Bekendtgørelse af protokol af 19. september 1949 vedrørende færdselstavler og lyssignaler til regulering af vejfærdselen.

Artikel 1

De kontraherende parter vedtager det heri beskrevne vejafmærkningssystem og forpligter sig til at indføre det så snart som muligt. I denne anledning vil de opstille de i nærværende protokol omhandlede færdselstavler, når nye tavler skal opstilles, eller når de nuværende tavler skal fornyes. Færdselstavler, der ikke er i overensstemmelse med det i nærværende protokol omhandlede system, skal fuldstændig afløses i løbet af ti år fra nærværende protokols ikrafttræden i forhold til hver af de kontraherende parter.

Artikel 2

De kontraherende parter forpligter sig til straks ved protokollens ikrafttræden at udskifte tavler, der, uanset at de har væsentlig lighed med de i nærværende protokol beskrevne færdselstavler, benyttes i en anden betydning.

AFSNIT II

Færdselstavler

Kapitel III

Klasse II. Tavler med bestemte instruktioner.

Kapitel II

Klasse I. Advarselstavler

Kapitel IV

Klasse III. Forklarende tavler.

Kapitel I

I almindelighed

Artikel 3

Det internationale system for færdselstavler omfatter tre klasser, nemlig

a) Advarselstavler.

b) Tavler, der giver bestemte instruktioner, inddelt i

i) Forbudstavler,

ii) Påbudstavler.

c) Forklarende tavler, inddelt i

i) Anvisningstavler,

ii) Vejvisere og orienteringstavler,

iii) Bytavler, afstandstavler nummertavler og rutetavler. Sted- og ruteidentifikationstavler.

Artikel 4

Tavlerne skal have en form, der er karakteristisk for vedkommende klasse.

Artikel 5

1. De på tavlerne angivne symboler, således som vist i de til nærværende protokol vedlagte bilag, skal anerkendes af de kontraherende parter som grundlag for deres færdselstavler. Som regel skal de vises på selve tavlepladen.

2. Hvor de kontraherende parter måtte anse det for nødvendigt at modificere symbolerne, må disse modifikationer ikke være af en sådan beskaffenhed, at de ændrer symbolernes væsentlige kendetegn.

3. For at lette forståelsen af tavlerne kan yderligere oplysninger gives på en rektangulær undertavle.

4. Hvor der anvendes påskrift på eller under en tavle, skal denne affattes i det eller de nationale sprog, og, hvis det ønskes, i et af De Forenede Nationers officielle sprog.

5. Underretning om nye symboler, der i henhold til bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, i den internationale færdselskonvention, der blev åbnet for underskrift i Geneve den 19. september 1949, anvendes af de kontraherende parter, skal gives generalsekretæren for De Forenede Nationer, som derpå underretter alle kontraherende parter.

Artikel 6

1. De til tavlerne, symbolerne og påskrifterne benyttede farver skal være i overensstemmelse med de i nærværende protokol fastsatte, medmindre særlige forhold gør dette upraktisk.

2. Hvor valget af farver er frit, skal hvert land benytte samme farver inden for hver klasse af tavler, der anvendes under samme betingelser.

3. Tavlernes bagside skal have en neutral farve, undtagen for så vidt angår tavlerne III, C. 1 a, b, og symbolet II, A. 15, når dette er anbragt på bagsiden af tavlen II, A. 14.

Artikel 7

Det refleksmateriale, der benyttes, må ikke blænde vejfarende, ej heller vanskeliggøre symbolernes eller påskrifternes læselighed.

Artikel 8

1. Tavlerne skal have sådanne dimensioner, at de tydeligt kan ses på afstand og uden vanskelighed forstås på nært hold.

2. De forskellige tavler skal have standardiserede størrelser i hvert land for at sikre den størst mulige ensartethed. I almindelighed benyttes to størrelser for hver type, nemlig en standardstørrelse og en reduceret størrelse, der benyttes, hvor forholdene ikke tillader, eller hvor de vejfarendes sikkerhed ikke nødvendiggør opstilling af tavler i standardstørrelse. I undtagelsestilfælde kan en særlig tavle af endnu mindre størrelse benyttes i bymæssigt bebyggede områder eller som en gentagelse af hovedtavlen.

Artikel 9

1. Uden for bymæssigt bebyggede områder må tavlernes midtlinier ikke være mere end 2 m fra kørebanekanten, medmindre særlige forhold gør dette upraktisk.

2. I bymæssigt bebyggede områder og i bjergterræn skal afstanden mellem den kant af tavlen, der er nærmest ved kørebanen, og en lodret linie, trukket ved kanten af kørebanen være mindst 0,50 m. I undtagelsestilfælde kan denne afstand imidlertid nedsættes.

Artikel 10

1. I nærværende protokol betyder højden af en tavle over jordoverfladen afstanden fra vejbanen til tavlens nederste kant.

2. En ensartet højde skal så vidt muligt anvendes på samme gennemgående vejstrækning.

Artikel 11

1. Advarselstavlerne skal have form af en ligesidet trekant med en spids opad undtagen, hvor det drejer sig om tavlen »Hovedvej forude« (I, 22), på hvilken spidsen skal vende nedad.

2. Disse tavler skal have rød rand med hvidt eller gult midterfelt. Symbolerne skal være sorte eller mørke.

3. For tavler af standardstørrelse skal trekantens sider være mindst 0,90 m og for den reducerede størrelse mindst 0,60 m lange.

4. Tavlerne vil blive anbragt på den side af vejen, der svarer til trafikkens retning og vendende mod denne. De kan gentages på den anden side af vejen.

5. Hvis ikke andet er bestemt nedenfor i nærværende protokol, skal tavlerne anbringes mindst 150 m og højst 250 m fra farestedet, medmindre dette er upraktisk på grund af de stedlige forhold. I sådanne undtagelsestilfælde kan tavlerne anbringes i mindre afstand end 150 m fra farestedet, men dog så langt som muligt fra dette, og der skal træffes særlige foranstaltninger.

6. Tavlernes højde må ikke overstige 2,20 m og uden for bymæssigt bebyggede områder ikke være mindre end 0,60 m.

7. Tavlerne skal anbringes således, at de ikke skjules eller er til ulempe for fodgængere.

Artikel 12

1. Tavlen »Ujævn vej« (I, 1) skal anvendes som fremskudt tavle for ujævn vej eller bro.

Artikel 13

1. Tavlen »Farligt vejsving« eller »Farlige vejsving« (I, 2) skal kun benyttes som fremskudt tavle for et eller flere vejsving, som er farlige på grund af vejbanens forløb eller utilstrækkelig oversigt.

2. Enhver af de kontraherende parter kan bestemme i stedet for ovennævnte tavler at anvende tavler, der giver en tydeligere beskrivelse af vejsvinget eller vejsvingene. Sådanne alternative tavler skal i så fald anvendes for hele den kontraherende parts territorium. Disse alternative tavler er

I, 3 - vejsving til højre

I, 4 - vejsving til venstre

I, 5 - to vejsving, det første til højre

I, 6 - to vejsving, det første til venstre.

Artikel 14

Tavlen »Vejkryds« (I, 7) benyttes som en fremskudt tavle for en vejforgrening, en vejudmunding eller et vejkryds. I bymæssigt bebyggede områder må denne tavle kun anbringes undtagelsesvis.

Artikel 15

1. Tavlen »Bevogtet jernbaneoverkørsel« (I, 8) skal benyttes som fremskudt tavle for alle bevogtede jernbaneoverkørsler.

2. Tavlen »Ubevogtet jernbaneoverkørsel« (I, 9) skal benyttes som fremskudt tavle for alle ubevogtede jernbaneoverkørsler, uanset om de er forsynet med automatisk virkende signaler eller ej.

3. På veje med betydelig færdsel af motorkøretøjer om natten skal de under stk. 1 og 2 i nærværende artikel omhandlede tavler være tilstrækkeligt belyste eller forsynet med refleksglas eller refleksmateriale.

4. Bommene ved jernbaneoverkørsler skal påmales røde og hvide eller røde og lysegule striber. De kan også males hvide eller lysegule med en stor rød skive i midten. For at gøre bommene mere synlige om natten skal de forsynes med rødt lys eller med røde reflektorer eller være kraftigt belyst, når de ikke er helt åbne.

5. Ved alle ubevogtede jernbaneoverkørsler anbringes i umiddelbar nærhed af jernbanesporene en tavle i form af et Andreas-Kors eller en rektangulær tavle, på hvilken dette tegn er vist på neutral baggrund (I, 10 og I, 11). For at undgå forveksling må bevogtede jernbaneoverkørsler ikke forsynes med dette tegn. Andreas-Korset, eller i hvert tilfælde dets nederste arme, kan være dobbelte, hvis der er to eller flere spor. Det skal males rødt og hvidt eller rødt og lysegult.

6. De i foranstående stykker indeholdte bestemmelser gælder for alle jernbanelinier, bortset fra lokale jernbanelinier og sporvejslinier. Uden for bymæssigt bebyggede områder skal tavlerne, der angiver overkørsler for lokale jernbanelinier eller sporveje, have samme særpræg, form og betydning som på andre jernbanelinier. Med hensyn til brugen af de i nærværende artikel omhandlede tavler kan en kontraherende part tillade visse forenklinger eller undtagelser, særlig hvor det drejer sig om veje med mindre, lokal færdsel, eller hvor en sporvejsoverkørsel falder sammen med et vejkryds.

7. Ved dele af lokale jernbaner eller sporveje i bymæssigt bebyggede områder og ligeledes ved sidespor til fabriksbygninger eller andre dele af en jernbanelinie, der kan sidestilles med sidespor, bestemmer den kontraherende part det system, der i så tilfælde skal anvendes.

Artikel 16

1. Tavlen »Stejl nedkørsel« (I, 12) skal benyttes som fremskudt tavle for en farlig nedkørsel, hvor de kompetente myndigheder anser det for nødvendigt. Stigningen må overstige 10 pct., eller de stedlige forhold må være sådanne, at de anses for at være til fare for færdselen.

2. Stigningen skal angives på tavlen, således som f.eks. vist i diagrammerne I, 12a og I, 12b.

Artikel 17

Tavlen »Indsnævret kørebane« (I, 13) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndigheder anser det for nødvendigt, som fremskudt tavle for et sted, hvor kørebanen indsnævres på en sådan måde, at det kan medføre fare.

Artikel 18

Tavlen »Oplukkelig bro« (I, 14) skal benyttes, hvor vedkommende myndigheder finder det nødvendigt, som fremskudt tavle for en bro, der kan åbnes.

Artikel 19

1. Tavlen »Vejarbejde« (I, 15) skal benyttes som fremskudt tavle for arbejder på vejen.

2. Grænserne for vejarbejdets område skal tydeligt angives om natten.

Artikel 20

Tavlen »Glat kørebane« (I, 16) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndigheder anser det for nødvendigt, som fremskudt tavle for en vejstrækning, hvor vejoverfladen kan være glat under visse forhold.

Artikel 21

1. Fortavle for »Fodgængerovergang« (I, 17) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndighed anser det for nødvendigt, som fremskudt tavle for en fodgængerovergang. Afmærkning af fodgængerovergange fastsættes af vedkommende myndigheder.

2. Bestemmelserne i artikel 11, stk. 5, i nærværende protokol finder ikke anvendelse på denne tavle.

Artikel 22

1. Tavlen »Børn« (I, 18) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndighed anser det for nødvendigt, som fremskudt tavle på steder, der ofte befærdes af børn, f.eks. ved skoler eller legepladser.

2. Bestemmelserne i artikel 11, stk. 5, i nærværende protokol finder ikke anvendelse på denne tavle.

Artikel 23

Tavlen »Dyr« (I, 19) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndighed anser det for nødvendigt at afmærke det sted, hvor en vej fører ind i et særligt område, hvor der vil kunne findes løsgående dyr.

Artikel 24

Tavlen »Krydsning med vej med vigepligt« (I, 20) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndighed anser det for nødvendigt, på en vej, en hovedvej, eller en stærkt trafikeret vej som fremskudt tavle for en krydsning med en vej med vigepligt, hvor brugen af en sådan tavle er i overensstemmelse med de der gældende færdselsregler.

