Bekendtgørelse nr. 41 af 16. september 1959 om udvidelse af den dansk-britiske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse nr. 41 af 16. september 1959 om udvidelse af den dansk-britiske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Ved en i København den 17. januar 1959 mellem udenrigsministeren og den britiske ambassadør stedfunden noteveksling er overenskomsten af 27. marts 1950 mellem Danmark og Det forenede Kongeri ge Storbritannien og Nordirland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, jfr. bekendtgørelse nr. 44 af 13. juli 1950, Lovtidende C, blevet udvidet til at omfatte Kenya, Føderationen Rhodesia og Nyasaland, Tanganyika, Uganda og Zanzibar. Notevekslingen har følgende ordlyd
Den britiske Ambassade.
København, den 17. januar 1959.
Hr. Minister,
Jeg har modtaget instruktion fra Hendes Majestæts udenrigsminister om at henvise til overenskomsten mellem Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og den danske regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat, undertegnet i London den 27. marts 1950.
På Det forenede Kongeriges regerings vegne har jeg den ære at foreslå, at den nævnte overenskomst, i overensstemmelse med bestemmelserne i art. XX, udvides til at omfatte de i tillægget til nærværende note nævnte områder, således at udvidelsen finder sted på den måde og med de modifikationer, som angives i tillæget samt med virkning fra de deri angivne datoer.
Hvis foranstående forslag kan godkendes af den danske regering, har jeg den ære at foreslå, at nærværende note med dens tillæg og Deres Excellences bekræftende svar skal betragtes som udgørende de to regeringers overenskomst om dette spørgsmål.
TILLÆG
I. Fortegnelse over områder, til hvilke overenskomsten af 27. marts 1950 til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskat, i overensstemmelse med overenskomstens art. XX skal udvides under iagttagelse af de i afsnit II og III i dette tillæg angivne vilkår
Rubrik 1. Rubrik 2. Rubrik 3. Kenya............... Indkomstskat (indbefattet 1 tillægsskat) og den personlige skat (personskat). 1. januar 1954. Føderationen Indkomstskat, ekstraskat 2 Rhodesia og og skat på ikke Nyasaland........... udloddet fortjeneste......... 1. april 1954. Tanganyika.......... Indkomstskat (indbefattet 3 tillægsskat) og den ikke-indfødte kopskat eller personskat............. 1. januar 1954. Uganda.............. Indkomstskat (indbefattet 4 tillægsskat) og den ikke-afrikanske kopskat...... 1. januar 1954. Zanzibar............ Indkomstskat (indbefattet 5 tillægsskat)................. 1. januar 1954.
II. ANVENDELSE.
a. Den nævnte overenskomst finder, med de ændringer, der fremgår af nærværende tillæg, anvendelse med hensyn til hvert i rubrik 1. i foranstående fortegnelse nævnt område,
(1) som om de kontraherende parter var den danske regering og regeringen i vedkommende område;
(2) som om de pågældende skatter for hvert områdes vedkommende var de, der er nævnt i rubrik 2. i foranstående fortegnelse udfor navnet på det pågældende område, dog således, at alene med henblik på anvendelsen af overenskomstens art. XVII, stk. 3, på Føderationen Rhodesia og Nyasaland skal de omhandlede skatter omfatte de territoriale tillægsafgifter, der pålignes i Nord Rhodesia, Nyasaland og Syd Rhodesia;
(3) som om de pågældende skatter for Danmarks vedkommende også omfattede værneskatten, og
(4) som om henvisninger til "datoen for underskrivelsen af nærværende overenskomst" var henvisninger til datoen for den udveksling af noter, til hvilke nærværende tillæg er vedføjet.
b. Når alle de foranstaltninger, som er nødvendige for at give nærværende udvidelse gyldighed henholdsvis i Danmark og i hvert i foranstående fortegnelse nævnt område, er foretaget, træder udvidelsen i kraft
(1) i Danmark: for så vidt angår dansk skat fra og med det skatteår, der begynder den 1. april 1955.
