Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionerne af 12. august 1949 om sårede og syges vilkår under krig, om krigsfanger og om beskyttelse af civile personer i krigstid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionerne af 12. august 1949 om sårede og syges vilkår under krig, om krigsfanger og om beskyttelse af civile personer i krigstid

Foruden de i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 26. juli 1951 (Lovtidende C) angivne lande har følgende stater ratificeret eller tiltrådt de på den diplomatiske konference i Geneeve den 12. august 1949 undertegnede fire konventioner henholdsvis til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen, om behandling af krigsfanger og om beskyttelse af civile personer i krigstid. Datoen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet, respektive tiltrædelseserklæringen, er anført udfor hver enkelt stat

Ratifikationer

Vatikanstaten................................ 22. februar 1951. Philippinerne (1. konvention)................ 7. marts 1951. (2., 3. og 4. konvention).................... 6. oktober 1952. Norge........................................ 3. august 1951. Italien...................................... 17. december 1951. Guatemala.................................... 14. maj 1952. Spanien...................................... 4. august 1952.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse forsåvidt angår 3. konvention anførte 2. forbehold er gentaget ved ratifikationen).

Belgien...................................... 3. september 1952. Mexico....................................... 29. oktober 1952. Ægypten...................................... 10. november 1952. El Salvador.................................. 17. juni 1953. Luxembourg................................... 1. juli 1953.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse anførte forbehold forsåvidt angår 3. konvention er trukket tilbage).

Østrig....................................... 27. august 1953. Syrien....................................... 2. november 1953. Nicaragua.................................... 17. december 1953. Sverige...................................... 28. december 1953. Tyrkiet...................................... 10. februar 1954. Cuba......................................... 15. april 1954. De socialistiske Sovjetrepublikkers Union.... 10. maj 1954.

(Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse).

Rumænien..................................... 1. juni 1954. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Bulgarien.................................... 22. juli 1954. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik... 3. august 1954. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik 3. august 1954. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Nederlandene................................. 3. august 1954. (Samme forbehold forsåvidt angår 4. konvention som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Ungarn....................................... 3. august 1954. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Ecuador...................................... 11. august 1954. Polen........................................ 26. november 1954. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Finland...................................... 22. februar 1955. Amerikas Forenede Stater..................... 2. august 1955.

Forsåvidt angår 1. konvention tages følgende forbehold

»Ved ratifikationen af Genevekonventionen til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten tager De Forenede Stater det forbehold, at uanset nogen bestemmelse eller bestemmelser om det modsatte i nævnte konvention skal intet indeholdt deri gøre ulovligt eller forpligte Amerikas Forenede Stater til at gøre ulovligt nogensomhelst brug eller ret til brug indenfor Amerikas Forenede Staters territorier og besiddelser af Røde Kors- tegnet m. v., som var lovlig i henhold til den interne lovgivning og en før 5. januar 1905 påbegyndt brug, forudsat at sådan brug af brugere fra før 1905 ikke omfatter anbringelsen af Røde Kors-tegnet m. v. På luftfartøjer, skibe, køretøjer, bygninger, andre bygningsværker eller på jorden«.

Det i udenrigsministeriets ovenciterede bekendtgørelse forsåvidt angår 4. konvention anførte forbehold er gentaget ved ratifikationen.

Venezuela.................................... 13. februar 1956. Peru......................................... 15. februar 1956. Grækenland................................... 5. juni 1956. Argentina.................................... 18. september 1956. Afghanistan...................................26. september 1956. Folkerepublikken Kina ....................... 28. december 1956

med følgende forbehold

1. Forsåvidt angår artikel 10 i Genevekonventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende som gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder sårede og syge eller medicinsk personale og feltpræster, til en neutral stat eller til en humanitær organisation om at varetage de funktioner, som skulle udøves af en beskyttelsesmagt, med mindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

2. Forsåvidt angår artikel 10 i Genevekonventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende som gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder sårede, syge og skibbrudne eller medicinsk personel og feltpræster, til en neutral stat eller til en humanitær organisation om at varetage de funktioner, som skulle udøves af en beskyttelsesmagt, med mindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

3. Forsåvidt angår artikel 10 i Genevekonventionen af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende som gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder krigsfanger, til en neutral stat eller til en humanitær organisation om at varetage de funktioner, som skulle udøves af en beskyttelsesmagt, med mindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken krigsfangerne er statsborgere. Forsåvidt angår artikel 12, er Den Kinesiske Folkerepublik af den opfattelse, at den oprindelige tilbageholdelsesmagt, som har overført krigsfanger til en anden kontraherende magt, ikke af denne grund er fritaget for sit ansvar for konventionens anvendelse, når sådanne krigsfanger er i den modtagende magts varetægt. Forsåvidt angår artikel 85 er Den Kinesiske Folkerepublik ikke bundet af denne artikel med hensyn til behandlingen af krigsfanger, som er dømt i henhold til tilbageholdelsesmagtens love i overensstemmelse med de principper, der er fastslået i retssagerne om krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden af de internationale militærdomstole i Nürnberg og Tokio.