Artikel 25

1. Tavlen »Anden fare« (I, 21) skal benyttes i tilfælde, hvor vedkommende myndighed anser det for nødvendigt at benytte den som fremskudt tavle for andre farer end de i nærværende protokols artikler 12-24 angivne.

2. Imidlertid kan der i stedet for det angivne symbol på tavlen påføres en påskrift i sort eller mørk farve, der angiver faren, såsom rundkørsel, begrænset højde eller bredde forude, færge eller nedfaldende klippestykker.

3. Denne tavle skal altid indeholde symbolet eller påskriften eller begge dele.

4. Under tavlen kan yderligere anbringes en rektangulær tavle med en påskrift eller et symbol, der er almindeligt benyttet i vedkommende kontraherende parts territorium.

Artikel 26

I en kontraherende parts territorium, hvor de atmosfæriske forhold ikke tillader brugen af den udfyldte tavle, kan en rød trekant uden midterfelt anvendes til at betegne de forskellige i artiklerne 12-25 omhandlede farer. En rektangulær tavle, på hvilken de pågældende symboler eller påskrifter eller begge dele skal anføres for at betegne faren, skal altid anbringes under trekanten.

Artikel 27

1. Tavlen »Hovedvej forude« (I, 22) skal benyttes for at tilkendegive over for en fører af et køretøj, at han har vigepligt for køretøjer, der befinder sig på den vej, som han nærmer sig.

2. Denne tavle skal anbringes på veje med vigepligt i passende afstand fra vejkrydset, nemlig indtil 50 m i åbent område og i bymæssige bebyggelser indtil 25 m fra vejkrydset.

Det anbefales yderligere på disse veje at anbringe en stoplinie - mærke eller tavle så nær som muligt ved vejkrydset.

3. Som fortavle til tavlen I, 22 kan, om ønskes og især, hvor tavlen »Vejkryds« (I, 7) ikke er opstillet, anvendes tavlen I, 22 i forbindelse med en rektangulær tavle, der angiver afstanden fra vejkrydset, således som vist i diagram I, 22a.

Denne fortavle skal gentages efter hvert mindre vejkryds, indtil vejen, hovedvejen eller den stærkt trafikerede vej er nået.

Artikel 28

1. De i nærværende klasse anførte tavler betegner en af vedkommende myndighed given instruks, nemlig enten et forbud eller et påbud.

2. Tavlerne inden for denne klasse skal være cirkulære af form.

3. Med undtagelse af tavlen II, A. 16, skal diameteren være mindst 0,60 m for tavler af standardstørrelse og mindst 0,40 m for den reducerede størrelse. For så vidt angår tavlerne II, A. 15, 17, 18 og II, B. 1, 2, kan diameteren nedsættes til 0,20 m, såfremt tavlerne gentages.

4. Tavlerne skal anbringes i vejens færdselsside og vende imod vedkommende færdsel. De kan gentages på den anden side af vejen.

5. Tavlerne skal anbringes i umiddelbar nærhed af det sted, hvor forbudet eller påbudet begynder eller fortsætter. Dog kan den tavle, der forbyder svingning, eller som viser kørselsretningen, anbringes i en passende afstand fra det pågældende sted.

6. Tavlernes højde må ikke være over 2,20 m og ikke under 0,60 m.

II. A. Forbudstavler.

Artikel 29

Medmindre andet er bestemt eller vist i de til nærværende protokol hørende diagrammer, skal farven på forbudstavlerne være som følger: hvid eller lysegul med rød rand, medens symbolet skal være sort eller af mørk farve.

Artikel 30

Følgende tavler betegner færdselsforbud

a) Tavlen »Lukket for alle køretøjer (i begge retninger)» (II,A.1);

b) Tavlen »Al indkørsel forbudt« (II, A. 2); denne tavle skal være rød med en hvid eller lys tværstreg.

c) Tavlen »Svingning til højre (eller til venstre) forbudt« (II, A. 3.); pilen drejes til højre eller venstre alt i overensstemmelse med det pågældende forbud.

d) Tavlen »Overhaling forbudt« (II, A. 4.); denne tavle tilkendegiver, at overhaling er forbudt for alle motorkøretøjer. Hvor der er venstrekørsel, skal farven på de to afbillede køretøjer byttes om.

Artikel 31

De tavler, der betegner forbud for visse klasser køretøjer, er følgende

a) Tavlen »Kørsel forbudt for motorkøretøjer, undtagen motorcykler uden sidevogn« (II, A. 5),

b) Tavlen »Kørsel forbudt for motorcykler uden sidevogn« (II, A. 6),

c) Tavlen »Kørsel forbudt for alle motorkøretøjer« (II, A. 7),

d) Tavlen »Kørsel forbudt for lastmotorvogne med en totalvægt, der overstiger. tons« (II, A. 8),

e) Tavlen »Kørsel forbudt for cyklister« (II, A. 9).

Artikel 32

Følgende tavler betegner begrænsninger i køretøjers dimensioner, vægt eller hastighed

a) Tavlen »Begrænset vognbredde...«(II, A. 10),

b) Tavlen »Begrænset vognhøjde . . .« (II, A. 11),

c) Tavlen »Begrænset totalvægt. . .« (II, A. 12); under denne tavle kan yderligere anbringes en rektangulær tavle, der angiver særlige regler for kørslen eller det højeste antal køretøjer, der tillades på en bro.

d) Tavlen »Begrænset akseltryk...« (II, A. 13),

e) Tavlen »Begrænset hastighed« (II, A. 14); under denne tavle kan yderligere anbringes en rektangulær tavle med rød rand og med påskrift, der angiver enkelthederne vedrørende hastighedsbegrænsning,

f) Symbolet ophør af »Hastighedsbegrænsning« (II, A. 15) (hvid eller lysegul baggrund med en skrå sort eller mørk skråstreg) skal benyttes til at angive stedet, hvor det ved tavlen II, A. 14 givne forbud mod at overstige en bestemt hastighed ophører; den kan anbringes på bagsiden af tavlen II, A. 14, selv om den, som følge heraf, ikke anbringes i vejens færdselsside.

