DK
Bekendtgørelse om konvention af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. (* 1) (* 2)
Table of Provisions (67)
Statutory Text (67 Articles)
Artikel 1.
Organisationens formål er
(a) at tilrettelægge samarbejde mellem regeringerne med hensyn til regeringsforskrifter og praksis vedrørende tekniske spørgsmål af enhver art, der berører den internationale skibsfart, og at tilskynde til en almindelig vedtagelse af de højest mulige normer i spørgsmål, der angår sikkerheden på søen og sejladsens effektivitet;
(b) at tilskynde til afskaffelse af forskelsbehandling og unødvendige restriktioner fra regeringers side i spørgsmål, der berører den internationale skibsfart, for derigennem at fremme, at skibsfarten stilles til rådighed for verdenshandelen uden forskelsbehandling; hjælp og opmuntring ydet af en regering til udvikling af dens nationale skibsfart og af sikkerhedshensyn skal i sig selv ikke anses for forskelsbehandling, forudsat at sådan hjælp og opmuntring ikke er baseret på bestemmelser egnet til at indskrænke alle landes skibsfarts fri adgang til at tage del i international handel;
(c) i overensstemmelse med II. afsnit at drage omsorg for Organisationens behandling af spørgsmål angående skibsfartssammenslutningers ubillige, indskrænkende foranstaltninger;
(d) at drage omsorg for Organisationens behandling af ethvert skibsfartsspørgsmål, som måtte blive forelagt den af et hvilket som helst organ eller en særlig institution under De Forenede Nationer;
(e) at drage omsorg for udveksling af oplysninger mellem regeringer angående spørgsmål, der behandles af Organisationen.
II. afsnit.
Opgaver.
§ 1
Organisationen skal på hvert medlems territorium have en sådan retsstilling, som er nødvendig til gennemførelsen af dens formål og til udførelsen af dens opgaver.
Artikel 2.
Organisationen skal være rådgivende og vejledende.
§ 2
(a) Organisationen skal på hvert medlems territorium nyde sådanne privilegier og immuniteter, som er nødvendige til gennemførelsen af dens formål og til udførelsen af dens opgaver.
(b) Repræsentanter for medlemmerne, herunder disses suppleanter og rådgivere, samt Organisationens embedsmænd og funktionærer skal ligeledes nyde de privilegier og immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige udførelse af deres opgaver i tilknytning til Organisationen.
Artikel 3.
Til fyldestgørelse af de i I. afsnit anførte formål skal Organisationens opgaver være
(a) med forbehold af de i artikel 4 indeholdte bestemmelser at behandle og gøre indstilling vedrørende spørgsmål, der opstår i medfør af artikel 1 (a), (b) og (c), og som måtte blive indbragt for den af medlemmerne, af et hvilket som helst organ eller en særlig institution under De Forenede Nationer eller af nogen anden mellemstatslig Organisation, eller med hensyn til spørgsmål, der bliver forelagt i henhold til artikel 1 (d);
(b) at drage omsorg for udarbejdelse af udkast til konventioner, overenskomster eller andre egnede instrumenter og at gøre indstilling derom til regeringer og til mellemstatslige organisationer samt at indkalde til sådanne konferencer, som måtte være nødvendige;
(c) at tilrettelægge rådslagning mellem medlemmer og udveksling af oplysninger mellem regeringer.
§ 3
Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 1 og 2 i nærværende tillæg skal medlemmerne så vidt muligt tage hensyn til normalbestemmelserne i konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter.
Konventionen trådte i kraft den 17. marts 1958.
Damarks ratifikationsinstrument deponeredes hos De Forenede Nationers generalsekretær den 3. juni 1959.
Konventionen er desuden tiltrådt af følgende lande
Amerikas Forenede Stater.
Den Forenede Arabiske Republik.
Argentina.
Australien.
Belgien (omfatter ikke Belgisk Kongo og Ruanda-Urundi).
Burma.
Canada.
Den Dominikanske Republik.
Ecuador.
Finland.
Frankrig.
Ghana.
Grækenland.
Haiti.
Honduras.
Iran.
Irland.
Israel.
Italien.
Japan.
Republikken Kina (Formosa). Ikke anerkendt af Danmark.
Liberia.
Mexico.
Nederlandene (omfatter tillige Surinam, de Nederlandske Antiller og Nederlandsk Guinea).
Norge.
Pakistan.
Panama.
Schweiz.
De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Sverige.
Tyrkiet.
Forbundsrepublikken Tyskland.
Indien har den 6. januar 1959 deponeret sit ratifikationsinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær. Til ratifikationsinstrumentet er knyttet et forbehold af følgende indhold
»Indiens regering erklærer ved sin tiltrædelse af Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation, at enhver foranstaltning, den måtte træffe eller har truffet til fremme af og støtte for sin egen skabsfart eller sine egne skibsfartserhverv (som f.eks. lån til finansiering af indenlandske rederier til rimelige rentesatser eller endog til rentesatser fastsat i henhold til særlig bevilling, tildeling af regeringsejede eller regeringskontrollede laster til indenlandske skibe eller forbeholdelse af kystfarten for indenlandsk skibsfart) samt sådanne andre foranstaltninger, som den indiske regering måtte træffe, og hvis eneste formål er at fremme udviklingen af dens egen indenlandske skibsfart, er i overensstemmelse med Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisations formål som defineret i konventionens art. 1 (b). I overensstemmelse hermed vil enhver rekommendation herom, som måtte blive vedtaget af organisationen, blive taget op til fornyet undersøgelse af den indiske regering. Den indiske regering erklærer endvidere udtrykkeligt, at dens tiltrædelse af overnævnte konvention ikke op nogen måde hverken har bevirket eller skal kunne bevirke nogen ændring eller modificering af de på den indiske republiks territorium herom gældende love.«
Visse fremmede stater, der tidligere havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, har gjort indsigelse mod dette forbehold.
Udenrigsministeriet, den 7. oktober 1979.
J. O. KRAG.
Artikel 4.
Organisationen skal i sådanne spørgsmål, som den mener vil kunne afgøres ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte fremgangsmåder, gøre indstilling i overensstemmelse hermed. Når noget spørgsmål vedrørende ubillige, indskrænkende foranstaltninger fra skibsfartssammenslutningers side efter Organisationens mening ikke vil kunne afgøres ved de inden for den internationale skibsfart normalt anvendte fremgangsmåder, eller det faktisk har vist sig umuligt at afgøre spørgsmålet på nævnte måde, skal Organisationen under forudsætning af, at spørgsmålet først har været genstand for direkte forhandling mellem de pågældende medlemmer, efter anmodning af et af disse medlemmer behandle spørgsmålet.
III. afsnit.
Medlemsskab.
Artikel 5.
Som medlemmer af Organisationen kan optages alle stater under iagttagelse af bestemmelserne i III. afsnit.
Artikel 6.
Medlemmer af De Forenede Nationer kan blive medlemmer af Organisationen ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 57.
Artikel 7.
Stater, der ikke er medlemmer af De Forenede Nationer, og som er blevet opfordret til at sende repræsentanter til De Forenede Nationers søfartskonference, der trådte sammen i Geneve den 19. februar 1948, kan blive medlemmer ved at blive deltagere i konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 57.
Artikel 8.
Enhver stat, der ikke er berettiget til at blive medlem i medfør af artikel 6 eller 7, kan ansøge om at blive medlem gennem Organisationens generalsekretær og vil blive optaget som medlem, når den bliver deltager i konventionen i overensstemmelse med bestemmelser i artikel 57, under forudsætning af, at dens ansøgning efter indstilling af rådet er blevet accepteret af to tredjedele af medlemmerne bortset fra uegentlige medlemmer.
Artikel 9.
Ethvert territorium eller enhver gruppe af territorier, hvorpå konventionen i medfør af artikel 58 er bragt i anvendelse af det medlem, der har ansvaret for dets internationale forbindelser, eller af De Forenede Nationer, kan blive uegentligt medlem af Organisationen, når sådant medlem eller De Forenede Nationer giver skriftlig meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 10.
Et uegentligt medlem har samme rettigheder og forpligtelser som et medlem i medfør af konventionen bortset fra, at det ikke har stemmeret i forsamlingen og ikke kan vælges til medlem af rådet eller komiteen for sikkerhed på søen, med dette forbehold skal ordet »medlem« i konventionen anses for at omfatte uegentlige medlemmer, medmindre andet fremgår af sammenhængen.
Artikel 11.
Ingen stat og intet territorium kan blive eller vedblive med at være medlem af Organisationen i strid med en resolution af De Forenede Nationers plenarforsamling.
IV. afsnit.
Organer.
Artikel 12.
Organisationen består af en forsamling, et råd, en komite for sikkerhed på søen og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen til enhver tid måtte anse for nødvendige, samt et sekretariat.
V. afsnit.
Forsamlingen.
Artikel 13.
Forsamlingen består af alle medlemmer.
Artikel 14.
Forsamlingen afholder ordinære samlinger en gang hvert andet år. Ekstraordinære samlinger indkaldes med tres dages varsel, når en tredjedel af medlemmerne giver meddelelse til generalsekretæren om, at de ønsker afholdt en samling, eller ligeledes med tres dages varsel, når rådet måtte anse dette for nødvendigt.
Artikel 15.
Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne bortset fra uegentlige medlemmer er til stede.
Artikel 16.
Forsamlingens opgaver skal være
(a) ved hver ordinær samling af sin midte at vælge formand og to viceformænd, som skal fungere indtil den næste ordinære samling. Uegentlige medlemmer kan ikke vælges;
(b) at fastsætte reglerne for forretningsgangen bortset fra sådanne regler, der er fastlagt i konventionen;
(c) at oprette midlertidige eller efter indstilling af rådet faste hjælpeorganer, som den måtte anse for nødvendige;
(d) at vælge de medlemmer, der i medfør af artikel 17 skal være repræsenteret i rådet, og de medlemmer, som i medfør af artikel 28 skal være repræsenteret i komiteen for sikkerhed på søen;
(e) at modtage og behandle rådets rapporter og træffe afgørelse i alle spørgsmål, der bliver forelagt den af rådet;
(f) at vedtage budgettet og træffe afgørelse vedrørende Organisationens økonomiske forhold i overensstemmelse med IX. afsnit;
(g) at revidere Organisationens udgifter og godkende dens regnskab;
(h) at varetage Organisationens forretninger, dog således at forsamlingen i spørgsmål vedrørende artikel 3 (a) og (b) skal henvise sådanne spørgsmål til rådet, for at dette kan udforme rekommendationer og instrumenter i overensstemmelse hermed, og således at rekommendationer og instrumenter, der af rådet forelægges forsamlingen og ikke accepteres af denne, skal tilbagesendes rådet til yderligere behandling med sådanne bemærkninger, som forsamlingen måtte fremsætte;
(i) at foreslå medlemmerne at vedtage regler vedrørende sikkerhed på søen eller ændringer i sådanne regler, som er blevet forelagt den gennem rådet af komiteen for sikkerhed på søen;
(i) at henvise alle spørgsmål, der falder inden for Organisationens rammer, til behandling eller afgørelse i rådet; dog skal fremsættelse af forslag i henhold til punkt (i) i nærværende artikel ikke kunne overdrages rådet.
VI. afsnit.
Rådet.
Artikel 17.
Rådet består af seksten medlemmer og skal have følgende sammensætning
(a) seks skal være regeringerne for sådanne lande, som har den største interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik;
(b) seks skal være regeringerne for sådanne andre lande, som har den største interesse i international handel ad søvejen;
(c) to vælges af forsamlingen blandt regeringerne for de lande, som har en væsentlig interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik, og
(d) to vælges af forsamlingen blandt regeringerne for de lande, som har en væsentlig interesse i international handel af søvejen.
I overensstemmelse med de i denne artikel anførte principper sammensættes det første råd som fastsat i tillæg I til nærværende konvention.
Artikel 18.
Med forbehold af bestemmelserne i tillæg I til nærværende konvention afgør rådet til fyldestgørelse af bestemmelse i artikel 17 (a), hvilke medlemmer der har den største interesse i at stille skibe til rådighed i international trafik, og skal også til fyldestgørelse af bestemmelsen i artikel 17 (c) afgøre, hvilke medlemmer der har en væsentlig interesse i at stille sådanne skibe til rådighed. Sådanne afgørelser træffes ved stemmeflerhed i rådet indbefattet stemmerne fra et flertal, at de i rådet i medfør af artikel 17 (a) og (c) repræsenterede medlemmer. Endvidere afgør rådet til fyldestgørelse af bestemmelsen i artikel 17 (b), hvilke medlemmer der har den største interesse i international handel ad søvejen. Rådet skal træffe disse afgørelse i rimelig tid før forsamlingens ordinære samlinger.
Artikel 19.
Medlemmer, der i overensstemmelse med artikel 17 er repræsenteret i rådet, skal fungere indtil afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling. Medlemmerne kan genvælges.
Artikel 20.
(a) Rådet vælger sin formand og vedtager selv reglerne for forretningsgangen, bortset fra sådanne regler, der er fastlagt i konventionen.
(b) Rådet er beslutningsdygtigt, når tolv medlemmer er til stede.
(c) Rådet træder sammen med en måneds varsel, så ofte dette måtte anses for påkrævet af hensyn til en effektiv opfyldelse af de rådet påhvilende pligter, efter indkaldelse af formanden eller anmodning af mindste fire af dets medlemmer, Rådet afholder sine møder, hvor det måtte findes hensigtsmæssigt.
Artikel 21.
Rådet skal indbyde et hvilket som helst medlem til uden stemmeret at deltage i dets forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig interesse for det pågældende medlem.
Artikel 22.
(a) Rådet modtager forslag og beretninger fra komiteen for sikkerhed på søen og sender dem til forsamlingen eller når denne ikke er samlet, til medlemmerne til underretning ledsaget af rådets bemærkninger og forslag.
(b) Spørgsmål, der falder ind under artikel 29, kan først behandles af rådet, efter at en udtalelse herom foreligger fra komiteen for sikkerhed på søen.
Artikel 23.
Rådet udnævner med forsamlingens godkendelse generalsekretæren. Rådet træffer endvidere foranstaltning til ansættelse af sådant personale, som i øvrigt måtte være nødvendigt, og fastsætter vilkårene for generalsekretærens og det øvrige personales ansættelse og tjenesteforhold, idet sådanne vilkår såvidt muligt skal være i overensstemmelse med, hvad der er fastsat for De Forenede Nationer og de herunder hørende særlige institutioner.
Artikel 24.
Rådet aflægger beretning til forsamlingen ved hver ordinær samling om Organisationers arbejde siden forsamlingens sidste ordinære samling.
Artikel 25.
Rådet forelægger forsamlingen Organisationens budgetoverslag samt regnskabsmæssig oversigt ledsaget af dets bemærkninger og indstilling.
Artikel 26.
I overensstemmelse med XII. afsnit kan rådet indgå overenskomster eller træffe aftaler vedrørende Organisationens forhold til andre organisationer. Sådanne overenskomster eller aftaler skal godkendes af forsamlingen.
Artikel 27.
Mellem forsamlingens samlinger væretager rådet alle Organisationens opgaver med undtagelse af at stille forslag i henhold til artikel 16 (i).
VII. afsnit.
Komiteen for sikkerhed på søen.
Artikel 28.
(a) Komiteen for sikkerhed på søen består af fjorten medlemmer, der vælges af forsamlingen blandt de medlemmer, som har en betydelig interesse i sikkerhed på søen, og hvoraf mindst otte skal være de lande med den største tonnage, og resten skal vælges på en sådan måde, at der sikres en passende repræsentation dels af andre lande, som har en betydelig interesse i sikkerhed på søen, såsom lande, som er interesseret i tilvejebringelse af et stort antal skibsbesætninger eller i transport af et stort antal passagerer med eller uden køjeplads, og dels af større geografiske området.
(b) Medlemmerne vælges for en periode af fire år og kan genvælges.
Artikel 29.
(a) Det påhviler komiteen for sikkerhed på søen at behandle ethvert spørgsmål, der falder inden for Organisationens område, og som drejer sig om hjælpemidler for navigering, skibes bygning og udrustning, bemanding ud for et sikkerhedssynspunkt; regler angående forebyggelse af sammenstød, behandling af farlige ladninger, forholdsregler og krav vedrørende sikkerhed på søen, hydrografiske oplysninger, dagbøger og andre oplysningskilder vedrørende navigering, undersøgelser af søulykker, bjergning og redning samt alle andre spørgsmål, der direkte angår sikkerhed på søen.
(b) Komiteen for sikkerhed på søen skal tilvejebringe et administrationsapparat til udøvelse af alle pligter, der pålægges det ved konventionen eller af forsamlingen, eller pligter, der omfattes af denne artikel, og som måtte blive den overdraget ved et hvilket som helst andet mellemstatsligt instrument.
(c) Med henblik på bestemmelserne i XII. afsnit påhviler det komiteen for sikkerhed på søen, at opretholde sådan snæver forbindelse med andre mellemstatslige organer, der beskæftiger sig med transport og kommunikationer, som måtte fremme Organisationens formål med hensyn til at forøge sikkerheden på søen, og som måtte lette en samordning af de bestræbelser, der inden for skibsfart, luftfart, telekommunikation og meteorologi udfoldes med henblik på sikkerhed og redning.
Artikel 30.
Komiteen for sikkerhed på søen skal gennem rådet
(a) forelægge forsamlingen på dennes ordinære samlinger forslag fremsat af medlemmer vedrørende sikkerhedsforskrifter eller forslag til ændringer i eksisterende sikkerhedsforskrifter ledsaget af komiteens bemærkninger til eller anbefaling af de fremsatte forslag;
(b) aflægge beretning til forsamlingen om det arbejde, komiteen for sikkerhed på søen har udført siden forsamlingens sidste ordinære samling.
Artikel 31.
Komiteen for sikkerhed på søen træder sammen en gang om året og iøvrigt, når anmodning herom fremsættes af fem medlemmer. Den vælger sine embedsmænd en gang om rådet og vedtager selv sin forretningsorden. Komiteen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til stede.
Artikel 32.
Komiteen for sikkerhed på søen skal indbyde ethvert medlem til at deltage uden stemmeret i dens forhandlinger vedrørende ethvert spørgsmål af særlig interesse for det pågældende medlem.
VIII. afsnit.
Sekretariatet.
Artikel 33.
Sekretariatet består af generalsekretæren, en sekretær for komiteen for sikkerhed på søen og det personale, som Organisationen måtte have fornødent. Generalsekretæren er Organisationen øverste administrative embedsmand og ansætter under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 23 det ovenfor nævnte personale.
Artikel 34.
Sekretariatet skal opbevare alt sådant materiale, som måtte være nødvendigt for den effektive varetagelse af Organisationens opgaver, og skal udarbejde, samle og udsende dokumenter, dagsordener, mødereferater og oplysninger, som måtte behøves til arbejdet i forsamlingen, rådet, komiteen for sikkerhed på søen og sådanne hjælpeorganer, som Organisationen måtte oprette.
Artikel 35.
Generalsekretæren udarbejder og forelægget for rådet regnskabsmæssig oversigt for hvert år og et toårigt budgetudkast med overslaget for hvert år opført særskilt.
Artikel 36.
Generalsekretæren skal hold medlemmerne underrette om alt vedrørende Organisationens virksomhed. Ethvert medlem kan udpege en eller flere repræsentanter til at stå i forbindelse med generalsekretæren.
Artikel 37.
I udøvelsen af deres pligter må generalforsamlingen og personalet ikke indhente eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen myndighed uden for Organisationen. De skal afholde sig fra enhver handling, som måtte være udforenelig med deres stilling som internationale embedsmænd. Hvert medlem forpligter sig for sit vedkommende til at respektere den udelukkende internationale karakter af de opgaver, der påhviler generalsekretæren og personalet, og til ikke at forsøge at påvirke de pågældende ved udførelsen af deres hverv.
Artikel 38.
Generalsekretæren skal udføre sådanne andre hverv, som måtte blive ham pålagt ved konventionen, af forsamlingen, rådet og komiteen for sikkerhed på søen.
IX. afsnit.
Finanser.
Artikel 39.
Hvert medlem afholder vederlag, rejseudgifter og andre udgifter for det pågældende medlems delegation til forsamlingen samt til dets repræsentanter i rådet, komiteen for sikkerhed på søen og andre komiteer og hjælpeorganer.
Artikel 40.
Rådet behandler de af generalsekretøren udarbejde regnskaber og budgetoverslag og forelægger dem for forsamlingen ledsaget af dets bemærkninger og forslag.
Artikel 41.
(a) Med forbehold af eventuelle aftaler mellem Organisationen og De Forenede Nationer gennemgør og godkender forsamlingen budgetoverslaget.
(b) Forsamlingen fordeler udgifterne mellem medlemmerne i overensstemmelse med en skala, der vil være at fastsætte af forsamlingen efter behandling af rådets forslag herom.
Artikel 42.
Ethvert medlem, der undlader at opfylde sine finansielle forpligtelser skulle have været opfyldt, har ikke stemmeret i forsamlingen, rådet eller komiteen for sikkerhed på søen, medmindre forsamlingen efter eget skøn måtte gøre en undtagelse fra denne bestemmelse.
X. afsnit.
Afstemning.
Artikel 43.
Følgende bestemmelser gælder med hensyn til afstemning i forsamlingen, rådet og komiteen for sikkerhed på søen
(a) Ethvert medlem har en stemme.
(b) Medmindre andet er bestemt ved konventionen eller ved anden international aftale, som tildeler forsamlingen, rådet eller komiteen for sikkerhed på søen opgaver, skal disse organers beslutninger vedtages med stemmeflerhed af de tilstedeværende og stemmende medlemmer, og for så vidt angår beslutninger, hvor to tredjedeles flertal kræves, da med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende medlemmer.
(c) Udtrykket »tilstedeværende og stemmende medlemmer« i konventionen betyder »medlemmer, der er til stede, og som enten stemmer for eller imod«. Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, betragtes som ikke-stemmende.
XI. afsnit.
Organisationens hovedsæde.
Artikel 44.
(a) Organisationens hovedsæde skal oprettes i London.
(b) Forsamlingen kan med to tredjedeles flertal vedtage at flytte hovedsædet om nødvendigt.
(c) Forsamlingen kan træde samme et hvilket som helst andet sted end ved hovedsædet, hvis rådet skønner det nødvendigt.
XII. afsnit.
Forhold til De Forenede Nationer og andre organisationer.
Artikel 45.
I overensstemmelse med artikel 57 i De Forenede Nationers pagt skal Organisationen knyttes til De Forenede Nationer som den særlige institution på skibsfartens område. Denne tilknytning tilvejebringen ved en overenskomst med De Forenede Nationer i henhold til artikel 63 i De Forenede Nationers pagt. Overenskomsten afsluttes således som fastsat i artikel 26.
Artikel 46.
Organisationen skal samarbejde med en hvilken som helst særlig institution inden for De Forende Nationer i spørgsmål, som måtte være af fælles interesse for Organisationen og den pågældende særlige institution, og skal behandle sådanne spørgsmål og med hensyn til disse handle i overensstemmelse med den pågældende særlige institution.
Artikel 47.
I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen samarbejde med andre mellemstatslige organisationer, der ikke er særlige institutioner under De forenede Nationer, men hvis interesse og virksomhed er beslægtet med Organisationens formål.
Artikel 48.
I spørgsmål, der ligger inden for dens område, kan Organisationen træffe passende foranstaltninger med henblik på rådslagning og samarbejde med internationale organisationer, der ikke er regeringsorganisationer.
Artikel 49.
Med forbehold af godkendelse af forsamlingen med to tredjedeles stemmeflerhed kan Organisationen overtage sådanne opgaver, hjælpemidler og forpligter, der ligger inden for dens område, fra enhver anden international organisation, hvad enten denne er en regeringsorganisation eller ikke, som måtte blive overført til Organisationen ved internationale aftaler eller ved gensidige ordninger truffet mellem de respektive organisationers kompetente myndigheder. På lignende måde kan Organisationen overtage administrative opgaver, der falder inden for dens område, og som er blevet bestået til en regering i henhold ti bestemmelser i et hvilket som helst internationalt instrument.
XIII. afsnit.
Retsstilling, privilegier og immuniteter.
Artikel 50.
Bestemmelserne i konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter, der er godkendt af De Forenede nationers plenarforsamling den 21. november 1947, skal være bestemmende for den retsstilling og de privilegier og immuniteter, der tilstås Organisationen, eller som er knyttet til denne, dog med forbehold af sådanne ændringer, som måtte blive anført i den edelige (eller reviderede) tekst i tilægget, der er godkendt af Organisationen i overensstemmelse med §§ 36 og 38 i nævnte konvention.
Artikel 51.
Ethvert medlem forpligter sig til, indtil det, for så vidt angår denne organisation, har tiltrådt nævnte konvention, at bringe de i tillæg II til nærværende konvention indeholdte bestemmelser i anvendelse.
XIV. afsnit.
Ændringer.
Artikel 52.
Forslag till ændringer i konventionen skal af generalsekretæren tilstilles medlemmerne mindst seks måneder, før forslagene kommer til behandling i forsamlingen. Ændringer skal vedtages med to tredjedeles stemmeflerhed i forsamlingen indbefattet stemmerne fra et flertal af de i rådet repræsenterede medlemmer. Tolv måneder efter, at en ændring er tiltrådt af to tredjedele af Organisationens medlemmer bortset fra uegentlige medlemmer, træder denne i kraft for alle medlemmer med undtagelse af de medlemmer, som før ændringenens ikrafttræden har afgivet en erklæring om, at de ikke tiltræder denne. Med to tredjedeles stemmeflerhed kan forsamlingen på det tidspunkt, en ændring vedtages, beslutte, at ændringen er af en sådan karakter, at ethvert medlem, som har afgivet en sådan erklæring og ikke tiltræder ændringen inden for et tidsrum af tolv måneder efter ændringens ikrafttræden, ved udløbet af denne periode skal ophøre med at være deltager i konventionen.
Artikel 53.
Enhver ændring, der vedtages i medfør af artikel 52, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil fremsende et eksemplar af ændringen til alle medlemmer.
Artikel 54.
Erklæring om tiltræden eller ikke-tiltræden som omhandlet i artikel 52 sker ved til generalsekretæren at fremsende et dokument, der deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren underretter medlemmerne om modtagelsen af ethvert sådant dokument og om den dato, på hvilken ændringen træder i kraft.
XV. afsnit.
Fortolkning.
Artikel 55.
Ethvert spørgsmål eller enhver tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen skal henvises til afgørelse i forsamlingen eller skal afgøres på en sådan måde, som de stridende parter måtte blive enige ome Intet, som er indeholdt denne artikel, skal hindri rådet eller komiteen for sikkerhed på søen i at afgøre ethvert sådant spørgsmål eller enhver sådan tvist, som måtte opstå under de pågældende organers udførelse af deres opgaver.
Artikel 56.
Ethvert juridisk spørgsmål, der ikke kan afgøres i medfør af bestemmelserne i artikel 55, skal af Organisationen forelægges den mellemfolkelige domstol, for at denne kan afgive responsum i overensstemmelse med artikel 96 i De Forenede Nationers pagt.
XVI. afsnit.
Forskellige bestemmelser.
Artikel 57.
Underskrift og tiltræden.
Med forbehold af bestemmelserne i III. afsnit skal nærværende konvention være åben for underskrift eller tiltræden, og stater kan blive deltagere i konventionen ved
(a) Underskrift uden forbehold om tiltræden;
(b) underskrift med forbehold om tiltræden efter fulgt af tiltræden, eller
(c) tiltræden.
Tiltræden sker ved at deponere et instrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 58.
Territorier.
(a) Medlemmerne kan når som helst afgive en erklæring om, at deres deltagelse i konventionen omfatter alle eller en gruppe territorier eller et enkelt territorium, for hvis internationale forbindelser de er ansvarlige.
(b) Konventionen kommer ikke til anvendelse på territorier, for hvis internationale forbindelser medlemmer er ansvarlige, medmindre en dertil sigtende erklæring er blevet afgivet på de pågældende territoriers vegne i medfør af de i punkt (a) i denne artikel indeholdte bestemmelser.
(c) En erklæring, der afgives i medfør af punkt (a) i denne artikel, skal sendes til De Forenede Nationers generalsekretær, hvorefter denne fremsender et eksemplar til alle stater, der var indbudt til De Forenede Nationers søfartkonference, samt til sådanne andre stater, som måtte være blevet medlemmer.
(d) I tilfælde, hvor i medfør af en formynderskabsoverenskomst De Forenede Nationer er den administrerede myndighed, kan De Forenede Nationer tiltræde konventionen på et, flere eller alle formynderskabsområders vegne i overensstemmelse med den i artikel 57 anførte fremgangsmåde.
Artikel 59.
Udtræden.
(a) Ethvert medlem kan udtræde af Organisationen ved at give skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær, som straks vil underrette de andre medlemmer og Organisationens generalsekretær om sådan meddelelse. Meddelelse om udtræden kan gives når som helst efter udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken konventionen er trådt i kraft. Udtræden træder i kraft ved udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken sådan skriftlig meddelelse modtages af De Forenede Nationers generalsekretær.
(b) Konventionens anvendelse på at territorium eller på en gruppe af territorier i medfør af artikel 58 kan når som helst bringes til ophør ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær fra det medlem, der er ansvarlig for territoriets internationale forbindelser eller, såfremt det drejer sig om et formynderskabsområde, der administreres af De Forenede Nationer, ved skriftlig meddelelse fra De Forende Nationer. De Forenede Nationers generalsekretær underretter straks alle medlemmer og Organisationens generalsekretær om sådan meddelelse. Udmeldelsen bliver virksom ved udløbet af en periode af tolv måneder fra den dato, på hvilken den modtages af De Forenede Nationers generalsekretær.
XVII. afsnit.
Ikrafttræden.
Artikel 60.
Nærværende konvention træder i kraft på den dato, de 21 stater, af hvilke 7 skal have en samlet tonnage af mindst 1.000.000 bruttotons, er blevet deltagere i konventionen i overensstemmelse med artikel 57.
Artikel 61.
De Forenede Nationers generalsekretær vil underrette alle de stater, der var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, og sådanne andre stater, som måtte være blevet medlemmer, om den dato, på hvilken hver stat bliver deltager i konventionen, samt om datoen for konventionens ikrafttræden.
Artikel 62.
Nærværende konvention, hvis engelske, franske og spanske tekster er lige autentiske, skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som vil sende bekræftede eksemplarer heraf til hver af de stater, der var indbudt til De Forenede Nationers søfartskonference, samt til sådanne andre stater, som måtte være blevet medlemmer.
Artikel 63.
De Forenede Nationer er bemyndiget til at registrere konventionen, så snart den er trådt i kraft.
TIL BEVIDNELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede af deres respektiv regeringer, underskrevet denne konvention.
Sket i Geneve den 6. marts 1948.
For Afghanistan
For Albanien
For Amerikas Forenede Stater
Under forbehold af godkendelse
Garrison Norton. Huntington T. Morse.
For Argentina
Under forbehold af godkendelse
A. Malvagni. B. Llambi. C. A. Pardo. Guillermo Montenegro. B. Mayantz A C L. Juan Eugenio Peffabet.
For Australien
Under forbehold af den australske regerings godkendelse
John A. Beasley.
For Belgien
Under forbehold af godkendelse
M. H. De Vos. J. A. Denoel.
For Den Bjelorussiske Socialistiske Sovjetrepublik
For Bolivia
For Brasilien
For Bulgarien
For Canada
For Chile
Under forbehold af godkendelse
C. Valenzuela M.
For Colombia
Under forbehold af godkendelse
Ernesto Ganiria. G. Giraldo Jaramillo.
For Costa Rica
For Cuba
For Czekoslovakiet
For Danmark
For Den Dominikanske Republik
For Ecuador
For El Salvador
For Finland
Under forbehold af godkendelse
S. Sundman.
For Frankrig
Under forbehold af godkendelse
G. Anduze Faris.
For Grækenland
Under forbehold af godkendelse
A. Tsemberopolos. A. A. Bachas.
For Guatemala
For Haiti
For Honduras
For Indien
Under forbehold af godkendelse
A. Ramaswami Mudaliar.
For Irak
For Iran
For Irland
Under forbehold af godkendelse
Thelka J. Beere.
For Island
For Italien
Under forbehold af godkendelse
Giuglio Ingiana.
For Jordan
For Jugoslavien
For Kina
For Libanon
Under forbehold af den libanesiske regerings godkendelse
J. Mikaoui.
For Liberia
For Luxembourg
For Mexico
For Nederlandene
Under forbehold af godkendelse
Oyevaar.
For New Zealand
For Nicaragua
For Norge
For Pakistan
For Panama
For Paraguay
For Peru
For Philippinerne
For Polen
Under forbehold af den polske regerings godkendelse
Dr. Darski.
For Portugal
Under forbehold af godkendelse
Cesar de Sousa Mendes. Eduardo Pereira Viana.
For Rumænien
For Saudi-Arabien
For Schweiz
Under forbehold af godkendelse
M. Merminod. M. Custer.
For De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union
For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Under forbehold af godkendelse
W. G. Weston.
For Sverige
For Den Sydafrikanske Union
For Syrien
For Thailand
For Tyrkiet
Under forbehold af godkendelse
H. Nurelgin.
For Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik
For Ungarn
For Uruguay
For Venezuela
For Yemen
For Ægypten
Under forbehold af godkendelse
M. A. Alluba. M. Hamdy. A. Abdel Hadi.
For Æthiopien
For Østrig
TILLÆG I.
(Jfr. artikel 17).
Sammensætningen af det første råd.
I overensstemmelse med de i artikel 17 anførte principper skal det første råd bestå af følgende medlemmer
(a) De seks medlemmer i henhold til artikel 17 (a) skal være
Amerikas Forenede Stater,
Grækenland,
Nederlandene,
Norge,
Det Forenede Kongerige,
Sverige.
(b) De seks medlemmer i henhold til artikel 17 (b) skal være
Argentina,
Australien,
Belgien,
Canada,
Frankrig,
Indien.
(c) To medlemmer, som vælges af forsamlingen i henhold til artikel 17 (c) på grundlag af en liste af medlemmer, der foreslås af de i punkt (a) i dette tillæg nævnte seks medlemmer.
(d) To medlemmer, der vælges af forsamlingen i henhold til artikel 17 (d) blandt de medlemmer, som har en væsentlig interesse i international handel af søvejen.
TILLÆG II.
(Jfr. artikel 51).
Retsstilling, privilegier og immuniteter.
Følgende bestemmelser vedrørende retsstilling, privilegier og immuniteter skal bringes i anvendelse af medlemmerne over for eller i forbindelse med Organisationen, indtil de pågældende medlemmer har tiltrådt konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter for så vidt angår Organisationen.
Bekendtgørelse om konvention af 6. marts 1948 angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation. (* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 13. maj 1959, og efter at folketinget den 7. april 1959 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den i Geneve den 6. marts 1948 vedtagne konvention angående Den mellemstatslige rådegivende Søfartsorganisation. Konventionens ordlyd er som følger (den spanske tekst udeladt her)
KONVENTION angående Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation.
De stater, der er deltagere i nærværende konvention, opretter herved Den mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation (i det efterfølgende betegnet som »Organisationen«)
I. afsnit
Organisationens formål.