4. Uagtet Genevekonventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid ikke gælder for civilpersoner udenfor fjendtligt besatte områder og følgelig ikke fuldstændigt opfylder de humanitære krav, er den befundet at være i overensstemmelse med interessen for at beskytte civilpersoner i et besat område og i visse andre tilfælde, hvorfor den ratificeres med følgende forbehold

Forsåvidt angår artikel 11 kan Den Kinesiske Folkerepublik ikke anerkende som gyldig en anmodning fra den magt, der tilbageholder beskyttede personer, til en neutral stat eller til en humanitær organisation om at varetage de funktioner, som skulle udøves af en beskyttelsesmagt, med mindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere. Forsåvidt angår artikel 45 er Den Kinesiske Folkerepublik af den opfattelse, at den oprindelige tilbageholdelsesmagt, som har overført beskyttede personer til en anden kontraherende magt, ikke af den grund er fritaget for sit ansvar for konventionens anvendelse, når sådanne beskyttede personer er i den modtagende magts varetægt'.

Iran......................................... 20. februar 1957. Albanien..................................... 27. maj 1957. (Samme forbehold som anført i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse). Brasilien.................................... 29. juni 1957.

Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland................................ 23. september 1957.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse anførte forbehold for så vidt angår 4. konvention er gentaget ved ratifikationen). Ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet udtaltes fra britisk side bl. a.

»Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland vil, i det omfang hendes Majestæts beføjelser rækker med hensyn til nedennævnte områder, bringe samtlige fire konventioner i anvendelse i de under britisk protektorat stående sheikdømmer Bahrein, Kuweit, Qatar og Trucial Oman.«

Australien................................... 14. oktober 1958

med følgende forbehold

»Ved ratifikationen af Geneevekonventionen om beskyttelse af civile personer i krigstid forbeholder Australien sig retten til at idømme dødsstraf i henhold til bestemmelserne i artikel 68, stk. 2, uden hensyn til om de deri omhandlede forbrydelser kan straffes med døden ifølge det besatte territoriums lovgivning ved besættelsens begyndelse, og erklærer, at Australien fortolker betegnelsen »militære anlæg« i artikel 68, stk. 2, i nævnte konvention som anlæg, der er af væsentlig militær betydning for en besættelsesmagt.

Ceylon (1., 2. og 3. konvention)............. 28. februar 1959. (4. konvention tiltrådt 23. februar 1959). New Zealand................................... 2. maj 1959.

(Det i udenrigsministeriets fornævnte bekendtgørelse anførte 1. forbehold for så vidt angår 4. konvention er gentaget ved ratifikationen, medens 2. forbehold er trukket tilbage).

Tiltrædelser.

Den sydafrikanske Union...................... 31. marts 1952. Japan........................................ 21. april 1953. San Marino................................... 29. august 1953. Vietnam...................................... 14. november 1953. Liberia...................................... 29. marts 1954. Forbundsrepublikken Tyskland................. 3. september 1954. Thailand..................................... 29. december 1954. Panama....................................... 10. februar 1956. Irak......................................... 14. februar 1956. Libyen...................................... 22. maj 1956. Marokko...................................... 26. juli 1956. Laos......................................... 29. oktober 1956. Den tyske demokratiske Republik (* 1)........ 30. november 1956

med følgende forbehold

1. Geneevekonventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten.

ad art. 10: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

2. Geneevekonventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen.

ad art. 10: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

3. Geneevekonventionen af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger.

ad art. 10: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

ad art. 12: Den tyske demokratiske Republik erklærer, at den tilbageholdelsesmagt, som har overført krigsfanger til en anden kontraherende magt, ikke er fritaget for sit ansvar med hensyn til overholdelse af konventionens bestemmelser om krigsfanger.

ad art. 85: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende, at krigsfanger, der er blevet dømt for krigsforbrydelser og for forbrydelser imod menneskeheden i henhold til Nurnbergdomstolens principper, og hvis dom er blevet eksekveret, skal nyde godt af artikel 85.

Geneevekonventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid.

ad art. 11: Den tyske demokratiske Republik kan ikke anerkende gyldigheden af en anmodning fra en tilbageholdelsesmagt til en neutral stat eller til en international eller humanitær organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til konventionens bestemmelser påhviler beskyttelsesmagter, medmindre samtykke foreligger fra regeringen i den stat, i hvilken de beskyttede personer er statsborgere.

ad art. 45: Den tyske demokratiske Republik erklærer, at den tilbageholdelsesmagt, som har overført beskyttede personer til en anden kontraherende magt, ikke er fritaget for sit ansvar med hensyn til overholdelse af konventionens bestemmelser om beskyttede personer'.

Haiti........................................ 11. april 1957. Tunis........................................ 4. maj 1957. Den demokratiske republik Vietnam (* 1)...... 28. juni 1957. (Med forbehold af samme indhold som afgivet af Den tyske demokratiske Republik). Den demokratiske folkerepublik Korea (* 1)... 27. august 1957.

(Med forbehold af samme indhold som afgivet af Den tyske demokratiske Republik).

Sudan........................................ 23. september 1957. Den dominikanske Republik.................... 22. januar 1958. Ghana........................................ 2. august 1958. Indonesien................................... 30. september 1958. Cambodia..................................... 8. december 1958. Den mongolske Folkerepublik.................. 20. december 1958. Ceylon (4. konvention)....................... 23. februar 1959.

(1., 2. og 3.konvention ratificeret 28. februar 1959).

For ovennævnte staters vedkommende træder konventionerne i kraft 6 måneder efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet eller tiltrædelseserklæringen.

Udenrigsministeriet, den 24. september 1959.

H. C. Hansen.

(* 1) De med * mærkede stater er ikke anerkendt af Danmark.