(2) i det enkelte område: for så vidt angår skat for det år, skatteår eller indkomstår, der begynder den dato, der i rubrik 3 i foranstående fortegnelse er anført ud for navnet på det pågældende område, samt for de efterfølgende år, skatteår eller indkomstår.
c. Den danske regering skal skriftligt underrette Det forenede Kongeriges regering, når alle nødvendige foranstaltninger, nævnt i stykke b, er foretaget i Danmark. Det forenede Kongeriges regering skal skriftligt underrette den danske regering, når alle nødvendige foranstaltninger, nævnt i stykke b, er truffet i alle eller noget af de i foranstående fortegnelse nævnte områder.
d. Nærværende udvidelse forbliver i kraft uden tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende parter kan senest den 30. juni i et kalenderår, dog tidligst i året 1960, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende part skriftligt ophørsvarsel, med virkning for ethvert eller alle de i foranstående fortegnelse omhandlede områder, og i så fald skal nærværende udvidelse ophøre at have gyldighed
(1) i Danmark
for så vidt angår dansk skat fra og med det skatteår, der begynder den 1. april i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen er givet;
(2) i de i foranstående fortegnelse anførte områder, hvorom der er tale
for så vidt angår skat fra og med det år, skatteår eller indkomstår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, hvori meddelelsen er givet.
III. ÆNDRINGER.
Den nævnte overenskomst finder, med de ændringer, der følger af nærværende tillæg, anvendelse
(a) for så vidt angår udvidelsen til Kenya, Tanganyika, Uganda og Zanzibar med følgende undtagelser
(1) Følgende ord indsættes i slutningen af art. II, stk. 1 (d)
" men omfatter ikke nogen skat, som er pålignet på grund af misligholdelse eller forsømmelse med hensyn til de skatter, på hvilke denne overenskomst efter udvidelsen finder anvendelse, eller som repræsenterer en bøde, pålagt i henhold til det omhandlede områdes lovgivning vedrørende de pågældende skatter;
(2) Følgende ord indsættes i slutningen af art. II, stk. 1 (j)
"men omfatter ikke anden indkomst i form af udbytte, renter, leje eller afgifter, bestyrelseshonorarer eller vederlag for personlige tjenester";
(3) Stk. 2 i art. III skal ikke have betydning for de lovbestemmelser i de pågældende områder, der angår beskatning af indkomst, hidrørende fra forsikringsvirksomhed;
(4) Følgende ord indsættes i slutningen af art. III, stk. 3
"og den fortjeneste, der er henført til det faste driftssted, anses for indkomst hidrørende fra kilder i det andet statsområde";
(5) art. III, stk. 4 udgår;
(6) Følgende stk. erstatter stk. 1 og stk. 2 i art. V
"såfremt et i Danmark hjemmehørende selskabs fortjeneste ved industri og handel måtte blive undergivet en (i Det forenede Kongerige gældende) form for beskatning, i henhold til hvilken ikke-udloddet indkomst eller indkomst, der ikke kan udloddes, pålignes skat efter en lavere sats end sådanne selskabers indkomst, som udloddes eller kan udloddes i tilfælde, hvor det drejer sig om selskaber hjemmehørende i (Det forenede Kongerige), skal den nævnte fortjeneste kun pålignes den i (Det forenede Kongerige) gældende skat efter den lavere skattesats".
(7) Alle henvisninger til "rente" i artiklerne VIII og IX udgår.
(8) Art. XIV udgår.
(9) ART. XVI udgår.
(10) Art. XVIII ændres således
(i) ved at ordene "eller for at forhindre skattesvig eller for praktiseringen af bestemmelser, der tager sigte på at forhindre omgåelser af skattepligten" udgår;
(ii) ved at der efter ordene: "påligningen og opkrævningen af" indsættes: "eller behandlingen af klager vedrørende";
(b) For så vidt angår udvidelsen til Føderationen Rhodesia og Nyasaland med følgende (* 1) undtagelser
(1) I art. VII, stk. 1, (a) indsættes i stedet for ordene "skal være fritaget for tillægsskat i Det forenede Kongerige" følgende: "skal være fritaget for ekstraskat i Føderationen".
(2) Artikel XI skal finde anvendelse på vederlag, herunder pensioner, betalt af regeringen i hvert af de områder, der udgør Føderationen, eller af fonds oprettet af denne, til en person for varetagelse af hverv i denne regerings tjeneste, ligesom den skal finde anvendelse på lignende vederlag betalt af Føderationens regering eller af fonds oprettet af denne.
Udenrigsministeriet.
København, den 17. januar 1959.
Hr. Ambassadør,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres Excellences note af dags dato, der lyder som følger
(Her følger teksten til den britiske ambassadørs note).
I besvarelse heraf har jeg den ære at meddele, at den danske regering godkender forslaget fra Hendes Majestæts regering og er enig i, at Deres Excellences note med dens tillæg og nærværende svar skal udgøre en overenskomst mellem de to regeringer.
J.O. Krag.
(* 1) Er nu Zimbabwe, Zambia og Malawi.