Legislator Case Law & Legislation
L19601800034 DK

Udveksling af noter mellem USSR og Danmark angående fritagelse for indkomstskat for borgeres midlertidige arbejde i andre lande.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Noteveksling 1960 18000 Valid

Udveksling af noter mellem USSR og Danmark angående fritagelse for indkomstskat for borgeres midlertidige arbejde i andre lande.

Noten ikke offentliggjort

Ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker bevidner det danske udenrigsministerium sin højagtelse og har den ære at meddele, i forbindelse med ministeriets note af 11. december 1959, at man billiger rettelserne til teksten til den overenskomst, der findes i ministeriets note. På sin side mener Ambassaden det hensigtsmæssigt, i den i ministeriets note anførte tekst til overenskomsten at indføre en præcision af redaktionel karakter ved i begyndelsen af overenskomsttekstens første stykke at tilføje ordene: "De i Danmark værende", og i andet stykke efter ordet "Tilsvarende" - ordene: "de i USSR værende". (* 1)

Under forudsætning af disse rettelser vil teksten til overenskomsten få følgende ordlyd

"De i Danmark værende sovjetiske borgere, der er medarbejdere eller som tjener i sovjetiske foretagender, institutioner og organisationer, fritages for danske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjeneste i de nævnte foretagender, institutioner og organisationer.

Tilsvarende fritages de i USSR værende danske borgere, der er medarbejdere eller som tjener i danske foretagender, institutioner og organisationer, for sovjetiske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjeneste i de nævnte foretagender, institutioner og organisationer.

Denne aftale indvirker ikke på retten til at nyde eventuel videregående skattefritagelse, som i kraft af folkerettens almindelige regler er eller i fremtiden måtte blive indrømmet diplomatiske og konsulære medarbejdere. (* 2)

Nærværende aftale angår indkomster modtaget efter den 1. april 1957."

Så snart ministeriet måtte meddele sin billigelse af det ovenfor anførte, vil nærværende note og svaret på denne kunne betragtes som udgørende overenskomsten om skattespørgsmålene.

Ambassaden giver udtryk for håbet om, at den ovenanførte overenskomsttekst, i hvilken man har taget hensyn til alle ministeriets forslag, vil kunne godkendes af den danske part.

København, den 21. marts 1960.

V e r b a l n o t e

-------------------

I besvarelse af verbalnote nr. 41/n af 21. marts d.å. fra ambassaden

for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker vedrørende

afsluttelsen af en overenskomst om visse beskatningsspørgsmål har Udenrigsministeriet den ære at meddele, at de danske myndigheder kan tiltræde det i ovennævnte note fremsatte forslag til en overenskomst.

Teksten til denne vil herefter få følgende ordlyd

"De i Danmark værende sovjetiske borgere, der er medarbejdere eller som tjener i sovjetiske foretagender, institutioner og organisationer, fritages for danske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjeneste i de nævnte foretagender, institutioner og organisationer.

Tilsvarende fritages de i USSR værende danske borgere, der er medarbejdere eller som tjener i danske foretagender, institutioner og organisationer, for sovjetiske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjeneste i de nævnte foretagender, institutioner og organisationer.

Denne aftale indvirker ikke på retten til at nyde eventuel videregående skattefritagelse, som i kraft af folkerettens almindelige regler er eller i fremtiden måtte blive indrømmet diplomatiske og konsulære medarbejdere.

Nærværende aftale angår indkomster modtaget efter den 1. april 1957".

Verbalnote nr. 41/n af 21. marts d.å. fra ambassaden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker samt nærværende verbalnote vil herefter kunne betragtes som udgørende overenskomsten om de pågældende skattespørgsmål.

København, den 10. maj 1960.

V. Hoelgaard

Noteveksling 1960 18000 Valid

(* 1) Bliver i dansk version "efter ordene "Tilsvarende fritages"

(* 2) Det danske ord "tjenestemænd" modsvares af det russiske ord "rabotniki", som betyder "medarbejdere" - overs. bem.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →