Legislator Case Law & Legislation
L19600003764 DK

Bekendtgørelse af overenskomst af 24. august 1959 med Forbundsrepublikken Tyskland om ydelser til fordel for danske statsborgere, der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1960 37 Valid

Bekendtgørelse af overenskomst af 24. august 1959 med Forbundsrepublikken Tyskland om ydelser til fordel for danske statsborgere, der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger

Ved kgl. resolution af 18. maj 1960 har Danmark ratificeret omstående under 24. august 1959 i København undertegnede overenskomst med tilhørende brevvekslinger mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om ydelser til fordel for danske statsborgere. der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger, til hvilken overenskomst Folketinget under 12. maj 1960 havde givet sit samtykke.

OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG FORBUNDSREPUBLIK. FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

om ydelser til fordel for danske statsborgere, der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger.

Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland er kommet overens om følgende

Artikel I

(1) Forbundsrepublikken Tyskland betaler til Kongeriget Danmark seksten millioner tyske mark til fordel for danske statsborgere, der på grund af race, tro eller verdensanskuelse har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger og som følge af disse foranstaltninger har været udsat for indgreb i deres frihed eller har lidt skade på helbred, samt til fordel for efterladte efter de på grund af sådanne forfølgelsesforanstaltninger omkomne personer.

(2) Fordelingen af beløbet er helt overladt til den kongelig danske regerings skøn.

Artikel II

Forbundsrepublikken Tyskland stiller ovennævnte beløb til Kongeriget Danmarks rådighed i tre rater, således at første rate til et beløb af seks millioner tyske mark forfalder senest en måned efter denne overenskomsts ikrafttræden og restbeløbet i to rater på hver fem millioner tyske mark senest henholdsvis 1. maj 1960 og 1. maj 1961.

Artikel III

Med den i artikel I omhandlede betaling er alle af nærværende overenskomst omfattede spørgsmål i forholdet mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland endeligt afgjort, dog uden præjudicerende virkning for eventuelle lovhjemlede krav fra danske statsborgere.

Artikel IV

(1) Nærværende overenskomst skal ratificeres; ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt udveksles i Bonn.

(2) Nærværende overenskomst træder i kraft dagen efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne.

UDFÆRDIGET i København den 24. august 1959 i to originale eksemplarer på dansk og tysk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For

Kongeriget Danmark

sign. J. O. Krag.

For

Forbundsrepublikken Tyskland

sign. Berger.

København, den 24. august 1959.

Hans Excellence den kongelig danske udenrigsminister

hr. Jens Otto Krag, København.

Hr. udenrigsminister,

I henhold til artikel III i overenskomsten om ydelser til fordel for danske statsborgere, der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger, er alle af denne overenskomst omfattede spørgsmål i forholdet mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland endeligt afgjort, dog uden præjudicerende virkning for eventuelle lovhjemlede krav fra danske statsborgere.

Forbundsrepublikken Tysklands regering går ud fra, at den kongelig danske regering ikke fremtidig vil rette henvendelse til den med krav om regulering af yderligere spørgsmål, der hidrører fra nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger under krigen og besættelsestiden.

Modtag, hr. udenrigsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

sign. Berger.

København, den 24. august 1959.

Til lederen af den tyske delegation hr. ministerialdirektør, dr. Hans

Berger, København.

Hr. ministerialdirektør,

Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres brev af dags dato, der har følgende ordlyd: »I henhold til artikel III i overenskomsten om ydelser til fordel for danske statsborgere, der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger, er alle af denne overenskomst omfattede spørgsmål i forholdet mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland endeligt afgjort, dog uden præjudicerende virkning for eventuelle lovhjemlede krav fra danske statsborgere.

Forbundsrepublikken Tysklands regering går ud fra, at den kongelige danske regering ikke fremtidig vil rette henvendelse til den med krav om regulering af yderligere spørgsmål, der hidrører fra nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger under krigen og besættelsestiden.«

Kongeriget Danmarks regering er enig med Forbundsrepublikken Tysklands regering i denne opfattelse. Den forbeholder sig dog ret til ved en almindelig prøvelse i henhold til artikel 5 stk. 2 i overenskomsten af 27. februar 1959 om Tysklands gæld til udlandet at rette henvendelse til Forbundsrepublikken Tysklands regering med krav om regulering af yderligere fordringer, der hidrører fra nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger under krigen og besættelsestiden.

Modtag, hr. ministerialdirektør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

sign. J. O. Krag.

Oversættelse.

København, den 24. august 1959.

Hans Excellence den kongelig danske udenrigsminister hr. Jens Otto

Krag, København.

Hr. udenrigsminister,

På Forbundsrepublikken Tysklands regerings vegne har jeg den ære at forelægge den kongelig danske regering følgende forslag

Den under 24. august 1959 i København undertegnede overenskomst mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark om ydelser til fordel for danske statsborgere. der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger, gælder også for landet Berlin, for så vidt Forbundsrepublikken Tysklands regering ikke inden tre måneder efter overenskomstens ikrafttræden over for den kongelig danske regering afgiver anden erklæring.

For en bekræftelse af den kongelig danske regerings indforståelse med dette forslag ville jeg være taknemlig.

Modtag, hr. udenrigsminister, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

sign. Berger.

Oversættelse København, den 24. august 1959.

Til lederen af den tyske delegation hr. ministerialdirektør, dr. Hans

Berger, København.

Hr. ministerialdirektør,

Jeg har den ære at bekræfte modtagelsen af Deres brev af dags dato, der har følgende ordlyd: »på Forbundsrepublikken Tysklands regerings vegne har jeg den ære at forelægge den kongelig danske regering følgende forslag

Den under 24. august 1959 i København undertegnede overenskomst mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark om ydelser til fordel for danske statsborgere, der har været ramt af nationalsocialistiske forfølgelsesforanstaltninger, gælder også for landet Berlin, for så vidt Forbundsrepublikken Tysklands regering ikke inden tre måneder efter overenskomstens ikrafttræden over for den kongelig dansko regering afgiver anden erklæring.

For en bekræftelse af den kongelig danske regerings indforståelse med dette forslag ville jeg være taknemlig.«

Kongeriget Danmarks regering tiltræder dette af Forbundsrepublikken Tyskland fremsatte forslag.

Modtag, hr. ministerialdirektør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

sign. J. 0. Krag.

Den i overenskomstens artikel IV forudsete udveksling af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted i Bonn den 2. juni 1960, hvorefter overenskomsten er trådt i kraft den 3. juni 1960.

Udenrigsministeriet, den 21. juni 1960.

J. 0. Krag.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →