Bekendtgørelse af overenskomst mellem Danmark og Czekoslovakiet om en erstatningsordning vedrørende danske interesser i Czekoslovakiet.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Artikel 1.
Den czekoslovakiske regering vil til den danske regering betale et beløb på 1.222.865,00 danske kroner som globalerstatning, dels for dansk ejendom og danske rettigheder og interesser, som er blevet berørt af czekoslovakisk nationalisering, ekspropriation eller andre lignende restriktive eller likviderende foranstaltninger med hensyn til sådan ejendom og sådanne rettigheder og interesser truffet i forbindelse med forandringerne i Czekoslovakiets økonomiske struktur efter den anden verdenskrig, dels for endnu uregulerede danske krav vedrørende eller hidrørende fra ejendom, rettigheder og interesser, som blev konfiskeret under besættelsen.
Den nævnte erstatning skal også dække danske krav imod debitorer i Czekoslovakiet, hvis ejendom er blevet berørt af nogen af de i det foregående afsnit nævnte foranstaltninger, såvel som danske interesser i ejendom berørt af alle sådanne foranstaltninger.
Artikel 2.
Det i artikel 1 nævnte beløb skal overføres til finansministeriet i København, når denne overenskomst træder i kraft og i overensstemmelse med bestemmelserne i de noter, der er udvekslet i forbindelse med nærværende overenskomst.
Artikel 3.
I denne overenskomst forstås ved dansk ejendom og danske rettigheder og interesser, ejendom, rettigheder og interesser som direkte eller indirekte, helt eller delvist har været ejet af fysiske eller juridiske personer, selskaber, firmaer eller sammenslutninger, som var danske på tidspunktet for vedkommende czekoslovakiske foranstaltning og på tidspunktet for denne overenskomst ikrafttræden.
Artikel 4.
Efter nærværende overenskomst ikrafttræden vil den danske regering ikke længere, hverken på egne vegne eller på vegne af danske statsborgere, fysiske eller juridiske personer, selskaber, firmaer eller sammenslutninger over for den czekoslovakiske stat eller czekoslovakiske fysiske eller juridiske personer, rejse eller støtte krav eller fordringer, som enten berøres af de i artikel 1 nævnte czekoslovakiske foranstaltninger, eller som har været fremført af de danske myndigheder under de forhandlinger, der har ført til afslutning af nærværende overenskomst, eller som er af lignende natur.
Den danske regering garanterer at holde Republikken Czekoslovakiet skadesløs for det tilfælde, at krav eller fordringer af den i foregående stykke nævnte karakter efter opfyldelsen af artikel 2 måtte blive gennemført enten gennem betaling, modregning eller på anden lignende måde ved hjælp af ejendom, rettigheder eller interesser tilhørende den czekoslovakiske stat eller czekoslovakiske fysiske eller juridiske personer uden disses samtykke.
Artikel 5.
Fordelingen af det i artikel 1 nævnte erstatningsbeløb skal alene tilkomme den danske regering.
Artikel 6.
De to kontraherende parter vil så vidt muligt meddele hinanden sådanne oplysninger herunder dokumentation som er nødvendig for at sætte parterne i stand til at regulere de af denne overenskomst omfattede spørgsmål.
Efter at det er blevet afgjort, hvilke personer, der af den danske regering skal anses som berettigede til at modtage erstatning. vil den danske regering meddele den czekoslovakiske regering deres navne. Den danske regering vil overlevere til den czekoslovakiske regering eventuelle aktier, obligationer og andre lignende dokumenter. som beviser de af den danske regering kompenserede personers ret.
Artikel 7.
Ved denne overenskomsts ikrafttræden vil den czekoslovakiske regering som endeligt opfyldte anse alle czekoslovakiske skattekrav, såvel som alle andre krav, der vedrører ejendom, rettigheder og interesser nævnt i artikel 1, hvorfor erstatning er betalt i medfør af denne overenskomsts bestemmelser.
Artikel 8.
Denne overenskomst og opfyldelsen af dens artikel 2 ophæver den overenskomst, der blev indgået ved den under 16. marts 1948 stedfundne brevveksling, og som tilstod danske fordringshavere mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til anvendelsen af czekoslovakiske nationaliseringsdekreter, såvel som til de regler og bestemmelser, der gælder for iværksættelse af nationalforvaltning og konfiskation af ejendom.
Artikel 9.
Danske erstatningskrav som måtte opstå som følge af fremtidig czekoslovakisk lovgivning eller andre czekoslovakiske foranstaltninger, som måtte blive iværksat efter undertegnelsen af denne overenskomst, er ikke reguleret ved betalingen af den i artikel 1 nævnte sum.
Artikel 10.
De i forbindelse med nærværende overenskomst udvekslede noter, samt vedføjede Fortolkende Bemærkninger udgør en integrerende del af overenskomsten.
Artikel 11.
Nærværende overenskomst skal ratificeres så snart som muligt og træder i kraft på datoen for ratifikationsinstrumenternes udveksling i København.
Givet og undertegnet i Prag den 23. december 1958, i to eksemplarer i det engelske sprog.
FOR KONGERIET DANMARK
B. Dons Møller.
FOR REPUBLIKKEN
CZEKOSLOVAKIET
V. David.
FORTOLKENDE BEMÆRKNINGER.
1. Der er enighed om, at ordene'...
fremført af de danske myndigheder i løbet af de forhandlinger, der har ført til afslutning af nærværende overenskomst' i artikel 4 skal betyde danske krav eller fordringer fremført af den danske forhandlingspart over for den czekoslovakiske forhandlingspart i årene 1951 til 1957 og opført som løbenummer 1204.
2. Ved ordene »måtte blive gennemført« i overenskomstens artikel 4, afsnit 2. skal forstås ethvert indgreb fra en person, der fremfører sit krav med henblik på fyldestgørelse uden at dette nødvendigvis indebærer at et sådant indgreb foretages gennem en domstol eller gennem myndigheder.
3. Bestemmelsen i artikel 9 vedrører ikke ejendom, rettigheder og interesser i det omfang kravene vedrørende sådan ejendom og sådanne rettigheder og interesser er reguleret af bestemmelserne i nærværende overenskomsts artikel 1.
Givet og undertegnet i Prag, den 23. december 1958, i to eksemplarer
i det engelske sprog.
FOR KONGERIGET DANMARK
B. Dons Møller.
FOR REPUBLIKKEN
CZEKOSLOVAKIET
V. David.
Prag, den 23. december 1958.
Hr. Udenrigsminister,
Jeg har den ære at meddele Dem, at kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom efter at have gennemgået de af Czekoslovakiet fremførte krav frigiver et beløb på l.222.865,00 danske kroner i medfør af den ved notevekslingerne af 27. juni og 11. september 1947 mellem Danmark og Czekoslovakiet afsluttede overenskomst vedrørende frigivelse af czekoslovakisk ejendom i Danmark. Med frigivelsen af dette beløb er al ejendom, som er omfattet af den nævnte overenskomst, og som har vist sig at være czekoslovakisk, blevet frigivet af kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom.
Det ovennævnte beløb vil blive stillet til disposition for den czekoslovakiske regering, så snart den under dags dato undertegnede overenskomst mellem Danmark og Czekoslovakiet om regulering af visse krav er trådt i kraft.
Den danske regering går ud fra, at den czekoslovakiske regering efter betalingen af det ovennævnte beløb vil betragte overenskomsten om frigivelse af czekoslovakisk ejendom i Danmark - jfr. listerne I -XXVI, der senere er overgivet af de czekoslovakiske myndigheder - som opfyldt fra Danmarks side. Modtag, hr. udenrigsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
B. Dons Møller.
Republikken Czekoslovakiets
udenrigsminister,
Hr. Vaclav David,
Prag.
Prag, den 23. december 1958.
Hr. Minister,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato af følgende ordlyd
»Jeg har den ære at meddele Dem, at kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom efter at have gennemgået de af Czekoslovakiet fremførte krav frigiver et beløb på 1.222.865,00 danske kroner i medfør af den ved notevekslingerne af 27. juni og 11. september 1947 mellem Danmark og Czekoslovakiet afsluttede overenskomst vedrørende frigivelse af czekoslovakisk ejendom i Danmark. Med frigivelsen af dette beløb er al ejendom, som er omfattet af den nævnte overenskomst, og som har vist sig at være czekoslovakisk, blevet frigivet af kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom.
Det ovennævnte beløb vil blive stillet til disposition for den czekoslovakiske regering, så snart den under dags dato undertegnede overenskomst mellem Danmark og Czekoslovakiet om regulering af visse krav er trådt i kraft.
Den danske regering går ud fra, at den czekoslovakiske regering efter betalingen af det ovennævnte beløb vil betragte overenskomsten om frigivelse af czekoslovakisk ejendom i Danmark - jfr. listerne I -XXVI, der senere er overgivet af de czekoslovakiske myndigheder - - som opfyldt fra Danmarks side.«
Modtag, hr. minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
V. David.
Kongeriget Danmarks gesandt,
Hr. Birger T. V. Dons Møller,
Prag.
Prag, den 23. december 1958.
Hr. Minister,
Ved den under dags dato stedfundne brevveksling er Republikken Czekoslovakiets og Kongeriet Danmarks regeringer blevet enige om, at et beløb på 1.222.865,00 danske kroner i medfør af den ved notevekslingerne af 27. juni og 11. september 1947 afsluttede overenskomst mellem Czekoslovakiet og Danmark vedrørende frigivelse af czekoslovakisk ejendom i Danmark skal stilles til disposition for den czekoslovakiske regering, så snart den under dags dato undertegnede overenskomst mellem Czekosløvakiet og Danmark om regulering af visse krav er trådt i kraft.
I betragtning heraf har jeg den ære at meddele Dem, at den czekoslovakiske regering bemyndiger den danske regering til - så snart det ovennævnte beløb er blevet stillet til disposition for den czekoslovakiske regering - at disponere over beløbet til opfyldelse af den forpligtelse Czekoslovakiet har påtaget sig i medfør af artikel 2 af den under dags dato undertegnede overenskomst mellem Czekoslovakiet og Danmark om regulering af visse krav.
Modtag, hr. minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
V. David.
Kongeriget Danmarks gesandt,
Hr. Birger T. V. Dons Møller,
Prag
Prag, den 23. december 1958.
Hr. Udenrigsminister,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato af følgende ordlyd
»Ved den under dags dato stedfundne brevveksling er Republikken Czekoslovakiets og Kongeriet Danmarks regeringer blevet enige om, at et beløb på 1.222.865,00 danske kroner i medfør af den ved notevekslingerne af 27. juni og 11. september 1947 afsluttede overenskomst mellem Czekoslovakiet og Danmark vedrørende frigivelse af czekoslovakisk ejendom i Danmark skal stilles til disposition for den czekoslovakiske regering, så snart den under dags dato undertegnede overenskomst mellem Czekoslovakiet og Danmark om regulering af visse krav er trådt i kraft.
I betragtning heraf har jeg den ære at meddele Dem, at den czekoslovakiske regering bemyndiger den danske regering til så - snart det ovennævnte beløb er blevet stillet til disposition for den czekoslovakiske regering - at disponere over beløbet til opfyldelse af den forpligtelse Czekoslovakiet har påtaget sig i medfør af artikel 2 af den under dags dato undertegnede overenskomst mellem Czekoslovakiet og Danmark om regulering af visse krav.«
Jeg tillader mig herved at meddele Dem, at den danske regering er enig i indholdet af ovenciterede brev.
Modtag, hr. udenrigsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
B. Dons Møller.
Republikken Czekoslovakiets
udenrigsminister,
Hr. Vaclav David,
Prag
Prag, den 23. december 1958
Hr. Udenrigsminister,
Under de forhandlinger, som i dag er resulteret i afslutningen af overenskomsten mellem vore to lande vedrørende regulering af visse krav, har den danske delegation udtrykt ønske om, at de czekoslovakiske myndigheder vil være villige til om fornødent at træffe foranstaltninger til lettelse af salg af faste ejendomme beliggende i Czekoslovakiet og tilhørende danske statsborgere.
Den czekoslovakiske delegation, der har meddelt, at Naborovy Podnik, zprostredkovatelna koupe a prodeje realit, Praha 2, Vodickova 32, er den i Czekoslovakiet med henblik på køb og salg af fast ejendom oprettede institution, har erklæret at ville anbefale denne institution at yde al mulig bistand til danske statsborgere, som måtte henvende sig til den med henblik på salg af deres faste ejendomme beliggende i Czekoslovakiet.
Modtag, hr. udenrigsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
B. Dons Møller.
Republikken Czekoslovakiets
udenrigsminister,
Hr. Vaclav David,
Prag.
Prag, den 23 december 1958.
Hr. Minister,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato af følgende ordlyd
»Under de forhandlinger, som i dag er resulteret i afslutningen af overenskomsten mellem vore to lande vedrørende regulering af visse krav, har den danske delegation udtrykt ønske om, at de czekoslovakiske myndigheder vil være villige til om fornødent at træffe foranstaltninger til lettelse af salg af faste ejendomme beliggende i Czekoslovakiet og tilhørende danske statsborgere.
Den czekoslovakiske delegation, der har meddelt, at Naborovy podnik, zprostredkovatelna koupe a prodeje realit, Praha 2, Vodickova 32, er den i Czekoslovakiet med henblik på køb og salg af fast ejendom oprettede institution, har erklæret at ville anbefale denne institution at yde al mulig bistand til danske statsborgere, som måtte henvende sig til den med henblik på salg af deres faste ejendomme beliggende i Czekoslovakiet.«
Jeg tillader mig herved at meddele Dem, at den czeckoslovakiske regering er enig i indholdet af ovenciterede brev.
Modtag, hr. minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
V. David.
Kongeriget Danmarks gesandt,
Hr. Birger T. V. Dons Møller,
Prag
Prag, den 23. december 1958.
Hr. Minister,
Under henvisning til den under dags dato undertegnede overenskomst mellem vore to lande vedrørende regulering af visse krav har jeg den ære at meddele Dem, at vedkommende czekoslovakiske myndigheder er rede til at tage ansøgninger om eksporttilladelser for personlig ejendom (møbler, personlige effekter etc.), som tilhører danske statsborgere, under velvillig overvejelse.
Modtag, hr. minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.
V. David.
Kongeriget Danmarks gesandt,
Hr. Birger T. V. Dons Møller,
Prag.
Prag. den 23. december 1958.
Hr. Udenrigsminister,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato af følgende ordlyd
»Under henvisning til den under dags dato undertegnede overenskomst mellem vore to lande vedrørende regulering af visse krav har jeg den ære at meddele Dem, at vedkommende czekoslovakiske myndigheder er rede til at tage ansøgninger om eksporttilladelser for personlig ejendom (møbler, personlige effekter etc.), som tilhører danske statsborgere, under velvillig overvejelse.«
Modtag, hr. udenrigsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
B. Dons Møller.
Republikken Czekoslovakiets
udenrigsminister,
Hr. Vaclav David,
Prag.
Den i overenskomstens artikel 11 forudsete udveksling af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted i København den 8. april 1960, hvorefter overenskomsten er trådt i kraft den nævnte dato.
Udenrigsministeriet, den 26. juli 1960.
J. 0. Krag.
F. M. Nils Svenningsen.
Bekendtgørelse af overenskomst mellem Danmark og Czekoslovakiet om en erstatningsordning vedrørende danske interesser i Czekoslovakiet.
Under 23. december 1958 er der i Prag afsluttet følgende overenskomst mellem Danmark og Czekoslovakiet om en erstatningsordning vedrørende danske interesser i Czekoslovakiet
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og Republikken Czekoslovakiet om regulering af visse krav.
Kongeriget Danmark og Republikken Czekoslovakiet, der ønsker at regulere visse krav mellem de to lande, er blevet enige om følgende bestemmelser
Ingen