Legislator Case Law & Legislation
L19590002464 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1959 24 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter. (* 1)

Foruden de i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 11. april 1950, Lovtidende C, angivne lande har følgende lande deponeret deres tiltrædelsesdokumenter til konventionen om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter, godkendt af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947: Belgien, Cambodia, Chile, Ecuador, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Ghana, Guatemala, Haiti, Irak, Italien, Jordan, Jugoslavien, Libyen, Luxembourg, Marokko, Nepal (har alene deponeret sit tiltrædelsesdokument hos verdenssundhedsorganisationens generaldirektør), Nicaragua, Pakistan, Philippinerne, Sverige, Thailand, Tunis, Ægypten og Østrig.

Italien har taget forbehold dels om, at fritagelse for retsforfølgning for de særlige institutioners ejendele og aktiver kun vil blive givet i henhold til konventionens art. III, stk. 4, forsåvidt en sådan fritagelse gives fremmede stater i henhold til folkeretten og dels om, at de rettigheder, immuniteter og fritagelser, der omtales i art. IV, stk. 21, vil blive tilstået en embedsmand af italiensk nationalitet med de samme begrænsninger, som i henhold til folkeretten anvendes på diplomatiske repræsentanter af italiensk nationalitet. Ifølge et af Belgien taget forbehold omfatter tiltrædelsen ikke Belgisk Kongo og Ruanda-Urundi.

Udenrigsministeriet, den 30. juni 1959.

P.M.V.

M.G.I. Melchior.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →