvister.
Kapitel XI. Afsluttende bestemmelser.
Bekendtgørelse om Den europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol (* 1)
Ved kgl. resolution af 1. marts 1961, og efter at folketinget den 17. februar 1961 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret Den europæiske Bosættelseskonvention med tilhørende protokol, undertegnet i Paris den 13. december 1955. Konventionens tekst, hvis franske ordlyd udelades, lyder som følger
Oversættelse
DEN EUROPÆISKE BOSÆTTELSESKONVENTION
Undertegnede regeringer, medlemmer af det Europæiske Råd, som tager i betragtning, at Det europæiske Råds formål er at sikre og virkeliggøre de idealer og grundsætninger, der er medlemslandenes fælles arv, og at fremme deres økonomiske og sociale udvikling;
som anerkender den særlig karakter af de mellem Det europæiske Råds medlemslande bestående bånd, således som de er blevet bekræftet i de konventioner og overenskomster, der allerede er afsluttet inden for Rådets rammer, såsom Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, undertegnet den 4. november 1950, protokollen til denne konvention, undertegnet den 20. marts 1952, Den europæiske Konvention om social og lægelig Bistand og de to europæiske midlertidige overenskomster om social sikkerhed, undertegnet den 11. december 1953;
som er forvissede om, at afslutningen af en regional konvention, hvorved der fastsættes fælles regler for behandlingen af statsborgere fra et medlemsland på et andet medlemslands område, vil kunne fremme bestræbelserne for at tilvejebringe større enhed;
som bekræfter, at de rettigheder og fordele, som hver af dem tilstår statsborgere i de andre medlemslande, udelukkende indrømmes i medfør af den nære forbindelse, der består mellem medlemmerne af Det europæiske Råd i kraft af dettes statut;
som fastslår, at konventionen efter sin principielle beskaffenhed falder nøje inden for rammerne af Det europæiske Råds organisation,
er blevet enige om følgende