Artikel 33

1. Tavlen »Stop ved vejskæring« benyttes, hvor dette kræves i henhold til færdselsreglerne for at angive, at føreren af et køretøj skal standse, før han kører ind på en vej, på en hovedvej eller en stærkt trafikeret vej.

2. Denne tavle består af en rød trekant med spidsen nedad, indskrevet i en rød cirkel. Trekanten kan have ordet »Stop« påført, således som vist i diagram II, A. 16.

3. Denne tavles diameter skal være mindst 0,90 m for tavler af standardstørrelse og mindst 0.60 m for den reducerede størrelse.

4. Denne tavle skal anbringes på veje med ubetinget vigepligt i passende afstand fra vejudmundingen, nemlig indtil 50 m i åbent terræn og indtil 25 m i bymæssig bebyggelse.

Det anbefales, at der også på en sådan vej anbringes en stoplinie - mærke eller tavle så nær ved vejudmundingen som muligt.

5. Foran tavlen II, A. 16 kan der, om ønskes, og særlig hvor tavlen »Vejkryds« (I, 7) ikke er anbragt, anbringes advarselstavlen I, 22, suppleret med en rektangulær tavle, der angiver afstanden fra vejudmundingen, således som i diagram I,22a angivet.

Fortavlen skal gentages efter hvert mindre betydningsfuldt vejkryds, indtil hovedvejen eller den stærkt trafikerede vej nås.

Artikel 34

1. Tavlen »Stop (Told)» skal benyttes til at betegne et toldsted, hvor den vejfarende skal standse.

Ordet »Told« skal påføres tavlen. Oversættelsen af ordet »Told« i nabolandets sprog kan tilføjes (II, A. 17).

2. Denne tavle kan benyttes til at betegne andre forpligtelser til at standse. I så tilfælde skal påskriften »Told« erstattes med en påskrift, der angiver grunden til standsningen.

Artikel 35

1. Tavlen »Standsnings- eller parkeringsforbud« (II, A. 18) skal benyttes til at betegne, at køretøjer kun må parkere i begrænset tidsrum, eller at parkering er forbudt, og forbud mod at standse et køretøj. Denne tavles midterparti skal være blåt med en rød skråstreg og omgivet af en rød rand.

2. Når tavlen er uden forklarende påskrift, skal den anvendes for at tilkendegive et vedvarende forbud mod parkering.

3. Påskrift kan anbringes på en undertavle eller på selve tavlen med nærmere angivelse af

a) De timer, i hvilke der er forbud mod at parkere.

b) Varigheden af den tid, i hvilken det er tilladt at parkere.

c) Dagene, på hvilke parkering er tilladt enten på den ene eller den anden side af vejen.

d) De undtagelsesbestemmelser, der gælder for særlige arter af køretøjer,

under forudsætning af, at sådan påskrift ikke forringer tavlens almindelige betydning eller gør den tvetydig eller uklar.

4. Påskriften »Stopforbud«, anbragt på en undertavle eller på selve tavlen, betegner forbud mod enhver standsning af køretøjer.

5. Kontraherende parter, som tidligere har anvendt tavlen »Parkeringsforbud« (rød cirkel med midterparti i hvid eller bleggul farve med bogstavet P med en rød skråstreg) som forbud mod længere parkering af køretøjer med eller uden deres fører, har ret til midlertidigt at bevare deres system uforandret. Tavlen II, A. 18 er imidlertid den eneste tavle, der i ovennævnte henseende anerkendes i nærværende protokol, og kontraherende parter anbefales på det stærkeste inden for deres territorium at anvende denne tavle til at tilkendegive forbud mod standsning eller parkering af køretøjer, alt i overensstemmelse med de i ovennævnte stykker 1-4 angivne principper.

II. B. Påbudstavler.

Artikel 36

1. Farverne på påbudstavler skal være følgende: blå baggrund med hvidt symbol.

2. Følgende tavler er påbudstavler

a) Tavlen »Påbudt kørselsretning« (II, B. 1); det er tilladt at foretage ændringer i symbolet i denne tavle for at imødekomme særlige forhold.

b) Tavlen »Påbudt cykelsti« (II, B. 2) betegner, at cyklister skal anvende de særlige cykelstier.

Artikel 37

1. Tavler af denne klasse skal være rektangulære.

2. Hvor farverne ikke er obligatoriske, må rødt i intet tilfælde være fremherskende.

III. A. Anvisningstavler.

Artikel 38

1. Tavlen »Parkering« (III, A. 1) skal anvendes for at betegne en godkendt parkeringsplads.

2. Denne tavle skal være kvadratisk.

3. Kvadratets sider skal være mindst 0,60 m for tavlerne af standardstørrelse og 0,40 m for tavler af reduceret størrelse.

4. Tavlerne skal anbringes med front mod færdselen eller parallel med denne.

5. Tavlens farve skal være blå og bogstavet »P« hvidt.

6. En rektangulær tavle kan anvendes under tavlen med påskrift, der angiver det tidsrum, i hvilket parkering er tilladt, eller betegner retningen til parkeringspladsen.

Artikel 39

1. Tavlen »Sygehus« skal anvendes til at betegne, at køretøjets fører skal træffe de forsigtighedsforanstaltninger, der er nødvendige i nærheden af sygehuse og særlig undlade at frembringe unødvendig støj.

2. Denne tavle består af bogstavet »H« over ordet »Hospital«, således som i diagram III, A 2 anført.

3. Pladen skal være blå og påskriften hvid.

4. Denne tavle skal anbringes med front imod færdselen.

Artikel 40

1. Tavlerne, der angiver hjælp, er følgende

a) Tavlen »Nødhjælpspost« (III, A. 3) og (III, A. 4), som skal anvendes for at betegne, at der i nærheden findes en nødhjælpspost, der er oprettet af en officielt anerkendt institution.

b) Tavlen »Reparationsværksted« (III, A. 5), som skal anvendes for at betegne, at der er en servicestation i nærheden.

c) Tavlen »Telefon« (III, A. 6), som skal anvendes for at betegne, at der er telefon i nærheden.

d) Tavlen »Benzintank« (III, A. 7), som skal anvendes for at betegne, at der er en tankstation inden for den på tavlen angivne afstand.

2. Den korteste side af de i nærværende artikel omhandlede rektangulære tavler skal anbringes vandret. Farven skal være blå med sort eller mørkt symbol på et hvidt kvadrat. Imidlertid skal figuren være rød på tavlerne III, A. 3 eller III, A. 4. Kvadratets sider skal være mindst 0,30 m. For så vidt angår tavlen III, A. 7, skal der i stedet for kvadratet anbringes et hvidt rektangel med den korteste side vandret.

3. De i stk. 1 b, c og d beskrevne tavler kan opstilles, hvor de pågældende myndigheder anser det for nødvendigt.

Artikel 41

1. Hvor en vej uden vigepligt begynder, kan opsættes tavlen »Hovedvej« (III, A. 8).

2. Tavlen kan også gentages langs veje uden vigepligt.

3. Hvor en sådan vej ophører, skal tavlen »Hovedvej ophører« (III, A. 9) opsættes, hvor tavlen III, A. 8 er benyttet.

4. Tavlen III, A. 9 kan også benyttes til at betegne, at man nærmer sig endepunktet af en vej uden vigepligt. I dette tilfælde skal en rektangulær tavle anbringes under tavlen med angivelse af afstanden til endepunktet således som vist i diagram III A. 9a.

5. De i nærværende artikel omhandlede tavler skal være kvadratiske med en af kvadratets spidser vendende nedad.

6. Kvadratets sider skal være mindst 0,60 m for standardstørrelse og mindst 0,40 m for den reducerede størrelse og 0,25 m for tavler, der gentages i bymæssige bebyggelser.

7. Randen på den i nærværende artikel omhandlede tavle skal være hvid med en sort eller mørk yderrand, og midterfeltet skal være gult. Med hensyn til tavle III. A. 9 skal skråstregen være sort eller mørk.

8. Tavlerne anbringes i vejens færdselsside og med front mod færdselen. De kan gentages på den anden side af vejen.

III. B. Vejvisere og orienteringstavler.

Artikel 42

1. Orienteringstavler skal være rektangulære.

2. De må være af en sådan størrelse, at deres anvisninger let forstås af førere af køretøjer i fart.

3. Disse tavler skal enten have mørke bogstaver på lys baggrund eller lyse bogstaver på mørk baggrund.

4. Orienteringstavler skal anbringes i en afstand af mellem 100 og 250 m fra vejskæringen på almindelige veje. På særlige motorveje kan denne afstand forøges til 500 m.

5. Diagrammerne III, B. 1a og III, B. 1b er eksempler på disse tavler.

Artikel 43

1. Vejvisere skal være rektangulære med den længste side vandret og skal ende i en pilespids.

2. Navne på andre lokaliteter, der ligger i samme retning, kan påføres denne tavle.

3. Når afstande angives, skal det tal, der angiver kilometer (eller miles), anbringes mellem navnene på lokaliteten og pilespidsen.

4. Disse tavler skal have samme farve som orienteringstavlerne.

5. Diagrammerne III, B. 2a og III, B. 2b er eksempler på disse tavler.

III. C. Bytavler, nummertavler og rutetavler.

Artikel 44

1. Tavler, der angiver en bestemt, lokalitet, skal være rektangulære med den længste side vandret.

2. Disse tavler skal have en sådan størrelse og være anbragt på en sådan måde, at de er synlige selv om natten.

3. Disse tavler skal enten have lys baggrund med mørk påskrift eller mørk baggrund med lys påskrift.

4. Disse tavler skal anbringes forinden et område med bymæssig bebyggelse begynder i færdselsretningens side og med front mod den pågældende færdsel.

5. Diagrammerne III, C. 1a og III, C. 1b er eksempler på denne tavle.

Artikel 45

1. Tavlerne, der angiver bestemte ruter, og som er forsynet med tal eller bogstaver eller en kombination af tal og bogstaver, skal være rektangulære.

2. Påskrifterne kan anbringes på kilometersten, andre tavler eller anbringes på særlige tavler.

3. Diagrammet III, C. 2a er et eksempel på denne tavle.

AFSNIT III

Tillægsbestemmelser angående Jernbaneoverkørsler

Artikel 46

Som ekstraafmærkning kan der efter omstændighederne opsættes mellemtavler, såsom lodrette tavler, der anbringes under tavlerne I, 8 eller I, 9, for så vidt de gentages i omtrent to trediedele eller en trediedel af afstanden mellem disse tavler og jernbanesporet og er forsynet med henholdsvis tre, to og een rød skråstreg på hvid eller gul bund. Diagrammerne I, 8a, I, 9a, I, 8/9b og I, 8/9c er eksempler på disse tavler.

Artikel 47

I de tilfælde, hvor bomme eller led, der fjernbetjenes (hvad enten dette sker ved håndkraft eller automatisk) ikke er synlige fra stedet, hvorfra de betjenes, skal de forsynes med lyd- eller lyssignaler, der advarer vejfarende i tilstrækkelig god tid om, at bommen eller leddet vil blive lukket. Bommene eller leddene skal lukkes så langsomt, at vejfarende, som allerede er kommet ind på overkørslen, kan passere denne.

Artikel 48

Ved alle bevogtede jernbaneoverkørsler skal bommene eller leddene bevogtes under hele det tidsrum, i hvilket der løber tog. Såfremt en jernbaneoverkørsel ændres permanent fra bevogtet til ubevogtet overskæring med automatiske signaler, eller til en ubevogtet jernbaneoverkørsel uden automatiske signaler, skal bommene eller leddene fjernes for at undgå misforståelser fra de vejfarendes side.

Artikel 49

1. Ved alle ubevogtede jernbaneoverkørsler, der har automatisk signal, skal der i umiddelbar nærhed af jernbanelinien anbringes et automatisk signal, der giver advarsel, når et tog nærmer sig. Hvor det er muligt, skal dette signal anbringes på samme stolpe som den tavle, der har form som et Andreas-Kors (I, 10 og I, 11). Det skal bestå af en eller flere lanterner, der både om dagen og om natten viser røde blink, der angiver, at færdselen på vejen skal standse. Passende foranstaltninger skal træffes, således at en tilfældig fejl i det automatiske signal og enhver mulighed for misforståelse af signalet kan undgås.

2. Ovennævnte røde lys signal kan suppleres med et lydsignal.

3. Manuelt betjente signaler af samme slags, skal betragtes som svarende til det ovenfor omhandlede automatiske signal, der anvendes, når et tog nærmer sig.

Artikel 50

Jernbaneoverkørsler skal bevogtes og forsynes med automatiske signaler, medmindre jernbanelinien er klart synlig for vejfarende på begge sider af overkørslen under hensyntagen til togets største hastighed, således at førere af køretøjer, der nærmer sig jernbanen fra en af siderne, kan have tid til at standse, når et tog er i sigte, før de kommer ind på jernbanelinien, og således at vejfarende, der er kommet ind på overkørslen, har tid til at komme ud af denne, når et tog nærmer sig.

AFSNIT IV

Færdselspolitiets tegngivning

Artikel 51

Færdselspolitiet skal udstyres og skal være placeret på en sådan måde, at det er synligt for alle vejfarende.

Artikel 52

1. De af færdselspolitiet givne tegn skal være i overensstemmelse med et af de følgende to systemer

Første system

Tegn A: Til at betegne »Stop« til de køretøjer, der nærmer sig vedkommende betjent forfra: Armen hævet lodret med håndflåden fremefter.

Tegn C: Til at betegne »Stop« til de køretøjer, der nærmer sig betjenten bagfra: Armen udstrakt vandret mod den side af vejen, hvor vedkommende færdsel skal foregå, med håndfladen fremefter.

Tegnene A og C kan bruges samtidig.

Andet system

Tegn B: Til at betegne »Stop« til de køretøjer, der nærmer sig betjenten forfra: Armen udstrakt vandret mod den side af vejen, hvor vedkommende færdsel skal foregå, med håndfladen fremefter.

Tegn C: Til at betegne »Stop« til de køretøjer, der nærmer sig betjenten bagfra: Armen udstrakt vandret mod den side, hvor vedkommende færdsel skal foregå, med håndfladen fremefter.

Tegnene B og C kan benyttes samtidig.

2. I henhold til begge systemer kan en vinkende bevægelse med hånden betegne, at køretøjerne skal køre frem.

AFSNIT V

Lyssignaler

Artikel 53

1. Signalbillederne i lyssignalerne skal have følgende betydning.

a) I et trefarvesystem

Rødt betyder, at den kørende færdsel ikke må passere signalet.

grønt betyder, at den kørende færdsel kan passere signalet.

Når gult benyttes efter det grønne signal, betyder det, at det er forbudt den kørende færdsel at køre frem forbi signalet, medmindre køretøjet er så nær ved signalet, når det gule lys tændes, at det ikke uden fare kan standses, før det passerer signalet.

Når gult benyttes i forbindelse med eller efter det røde signal, betegner det en forestående ændring i signalbilledet og betegner ikke, at den kørende færdsel kan sætte sig i bevægelse.

b) I et tofarvesystem

Rødt betyder, at den kørende færdsel ikke må passere signalet.

Grønt betyder, at den kørende færdsel kan passere signalet.

Kombinationen grønt og rødt skal have samme betydning som gult efter grønt i trefarvesystemet.

2. Når et enkelt gult blinkende lys benyttes, betyder det »Forsigtig«.

3. Lanternerne anbringes oven over hinanden. Som regel skal den røde lanterne anbringes øverst og den grønne lanterne nederst. Når en gul lanterne benyttes, skal den anbringes mellem den røde og den grønne lanterne.

4. Når lyssignaler anbringes ved kørebanekanten, skal underkanten af det laveste lys normalt være mindst 2 m og højst 3,50 m over kørebanen. Når de er ophængt over kørebanen, skal under

kanten af det laveste lys være mindst 4,50 m over kørebanen.

5. Hvor det er muligt, bør lyssignalerne gentages på den modsatte side af et vejkryds.

AFSNIT VI

Kørebaneafmærkning

Artikel 54

1. Hvor en kørebane uden for områder med bymæssig bebyggelse har mere end to vognbaner, skal disse som regel markeres, således at de er lette at skelne fra hinanden.

2. Hvor en tresporet vej uden for et bymæssigt bebygget område passerer igennem områder med utilstrækkelig oversigt eller andre farlige steder, skal kørebanen være opdelt i kun to vognbaner.

3. Hvor en kørebane har to vognbaner, skal disse på strækninger med utilstrækkelig oversigt og andre farlige steder være tydeligt adskilt.

4. Den i stykkerne 2 og 3 i nærværende artikel omhandlede afmærkning af vognbanerne betyder, at intet køretøj under normale færdselsforhold bør forlade den vognbane, der er forbeholdt den pågældende kørselsretning.

Artikel 55

1. Hvor kørebanekanterne er markeret ved lys eller refleksanordninger, kan to forskellige farver benyttes til disse lys eller anordninger.

2. Til at markere kanten af kørebanen i færdselsretningens side kan enten rødt eller orange lys benyttes, og til at betegne kanten af kørebanens modsatte side kan hvidt lys benyttes.

3. Hvor lys eller refleksanordninger benyttes til at markere tilstedeværelse af faste genstande eller heller på kørebanen, bør der anvendes hvide eller gule farver.

AFSNIT VII

Slutbestemmelser

Artikel 56

1. Nærværende protokol skal være åben for underskrift indtil den 31. december 1949 af alle de stater, der har underskrevet færdselskonventionen, der blev åbnet for underskrift i Geneve den 19. september 1949.

2. Nærværende protokol skal ratificeres, og meddelelse om ratifikation deponeres hos generalsekretæren for De Forenede Nationer.

3. Fra 1. januar 1950 er nærværende protokol åben for tiltrædelse af stater, der har underskrevet færdselskonventionen, og af stater, der tiltræder eller har tiltrådt denne. Den skal også være åben for tiltrædelse for så vidt angår ethvert formynderskabsterritorium, for hvilket De Forenede Nationer er den administrerende myndighed, og på hvis vegne ovennævnte konvention er blevet tiltrådt.

4. Tiltrædelsen skal kunne foretages ved at deponere et tiltrædelsesdokument hos generalsekretæren for De Forenede Nationer.

Artikel 57

1. Enhver stat kan ved underskrift, ratifikation eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en til generalsekretære n for De Forenede Nationer stilet notifikation erklære, at nærværende protokols bestemmelser skal finde anvendelse på alle eller enkelte af de territorier, for hvis internationale forhold, den er ansvarlig. Disse bestemmelser skal finde anvendelse på de i notifikationen omhandlede territorier 30 dage efter, at generalsekretæren har modtaget notifikationen, eller, hvis protokollen ikke er trådt i kraft på dette tidspunkt, da på datoen for dens ikrafttræden.

2. Hver kontraherende part forpligter sig til, når omstændighederne tillader det, så snart som muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at udvide nærværende protokols anvendelse til de territorier, for hvis internationale forhold, den er ansvarlig, dog med forbehold, hvor det er nødvendigt af forfatningsmæssige grunde, af samtykke fra regeringerne for de pågældende territorier.

3. En hver stat, der har afgivet en erklæring i henhold til nærværende artikels stykke 1 og i henhold til hvilken, nærværende protokol finder anvendelse på noget territorium, for hvis internationale forhold, den er ansvarlig, kan på et hvilket som helst senere tidspunkt erklære ved en til generalsekretæren stilet notifikation, at protokollen ikke længere skal finde anvendelse på de i notifikationen om handlede territorier, og protokollen skal da, efter udløbet af et år fra notifikationens dato, ikke længere gælde for dette territorium.

Artikel 58

Nærværende protokol skal træde i kraft femten måneder efter datoen for deponeringen af det femte ratifikations- eller tiltrædelsesdokument. Nærværende protokol skal træde i kraft for enhver af de stater, der har ratificeret eller tiltrådt protokollen efter denne dato, femten måneder efter vedkommende stat har deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

Generalsekretæren for De Forenede Nationer skal underrette hver af de underskrivende eller tiltrædende stater samt enhver stat, der var opfordret til at deltage i De Forenede Nationers konference angående vej- og motortransport, om datoen for denne protokols ikrafttræden.

Artikel 59

Ved ratificering af nærværende protokol eller dens tiltrædelse forpligter hver stat, der var part i konventionen angående tilvejebringelse af vejafmærkning, der blev åbnet for underskrift i Geneve den 30. marts 1931, sig til at opsige denne konvention inden tre måneder efter, at ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet for nærværende protokol er afleveret.

Artikel 60

1. Enhver kontraherende stat kan foreslå ændringer til nærværende protokol. Teksten til sådan foreslåede ændringer skal meddeles generalsekretæren, som skal videresende den til alle de andre kontraherende stater, der er forpligtet ved nærværende protokol med anmodning om, at enhver kontraherende stat vil afgive sit svar inden for fire måneder med angivelse af hvorvidt den

a) Ønsker, at en konference indkaldes til overvejelse af den foreslåede ændring, eller

b) mener, at den foreslåede ændring bør godkendes uden en konference, eller

c) mener, at den foreslåede ændring bør afvises uden konference.

Den foreslåede ændring skal ligeledes af generalsekretæren tilsendes alle stater, bortset fra de kontraherende parter, der var opfordret til at deltage i De Forenede Nationers konference angående vej- og motortransport.

2. Generalsekretæren skal indkalde de kontraherende parter til en konference til overvejelse af den foreslåede ændring, såfremt mindst en trediedel af de kontraherende parter forlanger en sådan konference indkaldt.

Generalsekretæren skal til denne konference, udover de kontraherende parter, indbyde de stater, som var opfordret til at deltage i De Forenede Nationers konference angående vej- og motortransport eller hvis deltagelse efter det Økonomiske og Sociale Råds mening vil være ønskeligt.

Nærværende stykkes bestemmelser finder ikke anvendelse på tilfælde, hvor en ændring til nærværende protokol er bestemt i henhold til nærværende artikels stykke 5.

3. Enhver ændring i nærværende protokol, som på en konference måtte blive vedtaget med to trediedele stemmers majoritet, skal meddeles alle kontraherende parter til tiltrædelse. En ændring skal træde i kraft for alle kontraherende parters vedkommende halvfems dage efter, at den er tiltrådt af to trediedele af de kontraherende parter, bortset fra de parter, som forinden dens ikrafttræden erklærer, at de ikke tiltræder ændringen.

4. Konferencen kan på det tidspunkt, da en ændring til nærværende protokol vedtages med to trediedele stemmers majoritet, bestemme, at ændringen er af en sådan beskaffenhed, at den kontraherende part, der har afgivet erklæring om, at den ikke vil tiltræde ændringen, og som ikke tiltræder ændringen inden for en periode af tolv måneder efter ændringens ikrafttræden, efter udløbet af denne periode ikke længere skal være part i nærværende protokol.

5. I tilfælde af, at et flertal på to trediedele af de kontraherende stater meddeler generalsekretæren i henhold til stykke 1 b af nærværende artikel, at de vil kunne tiltræde ændringen uden en konference, skal underretning om denne afgørelse af generalsekretæren tilstilles alle de kontraherende parter. Efter forløbet af halvfems dage fra denne meddelelse skal ændringen træde i kraft over for alle kontraherende parter, bortset fra sådanne, som inden for den pågældende periode meddeler generalsekretæren, at de nedlægger indsigelse mod en sådan ændring.

6. Med hensyn til ændringer, der ikke falder inden for nærværende artikels stykke 4, skal de stadig gældende bestemmelser forblive i kraft for enhver kontraherende part, som har afgivet erklæring eller fremsat indsigelse med hensyn til en sådan ændring.

7. En kontraherende part, der har afgivet erklæring i overensstemmelse med de i nærværende artikels stk. 3 indeholdte bestemmelser, eller som har nedlagt indsigelse mod en ændring i henhold til nærværende artikels stk. 5, kan ved en til generalsekretæren stilet erklæring tilbagekalde sin erklæring eller indsigelse når som helst. Ændringen træder i kraft over for den pågældende kontraherende part, når generalsekretæren har modtaget sådan meddelelse.

Nærværende protokol kan opsiges med et års varsel til generalsekretæren for De Forenede Nationer, som lader enhver underskrivende eller tiltrædende stat tilgå meddelelse herom. Efter udløbet af dette tidsrum ophører protokollen at gælde med hensyn til den kontraherende part, som opsiger den.

Artikel 62

Enhver tvist, der måtte opstå mellem to eller flere kontraherende parter angående fortolkningen eller anvendelsen af nærværende protokol, og som parterne er ude af stand til at afgøre ved forhandling eller at bilægge på anden måde, kan på skriftlig begæring af en af de kontraherende parter henvises til afgørelse af Den Mellemfolkelige Domstol.

Artikel 63

Nærværende protokols bestemmelser skal ikke kunne afskære en kontraherende part fra at træffe foranstaltninger, der er forenelige med De Forenede Nationers pagt, og som er begrænset til, hvad den i den givne situation anser nødvendigt for dens indre eller ydre sikkerhed.

Artikel 64

1. Generalsekretæren for De Forenede Nationer skal foruden de i artikel 5, stk. 5, artikel 58, artikel 60, stk. 1, 3 og 5, og artikel 61, omhandlede meddelelser, underrette de i artikel 56, stk. 1, omhandlede stater om følgende

a) Underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 56.

b) Notifikationer med hensyn til den territoriale anvendelse af nærværende protokol i overensstemmelse med artikel 57.

c) Erklæringer, hvorved stater tiltræder ændringer i overensstemmelse med artikel 60, stk. 3.

d) Indsigelser mod ændringer af nærværende protokol, der af staterne meddeles generalsekretæren i overensstemmelse med artikel 60, stk. 5.

e) Datoen for ændringernes ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 60, stk. 3 og 5.

f) Den dato, på hvilken en stat i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, er ophørt med at være part i nærværende protokol.

g) Tilbagekaldelser af indsigelser mod en ændring i overensstemmelse med artikel 60, stk. 7.

h) Fortegnelse over stater, der er forpligtede ved en ændring i nærværende protokol.

i) Opsigelser af konventionen angående ensartede vejsignaler af 30. marts 1931 i overensstemmelse med artikel 59 af nærværende protokol.

j) Opsigelser af nærværende protokol i overensstemmelse med artikel 61.

2. Den originale protokol skal deponeres hos generalsekretæren, som vil oversende bekræftede afskrifter til de i artikel 56, stk. 1, omhandlede stater.

3. Generalsekretæren er bemyndiget til at registrere nærværende protokol ved dens ikrafttræden.

TIL BEKRÆFTELSE har undertegnede repræsentanter efter at have fremlagt deres fuldmagter, der befandtes i god og behørig form, underskrevet nærværende protokol.

For Belgien: F. Blondeel.

For Czekoslovakiet: V. Outrata, den 28. december 1949.

For Danmark: K. Bang. A. Blom-Andersen.

For Frankrig: Lucien Hubert.

For Indien: B. N. Rau, den 29. december 1949.

For Israel: M. Kahany. M. Lubarsky.

For Italien: M. Enrico Mellini.

For Jugoslavien: Ljub. Komnenovic.

For Libanon: J. Mikaoui. Under forbehold af ratifikation.

For Luxembourg: R. Logelin.

For Nederlandene: J. J. Oyevaar.

Omfatter tillige Surinam, de Nederlandske Antiller og Nederlandsk Ny Guinea.

For Norge: Axel Ronning.

Under det forbehold med hensyn til art. 15, stk. 5, der indeholdes i stk. 7 (e) i slutakten for konferencen om vej- og automobiltransport.

For Sverige: Gøsta Hall.

Under det forbehold med hensyn til art. 15, stk. 5, der indeholdes i stk. 7 (e) i slutakten for konferencen om vej- og automobiltransport.

For Schweiz: Heinrich Rothmund. Robert Plumez. Paul Gottret.

For Ægypten: A. K. Safwat.

For Østrig: Herman Dahlen.

Under det forbehold med hensyn til art. 45, stk. 1, der indeholdes i stk. 7 (f) i slutakten for konferencen om vej- og automobiltransport.

Protokollen trådte i henhold til artikel 58 i kraft den 20. december 1953.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos De Forenede Nationers generalsekretær den 1. juli 1959.

Protokollen, som herefter for Danmarks vedkommende er trådt i kraft den 1. oktober 1959, er desuden ratificeret eller tiltrådt af følgende stater

Belgien, Cambodia, Cuba, Czekoslovakiet, Den dominikanske Republik, Finland, Den forenede arabiske Republik, Frankrig, Grækenland, Haiti, Italien, Jugoslavien, Luxembourg, Monaco, Nederlandene, Polen, Portugal. Omfatter tillige de portugisiske oversøiske provinser Angola og Mozambique, Sovjetunionen, Spanien. Omfatter tillige afrikanske lokaliteter og provinser. Sverige, Tunis, Vatikanstaten og Østrig.

Udfærdiget i Geneve den 19. september 1949 i eet eksemplar på engelsk og fransk, hver tekst af samme gyldighed.

Udenrigsministeriet, den 30. april 1960.

Kampmann.

Bilag ialt 8 sider uden paginering, vedlægges til indlæggelse efter side 216.

Kapitel I I almindelighed

Kapitel II Klasse I. Advarselstavler

Kapitel III Klasse II. Tavler med bestemte instruktioner.

Kapitel IV Klasse III. Forklarende tavler.

Bekendtgørelse af protokol af 19. september 1949 vedrørende færdselstavler og lyssignaler til regulering af vejfærdselen.

Ved kgl. resolution af 13. juni 1959 har Danmark ratificeret den under 19. september 1949 i Geneve vedtagne protokol vedrørende færdselstavler og lyssignaler til regulering af vejfærdselen. Protokollens ordlyd er som følger

PROTOKOL

vedrørende færdselstavler og lyssignaler til regulering af vejfærdselen

De parter, der har underskrevet nærværende protokol, ønsker at fremme sikkerheden for vejfærdselen og at lette den internationale vejfærdsel ved et ensartet system af vejafmærkning og har derfor vedtaget følgende bestemmelser

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Ingen