DK
Bekendtgørelse af konvention om arbejdstilsyn inden for industri og handel. (* 1)
Table of Provisions (40)
Statutory Text (40 Articles)
Artikel 1.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, for hvem nærværende konvention er i kraft, skal opretholde en arbejdstilsynsordning for industrielle arbejdssteder.
Artikel 2.
1. Arbejdstilsynsordningen for industrielle arbejdssteder skal finde anvendelse på alle arbejdssteder, for hvis vedkommende overholdelsen af lovgivningen om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejderne under udførelsen af deres arbejde skal påses af fabriksinspektører.
2. Ved national lov eller administrativ bestemmelse kan mine- og transportvirksomheder eller dele af sådanne virksomheder undtages fra nærværende konventions område.
Artikel 3.
1. Arbejdstilsynsordningen skal gå ud på
(a) at sikre gennemførelsen af lovbestemmelserne vedrørende arbejdsforhold og beskyttelse af arbejderne under udførelsen af deres arbejde, såsom bestemmelser vedrørende arbejdstid, løn, sikkerhed, sundhed og velfærd, beskæftigelse af børn og unge mennesker samt andre i forbindelse hermed stående forhold, for så vidt disse bestemmelsers overholdes påses af fabrikinspektører,
(b) at give arbejdsgivere og arbejdere teknisk oplysning og vejledning angående de mest effektive midler til overholdelse af lovbestemmelserne,
(c) at bringe mangler eller misbrug, som ikke er specielt omhandlet i de gældende lovbestemmelser, til vedkommende myndigheds kundskab.
2. Eventuelle andre arbejdsopgaver, som måtte blive henlagt til fabriksinspektørerne, må ikke være af en sådan art, at de lægger hindringer i vejen for en effektiv udførelse af deres hovedopgaver eller på nogen måde har skadelig indflydelse på den autoritet og uvildighed, som er nødvendig for inspektørerne i deres forhold til arbejdsgivere og arbejdere.
Artikel 4.
1. I det omfang hvori det er foreneligt med det pågældende medlems administrative praksis, skal arbejdstilsynet være undergivet en centralmyndigheds overopsyn og kontrol.
2. For så vidt angår en forbundsstat, kan betegnelsen »centralmyndighed« betyde enten en forbundsmyndighed eller centralmyndighed i en stat, som indgår i forbundet.
Artikel 5.
Vedkommende myndighed skal træffe egnede foranstaltninger med henblik på at fremme
(a) et effektivt samarbejde mellem på den ene side tilsynsmyndighederne og på den anden side andre regeringsmyndigheder samt offentlige eller private institutioner, der udøver lignende virksomhed, og
(b) samarbejde mellem tjenestemænd i arbejdstilsynet og arbejdsgivere og arbejdere eller deres organisationer.
Artikel 6.
Tilsynspersonalet skal bestå af offentligt ansatte tjenestemænd, hvis stilling og tjenstlige forhold har en sådan karakter, at der tilsikres dem fast beskæftigelse og uafhængighed af regeringsskifter og utilbørlig påvirkning fra udenforstående.
Artikel 7.
1. Under iagttagelse af de ved national lov eller administrativ bestemmelse fastsætte betingelser for ansættelse i det offentliges tjeneste skal der ved antagelse af fabrikinspektører udelukkende tages hensyn til de pågældendes egnethed til udførelsen af deres arbejdsopgaver.
2. Fremgangsmåden ved konstatering af egnethed skal fastsættes af vedkommende myndighed.
3. Fabriksinspektører skal have en til udførelsen af deres arbejdsopgaver tilstrækkelig uddannelse.
Artikel 8.
Adgang til ansættelse i tilsynet skal stå åben for både mænd og kvinder; der kan - om nødvendigt - tildeles mandlige resp. kvindelige inspektører særlige opgaver.
Artikel 9.
Ethvert medlem skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at tilstrækkeligt kvalificerede eksperter og teknisk sagkyndige, herunder læger, maskiningeniører, elektroingeniører og kemikere, inddrages i tilsynsarbejdet på den måde, som under hensyntagen til nationale forhold må anses for mest hensigtsmæssigt til sikring af gennemførelsen af lovbestemmelserne vedrørende arbejdernes sundheds- og sikkerhedsmæssige beskyttelse under arbejdets udførelse samt med henblik på undersøgelse af arbejdsprocessers, materialers og arbejdsmetoders indvirkning på arbejdernes sundhed og sikkerhed.
Artikel 10.
Antallet af fabriksinspektører skal være tilstrækkeligt til at sikre en effektiv udøvelse af tilsynets opgaver og skal fastsættes under hensyntagen til
(a) betydningen af inspektørernes opgaver, herunder i særdeleshed
(i) antal, art, størrelse og beliggenhed af arbejdssteder, der er undergivet tilsyn,
(ii) antal og kategorier af arbejdere, der er beskæftiget på disse arbejdssteder, og
(iii) antal af lovbestemmelser, hvis gennemførelse skal sikres, samt disse bestemmelsers komplicerede beskaffenhed;
(b) de materielle hjælpemidler, der står til inspektørernes rådighed, og
(c) de praktiske forhold, hvorunder tilsynsbesøg skal foretages for at være effektive.
Artikel 11.
1. Vedkommende myndighed skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at forsyne fabriksinspektørerne med
(a) kontorlokaler på stedet, der er passende udstyret i overensstemmelse med tjenestens krav og tilgængelige for alle vedkommende;
(b) de nødvendige transportmidler til udførelse af deres arbejde i tilfælde, hvor egnede offentlige befordringsmidler ikke forefindes.
2. Vedkommende myndighed skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at refundere fabriksinspektørerne alle rejse- og ekstraudgifter, som udførelsen af deres arbejde måtte nødvendiggøre.
Artikel 12.
1. Fabriksinspektører, der er udstyret med behørig legitimation, skal være beføjet til
(a) frit og uden forudgående varsel døgnet rundt at besøge ethvert arbejdssted, der er undergivet tilsyn,
(b) om dagen at besøge enhver lokalitet, som de kan have rimelig grund til at antage er underkastet tilsyn, og
(c) at foretage enhver besigtigelse, kontrol eller afhøring, som de måtte anse for nødvendig for at forvisse sig om, at lovbestemmelserne nøje overholdes, og i særdeleshed
(i) at udspørge, alene eller i vidners nærværelse, arbejdsgiveren eller virksomhedens personale om alle forhold angående lovbestemmelsernes overholdelse,
(ii) at forlange alle ved national lov eller administrativ bestemmelse om arbejdsforhold foreskrevne bøger, protokoller og andre dokumenter fremlagt for at forvisse sig om, at de er i overensstemmelse med lovgivningen, samt at tage afskrift eller ekstraktafskrift af dem,
(iii) at forlange opslag opsat i overensstemmelse med lovenes bestemmelser,
(iv) at tage eller medtage prøver af materialer og stoffer, som anvendes eller behandles i virksomheden, med henblik på analyse, forudsat at arbejdsgiveren eller hans stedfortræder underrettes om udtagelsen eller medtagelsen af prøver i nævnte øjemed.
2. Fabriksinspektørerne skal, når tilsyn foretages, underrette arbejdsgiveren eller hans stedfortræder om deres tilstedeværelse, medmindre de skønner, at sådan meddelelse kan hæmme udførelsen af deres arbejde.
Artikel 13.
1. Fabriksinspektørerne skal være beføjet til at træffe foranstaltninger til afhjælpning af mangler, der konstateres i anlæg, indretning eller arbejdsmetoder, og som de måtte have rimelig grund til at antage indebærer en fare for arbejdernes sundhed og sikkerhed.
2. For at kunne træffe sådanne foranstaltninger skal inspektørerne være beføjet til med forbehold af enhver lovhjemlet ret til appel til domstol eller administrativ myndighed, at påbyde eller foranledige udstedt påbud om
(a) udførelse inden for en fastsat frist af sådanne ændringer i anlæg eller indretning, som måtte være påkrævet for at sikre opfyldelse af lovbestemmelserne angående arbejdernes sundhed og sikkerhed, eller
(b) foranstaltninger til øjeblikkelig iværksættelse i tilfælde af overhængende fare for arbejdernes sundhed og sikkerhed.
3. Dersom den i stk. 2 foreskrevne fremgangsmåde ikke er forenelig med det pågældende medlems administrative eller retslige praksis, skal inspektørerne have ret til hos vedkommende myndighed at søge påbud udstedt eller foranstaltninger iværksat med øjeblikkelig virkning.
Artikel 14.
Arbejdstilsynet skal i de ved national lov eller administrativ bestemmelse foreskrevne tilfælde og i den således foreskrevne form underrettes om ulykkestilfælde under arbejde og om tilfælde af erhvervssygdomme.
Artikel 15.
Med de undtagelser, der måtte blive fastsat ved national lov eller administrativ bestemmelse,
(a) skal det være fabriksinspektørerne forbudt at have nogen direkte eller indirekte interesse i de virksomheder, der er undergivet deres tilsyn;
(b) skal fabriksinspektørerne under ansvar efter passende straffe- eller disciplinærbestemmelser være forpligtet, også efter at de har forladt tjenesten, til ikke at røbe hemmeligheder af fabrikations- eller handelsmæssig karakter eller driftsmetoder, som måtte komme til deres kundskab ved udøvelse af deres arbejde;
(c) skal fabriksinspektørerne iagttage absolut tavshed med hensyn til kilden til en klage, ved hvilken en mangel eller en overtrædelse af lovbestemmelserne er bragt til deres kundskab, og undlade over for arbejdsgiveren eller hans repræsentant at røbe, at tilsyn blev foretaget som følge af en sådan klage.
Artikel 16.
Besigtigelse af arbejdsstederne skal foretages så ofte og så grundigt, som hensynet til den effektive gennemførelse af de pågældende lovbestemmelser kræver det.
Artikel 17.
1. Der skal uden forudgående varsel kunne indledes omgående retsforfølgning mod personer, der overtræder eller forsømmer at overholde bestemmelser i lovgivningen, hvis gennemførelse påses af fabrikinspektørerne. Undtagelse herfra kan dog gøres ved national lov eller administrativ bestemmelse i tilfælde, hvor der skal gives en frist til at træffe afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.
2. Fabriksinspektørerne skal efter eget skøn kunne give advarsel eller vejledning i stedet for at indlede eller afgive indstilling om retsforfølgning.
Artikel 18.
Passende straf for overtrædelse af de lovbestemmelser, hvis gennemførelse påses af fabriksinspektører, og for at hindre fabrikinspektørerne i at udføre deres arbejde skal fastsættes ved national lov eller administrativ bestemmelse og anvendes effektivt.
Artikel 19.
1. Fabriksinspektørerne eller eventuelt de lokale tilsynskontorer skal til den centrale tilsynsmyndighed afgive periodiske beretninger om resultaterne af deres tilsynsvirksomhed.
2. Disse beretninger skal affattes på en sådan måde og omfatte sådanne emner, som fra tid til anden måtte blive foreskrevet af centralmyndigheden; de skal afgives i det mindste så ofte, som denne myndighed foreskriver, og i hvert fald mindst en gang om året.
Artikel 20.
1. Den centrale tilsynsmyndighed skal offentliggøre en årsberetning om den under samme hørende tilsynsvirksomhed.
2. Disse årsberetninger skal offentliggøres inden for en rimelig tidsfrist og senest 12 måneder efter udgangen af det år, som beretningen vedrører.
3. Eksemplarer af årsberetningerne skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør inden for en rimelig tidsfrist og senest 3 måneder efter deres offentliggørelse.
Artikel 21.
Den af den centrale tilsynsmyndighed offentliggjorte årsberetning skal omfatte nedennævnte og andre emner af betydning i forbindelse hermed, for så vidt de henhører under den nævnte myndigheds område
(a) love og administrative bestemmelser, der vedrører tilsynsmyndighedens virksomhed;
(b) arbejdstilsynets personale;
(c) statistik over de arbejdssteder, der er undergivet tilsyn, og antallet af de der beskæftigede arbejdere;
(d) statistik over tilsynsbesøg;
(e) statistik over begåede overtrædelser og idømte straffe;
(f) statistik over ulykkestilfælde indtrufne under arbejdet;
(g) statistik over erhvervssygdomme.
Afsnit II. Arbejdstilsyn inden for handel.
Artikel 22.
Ethvert medlem af Den internationale arbejdsorganisation, for hvem nærværende afsnit af konventionen er i kraft, skal opretholde en arbejdstilsynsordning omfattende arbejdssteder inden for handel.
Artikel 23.
Arbejdstilsynsordningen for arbejdssteder inden for handel skal finde anvendelse på arbejdssteder, for hvis vedkommende overholdelsen af lovgivningen om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejderne under udførelsen af deres arbejde skal påses af fabrikinspektører.
Artikel 24.
Arbejdstilsynsordningen for arbejdssteder inden for handel skal opfylde de i nærværende konventions artikel 3-21 indeholdte krav i den udstrækning, hvori de er anvendelige.
Afsnit III. Forskellige bestemmelser.
Artikel 25.
1. Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende konvention, kan ved en erklæring i tilslutning til sin ratifikation undtage afsnit II fra sin tiltrædelse af konventionen.
2. Ethvert medlem, som har afgivet n sådan erklæring, kan til enhver tid tilbagekalde den ved afgivelse af en ny erklæring.
3. Ethvert medlem, for hvilket en i henhold til nærværende artikels stk. 1 afgivet erklæring er i kraft, skal hvert år i sin årlige rapport om gennemførelsen af nærværende konvention give oplysning om, hvorledes dets lovgivning og praksis stiller sig, for så vidt angår bestemmelserne i nærværende konventions afsnit II, med angivelse af i hvilken udstrækning disse bestemmelser er eller agtes gennemført.
Artikel 26.
I tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om en virksomhed, en del eller en gren af en virksomhed eller et arbejdssted er omfattet af nærværende konvention, skal spørgsmålet afgøres af vedkommende myndighed.
Artikel 27.
I nærværende konvention omfatter betegnelsen »lovbestemmelser«, foruden love og administrative bestemmelser, voldgiftskendelser og kollektive overenskomster, der har fået tillagt virkning som lov, og hvis gennemførelse det påhviler fabrikinspektører at påse.
Artikel 28.
De årlige rapporter, der skal aflægges i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal indeholde udførlige oplysninger om alle love og administrative bestemmelser til gennemførelse af nærværende konventions bestemmelser.
Artikel 29.
1. Dersom et medlems territorium omfatter store områder, med hensyn til hvilke vedkommende myndighed på grund af områdets ringe befolkningstæthed eller udviklingstrin anser nærværende konventions bestemmelser for praktisk uigennemførlige, kan vedkommende myndighed undtage sådanne områder fra konventionens gennemførelse, enten i almindelighed eller med sådanne undtagelser, som den finder rimelige for særlige virksomheders eller beskæftigelsesgrenes vedkommende.
2. Ethvert medlem skal i sin første årlige rapport om nærværende konventions gennemførelse, der afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, angive ethvert område, for hvilket det agter at påberåbe sig nærværende artikels bestemmelser, og det skal anføre sine grunde hertil; intet medlem skal efter datoen for angivelsen af sin første årlige rapport kunne påberåbe sig nærværende artikels bestemmelser på andre områder end de således angivne.
3. Ethvert medlem, der påberåber sig nærværende artikels bestemmelser, skal i senere årlige rapporter angive ethvert område, for hvis vedkommende det giver afkald på retten til at påberåbe sig nærværende artikels bestemmelser.
Artikel 30.
1. For så vidt angår de landområder, som omhandles i artikel 35 i Den internationale Arbejdsorganisations statut som ændret ved akt af 1946 om ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations statut, bortset fra de landområder, der omhandles i stk. 4 og 5 i den nævnte, således ændrede artikel skal ethvert medlem af organisationen, som ratificerer nærværende konvention, snarest muligt efter ratifikationen til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør afgive en erklæring med tilkendegivelse af
(a) de landområder med hensyn til hvilke det forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden modifikationer;
(b) de landområder med hensyn til hvilke det forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, tilligemed nærmere angivelse af de nævnte modifikationer;
(c) de landområder, for hvis vedkommende konventionen ikke kan gennemføres og i så fald motiveringen for, at den ikke kan gennemføres;
(d) de landområder med hensyn til hvilke det forbeholder sig sin stilling.
2. De i nærværende artikels stk. 1 (a) og (b) omhandlede forpligtelser skal anses som en integrerende del af ratifikationen og skal have virkning som ratifikation.
3. Ethvert medlem kan til enhver tid ved en senere erklæring helt eller delvis ophæve de forbehold, det har taget i sin oprindelige erklæring i medfør af nærværende artikels stk. 1 (b), (c) og (d).
4. Ethvert medlem kan på et tidspunkt, da konventionen kan opsiges i medfør af bestemmelserne i artikel 34, til generaldirektøren afgive en erklæring, som i enhver anden henseende modificerer indholdet af en tidligere erklæring og angiver den nuværende stilling, for så vidt angår de angivne landområder.
Artikel 31.
1. I tilfælde, hvor emnet for nærværende konvention falder inden for den adgang til at udøve selvstyre, som tilkommer et område uden for moderlandet, kan det medlem, der er ansvarlig for det pågældende landområdes udenrigske anliggender, efter aftale med områdets regering afgive en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, hvorved det påtager sig de af nærværende konvention flydende forpligtelser på vedkommende områdes vegne.
2. En erklæring om at optage sig de af nærværende konvention flydende forpligtelser kan afgives til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.
(a) af to eller flere medlemmer af organisationen, for så vidt angår et under deres fælles myndighed stående landområde; eller
(b) af en international myndighed, der i medfør af De forenede Nationers pagt eller på anden måde er ansvarlig for administrationen af et landområde, for så vidt angår dette landområde.
3. De erklæringer, der i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2 fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, skal indeholde oplysninger om, hvorvidt konventionens bestemmelser vil blive gennemført i det pågældende landområde med eller uden modifikationer; såfremt det angives i erklæringen, at konventionens bestemmelser vil blive gennemført med modifikationer, skal der gøres nærmere rede for disse modifikationer.
4. Vedkommende medlem, medlemmer eller internationale myndigheder kan til enhver tid ved en senere erklæring helt eller delvis give afkald på retten til at påberååbe sig de i en tidligere erklæring anførte modifikationer.
5. Vedkommende medlem, medlemmer eller internationale myndighed kan på et tidspunkt, da nærværende konvention kan opsiges i medfør af bestemmelserne i artikel 34, til generaldirektøren afgive en erklæring, som i andre henseender modificerer indholdet af en tidligere erklæring og angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens gennemførelse.
Afsnit IV. Afsluttende bestemmelser.
Artikel 32.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 33.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for ethvert medlem et år efter, at dets ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 34.
1. Et medlem, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra dagen for konventionens første ikrafttræden at regne ved en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter dagen for dens indregistrering.
2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode op de i nærværende artikel foreskrevne betingelser.
Artikel 35.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om indregistrering af alle de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at underrette organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2 skal generaldirektøren henlede deres opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 36.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende fuldstændige oplysninger om alle de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til registrering.
Artikel 37.
Ved udløbet af hver 10-års periode efter nærværende konventions ikrafttræden skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd forelægge generalkonferencen en beretning om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 38.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,
(a) et medlems ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure medføre omgående opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 34 ovenfor, såfremt og så snart den nye ændrede konvention træder i kraft;
(b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne fra den dag at regne, da den nye ændrede konvention træder i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger i henseende til form og indhold, for de medlemmer, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den nye ændrede konvention.
Artikel 39.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 30. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den elvte juli 1947.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi undertegnet denne konvention i dag den nittende juli 1947.
Konferencens præsident
Carl Joachim Hambro.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
Edwadr Phelan.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 6. august 1958. Ved deponeringen blev det tilkendegivet, at ratifikationen ikke omfatter Færøerne og Grønland.
Konventionen er i medfør af artikel 33 trådt i kraft for Danmarks vedkommende den 6. august 1959.
Udenrigsministeriet, den 11. august 1959.
J. O. Kragh.
Bekendtgørelse af konvention om arbejdstilsyn inden for industri og handel. (* 1)
Ved kgl. resolution af 26. juni 1958 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1947 vedtagne konvention om arbejdstilsyn inden for industri og handel. Konventionens tekst, hvis franske ordlyd udelades her, lyder som følger
Oversættelse
KONVENTION (NR. 81) OM ARBEJDSTILSYN INDEN FOR INDUSTRI OG HANDEL
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 30. møde den 19. juni 1947, og
som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til ordningen af arbejdstilsyn inden for industri og handel, der er opført som 4. punkt på mødets dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,
vedtager i dag den 11. juli 1947 følgende konvention, der benævnes konventionen om arbejdstilsyn af 1947
Afsnit I. Arbejdstilsyn inden for industri.